Bulmeurt, pigæble og alrune er nogle af de planter, som hekse har brugt for at flyve til Bloksbjerg. Planterne blev brugt i en ”heksesalve”, som de smurte sig med under armene eller i skridtet, hvor huden var tynd. Og så tog de ud at flyve!
Noget er der om snakken, men det skal ikke tages helt bogstavligt. Planterne indeholder nemlig giftige alkaloider, som giver hallucinationer. Rusen af Bulmeurt starter ofte med en svævende følelse, og det kan være forklaringen på heksenes flyvetur. Senere opleves stærke drømme, ofte af erotisk natur. Drømmene kan være meget naturtro, så heksene troede, de havde oplevet det i virkeligheden.
DØDELIGT GIFTIG Men Bulmeurt er også blevet brugt som lægeplante, og den bruges stadig – men i svage doser, for det er en dødeligt giftig plante! Bladene bliver brugt mod smerter i urinvejene, specielt ved nyresten, og den kan bruges mod kramper i tarmen, som kan komme ved brug af kraftige afføringsmidler. Stoffet hyoscyamin, som findes i bulmeurt, bliver under navnet Egazil brugt mod irritation og spasmer i fordøjelseskanalen. Bulmeurt bruges også mod Menier’s sygdom og tidligt i Parkinsons, fordi den er krampeløsnende.
Hyoscyamin, scopolamin, og andre alkaloider af tropangruppen er blevet fundet i plantens blade og frø. Indholdet af tropane alkaloider er størst i frøene.
SANDHEDSSERUM Scopolamin blev først isoleret i 1880 og er stort set lige siden blevet anvendt i en lang række lægemidler. Det har været anvendt inden for afhøring af agenter eller ved militære afhøringer, hvor man ville fremme sandheden hos en person, der ellers ville lyve om et emne. Stoffet stimulerer central-nervesystemet og nedsætter folks hæmninger, hvilket af den grund gør dem i stand til at fortælle ting, som de ellers ville have løjet om, lige så nemt som ting der ville have været sandt (”Sandhedsserum”)
Frø fra Bulmeurt er blevet brugt mod tandpine. Frøene blev lagt på gløder eller en meget varm jernplade, og røgen blev ledt gennem en tragt eller en pibe til tanden. På grund af varmen sprak frøskallerne, og til syne kom små gullighvide kim, som så ud som orm. Man troede, at det var de orm, som havde givet tandpinen, og når den kom ud, forsvandt tandpinen. I virkeligheden var det den lette narkotikarus, der gjorde forskellen.
Frø fra Bulmeurt kan ligge i mange hundrede år i jorden uden at spire, og de spirer først, når der rodes rundt i jorden. Bulmeurt er derfor spiret frem på steder, hvor der har været arkæologiske udgravninger.
Bulmeurt er en ret undseelig plante, men kigger man nærmere på blomsten, har den et fint mønster. Hvis den står alene, kommer der i tusindvis af frø, og året efter har man en sand skov af Bulmeurt.
Bulmeurt vokser i to temahaver i Medicinhaverne i Tranekær.
