TOBAK
Af Helle Ravn, etnolog mag.art
Efter at Christoffer Columbus bragte tobaksfrø med hjem fra Amerika, blev der dyrket tobak i
klosterhaver, men det var som en medicinsk urt. Munkene brugte tobaksplanten til at behandle
smerter, brystlidelser og endda ligtorne og sult. Såvel blade som frø har været anvendt medicinsk,
og tobak blev solgt på apotekerne fra 1672 og mere end 200 år frem.
Snart vandt tobakken også vej som nydelsesmiddel, og til at begynde med blev den røget i
kridtpibe. Kong Christian IV mente, at tobakken var djævlens værk, og siden hans tid har der været
lagt skat på tobak. Alligevel tillagde man tobakken medicinske virkninger, blandt andet som
røgklyster mod strykninforgiftning, forstoppelse, brok, stivkrampe, rabies og indvoldsorm. I
slutningen af 1800-tallet begyndte man at erkende, at tobakken var vanedannende og skadelig for
helbredet, og derfor blev det anbefalet højst at ryge fem cigarer om dagen og helst på fyldt mave.
På trods af at den skadelige virkning var kendt, udtalte statsminister Thorvald Stauning, der var
tidligere cigar sorterer: ” En god cigar gør tanken klar”.
I Medicinhaverne bliver der hvert år udplantet tobaksplanter