Både den romerske feltherre Cæsar (100-44 f.Kr.) og den romerske videnskabsmand og forfatter Plinius den ældre (23-79 e.Kr.) har skrevet om misteltenens betydning for folkeslagene i Gallien og England, før romerne påtvang dem den romerske kultur.
Gallernes præster, druiderne, var højt respekterede og sad på de højeste poster i samfundet. De var folkets vise mænd og kvinder. De skulle være 21 år, inden de kunne begynde på den 19 år lange grunduddannelse. Efter yderligere ni års træning og oplæring, kunne de dygtigste blive druider, som ikke alene tog sig af alle religiøse spørgsmål og ofringer, men tillige fungerede som læger, dommere, lærere, spåmænd og troldmænd.
LÆGEMIDDEL OG TRYLLEDRIK
Misteltenes bær modner ved årets udgang. De er et symbol på lysets tilbagevenden og et frugtbarhedssymbol i forbindelse med solhvervsfesten. I Middelalderen og langt op i 1900-tallet er mistelten brugt mod epilepsi. Logikken var, at når planten ikke faldt ned, så ville patienten heller ikke falde. Den blev også brugt mod svimmelhed, vattersot, lungesot, astma og nervøse lidelser.
Den bruges stadig i nogle lande mod forhøjet blodtryk, åreforkalkning, klimakterieproblemer, nervesygdomme og kræft. I den nordiske mytologi er mistelten kendt fra sagnet om Balders død. Myter og gode historier giver ofte forklaring på det overnaturlige. Mistelten (Viscum album) tilhører misteltenfamilien (Viscaceae). Oprindelig vildtvoksende i Danmark. Misteltenen er udbredt på vedplanter som æble, paradisæbler, røn, tjørn, lind og poppel.
Misteltenen er en delvis hængende stedsegrøn busk, nærmest kugleformet, op til en meter i diameter. Fra en kort, stammeagtig hovedakse dannes et skudsystem af gaffeldelte, grønne assimilerende skud. Bladene er næsten siddende, omvendt æg- til spatelformede, tre-fem cm lange og bliver 13 måneder gamle. Gaffelleddet ender med en kort blomsterstand. Misteltenen er tvebo, planten bærer altså kun et køn. Den blomstrer fra februar til slutningen af april. Hun- og hanblomsterne er små, gule til gulgrønne. Hunblomsterne er oversædige og 4-tallige. Hanblomster er størst. Frugten er et grøn bær, som bliver hvidt, når det er modent. Den indvendige side forslimer og bliver meget klæbrig. Mistelten er en halvsnylter og busk, som ved hjælp af rhizon- eller rodagtige strenge er fæstnet til og vokser på vedplanter.
FORMERING
Frø sås på vækstkraftige ikke for tykke grene, ved at stryge frøene på barklaget, eller placere dem i grenvinkler, hvor de trykkes let på plads. Frøene skal sås umiddelbart efter modning sidst i marts-april. Frøene må ikke opbevares i mørke, spireevnen forsvinder efter 5-6 dage. Så et større antal frø for at sikre hun- og hanplanter, der er to-tre gange så mange hun- som hanplanter. Under spiringen bøjer kimstænglen mod værtsplanten. Kimplanten overvintrer og trænger herefter igennem barklaget ind til veddet. Vækstblade efter tre-fire år. Efter 10 år er den en 80-100 cm stor busk med hvide bær på hunplanterne.
KYS UNDER MISTELTENEN
Juleskikken med at hænge en mistelten op i døråbningen har rødder helt tilbage til druiderne, der som tidligere nævnt bl.a. brugte planten som et frugtbarhedssymbol. Det blev senere forbudt af kirken, da det jo var en hedensk skik, men traditionen overlevede i bedste velgående i den folkelige tradition. Fra at have været et symbol på frugtbarhed ændrede skikken sig – formentlig i den sene middelalder – til, at det blev tilladt at kysse under misteltenen.
