I august 2015 etablerede
Medicinhaverne første del af et spændende vandprojekt i Haven for nervesystemet og bevægeapparatet. Havegruppen fik professionel assistance fra firmaet Junckerhaven, der har stor erfaring med anlæg af søer. Det tog et par specialister fra firmaet samt adskillige frivillige fem arbejdsdage at etablere det omfattende projekt, som bl.a. blev muligt takket være fondsmidler fra Fynske Bank og Fionia Fond.
Ud over dammen rummer haven også et rislende vandløb, som i juni 2017 blev ledt ned ad det stærkt skrånende terræn til Haven og urin- og kønsveje og ned i en opsamlingsdam med et pumpeanlæg, som pumper vandet tilbage til Haven for nervesystem og bevægeapparat. Dammen og vandløbet er tilplantet med vandplanter med medicinsk betydning.
I sommeren 2017 kom de sidste 130 planter i jorden, så haven nu er fuldt tilplantet. De blev skaffet hjem fra en specialplanteskole i Tyskland. Der er desuden plantet 10 humleplanter af fem forskellige gamle fynske sorter. De klatrer op ad de fem seks meter høje cypresstammer, der er “plantet” i haven. Humleplanterne har Medicinhaverne fået fra Institut for fødevarer på Aarhus Universitets afdeling i Aarslev.
I august 2017 blev der etableret en robiniepergola med en bænk. Her kan man i fred og ro sidde og nyde synet og lyden af vandet, der klukker i vandfald og vandløb og de grønne frøer, der laver udspring fra klynerne i kanten af søen.
Hækken rundt om denne have er den relativt lave bambussort Simba.
Haven for nervesystem og bevægeapparat blev indviet officielt af grev Christian Ahlefeldt-Laurvig, Tranekær Gods, ved et arrangement søndag den 3. september 2017. Herunder kan du se, hvilke planter, der gror i denne have.
Navn | Latin | Galleri | Have | Sted | Bed, Have 1 | Bed, Have 2 | Bed, Have 3 | Bed, Have 4 | Bed, Have 5 | Bed, Have 6 | Sted, Have 7 | Sted, Have 8 | Sted, Vandløb | Artikel | Vis | Billede | Name | Tekster | Medicinsk værdi | Medicinsk effekt | Familie | Oprindelse | Årig | Vinter | Formering | Vandplante | Skal anskaffes | Udgået (lokalt) | Udgået (alle haver) | Forhandler | Notater | wdt_ID |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Amerikansk aralia | Aralia racemose | 10) VH | 3 | Ja | 16 | |||||||||||||||||||||||||||
Kermesbær, Asiatisk | Phytolacca acinosa | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:O | O | 1 | Asiatische Kermesbeer | 3 | Uvist | Phytolaccaceae (Kermesbær-familien) | Asien | Flere | Frø | Nej | mangler tekst |
17 | |||||||||||||||||
Anis | Pimpinella anisum | 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard | Anis | Have 3: Frøene blev allerede brugt af ægypterne for 4000 år siden. Lindrer tandpine og kolik Have 4: Udtræk af frøene har været brugt mod kighoste og som antiseptisk middel bl.a. mod fnat. |
3 | Uvist | Apiaceae (Skærmplantefamilie) | Sydeuropa | 1 | Frø | Nej | 0 | Ja | opgivet i have 4 Gror den i have 3? |
18 | |||||||||||||||||
Isop, Anis- | Agastache foeniculum | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:N | N | 1 | Anis Ysop | Have 1:Udtræk af bladene har været brugt mod luftvejsinfektioner og hjerteproblemer
|
1 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Nordamerika | Flere | Deling | Nej | 19 | |||||||||||||||||
Rose 'Ashram' | Rosa 'Ashram' | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:K | K | 1 | Rosa Asram | Have 1: Duftplante uden medicinsk virkning |
0 | Nej | Rosaceae (Rosenfamilien) | Flere | Vinterdækkes | Frø | Nej | 20 | |||||||||||||||||
Babington porreløg | Allium babingtonii | 10) VH | 3 | Alliaceae (Løgfamilien) | Flere | Frø | Nej | 21 | ||||||||||||||||||||||||
Benediktinertidsel | Cnicus benedictus | 6) Haven for de 5 sanser | 6:N | N | Benediktinerdistel | 3 | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Middelhavslandene | 1 | Frø | Nej | selvsår sig har været brugt mod tunghørhed H6: mangler tekst og skilt |
22 | |||||||||||||||||||
Bladmynte | Perilla frutescens | 10) VH | Blattminze | have 1: Hikke, astma, forkølelse, bronkitis
|
3 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Kina | 1 | Frø | Nej | Ja | Anskaffes have 1? hvis + skilt |
23 | ||||||||||||||||||
Kanadisk gyldenris | Solidago canadensis | 10) VH | 1 | 2 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Canada, USA | Flere | Deling | Nej | 26 | |||||||||||||||||||||
Taks, Canadisk | Taxus canadensis | 2) Urin / Kønsveje | 2:I | I | Taxus canadensis | Have 2:Nålene indeholder taxol som bruges i moderne kemoterapi: Æggestokkræft, brystkræft. Desuden været brugt til abortfremkaldelse og fødsel af efterbyrd. |
4 | Ja | Taxaceae (Taks-familien) | Europa | Flere | Frø | Nej | Ja | Ja | 27 | ||||||||||||||||
Chokoladeblomst | Cosmos atrosanguineus | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:K | K | 1 | Have 1: Aromatisk plante . |
0 | Nej | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | 1 | Frø | Nej | obs skilt |
28 | ||||||||||||||||||
Cypres ‘Ellwood’s Pillar | Cupressus ‘Ellwood’s Pillar | 3) Fordøjelse / Ernæring | Zypresse | Have 3:Prydplante uden medicinsk effekt i denne have. |
1 | Nej | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Nordamerika, Sydeuropa | Flere | Frø | Nej | Ja | Ja | Udgået have 3 |
29 | |||||||||||||||||
Cypres ‘Aurea Romana’ | Cupressus ‘Aurea Romana’ | 10) VH | Zypresse Chamaecyparis lawsoniana 'Aurea Romana' |
Indeholder stoffet resin, som er kraftigt vanddrivende |
2 | Ja | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | Ja | 30 | |||||||||||||||||||
Damiana / udspærret turnera | Turnera diffusa | 10) VH | Turnera diffusa | Have 5: De tørrede blade har været brugt specielt af Inka-folket til at ”styrke” nervesystemet samt mod angst og let depression. |
3 | Uvist | Passifloraceae (Passionsblomst- familien) | Mellemamerika | Flere | Frø | Nej | 0 | Ja | 31 | ||||||||||||||||||
Engelsød, Alm. | Polypodium vulgare | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard | 1:F, 4:I | F | I | 1 | Gewöhnlicher süßer Engel | Have 1: Tab af stemmen, tør hoste, lungehindebetændelse Have 4:Udtræk af roden har været brugt mod diverse parasitsygdomme. |
3 | Ja | Polypodiacea (Engelsødfamilien) | Europa, Vestasien, Nordamerika | Flere | Frø | Nej | Nyt skilt have 1. |
