Af Ole Due Pedersen, pensioneret gynækologisk overlæge
Navn: Rosenrod, som også kaldes arktisk rod, hedder på latin Rhodiola roseae. Navnet blev givet af den svenske botaniker Carl von Linné (1707-1778) og skyldes rosenduften fra den friske rod.
Oprindelse og udbredelse
Vokser vildt i kolde områder i Skandinavien, Grønland, Island, Færøerne, Storbritannien, Irland, Nordlige Rusland op til Alaska. Vokser ikke vildt i Danmark, men findes i mange haver og parker.
Plantebeskrivelse
Rosenrod tilhører Stenurtfamilien. Den vokser i tuer, er flerårig, 10-25 høj og enkønnet. Hanblomsten er lidt større end hunblomsten. Bladene er blågrønne og sidder spredt op ad stænglen. Blomstrer fra juni til august med gule blomster. Efter blomstringen visner hanblomsterne, medens hunblomsterne danner orange eller røde frøkapsler.
Anvendte plantedele
Det er primært roden der bruges, men blade og stængler har også været brugt.
Plantens medicinske historie og anden anvendelse
Rosenrod har en lang forhistorie i sibirisk folkemedicin, som strækker sig tilbage til før vores tidsregning. Man mente, at planten forhindrede ældning. Kinesiske kejsere sendte udsendinge til Sibirien for at indkøbe planten, som man anså for at være et afrodisiakum.
Også grækerne indkøbte roden af russiske handelsmænd. Planten blev anbefalet af lægen Dioskorides (det første århundred efter Kristus) som middel mod hovedpine eller som opkvikkende styrkende lægemiddel. Senere spredte brugen af rosenrod sig med romerne op gennem Europa og til England.
Vikingerne var storforbrugere af rosenrod, som man anså for at øge muskelstyrke og udholdenhed. Den blev indtaget i store mængder, inden man gik i krig. Når man havde indtaget for meget mjød var rosenrod også et nyttigt middel mod tømmermænd.
Da vikingerne opdagede Island efter midten af 9. århundrede, fandt man store områder med rosenrod. Man bryggede forskellige drikke, som blev brugt mod alverdens lidelser. De friske blade blev brugt til sårbehandling
Forskning og indholdsstoffer
Rosenrod hører til de urter, man kalder adaptogener, hvilket er urter, der kan øge præstationsevnen. Andre kendte adaptogener er ginseng, schisandra, og russisk rod.
Rosenrod indeholder over 140 forskellige stoffer bl.a. salidrosid og rosavin som de vigtigste.
Rosenrod har hos dyr udsat for fysisk stress kunnet nedsætte udskillelsen af stress-hormonet kortisol.
En del undersøgelser af varierende kvalitet hos mennesker har vist gavnlig effekt på psykisk og fysisk stress, udbrændthed, angst og depression. Den siges også at kunne øge den fysiske præstationsevne og har været brugt mod impotens hos mænd.
Den eventuelt gavnlige effekt på diabetes, forhøjet kolesterol og hjertesygdom er endnu stadig dårligt undersøgt. Reagensglas-forsøg har vist, at rosenrod hæmmer væksten af blære-, tyktarm-, bryst- og leverkræftceller. Flere undersøgelser tyder ikke på, at Rosenrod interagerer med anden medicin
Rosenrod kan ses flere steder i Medicinhaverne.