Herunder finder du en oversigt over alle planter i Hildegard-afdelingen i Haven for infektioner og Hildegards Have. Første navn, er det navn, Hildegard brugte om den enkelte plante. Herefter følger det danske navn og til sidst i parentes det latinske navn. Teksten under plantenavnet er en oversættelse af Hildegards egen beskrivelse af plantens egenskaber og hendes forklaring på, hvordan planten bruges. Teksten er trykt på skilte, som er anbragt ved de enkelte planter i Hildegards Have.
De Agleya – Akeleje (Aquilegia vulgaris)
”Den, der lider af feber, bør knuse Akeleje og si saften gennem et klæde og tilsætte vin. Drikken indtages jævnligt, og man bliver feberfri.”
De Cardo – Alm. Kartebolle (Dipsacus silvestris/fullonum)
”En, der har indtaget gift, bør tage toppen, roden og bladene af denne urt og lave det til pulver. Hvis den blandes med mad eller drikke, vil den udstøde giften af kroppen.”
De Farn – Alm. Mangeløv (Dryopteris filix mas)
”Denne plante besidder så stor kraft, at Djævelen må flygte og sjældent er på spil, hvor planten vokser. Hjælper mod døvhed og tab af talens brug. En glemsom person skal bare holde en bregne i hånden, og så vil hukommelsen komme tilbage.”
De Sichterwurstz nigra – Alm. Julerose (Helleborus niger)
”Hvis nogen har mistet sin forstand, skal man knuse denne plante sammen med timian og talg og varme det i en gryde og komme denne varme fedtblanding omkring halsen.”
De Basilica – Basilikum (Ocimum basilicum)
”Planten er kold. Den, der har fået lammet sin tunge, så han ikke kan tale, bør lægge basilikum under tungen, og talens brug kommer igen. Mod tre og fire dages feber anbefales basilikum kogt i vin med honning.”
De Berwurtz – Bjørnerod (Meum athamanticum)
”Den person, der har høj feber, bør knuse denne urt og drysse pulveret på brød og spise det før eller efter et måltid. En gigtplaget skal spise dette af og til, og gigten forsvinder.”
De Spica – Bredbladet Lavendel (Lavandula latifolia)
”Lavendel er varm og tør, varmen er sund. Når den koges med honning og vand og drikkes lunken, lindrer den trykken for brystet, lever– og lungesmerter, bibringer ren viden og ren karakter.”
De Bilsa – Bulmeurt (Hyoscyamus niger)
”Denne plante har ingen kraft. Hvis nogen spiser af planten eller laver olie af frøene og spiser dette, vil man dø. Olien af planten gavner, hvis man lider af stærk varme i benene og gnider denne olie på de varme steder.”
De Binsuga – Døvnælde (Lamium album)
”En person, som spiser denne urt, vil smile af fornøjelse, fordi det berører hjertet. Hjælper mod grå stær i øjet.”
De Lauch – Etageløg (Allium fistulosum)
”Dette løg er fugtigt og meget bedre end andre løg. Det ødelægger intet i kroppen og kan let fordøjes. I rå stand gør de ingen skade. De bør dog koges til syge, så deres fugtighed kan binde de uønskede stoffer i de syge.”
De Feniculo – Fennikel (Foeniculum vulgare)
”Fennikel er behagelig varm og hverken tør eller kold af natur. I rå stand skader den ikke mennesker, men giver behagelig varme, god sved og god fordøjelse. Frø spist på fastende hjerte mindsker dårligt slim eller ondskab, dårlig ånde og giver klare øjne.”
De Wullena – Filtet Kongelys (Verbasum thapsus)
”Kongelys er varm og tør. Mod nedtrykthed og tungsind koges den og spises med kød eller fisk eller som ”kager”. Det vil styrke hjertet og gøre en glad igen. Den, der lider af brystsmerter, skal komme kongelys med fennikel i god vin. Det skal drikkes tit, og man bliver rask.”
De Swertila – Gladiolus (Gladiolus communis)
”Sindssyge personer bør få serveret roden, så bliver de helbredt. Den, der er ved at blive ramt af spedalskhed, bør smøre sig med roden kogt i æselmælk og talg, indtil man er helt rask.”
De Rossemyntza – Grå Mynte (Mentha longifolia)
”Den, der plages af gigt, bør knuse mynten og si saften gennem et klæde og tilsætte lidt vin. Hvis det drikkes morgen, middag og aften, går gigten væk. Hvis mynten er brugt på rette vis, varmer den maven og giver god fordøjelse.”
Fe Faba – Hestebønne (Vicia faba)
”Bønnen er varm, en god spise for sunde og kraftige mennesker. Bønnemel er godt for sunde og syge, da det er let fordøjeligt.”
De Hirtzunge – Hjortetunge (Phyllitis scolopendrium)
”Virker effektivt på lunger, lever og indvolde. Hjortetunge tilsættes vin sammen med ren honning, lidt peber og kardemomme. Si det gennem et klæde, drik det, og lever og lunge bliver renset. Pulveriseret virker planten mod hovedpine, når man slikker pulveret i sig.”
De Borith – Hjulkrone (Borago officinalis)
”Hvis man har fået et dårligt syn, bør man brække denne urt i småstykker og fordele urten på et stykke rødt klæde. Dette klæde skal lægges over hovedet om natten. En, der har smerter i brystet, bør drikke hjulkrone i vin, og de dårlige væsker, som generer vejrtrækningen, forsvinder.”
De Hymelslozel – Hulkravet Kodriver (Primula officinalis)
”Plantens vitale energi er fra den skarpe sol. Planten er god mod melankoli. Er man nedtrykt, placeres denne plante på brystet nær hjertet, indtil man bliver god igen.”
