Ginkgo biloba
Shukkeien 1945 - efter atombomben
Af Ole Due Pedersen, pensioneret gynækologisk overlæge
Ginkgo biloba er formentlig den plante, der uændret har eksisteret længst på Jorden. Fossile aftryk viser, at træet eksisterede for 230 millioner år siden, det vil sige før dinosaurerne, som levede på Jorden for ca. 200 millioner år siden. Der er fundet forsteninger af planten på Bornholm, og de er vurderet til at være 125 millioner gamle. Ginkgo biloba fandtes i Europa og Nordamerika indtil før sidste istid. Charles Darwin kaldte træet et levende fossil.
TEMPELTRÆ
Træet vokser i dag vildt i de fugtige blandingsskove langs floderne i det centrale Kina samt enkelte steder i Japan. Ginkgo-træet anses i Østen for at være et helligt træ, hvorfor det også kendes under navnet Tempeltræ og ofte vokser ved de buddhistiske templer. Træet angives at kunne blive over 3000 år gammelt.
I 1730 blev det første tempeltræ importeret fra Asien til Europa. Dette træ kan stadig ses i Utrechts Botaniske Have. Den tyske digter Goethe var en stor beundrer af Ginkgo-træet og har skrevet et hyldestdigt til det.
OVERLEVEDE ATOMBOMBE
Da atombomben blev kastet over Hiroshima i 1945, blev alt jævnet med jorden i flere kilometers omkreds bortset fra et tempeltræ, der stod i en tempelgård en kilometer fra bombens nedslagssted (se det lille billede). Træet lever stadig og vokser videre i det genopbyggede tempel.
Ginkgo bilobatræ fotograferet i oktober 2018. Træer står lige der hvor atombomben i 1945 faldt i Hiroshima i Japan. POPULÆR NATURMEDICIN
Frø og udtræk af Ginkgo-træets blade har i over 3000 år været brugt i traditionel kinesisk medicin til at styrke hjerte-kredsløb og modvirke depression, træthed, synsforstyrrelser og hovedpine. Forskning i 1960erne viste, at udtræk af bladene øgede blodforsyningen til hjernen og angiveligt styrkede hukommelsen og koncentrationsevnen samt lindrede demens. Der høstes nu årligt ca. otte tons Ginkgo biloba-blade, og Ginkgo biloba-præparater er i dag det mest solgte naturmedicin-produkt.
BLODFORTYNDENDE
Ny forskning har vist, at bladene indeholder en gruppe af stoffer, der går under fællesbetegnelsen terpen trilactoner (bilobalider og ginkgolider). Disse stoffer findes ingen andre steder i planteriget. Ved hjælp af radioaktiv mærkning har det vist sig, at stofferne trænger ind i hjernen og især koncentrerer sig i hypothalamus og hippocampus. Hypothalamus er et område lige over hypofysen og har betydning for den overordnede regulering af hormonbalancen, og hippocampus er en del af storhjernen og har betydning for hukommelsen. Den nyeste forskning tyder ikke på, at Ginkgo biloba forebygger demens, men at den kan forsinke den videre udvikling af en allerede opstået demens (Altzheimers sygdom). Da Ginkgo biloba kan forstærke virkningen af blodfortyndende medicin, fraråder Lægemiddelstyrelsen at indtage Ginkgo biloba-præparater i ugerne op til en operation.