Referat af bestyrelsesmøde 17. maj 2022 i Frivilligcenteret, Rudkøbing.
Til stede: Per Mansa, Nanna Mariegaard, Dorte Meyer, Jørgen Fischer, Kaj Nielsen, Holger Brodersen og Elin Lambertsen.
Afbud fra Jann Poulsen og Christian Ahlefeldt-Laurvig.
1. Dirigent og referent, justering af dagsorden
Kaj blev valgt som dirigent og Elin som referant.
Det blev aftalt, at fremover er følgende et fast punkt på dagsordenen: “Opfølgning på seneste referat”.
Opfølgning på referat fra møde den 22. marts 2022:
Pkt. 4: Christian er ikke vendt tilbage vedr. hvorvidt Tranekær Slot kan bruge traktoren.
Pkt. 8: Planteskilte er ikke bestilt endnu, men bliver det snart.
2. Database – hvad gør vi?
Ole Due har plantedatabasen med de grundlæggende oplysninger, og kun han har adgang til den og vil umiddelbart ikke give flere adgang.
Dette blev drøftet og konklusion er, at vi vil starte op på en ny database, som flere kan får adgang til. Dette bliver en vinterprojekt.
Der skal tages foto af alle planter (et med plantens skilt og et nærbillede af planten). Haveformændene er ansvarlige for, at det bliver gjort.
Bestyrelsen udpegede Nanna og Dorte som koordinatorer for processen m. opbygning af en ny database.
3. Udvælgelse af planter. Regler for hvilke der må plantes – hvor stor en procent af ikke medicinske.
Punktet blev drøftet, der var delte holdninger. Der blev ikke taget en beslutning.
Tages op på næste møde, hvor Helle Ravn inviteres med til drøftelse af dette punkt.
4. Økonomi orientering og mere åbenhed.
Per havde ifm. indkaldelse til dette møde vedlagt en saldobalance for perioden 01.01.22-30.04.22 og til sammenligning tallene for tilsvarende 4 måneder i 2021.
Saldobalancen viser, at indtægterne ligger lidt over samme periode i 2021. Udgifterne er dog højere i 2022. Balancen ser positiv ud.
5. Indkøb. Bedre info om indkøb, præcisering af hvad der er besluttet at købe, hvem køber ind. Hvor meget kan der købes for inden bestyrelsen skal inddrages.
Aktiviteter besluttet af bestyrelsen og som er på budgetet kan gennemføres (hvis der er penge til det).
Følgende har nævnte indkøbs-ansvars områder:
Nanna: planter
Flemming: brændstof
Kaj: småting
Jørgen: projekter.
6. Kompostanlæg, kompostbeholderen – dekoration?
Der er tidligere blevet foreslået, at kompostbeholderens vægge skal dekoreres m graffiti. Der blev også drøftet, om væggene skal dækkes af planter.
Dette var der ikke stemning for i bestyrelsen.
Holger og Helle har foreslået, at der opsættes en banner for enden af kompostbeholderen, som i overskrifter fortæller om biodiversitet og bæredygtighed. Bestyrelsen bakker op om dette, men ønsker at se forslag til tekst.
7. Havegrupperne, der savnes mænd i havegrupperne, drøftelse af kultur i havegrupperne, herunder fastholdelse. Ved nye tiltag inddrage havegrupperne.
Vi må trække på de mænd, der er i forvejen. Så bed om hjælp i de andre grupper.
Når en af de frivillige udebliver gennem længere tid – uden at have givet besked – skal gruppeformanden kontakte vedkommende.
Elin kom med forslag om en (skriftlig) “tilfredshedsundersøgelse”, hvor de frivillige bliver bedt om at komme med tre grunde til, at han/hun kommer om tirsdagen samt forslag til forbedringer. Besvarelserne er anonyme, på gruppeniveau, men samles også til et helhedsbillede af medicinhaverne.
Bestyrelsen bakkede op om forslaget. Elin er tovholder på opgaven.
Det blev drøftet, at ved beslutninger der vedrører en specifik gruppe, skal gruppen altid inddrages.
8. Indvielse af Børnenes Medicinhave. Plan B hvis der ikke bevilges penge til indvielse, og hvis bevilges, hvad er aftalen med Bi-folkene og TICON
Indvielsen sker den 13. august 2022.
Per har søgt om knap 50.000 kr. I Kulturregion Fyn og får svar inden 1. juni 2022. Programmet blev drøftet. Der nedsættes en gruppe efter den 1. juni, som laver et program for dagen.
Der var enighed om, at stierne i ribs/solbær labyrinten skal forbedres (er groet til med ukrudt). Det blev aftalt, at der graves muld af og lægges et gruslag på.
9. Nye ressourcepersoner Drøftelse af nye ressourcepersoner ift. Haverne, pt. Har Ole Due meld fra, Jann er syg og Helle stoppede som formand, fordi hun ikke overkommer så meget mere. Hvad gør vi fremadrettet?
Punktet blev drøftet. Der kom ikke umiddelbart nogle nye navne på bordet, men vi er på jagt efter videnspersoner på planter og medicin.
Der var enighed om, at bruge Poul Erik i højere grad på det arkitektoniske (til erstatning for Jann, så længe han er sygemeldt).
10. Tiltag ift. medlemmer
Medicinhaverne deltager i følgende mhp. på at hverve flere medlemmer / frivillige:
– 3 onsdage i Frivilligcenterets telt på Øhavsmarkedet,
– havekaffe-møde den 21. juni sammen m Biavlerforeningen og Lejbøllegård (Sommerfuglehave) og personer, der søger et fælleskab (arrangeret af Frivilligcenteret).
11. Foredrag i efteråret?
Det blev besluttet, at der nedsættes en gruppe, som finder på nogle arrangementer.
Gruppen tager udgangspunkt i en eksisteret liste, men indhenter også forslag fra de frivillige.
Langelands Folkeuniversitet har tidligere spurgt om Medicinhaverne vil være en del af en gruppe, der fejrer FNs år for grundlæggende videnskaber og med temaet “klima og miljø”.
Per afventer en tilbagemelding fra Folkeuniversitetet med nærmere informationer.
12. Planteriet
Holger fortalte, at da det pt. er så tørt, må der vandes hver anden dag. Der er dog plan om opsætning af automatisk vanding (der er siveslanger på lager).
I næste uge vil Planteriet starte med at så i drivhuset.
Indvidelse af Planteriet vil ske senere i år ifm. sæsonafslutning, hvor planterne kan købes til nedsat pris.
Det er en udfordring for Planteriets folk, hvis havegrupperne afleverer planter sidst på formiddagen (så kan de ikke nå at blive pottet). Holger melder et tidspunkt ud, hvor planterne om tirsdagen senest skal afleveres.