FOREDRAG OM ETNOBOTANIK OG MEDICINPLANTER

posted in: Arrangement | 0
Lejr ved Zor Kul-søen i Store Pamir, 4100 meter over havet.
Jens Soelberg Interviewer kirgiziske nomader i Afghanistans Pamirbjerge.Naturen har altid spillet en stor rolle i udviklingen af medicin og gør det stadig. En fjerdedel af alle nye lægemidler stammer fra planter eller andre naturressourcer. Og når det kommer til kræft, så det faktisk godt halvdelen af alle nye lægemidler, der kommer fra planter. Alligevel er størstedelen af naturen stadig uudforsket, og potentialet for planter og andre naturressourcers nytteegenskaber er stort. Det og meget mere fortæller etnobotaniker og leder af Naturmedicinsk Museum på Københavns Universitet Jens Soelberg om, når han onsdag den 3. februar kl. 19.00 holder foredrag i Borgerhuset, Ahlefeldtsgade i Rudkøbing.
Det er Medicinhaverne, der har lokket Jens Soelberg til Langeland. Ud over at være en fremragende fortæller, er han også en dygtig fotograf. Foredraget er derfor rigt illustreret med billeder fra hans forskerrejser i Afghanistan, Peru, Ghana og det tidligere Dansk Vestindien.
Pris 30 kr. for medlemmer og 50 kr. for ikke-medlemmer. Der kan max. være 50 deltagere. Tilmelding er derfor nødvendig på helleravn@gmail.com eller tlf. 62 50 14 41.
______________________________________________________________________________________________________________________________________
Medicinhaverne i Tranekær, Botofte Strandvej 2A, 5953 Tranekær, medicinhaverne@mail.dk, mobil 42 83 40 55
______________________________________________________________________________________________________________________________________