Lige siden hyacinter kom til Danmark omkring 1600, har de været knyttet til julen, og sættes løgene til at spire sidst i oktober, kan man have dem i blomst ved juletid. Ofte stilles løget i et hyacint- eller swibelglas med vand, men glasset skal til at begynde med stå koldt, og toppen skal stå mørkt, så derfor dækkes løget af det karakteristiske kræmmerhus. Først når der er dannet et kraftigt rodnet og kræmmerhuset er ved at blive vippet af, kan man få glæde af planten.
Som alle andre danske planter har også Hyacint været brugt som lægemiddel. Hyacinter indeholder alkaloider og er giftig, hvis man spiser den i store mængder. Endvidere kan duften af hyacint udløse allergiske anfald hos en del mennesker, og hyacint er klassificeret som en af de værste duftallergiplanter. Flere kilder fortæller, at man tidligere gned løgsaften i ansigtet for at forhindre hårvækst.
I dag købes hyacinter som oftest forspirede, og ved at vaske jorden forsigtigt af, kan man have dem stående i de smukke hyacintglas. Hyacinter findes i dag i et utal af farver, men den var oprindelig rødlig, og de dyrkede sorter har mange flere og større blomster, end de vilde.