Den yderst almindelige plante gråbynke eller blot bynke (Atremisia vulgaris) har altid haft et noget blandet ry. I dag er det især, fordi mange er allergiske over for dens pollen, og tidligere var det fordi den måske kunne værne mod omegnens hekse.
Artemisia er en slægt med godt 85 arter, som for de flestes vedkommende har en kraftig duft – planter som estragon, havemalurt og ambra.
Såvel de overjordiske dele som roden har tidligere været brugt i folkemedicinen. Stængelspidser og blade blev høstet og tørret lige før blomstringen, som starter i juli. Rødderne blev gravet op om efteråret og tørret hele.
Bynkens blade indeholder vitamin A, B1, B2 og C, og den indeholder meget jern. Den kraftige duft skyldes den æteriske olie bl.a. linalool. Endvidere indeholder den sesquiterpentaktoner og garvestoffer som f.eks. tanniner.
Bynke anvendes kun meget begrænset i dag, og så er det for at fremme fordøjelsen eller hæmme visse bakterier i tarmen. Men lige siden 1200-tallet er bynken blevet omtalt i urtebøger, fordi man mente, at den fremmede menstruation, og at den var et middel til at udstøde et dødt foster. Den har også været brugt mod så forskellige lidelser som fordøjelsesbesvær, appetitløshed, leverproblemer, hysteri og vand i knæet, men man kunne også lægge bladene i skoene, for så fik man ikke trætte fødder.
Bynke er også en af de planter, som har tilhørt trolddomsmedicin til beskyttelse mod hekseri, men så skulle den være plukket Sct. Hansaften inden klokken 24! Derefter skulle den sættes over alle døre og vinduer for at afværge ”trylleri og andet sådant djævelskab”. En mere prosaisk brug har været at lægge den under kornet i laden for at holde rotter og mus væk. Og endelig har bynkens frø været brugt som krydderi i gæs og ænder.
I dag er der kommet en invasiv bynkeart til Danmark, Artemisia ambrosie, som giver store problemer for pollenallergikere, men også den almindelige bynkes pollen er til stor gene for pollenallergikere. Bynke kan ses i flere af temahaverne i Medicinhaverne i Tranekær.
