LAKRIDSROD

Af Helle Ravn, etnolog, mag.art.

Det kan næsten ikke blive bedre: Lakrids er på én gang både slik og medicin! Lakridsplanten (Glycyrrhiza glabra) indeholder stoffet glycyrrhizin, som er 50 gange sødere end sukker, og samtidig er lakrids en af de mest virksomme medicinplanter, som har været brugt i over 3000 år. Den er således en af de ældste former for medicin, der er kendt. I Danmark blev den anbefalet allerede i 1200-tallet, men den er muligvis først dyrket fra 1600-tallet.

Det er den tørrede rod, der bruges, og den høstes først efter tre – fire år. Den koges i vand, indtil vandet er fordampet, hvorved man får rålakrids.

Lakrids har mange forskellige gode egenskaber. Det er først og fremmest slimløsnende og bliver derfor brugt i hostesaft. Lakrids bruges i plantemedicin mod forskellige mave-tarmlidelser og er virksom over for mavesår på grund af dens beskyttende og betændelseshæmmende egenskaber.

GIGTHÆMMENDE
Forskning har vist, at glycyrrhizin efter nedbrydning i tarmen har en gigthæmmende virkning, som svarer til virkningen af hydrokortison.

Men lakrids er også god ved blærebetændelse og prostagener. Til gengæld kan lakrids give for højt blodtryk, og spiser man omkring 50 gram lakrids hver dag i 14 dage, giver det alt for højt blodtryk. Lakrids bør derfor ikke bruges ved for højt blodtryk.

BREDER SIG VOLDSOMT
Lakrids kan sagtens dyrkes i Danmark. På blot et år kan den blive en kraftig og flot plante, som kan blive op til 150 cm høj, og som har hvide eller lyserøde blomster. Til gengæld kommer der hurtigt mange og lange rodskud, så derfor er det bedst at plante den i en stor balje med hul i bunden.