HILDEGARD AF BINGEN

Hildegard af Bingen (1098-1179) er bl.a. kendt for to store naturvidenskabelige værker, skrevet mellem 1150 og 1158. Physica handler om de helbredende kræfter i planter, elementer, træer, sten, dyr og metaller, mens Causae et curae fortæller om sygdommes opståen, forebyggelse og behandling. De blev samlet i ét manuskript, der er bevaret i en afskrift fra 1300-tallet. Manuskriptet blev i 1858 fundet på Det kongelige Bibliotek i København.

HILDEGARD AF BINGEN
Hildegard var nonne og mystiker og havde allerede som tre-årig visioner af overnaturlig karakter. Otte år gammel blev hun klostergivet til benediktinerklosteret på Disibodenberg ved Krueznach. Her blev hun uddannet af eremitten Jutta von Sponheim, der underviste hende bl.a. i urtemedicin og sygepleje. Hildegard tog klosterløfterne som 16-årig og blev i 1136 valgt som Juttas efterfølger som abbedisse. I 1147 blev Hildegard anerkendt af pave Eugen III som profet, efter at paven ved Bernhard af Clairvaux’s mellemkomst havde prøvet og anerkendt Hildegards visioner. Nu blev hun opsøgt af abbeder og abbedisser, adelsfolk og lægfolk, der bad om hendes forbøn og om hendes råd om politik, teologi, sygdom og helbredelse. Hildegard fik til trods for megen modstand en status, der var helt usædvanlig for en kvinde på den tid. På grund af de mange besøg byggede hun i 1150 et nyt kloster på Rupertsberg ved Bingen, og i 1165 endnu et nyt kloster i Eibingen ved Rüdersheim. Hun blev saligkåret i 1326, men først helgenkåret i 2012.

HILDEGARDS SYN PÅ SUNDHED
Hildegard kendte Hippokrates’ lære (omkr. 400 f.Kr.) om, hvordan sygdom skyldtes uligevægt i de fire legemsvæsker blod, gul galle, sort galle og slim. Og hun skabte et mere omfattende system, hvor hver enkelt del af kroppen blev set i sammenhæng med årets måneder, elementer, menneskelige kvaliteter, livsaldre, sjæleliv og nådegaver. Sundhed var udtryk for viriditas, den grønne grokraft, hvormed skabningen “ser på sin Skaber som kvinden på den mand, hun elsker.” Hildegard var en fremragende naturlæge, der brugte øjendiagnostik, åreladning og kost i sine behandlinger. Og hun anvendte en række orientalske krydderier, almindelige urter som fennikel, persille og brændenælde, men også medikamenter så som afskrab af gåsenæb og gåsefødder. Hun brugte dem i urteteer, vin, forskellige former for sirup, olier, salver, pulvere, piller og røgelser. Hun tilsatte dem til mad og kager. Ædelsten og mineraler indgik ligeledes i hendes medicin. Klostrenes Officin (apotek) har været fyldt med planter, som det har krævet en omfattende viden at bevare og anvende.

VISIONERNE
Hildegards viden om sygdom og medicin stammede fra en omfattende praktisk, medicinsk erfaring. Men Hildegard så “i det levende Lys” altings sammenhæng: “I hele skabelsen, træerne, planterne, dyrene og ædelstenene findes der kræfter, som ingen mennesker kan kende, hvis ikke de er åbenbaret af Gud”. Hun skrev Scivias (1150) om vejene til Gud med 35 illuminationer og Liber divinorum Operum om hele Guds kosmiske værk (1173) med 10 billeder, der viser Hildegards syner. Hildegard hørte den skønneste musik under sine åbenbaringer og nedskrev bl.a. det store musikalske drama Ordo virtutum, der illustrerer vejen til menneskets forening med Gud.