Oprindelse og udbredelse
Stammer formentlig fra Vestasien, men vokser nu vildt i hele Europa. Den er i Danmark meget almindelig over hele landet på skrænter, overdrev og enge. I 1936 udnævnte Udenrigsministeriet rødkløver som Danmarks nationalblomst. Senere er der dog kommet andre planter til.
Siden syttenhundredtallet har rødkløver været dyrket som en vigtig foderplante i dansk landbrug.
Plantebeskrivelse Rødkløver er en 15-50 cm høj flerårig urt med udbredt rodnet. Stænglerne er fint hårede. Bladene sidder spredt og er på oversiden grågrønne med lyse aftegninger, medens undersiden er ensartet grågrøn. Blomstrer i maj-september med røde smalle ærteblomster, der sidder samlet i endestillede hoveder. Frugterne er bælge med et til tre frø.
Anvendte plantedele
Blomsterhovedet og i gamle dage også bladene.
Plantens medicinske historie I Danmark har vand-, vin- eller øl-afkog af rødkløver i flere hundrede år været brugt mod hovedpine, svimmelhed, fordøjelsesproblemer og blærebetændelse.
Forskning og indholdsstoffer
Mange planter indeholder phytoøstrogener (planteøstrogener), som har samme virkning som humant østrogen, men er dog ikke nær så potent. Phytoøstrogener gruppeopdeles i flavoner, lignaner og isoflavoner. Lignaner findes i de fleste kornsorter, grøntsager og frugter. Isoflavoner, som er de mest potente planteøstrogener, findes udelukkende i bælgplanter som soja, linser, kikærter, bønner og ikke mindst i rødkløver.
På grund af det store forbrug af bælgfrugter i Asien, er isoflavonniveauet af phytoøstrogener i blodet her 20-30 gange højere end hos kvinder i vestlige lande. Dette kan igen være en af forklaringerne på, hvorfor overgangsalderens problemer er langt mindre i Asien end i den vestlige verden.
På Århus Universitet har man undersøgt fermenteret rødkløvers effekt på hede-svedeture og osteoporose (knogletab) hos kvinder i overgangsalderen. Ved fermentering af rødkløver fraspaltes sukkermolekyler, så rødkløver optages langt bedre fra tarmen. To kontrollerede undersøgelser har vist følgende:
I den første undersøgelse deltog 60 kvinder med svedeture. I testgruppen var der efter 3 måneder en reduktion i antallet af svedeture på 32 pct. varierende fra 20 til 60 pct. I kontrolgruppen var antallet af svedeture uændret.
I den anden undersøgelse deltog 72 kvinder. Alle fik foretaget knoglescanning af ryg og hofter før og efter forsøget, som varede et år. I kontrolgruppen var der i gennemsnit et knogletab på 5 pct. i løbet af et år. I testgruppen, som fik fermenteret rødkløver, fandtes kun et forsvindende lille knogletab.
Begge projekter vil blive fulgt op af yderligere større undersøgelser.
Kilder:
Vagn J. Brøndegaard: Folk og flora
Videnskab.dk
American Journal of Clinical Nutrition