32 | |||||||||||||||
Engletrompet | Brugmansia arborea | 10) VH | Engelstrompete | Have 5: Udtræk af hele planten er krampeløsende og beroligende. I større mængder kan der fremkaldes hallucinationer |
3 | Uvist | Solanaceae (Natskyggefamilien) | Kina, Indien | Flere | Frø | Nej | Ja | 33 | |||||||||||||||||||
Febertræ | Eucalyptus globulus | 10) VH | Eucalyptus globulus | Udtræk af olien fra bladene har en antibakteriel og antiseptisk virkning. Været brugt mod diverse luftvejsinfektioner. Pga. en ildelugtende duft bruges planten ikke så meget mere. |
4 | Uvist | Myrtaceae (Myrtefamilien) | Australien | Flere | Frø | Nej | Ja | 35 | |||||||||||||||||||
Femhannet pil | Salix pentandra | 10) VH | 3 | Uvist | Salicaceae (Pilefamilien) | Nordeuropa | Flere | Frø | Nej | 36 | ||||||||||||||||||||||
Tagetes 'Burning embers' | Tagetes patula 'Burning embers' | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:K | K | 1 | Samtblume | Have 1: Ingen medicinsk virkning |
3 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Mellemamerika | 1 | Frø | Nej | nyt skilt |
37 | ||||||||||||||||
Ginseng | Panax ginseng | 10) VH | Ginseng | Have 5: Roden virker både stimulerende og afslappende på nervesystemet. Bruges ved stress, angst og depression. Tekst 2:Ginsengroden: Elskovsmiddel, frugtbarhedsfremmende. |
5 | Ja | Araliaceae ( vedbendfamilien) | Kina, Korea | Flere | Frø | Nej | 0 | Ja | Ja | udgået i have 5 relevant i fht have 2? |
38 | ||||||||||||||||
Hebé dværgbusk | 10) VH | Have 5: Har været brugt som krampeløsende middel. |
Ja | 39 | ||||||||||||||||||||||||||||
Hestekastanje | Aesculus hippocastanum | 10) VH | 1 | Kastanjerne: Forstørret prostata. |
4 | Uvist | Sapindaceae (Sæbetræ-familien) | Sydeuropa | Flere | Frø | Nej | 40 | ||||||||||||||||||||
Hvid foldblad | Veratrum album | 10) VH | 1 | Weißes Faltblat | Have 1:Jordstænglen har været anvendt til at sænke blodtrykket. Anvendes sjældent i dag p.g.a. dens giftighed |
2 | Uvist | Melanthiaceae ( Fodblad- / Gift-familien) | Europa, Sibirien, Østasien | Flere | Frø | Nej | Ja | 41 | ||||||||||||||||||
Pil, Hvid- | Salix Alba spp | 8) Arboretet | 8:38 | 38 A | 3 | Ja | Salicaceae (Pilefamilien) | Europa, Nordafrika, dele af Asien- | Flere | Frø | Nej | ingen tekst |
42 | |||||||||||||||||||
Japansk blodgræs | Imperata cylindrica ‘ Red Baron ‘ | 10) VH | 3 | Poaceae (Græsfamilien) | Flere | Vinterdækkes | Nej | 45 | ||||||||||||||||||||||||
Japansk Sumpiris | Iris laevigata | 10) VH | 3 | Iridaceae ( Irisfamilien) | Japan | Flere | Deling | 46 | ||||||||||||||||||||||||
Kardon | Cynara cardunculus | 10) VH | 5 | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Middelhavslandene | Flere | Ikke frostsikker | Frø | Nej | antikolesterolæmisk, antireumatiske, fordøjelsesfremmende, vabddrivende, bruges til behandling af kronisk lever - og galdeblæresygdomme, gulsot, hepatitis osv |
51 | |||||||||||||||||||||
Kinesisk kvan | Angelica dahurica | 10) VH | 3 | Ja | Apiaceae ( Skærmplantefamilien) | Kina | 2 | Ikke frostsikker | Frø | Nej | brugt i 1000 år i kinesisk urtemedicin smertestillende, antibakteriel, modgift, vanddrivende, omslagsmiddel og mod hunsygdomme. Det ser ud til at være af værdi til behabdling af ansigtssmeter ved trigeminusneuralgi kan øge vejrtrækningshastigheden, øge blodtrykket, sænke pulsen og øger udskillelsen af spyt og fremkalder opkatninger. kan i store mængder forårsage kramper og generaliset lammelser |
52 | ||||||||||||||||||||
Kinesisk salvie | Salvia miltiorrhiza | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:G | G | 1 | Chinesiche salvia | Have 1: Rødderne brugt i kinesisk urtemedicin mod hjertekredsløbs lidelser. Ny forskning har bekræftet den gavnlige effekt. tekst 2: Udtræk af roden fremmer blodomløbet i kranspulsårerne, nedsætter ødelæggelsen af hjertemuskulatur efter blodprop og åreforkalkning. Urten udvider blodkarrene og nedsætter blodtrykket. Sænker kolesterol. |
3 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Kina | Flere | Frø | Nej | 2 tekster begge relevante i fht have 1 |
53 | ||||||||||||||||
Knippeakset star, knippestar | Carex pseudocyperus | 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 9) Vandløb | Der Knipaxet-Stern | Have 5: Prydplante. Ingen påviselig medicinsk virkning |
0 | Nej | Cyperaceae (Halvgræsfamilie) | Europa | Flere | Rodskud | Ja | 0 | Ja | 54 | ||||||||||||||||||
Korktræ | Phellodendron | 8) Arboretet | 3 | Uvist | Rutaceae | Asien | Flere | Frø | Nej | Skilt og tekst og placering |
58 | |||||||||||||||||||||
Korsknap, almindelig | Glechoma hederacea | 6) Haven for de 5 sanser | 6:P | P | Kreuzknopf | 3 | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Nordeuropa | Flere | Frø | Nej | Ja | problemer der involverer slimhinderne i øret, næsen, svælget og fordøjelsessystemet markbedet have 6: Buketter er lagt i øl for at gøre det mere klart, og hindre en for hurtig gæring. Unge blade er brugt som erstatning for kål, og kan spises i salat
|
59 | ||||||||||||||||||
Markstenkløver | Melilotus officinalis | 6) Haven for de 5 sanser | Feldklee | 3 | Uvist | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | Europa, Asien | 2 | 0 | Ja | kraftig antikoagulerende, bruges til at behandle åreknuder, hæmorider, reducere risikoen for og og trombose. bruges til behandling af øjenbetændelse, gigtsmerter, hævede led, alvorlige blå mærker, og meget andet |
60 | ||||||||||||||||||||
Marktusindgylden | Centaurium erythraea | 10) VH | Tausend Gold | Have 4:” Hvis nogen har brækket en knogle i kroppen bør man presse saften af planten og smøre over den brækkede knogle, og så bliver man hel.” |
3 | Uvist | Gentianaceae ( Ensianfamilien) | Europa | 2 | Frø | Nej | Ja | Hildegard plante |
61 | ||||||||||||||||||
Rose ‘ Mousseux du Japon ‘ | Rosa 'Mousseux du Japon' | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1 | Mousseux du Japon | Have 1: Aromatisk plante |
Rosaceae (Rosenfamilien) | Flere | Ja | mangler oplysninger |
62 | ||||||||||||||||||||||
Mælkeurt | Polygala vulgaris | 10) VH | Wolfsmilch | Have 5: Roden brugt af indianerne mod slangebid og deraf følgende nervelammelser. |
