FIGEN

HVAD FIGENBLADET GEMMER!

Af Helle Ravn, etnolog, mag.art.

Når vi i min skoletid så billeder af Adam og Eva, var deres kønsdele altid dækket af figenblade, så derfor vidste vi, hvordan et figenblad så ud.  Men vi vidste ikke, at de dejlige modne frugter hænger mere eller mindre gemt bag figenbladet. Og det var synd for os, at vi ikke kendte friske figner, for de modne frugter er en herlig spise, og så har de oven i købet medicinske virkninger.

Figen (Ficus carica) menes at stamme fra Afghanistan og Vestasien, hvorfra den blev spredt til områder ved Middelhavet. I Danmark nævnes den allerede i 1200-tallet af Henrik Harpestreng, og den har antagelig været dyrket i Danmark siden middelalderen.

Den friske frugt indeholder omkring 50 % frugtsukker, flavonoider, vitamin-A, enzymer samt kalium, magnesium og calsium.

Figen nævnes som lægeplante allerede i Det Gamle Testamente, og figner har været brugt medicinsk siden da. Figen er mildt slimløsnende og kan sammen med planten læge-alant bruges mod tør hoste og bronkitis.

Figner har et stort indhold af frugtsukker, som har en mildt afførende virkning, og figensaft anvendes stadig som afføringsmiddel. Der er udsagn om, at udtræk af bladene er gavnlige ved diabetes-1, men der er ikke beviser for det.

Bladenes og grenenes mælkesaft er smertestillende og anvendes mod vorter, men saften kan også give allergiske reaktioner. Mælkesaft fra figen er giftig og må ikke bruges indvortes.

Figen er på sin absolutte nordgrænse i Danmark, men vokser fint op ad op ad en sydmur, og den kan sagtens blive 4-5 meter høj og lige så bred. Figentræet kan give et stort og velsmagende udbytte de stedet, der kan gro vin.

Der er figentræer i flere af haverne i Medicinhaverne.