BLOMSTERKARSE, LANDLØBER, TALLERKENSMÆKKER

Af Helle Ravn, etnolog, mag.art.

Der er nok ikke andre planter, der har så mange forskellige navne som netop denne: Blomsterkarse, Landløber, Tallerkensmækker og Nasturtium er blot nogle af dem, og tro det eller ej, på dansk har den mere end 100 forskellige navne – og det latinske navn er Tropaeolum majus.

Planten hører oprindelig hjemme i Peru og Bolivia, og den nævnes allerede som dyrket i Danmark fra midten af 1600-tallet.

Medicinsk kan både blomster, blade og frø bruges, og alle dele høstes under blomstringen. Allerede før europæerne tog den til sig, blev den anvendt som slimløsnende, sårhelende og desinficerende.

LANDLØBER-TE
Alle dele synes at være antibiotiske, men det vides ikke hvilke stoffer, der bevirker det. Landløber-te forøger modstandskraft mod bakterieinfektion og stimulerer fjernelse af slim, så den kan bruges såvel mod urinvejsinfektioner som infektioner i luftvejene. Også udvortes har den en desinficerende virkning, og de pulveriserede frugter virker afførende. Planten har et højt indhold af C vitaminer, men man må højst bruge 30 gram af den om dagen.

Te af landløber kan bruges til at øge modstandskraften mod bakterieinfektioner og til at fjerne betændelse i næse og bronkier.

Planten har også flere anvendelser i madlavning. I dag er det mest blomsterne, der bruges som pynt i salat, men de hakkede blade giver en stærk smag f.eks. i æggeretter. Frugterne er blevet syltet som erstatning for kapers. Frugterne kan også hakkes og bruges i stedet for peberrod, og de modne frø kan males til et pulver og bruges som erstatning for peber.

Blandt de mange forskellige navne, planten har haft gennem tiden er den i slutningen af 1800-tallet blevet kaldet for Stavrebanker, Stavrenakke eller blot Nakke på Langeland, og omkring 1920 blev den også kaldt for vibehætte og omløber.