HAVTORN 
Af Helle Ravn, etnolog mag.art
Havtornens skrig-orange og meget sure bær er utrolig vitaminrige. Først og fremmest har de et
meget stort indhold af vitamin C-, og derfor kaldes planten også for Nordens citron; bærrene
indeholder endvidere vitamin A-, B-, E- og P. Det lille frø (egentlig en nød) indeholder olie med
omega 3-, 6- og 9-fedtsyrer.
Der er blevet gennemført forsøg med havtorn mod forkølelse. Desværre betød det ikke, at man
blev mindre forkølet, men det nedsatte blodets indhold af C-reaktivt protein, som betyder
betændelse i kroppen.
Havtorn er blevet brugt mod hjerteproblemer og mavesår, og som afkog er den blevet brugt til
afvaskning af huden ved behandling af hudirritation og udslæt, hvor den havde en effektiv
virkning.
Præsten og forfatteren St. St. Blicher omtalte havtornens som ”Ørkenens cypres med sine
bleggrønne blade, sine hvasse torne og sine lig-gule bittersure frugter”!
I dag er havtornens bær populære på grund af de vitaminrige bær, som sidder på hunplanterne. I
hele Nordeuropa er det nærmest blevet en modeplante, som der laves syltetøj, likør, sennep, saft,
mm. af. Men der er også fundet 10.000 år gamle pollen fra havtorn på jægerstenalderbopladsen
Flådet syd for Tranekær. Havtornen forsvandt dog hurtigt, idet den blev skygget væk af større
træer.
Der vokser havtorn i ”Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring”.