Mælkebøtter i arboretet.

MÆLKEBØTTEN – EN VEN I NØDEN DEN 1. JANUAR

Af Helle Ravn, etnolog, mag.art.
Nytårsdag kan Mælkebøtten ligefrem være til stor nytte, for den kan hjælpe med til at gøre tømmermændene mindre efter en fugtig nytårsaften. Tømmermænd er i virkeligheden en forgiftning, og netop roden fra mælkebøtten (Taraxacum officinale) er en af de bedste afgiftende plantedele. Den hjælper lever og galdeblære med at fjerne affaldsstoffer, og den stimulerer nyrerne til at fjerne giftstoffer via urinen.
120 FOLKELIGE NAVNE
Mælkebøtter kaldes ofte for Fandens mælkebøtter eller Løvetand, og den har endda godt 120 andre folkelige navne. Mælkebøttens rod skal helst høstes om efteråret, og den indeholder bitterstoffer, triterpener, steroler og inulin. For 100 år siden blev roden brugt i den folkelige medicin mod ”tarmgæring” og diarré samt mod nyrelidelser. Den blev også brugt mod tuberkulose og hoste. Mælkebøtten har i det hele taget været en meget anvendt medicinsk plante. Om foråret har bladene et højt indhold af mineraler, helt specielt kalium.
Også i dag bruges mælkebøtten medicinsk, og her er det især bladene, der bruges, når man ønsker en høj produktion af urin, for eksempel ved gigt eller nyresten. I en klinisk undersøgelse har det vist sig, at et ekstrakt af bladene giver øget urinudskillelse i op til fem timer.
KAFFEERSTATNING
Mælkebøttens rødder blev i 1800-tallet tørret, knust og brugt som kaffeerstatning, og det samme gjorde man også kortvarig under de to verdenskrige. Det var nu ikke nogen succes, for kaffen fik en meget bitter smag.
Mælkebøtter har også været brugt som en form for trolddom, og havde man den tørre rod på sig, var man beskyttet mod alle onde magter og smitsomme sygdomme. Og på Svendborg-egnen sagde man endda, at trolde brugte saften til at koge en tryllesalve af.
Endelig skal man ikke glemme, at mælkebøttens blade kan spises. De er meget bitre, men sættes der en spand over planten, så den ikke får lys, er de blegede blade gode i en salat; de smager nogenlunde som julesalat.
I Medicinhaverne i Tranekær dyrkes der enkelte mælkebøtteplanter i haverne, og om foråret er det omgivende ”græs” fuldstændig gult af mælkebøtter – et betagende syn (se øverst).
______________________________________________________________________________________________________________________________________
Medicinhaverne i Tranekær, Botofte Strandvej, 5953 Tranekær, medicinhaverne@mail.dk, mobil 21 84 78 22
______________________________________________________________________________________________________________________________________