Dødelig giftig – og effektiv medicin
Af Helle Ravn, etnolog, mag.art.
Fingerbøl eller Digitalis (Digitalis purpurea) er en toårig plante som har en høj smuk blomsterstand. De vilde Fingerbøl har lilla blomster, men der er også hvide og gule sorter. Fingerbøl har antagelig været kendt som lægeplante allerede i middelalderen, da dens frø er fundet i klostertomter, alligevel omtales den først i Hans Rasmussen Blochs havebog fra 1647.
Fingerbøl er dødelig giftig, men er i den rette mængde forudsætning for en effektiv hjertemedicin, da bladene indeholder hjerteaktive glykosider, blandt andet stoffet digitoxin. Almindelig Fingerbøl har i dag ikke direkte betydning som lægeplante. Det har til gengæld Uldbladet Fingerbøl (Digitalis lantana), ud fra hvilken man kemisket fremstiller et andet glykosid, digoxin. Digoxin bruges i dag af mange millioner mennesker ikke alene til at bedre hjertets pumpefunktion, men også til at regulere hurtige rytmeforstyrrelser i hjertet.
I slutningen af 1700-tallet fremstillede en klog engelsk kone et plantepræparat af 20 forskellige planter. Lægen William Withering bemærkede, at det var godt mod vattersot, hvor kroppen bliver væskefyldt på grund af et svækket hjerte.
Withering undersøgte systematisk virkningen af alle 20 planter, og fandt frem til, at det kun var Digitalis som fjernede ophobet væske. Da han ville prøve det på sine patienter, bad hans kone ham om kun at bruge det på de fattige og ikke de mere velstillede privatpatienter. Det er vist en af de få gange, det har været en fordel at være fattig!
William Withering beskrev med 156 forsøg på mennesker den rette dosering, idet præparatet skal doceres helt præcist – for lille en mængde virker ikke, for meget er dødelig giftigt.
På Medicinhavernes YouTube-kanal kan du høre Gitte Dalskov, der er frivillig i havegruppen og guide, fortæller om fingerbøl/digitalis. KLIK HER. – eller på videoen ovenover.
