Akebia

posted in: Ikke kategoriseret | 0

AKEBIA

Af Helle Ravn, etnolog mag.art

Akebia bruges i kinesisk medicin til mange forskellige formål. I den traditionelle kinesiske medicin
bruges den til behandling af urinvejsinfektioner og leddegigt. Den tilskrives vanddrivende virkning,
kan stimulere brystmælken hos ammende kvinder og er igangsættende af menstruation.
Endvidere bruges den mod kræft, hvor en te tilskrives at hæmme kræftudviklingen.

Fra frøene udvindes en olie, som bruges til traditionel kinesisk sæbefremstilling.
Akebia er en meget kraftigt voksende klatreplante, som kan blive op til 12 meter. Først på
sommeren har den dejligt duftende lilla blomster, og i varme somre kan den også her i landet
udvikle frugter. Frugterne er helt specielle; de er lyseblå, på størrelse med en aubergine og har en
dejlig sød smag. Når de modner, åbner de sig og indeni ligger de sorte kerner.
I Medicinhaverne vokser der Akebia op ad pergolaen i ”Haven for urin- og kønsveje”.