REFERAT AF BESTYRELSESMØDE 3. NOVEMBER 2020
Referat af bestyrelsesmøde 3. november 2020 i laden i Medicinhaverne
Til stede: Christian Ahlefeldt-Laurvig, Jørgen Fischer, Jann Poulsen, Ole F. Jakobsen, Kirsten Jørgensen, Nanna Mariegaard, Kaj Nielsen og Lene Anker. Afbud: Helle Ravn
Referat: Lene Anker
DAGSORDEN
Bestyrelsens økonomiske dispositioner inden nytår
Formanden, der var forhindret i at deltage, havde inden mødet mailet bestyrelsen fire dokumenter: Beregning af skat 2020, Saldobalance for 2020 opgjort 25.10.2020, Selskabsskatteloven §3 og Økonomisk oversigt Medicinhaverne 02.11.2020.
Beslutning: På forslag fra Christian blev det besluttet at købe revisionsrådgivning for at optimere vores omkostninger og investeringer på baggrund af de store entreindtægter, vi har haft i 2020. Ole Jacobsen kontakter revisoren, som vil fremlægge resultatet af sine overvejelser på et kommende bestyrelsesmøde. Dato følger.
EVT.
”Komposthus”
Lene havde mailet bestyrelsen et forslag om etablering af et ”komposthus”. Vi har brug for at kompostere ca. 25 kubikmeter haveaffald om året. Vi har syv-otte gange i år afleveret haveaffald på genbrugspladsen i Lejbølle. Det kan vi gøre gratis, når vi afleverer det med privatbil og trailer. Kommer vi med en traktor koster det 500 kr. pr. aflevering. Hvis vi selv står for kompostering af haveaffald, slipper vi for trafik til og fra genbrugspladsen i Lejbølle og behøver derfor ikke en ny traktor, der skal indregistreres.
Beslutning vedr.”komposthus” Christian undersøger, hvad en flishugger af passende størrelse koster. Lene kontakter en ”kompostrådgiver”, som kan hjælpe os med at træffe de rigtige beslutninger, hvis vi vælger at gå videre med ideen.
Ekstra plæneklipper
Ole foreslog, at vi køber endnu en plæneklipper.
Beslutning: Forslaget tages op igen næste år, når vi ser effekten af en tidligere beslutning om at lade græsset gro i nogle områder mod øst i arboretet. Der skal klippes stier til alle træer samt klippes rundt om træerne. Jann laver en tegning over forløbet af de klippede stier. Hele området vil dog skulle klippes en-to gange årligt for at forhindre mælkebøtter og brandbæger i at brede sig.
Møbler i de to pavilloner
Jørgen orienterede om, at der i næste uge bliver leveret bænke og et sekskantet bord til den lukkede pavillon samt to nye bænke til betalingspavillonen. Den ene af sidstnævnte laver Jørgen selv.