GALNEBÆR
Af Helle Ravn, etnolog mag.art
Galnebær er en af de få vilde og virkelig dødeligt giftige planter i Danmark. Den indgik i heksesalve
sammen med bulmeurt og pigæble, så det er en ren trolddomsurt, men bliv ikke narret. Også selv
om de blanke sorte bær næsten råber: Spis mig! Hele planten er stærkt giftig, og blot tre-fire bær
er dødelige for børn, og 10 bær har samme virkning på voksne. Man får først mundtørhed og tørst
efterfulgt af ansigtsrødme, hjertebanken, opkastning, synsforstyrrelser, forvirring og
bevidstløshed.
Medicinsk er det de grønne blade og roden, der anvendtes som tinktur, da den og har afslappende
virkning på den glatte muskulatur. De indeholder alkaloiderne belladonnin, scopolamin og
apoatropin samt atropin. Hele planten er stærkt giftig pga det store indhold af hyoscyamin; også
andre gifte som atropin, belladonin og evt. skopolamin.
Navnet belladonna stammer fra det gamle Rom og betyder ”smuk dame”/”smuk
kvinde”. Kvinderne brugte bl.a. belladonna dråber i øjnene for at udvide pupillerne.
Ifølge folketroen skulle planten graves op en bestemt nat, og man skulle beskytte sig mod djævlen,
som havde slået en cirkel om den. Når roden var gravet op, skulle man ofre en sort hane, før man
steg ud af cirklen, og så skulle man skynde sig væk før djævlen opdagede, at han havde fået en
hane i stedet for menneskesjælen!
Ifølge Drogelisten må der hverken bruges galnebær i urtete eller kosttilskud. I Medicinhaverne
vokser der galnebær i ”Haven for urin- og kønsveje” og i ”Haven for nervesystem og
bevægeapparat”.