TOMAT

Af Ole Due Pedersen, pensioneret gynækologisk overlæge

Dansk navn: Tomat
Latinsk navn: Solanum lycopersicum

Oprindelse og udbredelse
Vokset vildt i vådområder i Peru op mod Andesbjergene, hvor der stadig kan findes vilde tomattyper. Formentlig først dyrket af aztekerne i Mexico ca. 700-500 år B.C. Tomaten bragt til Europa af de spanske conquistadors i det 1500-1600 århundred. Herefter bredt sig til resten af verden således også til Nordamerika.

Plantebeskrivelse
Tomaten tilhører Natskyggefamilien. Er en etårig plante. De grågrønne fligede blade sidder spredt på stilken. Blomsterne kommer hurtigt, når tomaten er i vækst og samles i stande ved bladhjørnerne. Der kommer ofte nye blomster helt frem til efteråret. Frugten (tomaten)er først lysegrøn, men kan herefter antage forskellige farver. Den mest almindelige farve er rød. (jeg har sat punktum)

Der er gennem årene sket en kraftig forædling af tomaten, således at der i dag findes mange forskellige typer.

Anvendte plantedele
Det er kun frugten (tomaten), (jeg har sat komma) der kan spises. Resten af planten anses for at være giftig ligesom en del andre planter i Natskyggefamilien (F.eks. pigæble, bulmeurt og alrune).

Plantens medicinske historie og anden anvendelse
Siden tomaten blev indført til Europa, har den været et vigtigt næringsmiddel i Spanien og specielt i Italien, hvor den bl.a. er en vigtig ingrediens i Pizzaen, som første gang blev fremstillet i Napoli i ca. 1880.

Tomaten har kun en begrænset plantemedicinsk historie. Har været brugt på huden ved forbrændinger og soleksem.

Tidligere blev tomaten i Frankrig kaldt ’pomme d’amour’ (kærlighedsæblet), idet man mente, den havde en elskovsfremmende effekt.

I det nordlige Europa blev tomaten kun brugt som prydplante i flere hundrede år. Man anså planten for at være giftig. Det var først overklassen, der dristede sig til at spise tomater. Flere døde, men det var ikke direkte tomatens skyld, men syren i tomaten der udløste en blyforgiftning, når man i længere tid spiste tomater fra en tintallerken. Hos almuen, som brugte trætallerkner, så man ingen dødsfald.

Først efter år 1900 begyndte den almene dansker at spise tomater.

Forskning og indholdsstoffer
Tomaten er et værdifuldt næringsmiddel med et vandindhold på ca. 90 %. Den indeholder kalium og c-vitamin samt farvestoffet lycopen, der også findes i vandmelon og peberfrugter.
Et stort finsk forskningsprojekt, hvor 1031 mænd i alderen 46-65 år blev fulgt i 15 år, viste en markant lavere hyppighed af hjerneblødninger og blodpropper i hjernen hos de mænd med den højeste koncentration af lycopen.
Tidligere undersøgelser har ment at lycopen kunne nedsætte hyppigheden af prostatakræft. Nyere undersøgelser har dog ikke kunnet endelig bekræfte at tomater beskytter mod prostatakræft.
Det er formentlig sundt at lade tomater indgå i en varieret kost, men det er ikke bevist, at det er specielt gavnligt at spise tomater i store mængder. Uanset om man spiser tomaten rå eller i bearbejdet form som f. eks ketchup ændrer det ikke på indholdet af gavnlige stoffer.

Dyrkning
Frø

I sommeren 2021 forsøger vi os med at dyrke den gamle tomatsort Black from Tula i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring. Black from Tula stammer fra slutningen af 1800-tallet og har rødder i Rusland. Den bærer store bøftomater i en mørkerød-brunlig farve.

Referencer
Neurology October 9, 2012vol. 79 no. 15 1540-1547 https://cebp.aacrjournals.org/content/13/3/340.short
Prostate Cancer and Prostatic Diseases volume 20, pages361–377(2017)