BROMBÆR
Af Helle Ravn, etnolog mag.art
Allerede i oldtidens Grækenland blev brombær anbefalet til gurgling mod dårlig hals, og i Danmark
har brombær ogsåværet brugt medicinsk siden oldtiden. Afkog af frugter og blade har i
folkemedicinen været anvendt til heling af sår.
De modne frugter indeholder antocyaner, pektin, A-vitamin, flere B-vitaminer og en lille mængde
C-vitamin. I brombær findes nogle af de mest kraftige antioxidanter i form af procyanidiner.
Endvidere stimulerer bærrene fordøjelsen, immunsystemet og nyrerne, og sødet, frisk
brombærsaft er febernedsættende. Alle anvendelige dele er sammentrækkende, blodstillende og
antiseptiske.
Når bærrene er ved at modne, er de røde, og de bliver helt sorte som modne. De søde og saftige
bær kan plukkes i august-september, og helt hen i november kan man finde enkelte modne bær.
Brombær har haft mange lokale navne, så som sortbær og rivetorn. Talrige stednavne på
Nordlangeland er afledt af ordet brombær, f.eks. har stednavnet Bremholm været kendt siden
1385. Ligeledes findes Bremlevænget, Bremlevængeskoven, Bremholmgården og Bremholmhuset.
I Medicinhaverne i Tranekær dyrkes der brombær i ”Haven for åndedræt og kredsløb, i ”Haven for
urin og kønsveje”, og der vokser vilde brombær i hegnene omkring Medicinhaverne.