19. DECEMBER JULESALAT

posted in: Julekalender | 0

JULESALAT

Julesalat er en let bitter cikoriesalat, hvis rødder høstes om efteråret, hvorefter de bliver opbevaret i fugtigt sand.
Når man ønsker at drive salaten frem, vandes sandet, og efter et par uger ved 10-15 grader har rødderne dannet de blege, faste skud, som skæres af rødderne. Det er alfa og omega, at de står i mørke for ikke at udvikle grønkorn, for så bliver de så bitre, at de er uspiselige.
Den let bitre salat indeholder blandt andet folat, magnesium, mangan, kalium og calcium, B- og C-vitamin samt kostfibre.
Allerede i renæssancen blev den brugt som salatplante, og under og efter Anden Verdenskrig blev cikoriens rødder brugt som kaffesurrogat (”Richs” og ”Danmarks”).
______________________________________________________________________________________________________________________________________
Medicinhaverne i Tranekær, Botofte Strandvej 2A, 5953 Tranekær, medicinhaverne@mail.dk, mobil 21 84 78 22
______________________________________________________________________________________________________________________________________