REFERAT AF BESTYRELSESMØDE 23. AUGUST 2023
Referat af bestyrelsesmøde 23. august 2023 i Medicinhaverne
Til stede: Christian Ahlefeldt-Laurvig, Per Mansa, Jann Poulsen, Nanna Mariegaard, Dorte Meyer, Ole Jacobsen, Kaj Nielsen, Jørgen Fischer og Elin Lambertsen.
1. Dirigent og referent, justering af dagsorden.
Christian blev valgt som dirigent og Elin som referent.
Opfølgning på referat fra møde den 22. maj 2023:
ad 3: Bo Stern har kontaktet fotograf Jens Vind Frederiksen, som er i gang med at tage foto af planterne.
ad 5: Kaj og Jørgen har repareret pavillionen til få penge og med et flot resultat.
ad 7: Ifølge Christian skal der ikke tilladelse til at sætte skilte op (hastighedsbegrænsning). Så skiltet kommer snarest op.
ad 10: Det blev besluttet, at der købes et (ubemandet) telefonnummer til Medicinhaverne. Der bliver
en tlf.svarer med oplysning om åbningstider, entre-pris og andet relevant. På dansk, tysk og engelsk. Lenes kontaktoplysninger på hjemmesiden skal fjernes – Ole taler med Lene.
3. Distribution af nyhedsbreve.
Der er problemer med det nye distributionsprogram.
Det blev besluttet; – at der på hjemmesiden skrives, at der pt. er problemer med distribution af nyhedsbrev, men at det
kan ses på hjemmesiden og at Lene sender en mail til alle medlemmer med oplysning af samme og vedhæfter nyhedsbrevet. Ole taler med Lene herom.
4. Økonomistatus
Der forventes et overskud i år på min. 100.000 kr. Der kom forslag om at købe en trailer med tip til kørsel af jord / grus inde på Medicinhavens område. Kaj undersøger muligheder. Der er ønske om flere stole rundt omkring. Der er afsat 10.000 kr. til stole og bænke (ikke den dyre udgave).
5. Windshelter Status på kunstprojektet med Alfio Bonanno
Per og Lisbeth var til møde med kommunen i torsdags og med resultat, at krav til beregninger er
lempet. Vi har fået et Landskabstilladelse, der er gyldig i 3 år. Herefter skal der udarbejdes en lokalplan for
området. Der er søgt om midler v. Ny Carslberg Fondet, får nok svar primo september.
6. Status Have 6
Stougaard er i gang. Pga af ukrudt plantes stauderne først til foråret. Træer plantes i dette efterår.
Der køres kompostjord i bedene samt det reneste og bedste af det opgravede jord (der er problemer
med kvikgræs).
7. Forslag til begrænsning af plæneklipning
Der er kommet forslag om begrænsning af plæneklipning. Bestyrelsen enige om, at fastholde den nuværende klippestrategi – således af der er et baggrundstæppe til de enkelte haver af grøn græs – samt ud fra en bekymring for ukrudtsfrø og rotter.
8. Udvidede frokostmøder for Havegruppen Forslag: Tirsdag den 5.9. kl. 12-14
Følgende punkter er på det udvidede frokostmøde: – Windshelter
– Gødning (hvornår og hvor meget), jordforbedring
– Aftrædelsessted bagerst i Medicinhaven
– Rekruttering af flere frivillige
9. Forslag fra Gerd om ansvarlig for gødning og jordforbedring
Tages op på udvidet frokostmøde 5. september. Der blev talt om, at dække jorden med kompostjord som jordforbedring, evt. som forsøg i Have 3.
10. Forslag fra Dorte til tekst på hjemmesiden.
Dorte foreslår, at følgende tilføjes på hjemmesiden “Medicinhaverne tager ikke noget ansvar ift. ugunstig ef ekt ved brug af planterne. Søg altid råd fra professionelle” Det blev besluttet, at dette tilføjes samt skrives ved indgangen.
11. Pyloner
Der er fejl i teksten, og der mangler de seneste sponsorer. Pylonerne opdateres til vinter. Nye sponsorskilte er ved at blive udarbejdet.
12. Aftrædelsessted
Der er ønske om en afskærning, når man træder af på naturens vegne og solsikkerne ikke dækker. Overskudsjorden fra have 6 kan bruges til en vold. Er med på møde den 5. september.
13. Nanna foreslår kokosmåtter om træerne i arboretet
Det blev besluttet, at Nanna køber kokosmåtter til nye træer inkl. de i Have 6.
14. Foredrag med Jens Soelberg i samarbejde med Folkeuniversitetet
Jens Soelberg holder foredrag den 23. oktober 2023 på Ørstedsskolen.
7. Februar 2024 holder Maria Lisette Jacobsen (Hyldemor) foredrag om havens apotek i Borgerhuset.
15. Næste møde
Mandag den 2. oktober 2023.
16. Evt:
Det blev aftalt, at fremover i dagsordenen markeres “rene” orienteringspunkter med O. Hvordan får vi flere frivillige (tages op på møde 5. september). Det blev aftalt at sende en pressemeddelelse til Øboen vedr. at nu er Have 6 i gang og nævne, at der er brug for flere frivillige. Jørgen nævnte, at Poul Erik har set et godt opslag om brug for frivillige, som vi kan sætte op ved
indgangen. Jørgen kontakter Poul Erik. Det seneste store regnskyl skyllede en del grus af stien i have 1. Der blev talt om at etablere regnvandsrender. Kaj kigger på muligheder.