18. DECEMBER JULETOP

posted in: Julekalender | 0

JULETOP

Juletop (Veltheimia viridifolia) er en potteplante, som man sjældent ser i dag, fordi den helst ikke skal stå for varmt. Til gengæld kan man have planten i mange år, og Medicinhavernes formand får den i blomst i fem potter i 2018!
Juletop kom til England fra Sydafrika i midten af 1700-tallet. Navnet Juletop skyldes dels, at selve blomsten ligner et juletræ, dels at den med den rette pasning blomstrer ved juletid.
Juletop har et stort, halvt overjordiske løg. De grønne, brede blade er bølgede i kanten, og på en ældre plante kan de blive 30 cm lange.
Blomsterne sidder som en hængende kvast på et langt, rørformet skaft. Blomsterne er meget yndige og changerer mellem lyserød og flødefarvet. Om efteråret begynder det en halv meter lange blomsterskaft at skyde frem fra midten af løget, og selve blomstringen, der varer flere måneder, starter ved juletid. Den sætter let frø, som blomstrer efter nogle år.
For at få det smukke farvespil i blomsten, skal Juletop stå i en lys vindueskarm, mens den blomstrer, men ellers kræver den ikke megen pasning, og kan stå i en nordvendt vindueskarm. Om sommeren skal den have en hvileperiode, hvor den gerne må visne helt ned.
Juletop er en af de få juleplanter, som ikke tilskrives medicinsk virkning.
______________________________________________________________________________________________________________________________________
Medicinhaverne i Tranekær, Botofte Strandvej 2A, 5953 Tranekær, medicinhaverne@mail.dk, mobil 21 84 78 22
______________________________________________________________________________________________________________________________________