2 | Uvist | Polygonaceae (Syrefamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | Ja | 63 | |||||||||||||||||||
Mørk kongelys | Verbascum nigrum | 10) VH | Dunkle königliche Kerze | Have 1:Astma, hoste, bronkitis, slimløsnende |
3 | Uvist | Schrophulariaceae ( Maskeblomst-familien) | Europa | 2 | Frø | Nej | Nej | nyt skilt |
64 | ||||||||||||||||||
Netpil | Salix reticulata | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | Netzpfeil | Have 5:Barken indeholder som andre pilearter salicylsyre, der er smertestillende. |
2 | Uvist | Salicaceae (Pilefamilien) | Europa, Nordlige Asien | Flere | Rodskud | Nej | 0 | Ja | Kan ikke skaffes |
66 | |||||||||||||||||
Pibeløg/ etageløg | Allium fistulosum | 4) Infektion / Hildegard | 4:A | A | 1 | Bodenzwiebel | Have 4:”Dette løg er fugtigt og meget bedre end andre løg. Det ødelægger intet i kroppen og kan let fordøjes. I rå stand gør de ingen skade. De bør dog koges til syge, så deres fugtighed kan binde de uønskede stoffer i de syge.” |
2 | Uvist | Alliaceae (Løgfamilien) | Europa, Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 69 | |||||||||||||||||
Nellike, Pude- | Dianthus gratianopolitanus | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:K | K | 1 | Dianthus gratianopolitanus | Have 1:Duftplante. Har ingen medicinsk virkning. |
0 | Nej | Caryophyllacea (Nillekefamilien) | Europa | Flere | Deling | Nej | 71 | |||||||||||||||||
Krokus, Safran- | Crocus sativus | 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring | 2:B, 3:M | B | M | Safrankrokus | Have 1: Astma, hoste Have 2:Grifler og støvfang: Abortfremkaldende, menstruationsregulerende. Elskovsmiddel. Verdens dyreste krydderi. Have 3: Safran er verdens dyreste krydderi, men bruges også i traditionel asiatisk medicin. Indeholder mange aktive kemiske forbindelser bl.a. alkaloider, flavonoider og fenoler. |
3 | Uvist | Iridaceae ( Irisfamilien) | Middelhavslandene | Flere | Vinterdækkes | Deling | Nej | Ja | udgået have 1, mangler skilt i have 3 |
74 | ||||||||||||||
Salvia przewalskii | Salvia przewalskii | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:G | G | Salvia przewalskii | Have 1:Rødderne brugt i kinesisk urtemedicin mod hjertekredsløbs lidelser. |
Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Kina | Flere | Frø | Nej | 75 | ||||||||||||||||||||
Skovrankeklematis | Clematis | 10) VH | 1 | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) | gror i det meste af verden | Flere | Frø | Nej | 78 | |||||||||||||||||||||||
Slangehvidløg/ perleløg/ slangeløg | Allium sativum | 1 | 5 | Alliaceae (Løgfamilien) | Kina | 2 | Deling | Nej | 79 | |||||||||||||||||||||||
Sommerfuglebusk ‘ Nanho Purple’ | Buddleia davidii ‘Nanho purple’ | 10) VH | 0 | Scophulariaceae (Maskeblomstfamilie) | Kina | Flere | Nej | ingen medicinsk værdi |
81 | |||||||||||||||||||||||
Spættet/ plettet hestemynte | Monarda punctata | 10) VH | Have 1: Aromatisk plante |
3 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Amerika | Flere | Deling | Nej | Ja | brugt af flere noramerikanske indianerstammer til behandling af kvalme og opkastninger og for at tilskynde til sved under forkølelse |
82 | |||||||||||||||||||
Stenrose | Daphne cneorum | 10) VH | Thymelaeaceae ( Dafnefamilien) | 83 | ||||||||||||||||||||||||||||
Stor tusindstråle | Telekia speciosa | 10) VH | 1 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Sydeuropa | Flere | Deling | Nej | Ja | 84 | |||||||||||||||||||||
Storbladet lungeurt | Pulmonaria saccharata | 10) VH | 1 | 0 | Nej | Boraginaceae (Rublad-familien) | Sydøsteuropa | Flere | Ikke frostsikker | Deling | Nej | ingen medicinsk værdi |
85 | |||||||||||||||||||
Storblomstret kodriver | Primula vulgaris | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:A | A | Großblumige Kuherbse | Have 1:Blomster, blade og rod indeholder salicylater. Virker slimløsende og har været brugt ved forskellige luftvejslidelser. |
3 | Uvist | Primulaceae (Kodriverfamilien) | Europa, Kaukasus | Flere | Frø | Nej | 86 | ||||||||||||||||||
Strandløg | Urginea maritima | 1) Åndedræt / Kredsløb | Strandzwiebel | Have 1:Løget indeholder hjerteglykosider, som styrker hjertets pumpefunktion. Er vanddrivende. Har været brugt mod astmatisk bronkitis. Giftig i større doser. |
3 | Uvist | Asparagaceae ( Aspargesfamilien) | Middelhavslandene | 2 | Frø | Nej | 0 | Ja | Ja | 89 | |||||||||||||||||
Søjletaks ‘Robusta’ | Taxus baccata ‘fastigiata robusta’ | 10) VH | 4 | Taxaceae (Taks-familien) | Flere | Frø | Nej | 91 | ||||||||||||||||||||||||
Kongelys, Uldbladet | Verbascum densiflorum | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:H | H | Königskerze mit Wollblättern | have 1:Udtræk fra blade og blomster har været brugt mod ørepine og diverse lungelidelser.
|
2 | Uvist | Scophulariaceae (Maskeblomstfamilie) | Europa | 2 | Frø | Nej | 94 | ||||||||||||||||||
Jasmin, Uægte, 'Viginal' | Philadelphus virginalis 'Virginal | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:L | L | Falscher Jasmin | Have 1: Duftplante uden kendt medicinsk virkning |
0 | Uvist | Hydrangea (Hortensiafamilien) | gror i det meste af verden | Flere | Frø | Nej | Nyt skilt
|
95 | |||||||||||||||||
Velduftende snebolle | Viburnum carlcephalum | 10) VH | 1 | Ja | Adoxaceae (Hyldefamilien) | Korea Japan | Flere | Frø | Nej | 97 | ||||||||||||||||||||||
Vellugtende heliotrop | Heliotropium suaveolens | 10) VH | Have 1: Aromatisk plante |
Boraginaceae (Rublad-familien) | 1 | Frø | Ja | 98 | ||||||||||||||||||||||||
Våradonis/ vårblomme/ troldøje | Adonis vernalis | 10) VH | Frühlingseis | Have 1:Overjordiske skud indeholder hjerteglykosider, som styrker hjertets pumpefunktion og normaliserer en hurtig hjerterytme. |
3 | Ja | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) | Europa, Kaukasus | Flere | Deling, Stiklinger | Nej | relevant i fht have 1? |
99 | |||||||||||||||||||
Weymouth fyr | Pinus strobus | 6) Haven for de 5 sanser, 8) Arboretet | 6:J | J | Pinus strobus | Have 6:Udtræk af den indre del af barken har været brugt af indianerne mod forskellige hudsygdomme, forbrændinger og sår. Aboretet: Udtræk af barken har været brugt af de nordamerikanske indianere mod talrige lidelser specielt sår, hudlidelser og luftvejsproblemer. |
