Julerose (Helleborus niger)

Julerose (Helleborus niger) i Haven for nervesystemet og bevægeapparatet.

Af Helle Ravn, etnolog, mag.art.
I den mørke vintertid er den hvide julerose (Helleborus niger) den eneste plante, der blomstrer i Medicinhaverne i Tranekær. Det er en dødelig giftig plante, men alligevel blev dens rod tidligere brugt som medicinsk plante.
Mange af de planter, der er i århundreder er blevet brugt som lægeplanter, er i virkeligheden dødelig giftige, men i en meget lille mængde bliver nogle af deres indholdsstoffer brugt endnu. Det er for eksempel tilfældet med Digitalis, som bruges i den rette mængde i hjertemedicin. En del af de virkelig giftige planter stod endda førhen i den såkaldte farmakopé, en bog over de lægemidler, som blev solgt på apotekerne. Men selv om julerosen er giftig kan man alligevel godt nyde synes af den i haven, og ofte blomstrer den i flere måneder.
ALSIDIG ANVENDELSE
Den almindelige hvide Julerose eller Juleklokke kendes som medicinsk plante i Danmark så langt tilbage som i 1300-tallet, og den nævnes i gamle lægebøger fra 1400-tallet. Det var den sorte rod, der blev brugt blandt andet som slimløsnende middel. Igennem tiden har den været brugt mod så forskellige ting som spedalskhed, tungsind og galskab, epilepsi, fnat, gigt, gulsot, hjertebesvær, hududslet, hysteri, hård mave, kløe, koldfeber, nervøse lidelser i endetarm og kønsdele, parasitter, skab, skurv, spedalskhed og som bræk- og afføringsmiddel.  En opskrift siger, at roden skal spises i vælling eller med en æggeblomme mod fodlidelser og vattersot og en anden, at den skal koges med silke, sennepsblade og jordrøg i valle til en drik mod skab og kløe.
OVERTRO
Den grønne julerose eller stinkende nyserod (Helleborus foetidus) blev også kaldt for svinerod. Den er helt op i 1900-tallet blevet brugt som lægeurt til dyr. Medicinhavernes formand, tidl. museumsinspektør Helle Ravn, har endda selv hørt en gammel landmand fortælle om det, men han mente dog, at det var den rene overtro. En gris med betændelse fik skåret hul i øret, og der blev stukket et stykke af roden ind i hullet. Efter et stykke tid, gik der betændelse i øret, og når betændelsen var væk, faldt rodstykket ud. Man mente derfor, at al betændelse kom ud af grisen på den måde. Men julerosens rod er også blevet brugt mod sygdomme hos køer og kalve, hvor rodstykkerne blev anbragt mellem klovene.
Navnet nyserod har den grønne julerose fået, fordi den tørrede og pulveriserede rod blev brugt som nysepulver, som skulle være i stand til at rense hjernen. Og stikker man næsen helt ned til planten, lugter den ikke godt, og man kommer let til at nyse.
Julerosen kan ses i ”Haven for nervesystem og bevægeapparat” i Medicinhaverne i Tranekær.
______________________________________________________________________________________________________________________________________
Medicinhaverne i Tranekær, Botofte Strandvej, 5953 Tranekær, medicinhaverne@mail.dk, mobil 21 84 78 22
______________________________________________________________________________________________________________________________________