SKÆBNETRÆET

Af Helle Ravn, etnolog, mag.art.

Skæbnetræet (Clerodendron trichotomum) står  i 1 juli-august med sine smukke hvide blomster med lange støvdragere og røde bægerblade. Træets krone ligner en paraply med en nøgen stamme og grene i toppen.
Bærrene udvikler sig i løbet af kort tid, og i begyndelsen er de meget blå, men skifter til sort. Alt i alt kan man så sandelig kalde det for et farverigt træ.

Såvel blade, som rødder og frø af Skæbnetræet bruges i Kina til fremstilling af plantemedicin. De unge blade bruges først og fremmest mod for højt blodtryk, og i en klinisk undersøgelse med 171 personer faldt blodtrykket hos 81%, men det steg desværre igen, når behandlingen ophørte.

Bladene anvendes også mod ledsmerter blandt andet ved leddegigt, da de er mildt smertestillende. Og så er afkog blevet brugt udvendigt mod hudlidelser.
I Japan har man givet småbørn de ristede larver, der levede i træets stamme, da det skulle have en let beroligende virkning.

I Medicinhaverne står der et skæbnetræ i arboretet ud for Haven for åndedræt og kredsløb, den første have som gæsterne kommer igennem.