Hasselnødder hører julen til. Der bliver brugt mange nødder i julens bagværk, men rigtig mange nødder gemmes til juledagene, hvor familierne sidder og knækker dem.
Hassel er en naturlig plante i Danmark, og den gror i mange hegn og skove. Hasselnød har altid været skattet – i tidligere tider for sit store fedtindhold, og mange familier og hushold havde tidligere en årlig nøddedag, hvor alle tog på skovtur for at samle og plukke nødder, som blev gemt til juledagene. Hasselnødder har en stor næringsværdi med et højt indhold af fedt, proteiner og kulhydrater, vitaminer, jern, kalium og calcium.
Hasselgrene blev førhen brugt mod fistler og for hævelse efter hugormebid. Nødderne blev knust og iblandet bjørnefedt (hvor mon man dog fik det fra?) og smør mod hårtab eller blandet med honning for hoste. Løv og rakler blev anvendt mod diarré, lungesygdom og indvoldsorm blandt kvæg og heste.
I julen blev der spillet kort med nødder som indsats. I en optegnelse på Nationalmuseet står der: “Hasselkærnerne anvendes som mandler i julebagværk, konfekt m.m., men førhen kunne end ikke fattigfolk finde på at gøre det, det var vistnok først 1914-18, at husmødrene begyndte at bruge hakkede eller knuste hasselkærner.”
Hassel blev tidligere dyrket i skovene som gærdsel- og båndkæppeskov, fordi dens ranke grene blev brugt til at flette hegn af og til tøndebånd.