3 | Uvist | Pinacea (Ædelgranslægten) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 0 | Ja | udgået i alle haver have 6 hud |
100 | |||||||||||||||
Æselfoder, almindelig | Onopordum acanthium | 10) VH | 1 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa | Frø | Nej | 102 | |||||||||||||||||||||||
Agermynte | Menta arvensis | 10) VH | 2 | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Danmark | Flere | Rodskud | Ja | 104 | |||||||||||||||||||||||
Storbladet lind (i alleen) | Tilia platyphyllos “Örebro” | 8) Arboretet | 8:0 | 0 | Aboretet:Udtræk af blomsten er sveddrivende, vanddrivende, slimløsende, beroligende og hæmmer tarmkolik. |
3 | Ja | Malvaceae (katostfamilien) | Europa, Kaukasus, Sibirien, Vestasien | Flere | Frø | Nej | 105 | |||||||||||||||||||
Bøg, Alm. | Fagus sylvatica | 3) Fordøjelse / Ernæring, 7) Børnenes medicinhave, 8) Arboretet | 3:A, 3:B, 3:C, 3:D, 3:E, 3:F, 3:G, 3:H, 3:I, 3:J, 8:0, 8:66 | Hæk | 0a,66 | Rotbuche | Have 3:Udtræk af barken neutraliserer mavesyren og fremmer fordøjelsen. |
2 | Uvist | Fagaceae (Bøgefamilie) | Europa | Flere | Frø | Nej | Aboretet , mangler tekst |
106 | ||||||||||||||||
Bærmispel | Amelanchier alnifolia | 8) Arboretet | 8:1 | Beerenmispel | Aboretet:Afkog af planten, ofte kombineret med andre urter har været brugt som elskovs- og svangerskabsforebyggende middel. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 107 | |||||||||||||||||||
Japansk taks | Taxus cuspidata | 8) Arboretet | 8:2 | 02 | Taxus cuspidata | Aboretet:Indeholder stoffet Taxol som i dag bruges mod bryst-,æggestok- og lungekræft Aboretet: Barken og friske skud indeholder stoffet taxol som bruges i behandlingen af æggestokkræft, brystkræft og lungekræft. Planten er meget giftig |
4 | Uvist | Taxaceae (Taks-familien) | Japan, Korea, Østasien, Kina | Flere | Frø | Nej | 108 | ||||||||||||||||||
Kryptomeria, Japansk | Cryptomeria japonica “Elegans” | 8) Arboretet | 8:4 | 04 | Aboretet: Indeholder histamin, polysakkarid og bruges blandt mange andre lidelser mod svamp i huden og irrititation i næsen |
1 | Uvist | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Japan | Flere | Frø | Nej | 110 | |||||||||||||||||||
Skæbnetræ, Alm. | Clerodendrum trichotomum | 8) Arboretet | 8:5 | 05 | Baum des Schicksals | Aboretet: Blodtryksnedsættende i kliniske undersøgelser. Ledsmerter, diverse hudlidelser |
3 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Østasien | Flere | Frø | Nej | 111 | ||||||||||||||||||
Kornel, Japansk | Cornus officinalis | 8) Arboretet | 8:6 | 06 | Japanischer Hartriegel | Aboretet: Frugten: Antibakteriel, svampemiddel, kraftig menustruation, kraftig sved |
3 | Uvist | Cornaceae (Kornelfamilien) | Østasien | Flere | Frø | Nej | 112 | ||||||||||||||||||
Syrisk rose | Hibiscus syriacus “Blue Bird” | 8) Arboretet | 8:6 | 6a | Hibiskus | Aboretet:Afkog af blomst og blade er vanddrivende. Afkog af barken har været brugt mod diarre, dysenteri, mavesmerter og menstruationssmerter.
|
2 | Uvist | Malvaceae (katostfamilien) | Østasien, Kina og Indien | Flere | Frø | Nej | 113 | ||||||||||||||||||
Eg, Stilk- | Quercus robur | 8) Arboretet | 8:7 | 07 | Quercus robur | Aboretet: Udtræk af barken har været brugt mod:Dårlig hals Hæmorrhider, Diarre, Dysenteri
|
3 | Uvist | Fagaceae (Bøgefamilie) | Europa, Kaukasus | Flere | Frø | Nej | = alm eg? |
114 | |||||||||||||||||
Eg, Frynse- | Quercus cerris | 8) Arboretet | 8:7 | 07 | Aboretet: Stoffer fra barken er stærkt sammentrækkende og har været brugt ved blødning, diarre og difteri. |
2 | Uvist | Fagaceae (Bøgefamilie) | Europa | Flere | Frø | Nej | 115 | |||||||||||||||||||
Evodia, Koreansk/Bitræ/Honningtræ | Euodia daniellii | 8) Arboretet | 8:8 | 08 | Koreanisches Evodia | Aboretet:Har været brugt i traditionel kinesisk og koreansk medicin. |
1 | Uvist | Rutaceae | Østasien | Flere | Frø | Nej | 116 | ||||||||||||||||||
Læderkrone | Ptelea trifoliata | 8) Arboretet | 8:9 | 09 | Eiche | Aboretet: Frøene tidligere anvendt som erstatning for humle |
3 | Uvist | Rytaceae (Rude-familien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 117 | ||||||||||||||||||
Thuja, alm. | Thuja occidentalis | 4) Infektion / Hildegard, 8) Arboretet | 4:G, 4:I, 4:J, 8:10 | 10 | Gewöhnliche Thuja | Aboretet: Udtræk af bladene menes at have virus-og bakteriehæmmende effekt. Har været brugt til utallige sygdomme Tekst 2:Brugt af indianerne mod feber og hoste. Udtræk af bladene som te bruges mod bronkitis og andre luftvejslidelser. Tekst 3: Udgør en af de 50 vigtigste planter indenfor traditionel kinesisk medicin. Blade og bær bruges mod adskillige forskellige lidelser. Have 4: Udtræk af bladene har antiseptisk samt betændelseshæmmende virkning. Tilskrevet lindring af reumatiske smerter og hoste. |
3 | Uvist | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | flere tekster |
118 | |||||||||||||||||
Langnålet ædelgran | Abies concolor | 8) Arboretet | 8:11 | 11 | Langnadelige Edeltanne | Aboretet:Udtræk af barken har været brugt ved sårdannelser, ved gigtgener og mod tuberkulose. |
2 | Uvist | Pinacea (Ædelgranslægten) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 119 | ||||||||||||||||||
Skyrækker | Ailanthus altissima | 8) Arboretet | 8:12 | 12 | Wolkwnreihe | Aboretet: Udtræk af såvel bark som frugter har iAsien været brugt mod diverse infektioner, cancer og underlivslidelser. Indeholder glykosider som sænker pulsen. |
3 | Uvist | Simaroubaceae (Kvassia- familien) | Asien | Flere | Frø | Nej | 120 | ||||||||||||||||||
Purpurpil | Salix purpurea | 8) Arboretet | 8:12 | 12a | Salix purpurea | Aboretet: Barken indeholdersalicin, som er et forstadium til salicylsyre: Feberdæmpende. Gurglevand mod betændte mandler. Ondt i halsen. |
3 | Uvist | Salicaceae (Pilefamilien) | Europa, Nordafrika, Asien | Flere | Frø | Nej | 121 | ||||||||||||||||||
Eg, Vinter- | Quercus petraea | 8) Arboretet | 8:13 | 13 | Wintereiche | Aboretet: Udtræk af barken er antiseptisk. Brugt mod sår og andre hudlidelser. Angives at være feberdæmpende.
