GLASBÆR
Af Helle Ravn, etnolog mag.art
Buskens rodbark er vanddrivende, og er blevet brugt som urtete. I den folkelige urtemedicin er
buskens knuste blade blevet brugt som en form for myggebalsam til heste. Et stof callicarpenal,
som er udvundet af bladene, har i laboratorieforsøg vist sig at fungerer som insektmiddel mod
myg, og det er ligeledes aktivt mod flåter.
På trods af at bærrene smager sødt og godt, er de giftige for mennesker. Nogle mennesker får
milde mavekramper af bærrene, da de er astringerende. Alligevel bliver bærrene af og til brugt til
gelé og vin.
De lilla bær modner om efteråret, og mange vilde fugle er meget glade for dem, så ud over den
dekorative virkning i haverne, er buske velegnet i mere vilde beplantninger.
I Medicinhaverne er der glasbær i ”Haven for urin og kønsveje”.