PRIKBLADET PERIKON

Af Ole Due Pedersen,  pensioneret gynækologisk overlæge

Dansk navn:  Prikbladet perikon
Latinsk navn: Hypericum perforatum

Andre navne:
Sankthansurt: Blomstrer omkring Sankt Hans.
Johannesurt: Der, hvor blodet fra Johannes Døberens afhuggede hoved ramte jorden, voksede perikon frem.

Udbredelse:
Udbredt over det meste af verdens tempererede områder. I Danmark findes den vildtvoksende specielt på solrige enge og bakker.

Plantebeskrivelse:
Tilhører planteslægten Hyperpericum, der omfatter ca. 400 forskellige arter.

Prikbladet perikon er en løvfældende flerårig urt med et kraftigt dybtgående rodnet. Har en opret stiv vækst og kan blive ca. 40-60 cm høj. Bladene er blågrønne og indeholder små hulrum (prikker) der indeholder aromatiske olier. Blomsterne, der er gule og fembladede, sidder i kvaste og blomstrer i juli-august.

Anvendte plantedele:
Udtræk af blomsten.

Plantens medicinske historie og anden anvendelse:
Blev allerede brugt af Hippokrates mod psykiske symptomer (dæmoner). Munkene brugte perikon ved sårbehandling og andre hudproblemer.

I folkemedicinen brugt til mange forskellige lidelser. På grund af den røde farve i blomsten anså man den for at være blodrensende.

Simon Paulli (1648) anbefalede perikon til unge piger før bryllupsnatten, ”så de ikke skulle blive plaget af djævelens vold”.

En yndet snaps gennem mange år er lavet på friske perikon-blomsterknopper. Snapsen har en smuk rød farve. Et gammelt sjællandsk mundheld lød: ”Perikon og andet skidt – bruges kun til akvavit”.

Forskning og indholdsstoffer:
Flere kontrollerede undersøgelser overfor placebo og lykkepiller har vist, at de tørrede blomster af perikon har en dokumenteret effekt på depression. Bedringen indtræder efter 1-2 uger. De aktive antidepressive indholdsstoffer i prikbladet perikon menes at være hyperforin, hypericin og polyphenoler.

Formentlig øger prikbladet perikon mængden af stofferne serotonin og dopamin, som er nogle af hjernens vigtige signalstoffer. De fleste undersøgelser har kun strakt sig over 4-8 uger, så man kender endnu ikke langtidseffekten af behandlingen. De fleste ekstrakter af perikonblomsten er også af varierende kvalitet og styrke.

Ny forskning på Oslo Universitet tyder på, at perikon kan have en gavnlig effekt på Alzheimers sygdom. Øger udskillelsen af beta-amyloid, som menes at være årsag til Alzheimers sygdom.

Bivirkninger og interaktion med anden medicin:
Perikon kan i store doser give fotosensibilisering af huden.
Perikon kan påvirke flere af leverens enzymsystemer og øge hastigheden og nedbrydningen af forskellige farmaka. Perikon bør bl.a. ikke indtages sammen med P-piller, digoxin, diverse psykofarmaka og kolesterolsænkende medicin.

Dyrkning:
Frø om foråret og deling om efteråret.

Perikon findes i Haven for urin- og kønsveje, Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring samt Haven for nervesystem og bevægeapparat.

Referencer:
Plant for a Future: ttp://www.pfaf.org og videnskab.dk.