BØG
Af Helle Ravn, etnolog mag.art
Barken af to-tre år gamle bøgegrene har i et afkog astringerende og desinficerende virkning, og
det kan bruges til mundskylning og gurglevand. Frøenes olie bliver enkelte gange brugt i salver i
stedet for vaseline, og tidligere blev trækul af bøgeved brugt som medicinsk kul for at absorbere
giftstoffer ved forgiftning.
Bøgetræ indeholder en tjære, der udvindes ved destillation, og frøene indeholder olie.
Bøgeprodukter har været solgt på apoteker i næsten 200 år, men anvendes ikke længere. De har
været tilskrevet astringerende, bakteriedræbende og slimløsnende virkning, men frøene er giftige
i store mængder.
Frøene er tidligere blevet ristet og brugt som kaffeerstatning, men de skal kun bruges i begrænset
mængde. Det samme gælder for bladene, også selv om det er en gammel skik at spise de
lysegrønne nyudsprungne blade. På Nordlangeland sagde man for godt 100 år siden, at hvis man
spiste de først sete nye bøgeblade, fik man ingen febersygdomme.
I Medicinhaverne er der plantet bøg mange steder. Der er bøgehække ved indgangen, på P-
pladsen, rundt om ”Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring” og rundt om ”Børnenes
Medicinhave”. Endelig er der også plantet bøg i Arboretet.