|
3 | Uvist | Fagaceae (Bøgefamilie) | Europa | Flere | Frø | Nej | 122 | ||||||||||||||||||
Rødeg | Quercus rubra | 8) Arboretet | 8:14 | 14 | Roteiche | Aboretet: Barken indeholder tannin, som er antiseptisk og antiviralt. Har været brugt mod diverse infektioner. Udvortes brugt til rensning af sår. |
2 | Uvist | Fagaceae (Bøgefamilie) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 123 | ||||||||||||||||||
Kornel, Kirsebær- | Cornus mas | 8) Arboretet | 8:15 | 15 | Cornus mas | aboretet :Barken og frugten er feberdæmpende. Frugten har været brugt ved tarmproblemer. Blomsten brugt ved diarre. AboretetUdtræk af bladene har antiseptisk og betændelseshæmmende virkning. Har været brugt mod vorter og polypper. Brugt af indianere mod mange andre lidelser. |
2 | Uvist | Cornaceae (Kornelfamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | 124 | ||||||||||||||||||
Tørstetræ, Amerikansk | Rhamnus purshiána | 8) Arboretet | 8:15 | 15a | Durstbaum | Aboretet: Udtræk af barken bruges mod forstoppelse. Bør ikke bruges af gravide |
3 | Uvist | Rhamnaceae (Vrietornfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 125 | ||||||||||||||||||
Valnød, Alm. | Juglans regia | 6) Haven for de 5 sanser, 8) Arboretet | 6:S, 8:16 | S | 16 | Nußbaum | Aboretet: Blade og frugtskallen brugt mod fordøjelses-, luftvejs- og urinvejsproblemer. Virker kolesterolsænkende. |
3 | Uvist | Juglandaceae (Valnøddefamilien) | Europa, Vestasien | Flere | Frø | Nej | Have 6 hud: udtræk af bladene har været brugt imod dermatitis( hudsygdom) og visse former for eksem |
126 | ||||||||||||||||
Duetræ | Davidia involucrata | 8) Arboretet | 8:18 | 18 | Taubenbaum | Aboretet: Prydtræ uden medicinsk effekt |
0 | Nej | Nyssaceae (Kornelfamilien) | Vestkina | Flere | Frø | Nej | 128 | ||||||||||||||||||
Tjørn, spiselige frugter | Crataegus pinnatifida var. Major | 8) Arboretet | 8:19 | 19 | Dorn | Aboretet:Udtræk fra blomst og frugt er hjertestyrkende og blodtryksnedsættende. Spiselige bær. |
3 | Ja | Rosaceae (Rosenfamilien) | Østasien | Flere | Frø | Nej | 129 | ||||||||||||||||||
Kastanie, Ægte | Castanea sativa | 8) Arboretet | 8:20 | 20 | Echte Kastanie | Aboretet:Udtræk af bladen: Betændelse i mave-tarmkanalen. Betændelser i øvre luftveje. Gurglevand ved mundlidelser |
2 | Uvist | Fagaceae (Bøgefamilie) | Middelhavslandene | Flere | Frø | Nej | 130 | ||||||||||||||||||
Tjørn, engriflet | Crataegus monogyna | 8) Arboretet | 8:21 | 21 | Weißdorn (Crataegus monogyna) | Aboretet: Blomster, blade og frugter har været brugt mod diverse hjerte-karsygdomme og diverse nyrelidelser |
5 | Ja | Rosaceae (Rosenfamilien) | Nordeuropa | Flere | Frø | Nej | 131 | ||||||||||||||||||
Pommersk pil/ dugpil | Salix dapnoides spp. daphnoides | 8) Arboretet | 8:21 | 21a | Pommersche Weide | Aboretet: Barken indeholder salicin, som er et forstadium til salicylsyre. feberdæmpende, gurglevand ved betændte mandler og ondt i halsen Aboretet Dugpil indeholder flavonoider, glykosid og salisylsyre. Den anvendes antiinflammatorisk og mod betændelse. |
2 | Ja | Salicaceae (Pilefamilien) | Europa, Afrika, Amerika, Polynesien | Flere | Rodskud | Nej | 2 tekster |
132 | |||||||||||||||||
Kaki, almindelig | Diospyros kaki | 8) Arboretet | 8:22 | 22 | Diaspyros kaki | Aboretet: Frugten været brugt i kinesisk medicin mod forhøjet blodtryk |
3 | Uvist | Ebenaceae (Ibenholtfamilien) | Japan, Kina, Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 133 | ||||||||||||||||||
Tulipantræ | Liriodendron tulipifera | 8) Arboretet | 8:24 | 24 | Tulpenbaum | Aboretet: Udtræk af barken siges at stimulere hjerte og nervesystem. Er vanddrivende. Tygning af barken skulle fremme sexlysten. |
2 | Uvist | Magnoliaceae (Magnoliefamilen) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 135 | ||||||||||||||||||
Zelkova, Japansk | Zelkova serrata | 8) Arboretet | 8:25 | 25 | Zelkova | Aboretet: Har ingen plantemedicinsk historie |
0 | Uvist | Ulmaceae (Elmefamilien) | Korea Japan | Flere | Frø | Nej | 136 | ||||||||||||||||||
Valnød | Juglans regia “Buccaneer” | 8) Arboretet | 8:26, 8:72 | 26, 72 | Waldnuss |
Aboretet: Udtræk af bark og blade har været brugt ved hudsygdomme. Tygning af bark lindrer tandpine og måske hovedpine |
3 | Uvist | Juglandaceae (Valnøddefamilien) | Europa, Kaukasus | Flere | Frø | 137 | |||||||||||||||||||
Judastræ | Cercis siliquastrum | 8) Arboretet | 8:27 | 27 | Judasbaum | Aboretet:Prydtræ uden kendte medicinske virkninger. |
0 | Nej | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | Sydeuropa | Flere | Frø | Nej | 138 | ||||||||||||||||||
Tretorn, Gulbladet 'Sunburst' | Gleditsia triacanthos “Sunburst” | 8) Arboretet | 8:28 | 28 | Gelbblättriger Dorn | Aboretet:Bælgene har været brugt mod fordøjelsesbesvær, mæslinger og forkølelse. Bladene indeholder muligvis stoffer med kemoterapeutisk virkning.
|
2 | Uvist | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 139 | ||||||||||||||||||
Kobberbirk | Betula albosinensis var. 'Septentrionalis' | 8) Arboretet | 8:29 | 29 | Kupferbirke | Aboretet: Kobberbirk har været brugt af indianerne som brækmiddel "for at rense blodet”.
|
2 | Uvist | Betulaceae (Birkefamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 140 | ||||||||||||||||||
Birk, Hvidbarket/ Birk, Himalaya- | Betula utilis | 7) Børnenes medicinhave, 8) Arboretet | 8:30, 8:70 | 30, 70 | Weißrindige Birke | Aboretet: Udtræk af barken har været brugt mod sår, forbrændinger og ørepine. Angives at være antiseptisk. Aboretet:Udtræk af barken er bakteriedræbende og har været brugt til sårbehandling. Blade og birkeksaft har været brugt mod diverse urinvejslidelser. |
2 | Uvist | Betulaceae (Birkefamilien) | Himalaya | Flere | Frø | Nej | Aboretet 2 tekster |
141 | |||||||||||||||||
Serbisk gran | Picea omorica | 6) Haven for de 5 sanser, 8) Arboretet | 6:R, 8:30 | r | 30a | Serbische Tanne | Aboretet: Der findes ingen plantemedicinsk beskrivelse. |
0 | Nej | Pinacea (Ædelgranslægten) | Serbien og andre dele af Europa | Flere | Frø | Nej | ny tekst og skilt Aboretet |
142 | ||||||||||||||||
Eg, Ungarsk | Quercus Frainetto | 8) Arboretet | 8:31 | 31 | Ungarische Eiche | Aboretet:Udskiller et stof, der virker kontraherende på vævsceller. Har været brugt mod blødninger, diarre og dysenteri. |
2 | Uvist | Fagaceae (Bøgefamilie) | Sydeuropa | Flere | Frø | Nej | 143 | ||||||||||||||||||
Træpæon | Paeonia ludlowii | 8) Arboretet | 8:32 | 32 | Strauchpfingstrose | aboretet : Udtræk af roden angives at være antibakteriel, beroligende, smertestillende og krampeløsende. |
2 | Uvist | Paeoniaceae (Pæonfamilien) | Asien | Flere | Frø | Nej | 144 | ||||||||||||||||||
Mammutblad | Gunnera manicata | 8) Arboretet | 8:32 | 32b | Gunnera | Aboretet : Angives at være 150 millioner år gammel. Kaldes også 'dinosaur food' eller kæmperabarber. Har været brugt i brasiliansk folkemedicin mod kønssygdomme
|
1 | Uvist | Gunnera (Gunnera-familien) | Sydamerika | Flere | Vinterdækkes | Deling | Nej | 146 | |||||||||||||||||
Laurbærkirsebær | Prunus laurocerasus | 1) Åndedræt / Kredsløb, 6) Haven for de 5 sanser, 8) Arboretet | 1:A, 6:I, 8:33 | A | I | 33 | Lorbeerkirsche | Have 1:Bladene har været brugt mod hoste, astma og kighoste. Tekst 2: : Udtræk af de friske blade har været brugt mod hoste, astma og kighoste. Have 6: Udtræk af de friske blade har været brugt mod øjenbetændelse.
