Af Helle Ravn, etnolog, mag.art.
I de seneste mange år har nogle af de almindelige, danske grøntsager fået bedre og bedre smag. De er blevet forædlet, så gulerødderne er blevet sødere, sellerien er ikke nær så stærk, grønkålen er blevet mindre bitter, og det samme gælder for hvidkålen og spidskålen.
Så langt, så godt. Men hvor vi mener, vi gør noget for sundheden ved at spise grove grøntsager, så indtager vi i dag en lang række stoffer – blandt andet sukkerstoffer – som både skader os og gør os tykkere. Til gengæld er en lang række sunde bitterstoffer forsvundet fra grøntsagerne. Jo mere bitter eller stærkt kålen eller rodfrugterne smager, jo sundere er de. De bitre stoffer eller metabolitter i de gamle kål- og rodfrugter beskytter blandt andet mod hjerte-kar-sygdomme.
På Aarhus Universitet har man under ledelse af professor Per Bendix Jeppesen lavet et forskningsprojekt, som viser, at diabetes-2-patienter, som spiser en del af de gamle grøntsager, har behov for mindre insulin. Bitterstofferne mindsker også risikoen for hjerte-kar-sygdomme og for nogle kræftformer.
Forsøget forløb over tre måneder, og deltagerne blev inddelt i tre grupper. Første gruppe forsatte med at spise helt normalt. Anden gruppe skulle spise 500 gram almindelige grøntsager, som man kan købe i dagligvarebutikker. Den tredje gruppe skulle spise 500 gram grøntsager af gamle sorter. De gamle sorter blev bl.a. dyrket på Institut for Fødevarer i Aarslev på Fyn, der er en afdeling under Aarhus Universitet. Frøene kom fra den nordiske genbank NordGens anlæg på Svalbard.
Forsøgspersonerne, der spiste almindelige, moderne grøntsager blev også bedre til at regulere blodsukkeret, men der var især fremskridt at spore i gruppen, der spiste de gamle grøntsagssorter.
Desværre er der kun ganske få steder, man kan købe de gamle og sunde grøntsagssorter, og man kan heller ikke købe frø fra de gamle sorter i butikkerne, og i det hele taget er der meget færre sorter at vælge imellem. I dag kan man højst få fire-fem sorter hvidkål, mens man for 100 år siden kunne få omkring 175.
Heldigvis er der bevaret frø fra en stor del af dem i NordGen eller Nordisk Genbanks afdelinger i Alnarp i Skåne og på Svalbard, hvor man kan søge om at få lidt frø. Som medlem af foreningen Frøsamlerne kan man også være heldig at få frø af gamle grøntsagssorter.
I Medicinhaverne har vi fået frø fra Nordisk Genbank af gulerødder, hvidkål, grønkål, rødbeder og selleri. De dyrkes i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring.
Ifølge tal for Diabetesforeningen havde godt 320.000 danskere ved udgangen af 2012 diabetes. Det svarer til 5,7 pct. af befolkningen. Ca. 80 pct. har Type 2-diabetes. Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år. Det skønnes, at i 2025 vil flere end 600.000 danskere have en diabetesdiagnose. Diabetes koster det danske samfund 86 millioner kr. – om dagen. Kilde: Diabetesforeningen.
Aarhus Universitet har produceret en række videoer om forsøgene. Dem kan du se her: