TAKS
Af Helle Ravn, etnolog mag.art
I Medicinhaverne vokser der taks i flere temahaver, for selv om taks er en overordentlig giftig
plante, har den også medicinsk anvendelse. For en række år siden kom taks igen til ære i
forbindelse med fremstilling af kræftmedicin. I urtemedicinen har taks været brugt mod
urinvejslidelser og gigt, men den er helt uegnet til selvmedicinering. Stoffet paciltaxel, der
udvindes af amerikansk taks, anvendes i dag i kemoterapi, blandt andet mod bryst-, æggestok og
lungekræft.
Taksens nåle indeholder en blanding af taxiner og alkaloider, som kan standse hjertet, men på
trods heraf, har taks været anvendt medicinsk siden oldtiden. Der er mange ældgamle myter, som
knytter sig til planten, og overalt i Europa finder man hellige takstræer. Det ældste træredskab,
man har fundet, er et spyd fremstillet af taks, det er mere end 250.000 år gammelt, og på
Langelands Museum findes der en bue af taks fra ældre stenalder. Historisk har taks først og
fremmest været anvendt til buer, og de berømte Robin Hood langbuer blev fremstillet af taks.
I Medicinhaverne er der plantet taks i ”Haven for åndedræt og kredsløb”, i ”Haven for urin- og
kønsveje”, i ”Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring”, i ”Haven for Nervesystem og
bevægeapparat” samt i Arboretet.