De Huswurtz – Husløg (Sempervivum tectorum)
”Hvis en mand ikke producerer sæd, bør han komme husløg i gedemælk og koge det sammen med et par æg. Denne føde bør spises tre-fire dage. Hans sædkvalitet vil da blive god igen. Hvis en sund og rask mand spiser husløg, vil han blive liderlig og helt gal deraf.”
De Vigbona – Hvid Lupin (Lupinus albus)
”Den, der har smerter i sine testikler, bør pulverisere denne plante og blande det sammen med brød og lidt fennikelpulver og løvstikkesaft. Kog det sammen og spis det. Hvis det gøres af og til, vil smerterne i testiklerne forsvinde.”
De Semine – Lini Hør (Linum usitatissimum)
”Dette frø er varmt og ikke godt at spise. Den, der har smerter i siden, bør koge hørfrø i vand og dyppe et hørklæde i vandet. Så skal man komme klædet, uden frø, på den ømme side. Smerten vil fortage sig. På samme måde afhjælpes brandsår.”
De Musore – Håret Høgeurt (Hieracium pilosella)
”At spise denne urt styrker hjertet og fjerner dårlige væsker, som er blevet ophobet i kroppen.”
De Nebetta – Katteurt (Nepeta cataria)
”En person med kirtelsyge (tuberkulose), som endnu ikke er i udbrud, bør lægge pulveriseret katteurt på halsen. Den syge bør af og til spise pulveriseret eller pureret katteurt på brød eller som kager, og så bliver man rask.”
De Herba Gicht – Klinte (Agrostemma githago)
”Denne urt kaldes ”gigturt”. Den indeholder vital energi. God mod mavesmerter, når den indtages i varm vin.”
De Selba – Læge-Salvie (Salvia officinalis)
”Denne plante gror af solens hede og er varm og tør. God mod for mange safter i kroppen, hjælper mod dårlig appetit, mod dårlig ånde samt besvær med at holde på vandet.”
De Bathenia – Læge-Betonie (Betonica officinalis)
”Denne plante er varm. En skør person bør have Læge-Betonie knust som saft og lagt på brystet natten over. Et klæde lægges over, og næste morgen er man rask.  Hjælper mod for tidlig menstruation samt mod håbløs forelskelse.”
De Lubestuchel – Løvstikke (Levisticum officinale)
”Løvstikke er jævnt varm. Den, der spiser den rå eller kogt uden at blande den med andet, bliver tung i kroppen. Mod kirtler i halsen tjener den ved varmt omslag. En drik kogt i gammel vin med fennikel og salvie hjælper mod hoste, kold når hosten er svag, varm når den er heftig.”
De Vehedistel – Marietidsel (Silybum marianum)
”Denne plante er kold pga. morgendug og er derfor nyttig. Den, der har stikken i hjertet eller andre steder i kroppen, bør findele planten sammen med salvie til en saft, som udrøres i vand. Når smerterne tager til, drikkes dette, og man får det bedre.”
De Reynfan – Rejnfan (Tanacetum vulgare)
“Er man ikke i stand til at tisse pga. af sten, bør man drikke rejnfansaft udrørt i vin, dette vil få stenen ud, og kan kan tisse igen”
De Viola – Martsviol (Viola odorata)
”Denne plante er god mod et omtåget syn. Tag en god olie og varm op i en gryde og kom violer i, så det tykner. Kom det på glas og gem det. Om natten kan man smøre denne olie omkring øjenlågene, og øjnene bliver klare igen.”
De Astrencia – Mesterrod (Peucedanum ostruthium)
”Enhver form for feber kureres af mesterrod. Så snart urten er findelt, hældes ½ glas vin over den, og den får lov at trække natten over. Næste dag tilsættes mere vin, og man drikker et glas før morgenmaden. Hvis dette gøres i tre dage, er man kureret.”
De Papavere – Opiumvalmue (Papaver somniferum)
”Denne plantes frø er varme, men olien fra frøene er kold. Når frøene fra valmue spises, falder man i søvn og undgår slemme drømme. Det virker også mod lus og andet utøj.”
De Beonia – Pæon (Paeonia officinalis)
”Denne plante er kraftig, læg roden i vin og drik den ved feber. En person, der har mistet forstanden, bør lægge pæonfrø i honning på tungen, så vil pæonens kræfter gå til hjernen, og han vil komme til sund fornuft.”
De Rosa – Rose (Rosa centifolia)
”Rosen er kold, men denne kulde har et nyttigt princip i sig. Rosenbladene indsamles ved daggry og lægges over øjnene, de gør dem klare og trækker det rindende ud. Er egnede til alle former for lægemidler og salver.”
De Sanicula – Sanikel (Sanicula europaea)
”Sanikel er varm, dens saft er sød og sund, især for svagheder i maven og indvoldene. Mod sår forårsaget af jernværktøj drikker man saften om sommeren, om vinteren pulveret i vand, så bliver såret renset indefra.”
De Pungo -Tykbladet Ærenpris (Veronica beccabunga)
”Denne plante er god at spise mod gigtsmerter. Hvis man spiser den i kogt stand som puré tilsat olie, så vil den give løs mave, som om det var et afføringsmiddel.”
De Wolfesgelegena – Volverlej (Arnica montana)
”Denne urt er varm og indeholder gift. Den, der har et åbent sår og får arnikasaft i såret, vil få ubændig lyst til kærlighed efter den person, som kommer til at røre ved samme urt. De, der har rørt ved planten, bliver så skøre af elskov, at de bliver dumme.”
De Lilim – Violrod (Iris germanica var. Florentina Verdana)
”Planten er varm og tør, og den har sin kraft i roden. En person, der har svag mave og tarm, og som har svært ved at trække vejret, bør drikke violrod kogt med lidt øl og honning.”