Lungeurt
Signaturlæren er en opfattelse af, at planternes udseende viser, hvilke sygdomme de kan kurere. Også dyr og mineraler kan bære et tegn, en signatur, som viste hvilket organ eller sygdom, de kan virke på.
I slutningen af 1500-tallet blev signaturlæren ret udbredt i Europa, og den kendes endnu visse steder. Det har til tider katastrofale følger, fordi dyr og planter næsten bliver udryddet. I Sydøst-Asien anvender man således pulveriseret horn fra næsehorn som afrodisiakum, fordi næsehornets horn har lighed med et erigeret mandligt lem.
HILDEGARD AF BINGENHildegard af Bingen
Signaturlæren er sandsynligvis meget gammel, men blev sat i system af den tyske helgen Hildegard fra Bingen (1098–1179). Middelalderens lægekyndige overtog signaturlæren, blandt andet fordi den gav mulighed for at praktisere medicin uden at blive uvenner med kirken, fordi det var Guds mening, at planter skulle bruges medicinsk. Plantens udseende viste, hvad planten kunne bruges til.
GUDDOMMELIGE PLANTER
Den schweiziske læge Theophrastus Paracelsus (1493–1541) tog tråden op, men inddrog også alkymi, astrologi og okkultisme. Paracelsus mente, at alle planter havde en guddommelig bestemmelse mod sygdomme, og at sygdomme burde inddeles efter de midler, som helbredte dem. Han lagde stor vægt på nøjagtig dosering og skal have sagt: ”Det afhænger kun af dosis, om en gift er giftig eller ej”.
SEVERINIAN-SKOLEN
I Danmark blev signaturlæren især udviklet sidst i 1500-tallet af kemikeren og lægen Peder Sørensen, som blev internationalt kendt under navnet Petrus Severinus. Han dannede ligefrem en medicinsk skole kaldet ”Severinian-skolen”.
Eksempler på planternes virkning ifølge signaturlæren: Hulrodet lærkespore, Corydalis cava, mente man havde virkning på livmoderen på grund af sin hule rod. Det er i nutiden påvist, at den hjælper mod ufrivillig skælven og manglende koordination af bevægelser.
Lungeurt, Pulmonaria officinalis, blev anvendt mod lungesygdomme, fordi de plettede blade minder om lungevæv. Planten benyttes den dag i dag til behandling af lidelser i luftvejene på grund af sit store slimindhold. Vorterod, Ranunculus ficaria. For tilhængere af signaturlæren havde rodknoldene stor lighed med hæmorroider. De overjordiske skud bruges også i dag i urtemedicin i form af salve eller stikpiller til behandling af hæmorroider. Burre, Arctium lappa. De uldhårede blomsterkurve blev brugt mod hårtab. I dag bruges den i vestlig og kinesisk medicin som en af de vigtigste afgiftende lægeplanter.
SMÅ ”GLADE” MÆND
Orkidé. Navnet stammer fra det græske ord for testikler og hentyder til formen på orkideens rodknolde. Orkidé var derfor fremmende for frugtbarheden, men det gjaldt kun de unge, lyse knolde. De gamle, rynkede knolde havde den modsatte virkning! I det store håndillustrerede pragtværk Gottorfer Codex (fra tiden omkring 1650) med alle planter i Gottorps haveanlæg, er flere orkideer afbildet med små ”glade” mænd.