|
3 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa, Vestasien | Flere | Frø | Nej | 2 tekster have 1 Have 6, synssans:udtræk af friske blade har været brugt mod øjenbetændelse |
147 | |||||||||||||||
Pil, Guld- | Salix alba spp. Vitellina | 8) Arboretet | 8:33 | 33a | Goldener Pfeil | aboretet: Udtræk af blade og bark indeholder salicin og virker mod sår, feber og gigtsmerter. |
3 | Uvist | Salicaceae (Pilefamilien) | Europa, Nordafrika, Asien | Flere | Frø | Nej | 148 | ||||||||||||||||||
Rosenbrombær | Rubus odoratus | 8) Arboretet | 8:33 | 33b | Rosenbrombeere | Aboretet :Udtræk af bladene har været brugt ved sårbehandling og mod dysenteri og diarre. Afkog af rødder har været brugt mod diarre og forkølelse. Bærrene er vanddrivende
|
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Nordamerika | Flere | Rodskud | Nej | 149 | ||||||||||||||||||
Kejsertræ | Paulownia tomentosa | 8) Arboretet | 8:34 | 34 | Kaiserlicher Baum | Aboretet: Udtræk af bladen: Tuberkulose, vorter |
2 | Uvist | Pauowniaceae (Kejsertræ-familien) | Kina | Flere | Frø | Nej | 150 | ||||||||||||||||||
El, Rød- | Alnus glutinosa | 8) Arboretet | 8:35 | 35 | Alnus glutinosa | Aboretet Udtræk af den tørrede bark har været brugt ved sårbehandling, som mundskyllevand og til afhjælpning af brystspænding hos ammende kvinder. |
3 | Uvist | Betulaceae (Birkefamilien) | Europa, Sibirien, Vestasien, Nordafrika | Flere | Frø | Nej | 151 | ||||||||||||||||||
Pil, Tåre- | Salix babylonica “Crispa” | 8) Arboretet | 8:36 | 36 | Tränenpfeil | Aboretet: Udtræk af blade og bark indeholder salicin og virker mod sår, feber og gigtsmerter. |
3 | Uvist | Salicaceae (Pilefamilien) | Flere | Frø | Nej | 152 | |||||||||||||||||||
Vestamerikansk hemlock | Tsuga heterophylla | 8) Arboretet | 8:38 | 38 | Tsuga heterophylla | Aboretet: Udtræk af barken har været brugt af nordamerikanske indianere mod blødning, tuberkulose, syfilis, urinvejslidelser samt hudsår og hudinfektioner. Aboretet: Afkog af barken har været brugt af indianerne til sårbehandling, tandkødsbetændelse, tarmsygdomme og blærebetændelse.
|
2 | Uvist | Pinacea (Ædelgranslægten) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 2 træer, 2 tekster |
154 | |||||||||||||||||
Manchurisk kirsebær | Prunus maackii | 8) Arboretet | 8:39 | 39 | Aboretet: Frøene har været brugt ved hoste, astma og kronisk bronkitis. Er potentielt meget giftig og bør ikke bruges længere. |
2 | Manchuriet, Kina, Rusland | Frø | 156 | |||||||||||||||||||||||
Stennød | Gymnocladus dioicus | 8) Arboretet | 8:40 | 40 | Steinnuss | Aboretet :Te lavet af barken har været brugt som vanddrivende og hostedæmpende middel. |
2 | Uvist | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 157 | ||||||||||||||||||
Slangehamfyr/Hvidbarket fyr | Pinus leucodermis | 8) Arboretet | 8:41 | 41 | Pinus leucodermis | Aboretet: Terpentin udvundet fra den indre bark har været brugt af indianerne mod luftvejslidelser, sår og som vanddrivende middel. Dampe fra afbrænding af træet har været brugt mod gigtlidelser. Rig på C-vitamin.
|
2 | Uvist | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 158 | |||||||||||||||||||
Tibetansk kirsebær | Prunus serrula | 8) Arboretet | 8:43 | 43 | Aboretet:Frøene har været brugt i små doser til at stimulere vejrtrækningen og fordøjelsen. Indeholder amygdalin og prunasin som kan omdannes til blåsyre. Er potentielt meget giftig og bør ikke bruges længere. |
1 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Asien , Kina | Flere | Frø | Nej | 160 | |||||||||||||||||||
Røn, alm. | Sorbus aucuparia | 2) Urin / Kønsveje, 8) Arboretet | 2:A, 8:43 | A | 43a | Rotkehlchen | Have 2:Bærrene: Igangsætter menstruation. Menstruationssmerter, udflåd, nyresten. Andre nyregener Aboretet: Indeholder meget pektin, A- og C-vitamin. Er blevet brugt mod skørbug, nyresygdomme, gigt, hoste, betændte mandler og meget andet. Blev tidligere anset som helligt træ. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Nordlige halvkugle | Flere | Frø | Nej | 161 | |||||||||||||||||
Ambratræ, Østligt | Liquidambar orientalis | 1) Åndedræt / Kredsløb, 8) Arboretet | 1:K, 8:44 | K | 44 | Ambra | Have 1:Træ og bark har antibakteriel og betændelseshæmmende effekt. Har været brugt mod diverse lidelser Aboretet:Træ og bark har antibakteriel og betændelseshæmmende effekt. Har været brugt mod diverse lidelser. tekst 2 : Bark og rod blev brugt mod diarre, mod feber og som beroligende middel.Også kaldt Sweet Gum efter harpiksen, som brugtes i tyggegummi. |
3 | Uvist | Altingiaceae | Vestasien | Flere | Frø | Tekst 2.?.?? |
162 | |||||||||||||||||
Valnød | Juglans regia “Broadview” | 8) Arboretet | 8:45 | 45a | Wallnuss | Aboretet:Valnød har en lang plantemedicinsk historie. Udtræk af blade og frø har været brugt mod åndedræts- og fordøjelsesproblemer samt en del andre lidelser.
