JORDBÆR
Af Helle Ravn, etnolog mag.art
Både tørrede blade, modne jordbær og roden har været tilskrevet medicinsk betydning. Alle dele
indeholder tanniner, flavonoider og kaffesyreforbindelser, og alle tre dele var optaget i
farmacopéen i 1772, hvilket vil sige, at de blev solgt på apotekerne. I midten af 1800-tallet sagde
man, at frostskader i huden skulle gnides med de første friske jordbær, og gigtplagede personer
skulle drikke te af jordbærbladene. I den klassiske lægekunst sagde man, at udtræk af bladene
virkede sammentrækkende på huden og slimhinderne, og at udtrækket skulle være urindrivende
og kunne lindre gulsot.
I nutidens plantemedicin tilskrives bladene vanddrivende virkning, men der findes ingen kliniske
forsøg, som understøtter det.
I Medicinhaverne vokser der jordbær i ”Haven for urin- og kønsveje”, i ”Haven for infektioner”, i
”Haven for nervesystem og bevægeapparat” samt i ”Børnenes medicinhave”.