EG
‘Af HelleRavn,etnologm,ag.art
Især barken fra unge egetræer har været brugt medicinsk, men også ved, blade, agern og galler
har været anvendt. I det hele taget har eg været brugt på mange forskellige måder i
folkemedicinen. Siden 1619 har eg stort set kontinuerligt været optaget i farmakopeén.
Eg indeholder blandt andet garvestoffer, saponiner og fedt og er betændelseshæmmende og
blodstillende ved udvendige blødninger og sår. Eg har været brugt mod akut diarré, hoste og
bronkitis. Garvesyren er kraftigt sammentrækkende og har også en antimikrobiel virkning.
På Fyn er der blevet lavet ”agernkaffe” af afskallede, flækkede og ristede agern mod brystsyge
(tuberkulose). Virkningen er ikke bevist klinisk.
Der står egetræer i hegnet ind til ”Børnenes Medicinhave”.