|
3 | Uvist | Juglandaceae (Valnøddefamilien) | Frøplante fra de polske Karparter. | Flere | Frø | Nej | 164 | ||||||||||||||||||
Mammuttræ | Sequoiadendron giganteum | 8) Arboretet | 8:46 | 46 | Aboretet: Har ingen medicinsk effekt. Verdens højeste træ - det højeste er målt til 112 m. Omkreds ved jordoverfladen 31 meter, sv.t. ca. 10 meter i diameter. Barken kan være 90 cm tyk. Kan blive over 3000 år gammel. |
0 | Nej | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 165 | |||||||||||||||||||
Avnbøg, Søjle- 'Fastigiata' | Carpinus betulus 'Fastigiata' | 8) Arboretet | 8:47 | 47 | Säulenbuch | Aboretet:Bladene har været brugt til at standse blødning og hele sår. Udtræk af bladene har også været brugt ved øjenbetændelse. |
2 | Uvist | Betulaceae (Birkefamilien) | Europa, Vestasien | Flere | Frø | Nej | 166 | ||||||||||||||||||
Nutkacypres | Chamaecyparis nootkatensis “Pendula” | 8) Arboretet | 8:48 | 48 | Aboretet: Har været brugt i svedebade til behandling af diverse gigtlidelser. Bladene brugt som omslag ved sårbehandling. |
1 | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 167 | ||||||||||||||||||||
Hassel, Tyrkisk | Corylus colurna | 8) Arboretet | 8:49 | 49 | Aboretet: Frøene angives at være styrkende for helbredet. |
1 | Betulaceae (Birkefamilien) | Sydøsteuropa, Vestasien | Flere | Frø | 168 | |||||||||||||||||||||
Atlasceder | Cedrus atlantica “Glauca” | 8) Arboretet | 8:50 | 50 | Aboretet:Udtræk af grenene er antiseptisk og svampedræbende. Angives at være vanddrivende, slimløsende og beroligende. |
2 | Pinacea (Ædelgranslægten) | Nordafrika | Flere | Frø | 169 | |||||||||||||||||||||
Østrigsk fyr | Pinus nigra | 8) Arboretet | 8:51 | 51 | Österreicher | Aboretet: Udtræk af harpiks fra østrigsk fyr har været brugt som antiseptisk middel samt mod gigtgener evt. som dampbad |
2 | Uvist | Pinacea (Ædelgranslægten) | Europa | Flere | Frø | Nej | 170 | ||||||||||||||||||
Trompetkrone | Catalpa bignonioides | 8) Arboretet | 8:52 | 52 | Trompetenkrone | Aboretet:Te lavet af barken har været brugt som antiseptisk middel, mod slangebid, afslappende og som afføringsmiddel |
2 | Uvist | Bignoniaceae (Trompettræ-familien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 171 | ||||||||||||||||||
Humlebøg | Ostrya virginiana | 8) Arboretet | 8:55 | 55 | Aboretet: Udtræk af barken har været brugt mod muskel- og gigtsmerter samt tandpine. |
1 | Betulaceae (Birkefamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | 174 | |||||||||||||||||||||
Tupelo | Nyssa sylvatica | 8) Arboretet | 8:56 | 56 | Aboretet: Udtræk af barken har været brugt til at fremkalde opkastning. Udtræk af roden har været brugt som øjendråber. |
1 | Uvist | Nyssaceae (Kornelfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | 175 | ||||||||||||||||||||
Pyramidepoppel | Populus nigra “ltalica” | 8) Arboretet | 8:57 | 57 A | Populus nigra “ltalica” |
Aboretet: Bladknopperne indeholder salicin og har i tørret tilstand været brugt mod luftvejslidelser, gigtgener og tør hud.
|
3 | Uvist | Salicaceae (Pilefamilien) | Europa, Asien | Flere | Frø | Nej | 177 | ||||||||||||||||||
Valnød, Vinge- | Pterocarya stenoptera | 8) Arboretet | 8:59 | 59 | FlÜgelmutter | Aboretet:Barken brugt til behandling af diverse parasitter. Udtræk af bladene brugt ved bylder, eksem og fnat. |
2 | Uvist | Juglandaceae (Valnøddefamilien) | Østasien | Flere | Frø | Nej | 179 | ||||||||||||||||||
Ædelgran, alm. | Abies alba | 1) Åndedræt / Kredsløb, 8) Arboretet | 60 | Gewöhvliche Gemeine Fichte | Have 1:Bihulebetændelse, bronkial katar, infektioner i luftrøret Aboretet: Destilleret harpiks fra barken er antiseptisk og har været brugt mod luftvejsinfektioner og blærebetændelse. Påsmurt huden har den været brugt mod gigtgener. |
3 | Uvist | Pinacea (Ædelgranslægten) | Europa | Flere | Frø | Nej | Ja | nyt skilt have 1 |
180 | |||||||||||||||||
Skovfyr | Pinus sylvestris | 8) Arboretet | 8:61 | 61 | Waldkiefer | Aboretet:Udtræk fra harpiks har været brugt ved talrige lidelser, både ind- og udvortes. Bladene brugt mod luft- og fordøjelsesproblemer. |
3 | Uvist | Pinacea (Ædelgranslægten) | Europa, Asien | Flere | Frø | Nej | 181 | ||||||||||||||||||
Lærk, Europæisk | Larix decidua | 8) Arboretet | 8:62 | 62 | Europäische Lärche | Aboretet: Udtrækaf barken har været brugt mod diverse luftvejslidelser, blærebetændelse og gigtgener. |
3 | Uvist | Pinacea (Ædelgranslægten) | Europa | Flere | Frø | 182 | |||||||||||||||||||
Pekannød | Carya illinoinensis | 8) Arboretet | 8:62 | 62a | Pekannuß | Aboretet: Brugt mod parasitter og TB. Planten har lav medicinsk virkning. Nødderne kan spises direkte eller bruges i mad.
|
1 | Nej | Juglandaceae (Valnøddefamilien) | Sydøstlige USA | Flere | Frø | Nej | 183 | ||||||||||||||||||
Sukkerløn | Acer saccharinum | 8) Arboretet | 8:63 | 63 | Zuckerlohn | Aboretet: Udtræk af barken har været brugt mod hoste, kramper, dysenteri, diarre, gonore og øjenbetændelse. |
1 | Uvist | Sapindaceae (Sæbetræ-familien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 184 | ||||||||||||||||||
Birk, Sukker- | Betula lenta | 8) Arboretet | 8:64 | 64 | Zuckerbirke | Aboretet: Udtræk af barken har smertestillende og betændelseshæmmende effekt. |
3 | Uvist | Betulaceae (Birkefamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 185 | ||||||||||||||||||
Sølvblad, Skærm-/Goumibær | Elaeagnus multiflora | 8) Arboretet | 8:64 | 64 | Goumi-beeren | Aboretet: Frugten meget rig på A, C og E-vitamin samt essentielle fede syrer.Bladene har været brugt mod hoste og frugterne mod diare |
2 | Uvist | Elaeagnaceae (Sølvblad-familien) | Kina, Japan, Østasien | Flere | Frø | Nej | 186 | ||||||||||||||||||
Fyr, Cembra | Pinus cembra | 8) Arboretet | 1:A, 8:65 | 65 | Pinus Cembra | Aboretet:Udtræk af planten har været brugt mod nyre, blære, lunge og gigtlidelser. Frøene angives at være søvnfremkaldende og afslappende Frøene sælges som pinjekerner. |
2 | Uvist | Pinacea (Ædelgranslægten) | Alperne, Rusland, Sibirien | Flere | Frø | Nej | 187 | ||||||||||||||||||
Søjlerøn | Sorbus aucuparia “Fastigiata” | 8) Arboretet | 8:67 | 67 | Spaltenreihen | Aboretet:Udtræk af barken samt bærrene har været brugt mod diare. Frugten vitaminrig og bruges til gele. Kernerne bør dog fjernes forinden, da de kan være meget giftige. |
2 | Uvist | Europa, Kaukasus | Flere | Frø | Nej | 189 | |||||||||||||||||||
Toonatræ/Kinesisk mahogni/Kinesisk ceder | Toona sinensis | 3) Fordøjelse / Ernæring, 8) Arboretet | 3:H | H | 69a | Toona | Have 3: De friske skud er spiselige; indeholder E-vitamin, jern, calcium, og proteiner. Kan beskytte leverceller i visse diæter. Aboretet: Bladene indeholder E-vitamin, jern og calcium. I kinesisk medicin er bladene brugt for fordøjelses- og hosteproblemer og til at stoppe blødninger. Nyere forskning viser, at blade kan beskytte leverceller.
