JULEBEGONIE

Julebegonie var tidligere den mest kendte og mest brugte juleblomst, men først i 1920-erne fik den sit julenavn. Den er en krydsning, der blev fremavlet i Frankrig i 1891, og synes at være nået til Danmark imellem 1902 og 1912.

Begonie er en af de mest forædlede og krydsede stueplanter overhovedet, og Begonien varierer både i bladstørrelse og blomsterfarve.
Den traditionelle Julebegonie har små lyserøde eller hvide blomster.
Første gang, der blev dyrket Begonie i Danmark var i 1818 i Botanisk Have, og dernæst hører vi om den i 1850-erne, hvor flere variationer blev dyrket i drivhuse, bl.a. på Gisselfeld.
______________________________________________________________________________________________________________________________________

Medicinhaverne i Tranekær, Botofte Strandvej 2A, 5953 Tranekær, medicinhaverne@mail.dk, mobil 21 84 78 22
______________________________________________________________________________________________________________________________________