REFERAT AF BESTYRELSESMØDE 2. MARTS 2021

posted in: Bestyrelsesmøde | 0
Sådan kan et bestyrelsesmøde i det Herrens corona-år 2021 også se ud 😊
Referat af bestyrelsesmøde 2. marts 2021 i laden i Medicinhaverne
Til stede: Helle Ravn, Jørgen Fischer, Jann Poulsen, Ole F. Jakobsen, Kirsten Jørgensen, Nanna Mariegaard, Kaj Nielsen, Christian Ahlefeldt-Laurvig og Lene Anker.
Desuden deltog Per Mansa i bestyrelsesmødet.
Referat: Lene Anker
ØKONOMI
Kassebeholdning: Vi har lige knap 375.000 kr. i Fynske Bank, fordelt på fire konti: Bog, Entre, Medicinhaverne, Planter.
Momsrefusion
Vi har fået knap 74.000 tilbage i moms. Pengene er gået ind på kontoen.
Budget 2021
Helle havde sendt forslag til budget for 2021 til bestyrelsen.
VEJFORBEDRING
Som optakt til bestyrelsesmødet gennemgik Jørgen (se billedet) planerne for renoveringen af vejen fra Botofte Strandvej ind til betalingspavillonen, parkeringspladserne samt arealet foran laden (den gamle mødding ud mod Øhavsstien). Bestyrelsen havde inden mødet modtaget forslag, kommentarer, notat, tegning og beslutningsgrundlag vedr. arbejdets omfang og udførelse fra Jørgen, Povl Erik, Jann og Ole J.
Beslutning: Jørgen kontakter Stougaard, der i forvejen er hyret til at renovere vejen i alleen samt arealet lige foran laden, for at bede firmaet om også at sørge for udkørsel af grus på vejen fra Botofte Strandvej ind til laden samt på parkeringspladserne. Gruset skal lægges højest i midten og med fald til begge sider. Der skal desuden plantes bøgehæk på parkeringspladsen mod øst, magen til den, der er plantet mod vest. Jørgen skønner, at den nye del af arbejdet vil koste ca. 50.000 kr. Der skal desuden graves en rende til bøgehækken, men det er ikke aftalt af hvilket firma.
Nanna, Jørgen og Lene foreslår, at vi fjerner den lidt tilfældige bevoksning mellem parkeringspladsen mod øst og den gamle mødding og i stedet planter en bøgehæk.
Det er tidligere besluttet, at den nuværende bøgehæk, der lige nu deler den gamle mødding i to, flyttes tættere på laden, hvorefter der køres muld på, sås græs og anbringes et par borde-bænke sæt.
Evt. udvidelse af det lejede areal
Christian A. laver skitse over tillægsareal, som kan indgå i lejekontrakten med Tranekær Gods. Det drejer sig om alleen og arealet foran laden.
KOMPOSTANLÆG
Placering, pris, udførelse.
Nanna, Jørgen og Lene havde inden bestyrelsesmødet fremsendt et notat med tanker og forslag til et kompostanlæg samt et materialeanlæg til forskellige typer sand, grus og champost.
Beslutning: Kompostanlægget, der får fire rum, placeres på arealet foran laden op mod Øhavsstien (den gamle mødding). I samme område tænkes et materialeanlæg med fire rum ligeledes anlagt. Gruppen arbejder videre med pris og udførelse.
KØB AF VOGN
Beslutning: Per og Jørgen køber en lille handy tipvogn til 2,5-3 tons.
START PÅ NY SÆSON
Hvornår? Hvad presser sig mest på?
Beslutning: Havegruppen mødes første gang tirsdag 9. marts kl. 09.30. Helle gør opmærksom på, at vi på grund af corona desværre ikke kan spise fælles frokost i laden.
Jann pointerer, at det er for tidligt at skære ned og fjerne vinterdække og opfordrer til, at man i stedet fjerner ukrudt.
BØRNENES MEDICINHAVE
Jann gør opmærksom på, at der skal fjernes flere (giftige) hunplanter: Bent og Bente foreslår, at den nuværende hæk mod syd fjernes og bruges til at udfylde hullerne i den eksisterende hæk, der hvor de giftige hunplanter er fjernet. Der skal købes 60-80 nye taksplanter til ny hæk længere mod syd. Bent laver højbede til spiselige planter af ædeltræ, som Peder Lollesgaard har foræret til projektet. Helle laver liste over planter til tre højbede. Bent og Bente foreslår, at den planlagte labyrint gøres større.
Beslutning. Bent, Bente, Jann og Helle arbejder videre med planerne for Børnenes Medicinhave
ARRANGEMENTER I 2021
Generalforsamling 22. april.
Hvis det bliver nødvendigt, kan vi udsætte den til sidst i maj og holde den udenfor.
Plantemarked?
Beslutningen er udsat 14 dage. Kirsten kontakter Hvidkilde for at høre, hvad de gør.
Indvielse af Have 4
Beslutning: Hvis vi kan holde plantemarked sidste søndag i maj, kan vi indvie Have 4 samme dag, hvor der alligevel er gratis adgang til haverne. Helle kontakter borgmester Tonni Hansen for at høre, om han vil klippe snoren og indvie haven.
Fugleskræmsler (arrangement for børn)
Punktet blev ikke diskuteret.
Foredrag i efteråret
Beslutning: Kirsten og Helle arbejder videre med forslag til foredrag i efteråret.
EVT.
Ny folder
Nanna samarbejder med grafiker Tina Rusfort, Svendborg, om ny folder. Der bliver lavet nyt lay out.
Lene: Vi vil gerne have en elektronisk version af folderen.
Annoncer
Beslutning: Helle kontakter Jysk Fynske Medier vedr. helsidesannoncer i tillæggene Sommer (udkommer 30. maj) samt Sommeroplevelser på Fyn (udkommer 27. juni). Tillæggene sendes ud med de 17 aviser, som Jysk Fynske Medier udgiver. Prisen er 10.000 kr. pr. annonce.
Opvarmet frokostrum med adgang til udendørs træterrasse
Lene: Helle har tidligere foreslået, at vi skulle bygge et frokostrum i laden. Det er en rigtig god ide. Skal vi ikke søge Velux-fonden for Aktive Ældre til sådan et rum, som vi kan opvarme med en el-radiator. Jørgen: Vi kan genetablere døren i laden mod syd, så man kan gå fra frokostrummet og direkte ud på en træterrasse. Det er vigtigt, at vi gør noget for havegruppens medlemmer.
Fondsmidler til Have 6
Jann: Vi skal søge fondsmidler til Have 6, så vi kan anlægge den i 2022.
Per: Vi kan evt. søge Real Danias Underværker-fond om penge til Have 6.
Kompostboks/kasse ved hver have
Nanna forslog, at hver have får en kompostboks/kasse, så vi slipper for at have bunker liggende på græsset.
Beslutning: Kaj finder ud af, hvordan det kan løses. Prisen skønnes til ca. 15.000 i alt for bokse til alle haver.
Redskabsstativ
Beslutning: Helle beder Povl Erik om at få fremstillet endnu et stativ til redskaber til laden (til Have 6 og Børnenes Medicinhave)
Medicinhavernes historie
Helle er ved at gennemgå en masse arkivmateriale om Medicinhaverne.
Beslutning: Helle kontakter Byarkivet for at høre, om de vil modtage materialet.
Switchgrass
Beslutning: Området med switchgrass får lov at blive, fordi den er en del af Medicinhavernes historie. Der slås dog en gang i det.