TYTTEBÆR
Af Helle Ravn, etnolog mag.art
Tyttebær har et højt idhold af vitamin A og C. De indeholder glykosiderne arbutin og vaccinilin,
pektin og organiske syrer. Heldigvis indeholder de også sukkerstoffer, for endda er de rigelig
syrlige.
Tyttebær virker febernedsættende og svampedræbende. Bærrene er tilskrevet virkning mod
urinvejsinfektioner, feber, forkølelse, hoste og slim på lungerne.
Ifølge farmacopérne blev bærrene solgt på apotekerne i 1772 og 1805, men ikke senere.
Tyttebær er selvkonserverende, idet de indeholder benzosyre. Tillige indeholder de pektin, som
stiver syltetøjet, så man undgår kunstige konserverings- og fortykningsmidler.
Tyttebær vokser i sur jord, som tillige skal være næringsfattig, så derfor skal planten dyrkes i
ugødet tørvejord. I Medicinhaverne vokser tyttebærrene i et surbundsbed i ”Haven for urin og
kønsveje”, og alligevel kommer der kun få bær hvert år.