TANDPINETRÆ
Af Helle Ravn, etnolog mag.art
Tandpinetræets aromatisk duftende bark indeholder flere alkaloider samt herclavin, asarinin,
neoherculin, garvestoffer, harpiks og en skarp, æterisk olie. Tinktur af barken tilskrives at
stimulere kredsløbet, og bærrene tilskrives virkning mod dårligt blodomløb. De røde bær og
barken blev af de amerikanske indianere tygget mod tandpine.
I Medicinhaverne vokser der to forskellige planter, som tilskrives bedøvende virkning i mundhulen.
Den ene er den lave etårige plante Tandlægeplante, den anden er Tandpinetræet. Om efteråret
har tandpinetræet de smukkeste røde bær og lyst efterårsløv. Desværre har det også forfærdeligt
stikkende torne!
Tandpinetræ er en løvfældende busk eller et lille træ. Knækker grenene, afgiver de en stærk duft
af citronskal. Blomstringen foregår i maj før løvspringet, hvor blomsterne sidder samlet i små,
tvebo stande ved bladhjørnerne. De enkelte blomster er grøngule, og frugterne er først røde og
ved modning sorte.
Tandpinetræ må ikke anvendes ved svangerskab. Overdosering kan irritere slimhinderne, og den
bør derfor ikke anvendes ved akut mavekatar.
Tandpinetræet kan ses i ”Haven for åndedræt og kredsløb” og i ”Haven for nervesystem og
bevægeapparat”.