|
2 | Ja | Magnoliaceae (Magnoliefamilen) | Østasien, Kina og Indien | Flere | Frø | Nej | 192 | |||||||||||||||||
Birk, Vorte- | Betula pendula | 8) Arboretet | 8:71 | 71 | Warzige Birke | Aboretet: Udtræk af barken er vanddrivende og afførende. Desuden brugt ved diverse hudlidelser. Friske blade har været brugt ved gigtlidelser. Aboretet: Udtræk af bladene har været brugt mod: Diverse nyrelidelser, diverse hudlidelser, diverse betændelser. |
3 | Uvist | Betulaceae (Birkefamilien) | Europa, Vestsibirien- Lilleasien | Flere | Frø | Nej | skilte til flere træer |
194 | |||||||||||||||||
Sødkirsebær, fuglekirsebær | Prunus avium | 8) Arboretet | 8:72 | 72a | Sūße Kirsche | Aboretet:Grenene har været brugt ved diverse urinvejslidelser. Bærrene har været brugt ved gigtgener og er også mildt afførende. |
2 | Ja | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa, Nordafrika, Vest Asien | Flere | Frø | Nej | 196 | ||||||||||||||||||
Pære | Pyrus communis “Ærkehertugindens pære” | 8) Arboretet | 8:72 | 72b | Aboretet: Indeholder B-, C- og E-vitaminer samt kalium, der er godt for blodomløbet. |
1 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Flere | Frø | Nej | 197 | ||||||||||||||||||||
Poppel, Balsam- | Populus balsamifera | 8) Arboretet | 8:73 | 73 | Balsampappel | AboretetUdtræk af bladknopperne har været brugt af indianerne til behandling af hud og lungelidelser. Barken indeholder salicin og hæmmer betændelse og feber. |
3 | Uvist | Salicaceae (Pilefamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 198 | ||||||||||||||||||
Valnød | Juglans regia “Emmerbøllegaard” | 8) Arboretet | 8:73 | 73a | Wallnußbaum | Aboretet: Valnød har en lang plantemedicinsk historie. Udtræk af blade og frø har været brugt mod åndedræts- og fordøjelsesproblemer mm.
|
3 | Uvist | Juglandaceae (Valnøddefamilien) | Flere | Frø | Nej | Frøplante fra Emmerbøllegård 'Valnød af selvsået træ fra Emmerbøllegård, sået efteråret 2018 af Jørgen Langemose, Rudkøbing. Træet på Emmerbøllegård blev plantet i 1896 og fældet i 2020. Jørgen Langemose. |
199 | ||||||||||||||||||
Poppel, Vestamerikansk balsam- | Populus trichocarpa | 8) Arboretet | 8:74 | 74 | Westliche Balsamkiefer. | Aboretet: Udtræk af bladknopperne har været brugt af indianerne til behandling af hud og lungelidelser. Indeholder salicin og er feberdæmpende. Virker desuden på gigt og muskelsmerter.
: |
3 | Uvist | Pinacea (Ædelgranslægten) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 200 | ||||||||||||||||||
Efeu / Vedbend | Hedera Helix `Hevil` | 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 4:F, 5:A | F | A | Efeu | Have 4: Bladene har været brugt som et antibakterielt middel. Indeholder også stoffet emitin, som virker mod amøber, samt stoffer der virker mod andre parasitter. Have 5: Udtræk af bladene har været meget brugt mod gigtlidelser og som omslag på ømme og hævede led.
|
3 | Ja | Araliaceae ( vedbendfamilien) | Europa, Middelhavsområdet, Iran | Flere | Frø | Nej | 203 | |||||||||||||||||
Søjleenebær | Juniperus communis `Ramlösa' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:A | A | 1 | Säulenwacholder | Have 5:Udtræk af enebærfrugten virker beroligende og afslappende. Både indvortes og udvortes. Lindrer gigtgener. |
3 | Ja | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Europa, Himalaya, Nordafrika | Flere | Frø | Nej | 205 | |||||||||||||||||
Vintergæk | Galanthus nivalis | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:A | A | 1 | Schneeglöckchen | Have 5:Ny forskning har vist at vintergæk indeholder stoffet galantamin som bedrer hjernens kognitive funktion og således kan bruges ved Alzheimers sygdom. Have 5:Indeholder stoffet galantamin som udvindes til behandling af Alzheimers sygdom. |
1 | Ja | Amaryllidaceae (Narcis-familien) | Europa, Vestasien | Flere | Deling | Nej | 207 | |||||||||||||||||
Arnika/ Guldblomme/ volverlej | Arnica montana | 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 4:A, 5:A, 5:H | A | A, H | Arnika | Have 4: ”Denne urt er varm og indeholder gift. Den, der i et åbent sår får arnikasaft, vil få en ubændig lyst til kærlighed efter den person,som rører samme urt. Dem der rører planten bliver skøre og dumme af elskov.” Have 5:Udtræk af blomst eller rod har været brugt ved kvæstelser, forstuvninger og muskelsmerter. Bør ikke anvendes i dag på grund af sin giftighed. |
3 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa | Flere | Deling | Nej | 0 | 209 | ||||||||||||||||
Alrune | Mandragora officinarum | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:B | B | Alles Rune | Have 5 Tidligere betragtet som trolddomsurt. Indeholder scopolamin og atropin. Frisk eller tørret rod fremkalder hallucinationer. Brugt som bedøvelse ved operationer i Antikken. Er ekstrem giftig. |
2 | Ja | Solanaceae (Natskyggefamilien) | Sydøsteuropa | Flere | Vinterdækkes | Frø | Nej | Nyt skilt |
210 | ||||||||||||||||
Havre | Avena sativa | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:B | B | M | 1 | Hafer | Have 5:Korn og strå har været brugt mod udmattelse, nervøsitet og søvnbesvær. Nyere undersøgelser har vist, at havre styrker muskelfunktionen hos idrætsudøvere. |
3 | Ja | Poaceae (Græsfamilien) | Nordeuropa | 1 | Frø | Nej | Have 6 hud: et omslag fremstillet af formalede frø er blevet brugt til behandling af eksem og tør hud |
214 | |||||||||||||||
Pinselilje | Narcissus jonquilla | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:B | B | 1 | Pfingstlilie | Have 5:Blomsten indeholder stoffer som menes at have en beroligende og muskelafslappende |
0 | Uvist | Amaryllidaceae (Narcis-familien) | Europa | Flere | Deling | Nej | 217 | |||||||||||||||||
Pinselilje | Narcissus Poeticus | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:B | B | 1 | Pfingstlilien | Have 5:Blomsten indeholder flavonoider og alkaloidet narcisine som sammen har en beroligende og afslappende effekt. |
1 | Ja | Amaryllidaceae (Narcis-familien) | Europa | Flere | Deling | Nej | 218 | |||||||||||||||||
Valmue Californisk / Valmue, Guld- | Eschscholzia california | 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 2:B, 3:B, 5:C, 5:H | B | B | C, H | Goldener Mohn | Have 2:Udtræk af hele planten virker beroligende, angstdæmpende og bedrer nattesøvnen. Have 3: Udtræk af overjordiske plantedele er urindrivende. Modvirker natlig vandladning hos børn . Have 5:Udtræk af hele planten har været brugt mod angst, nervøsitet,søvnbesvær og smerter Have 5: Indeholder adskillige alkaloider. Udtræk af overjordiske plantedele virker afslappende og angstdrivende. Giver ikke afhængighed. |
3 | Ja | Papaveraceae: (Valmue- familien) | Nordamerika | 1 | Frø | Nej | 223 | ||||||||||||||||
Eukalyptus | Eucalyptus 'gunnii' | 1) Åndedræt / Kredsløb, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 1:F, 5:C | F | C | Eukalyptus | Have 1: Øm hals, forkølelse, hoste, antiseptisk. Have 5: Bladene anvendt mod ledegigt, forstuvninger og infektioner
|
3 | Ja | Myrtaceae (Myrtefamilien) | Tasmanien,Australien | Flere | Vinterdækkes | Rodskud | Nej | nyt skilt have 1 skilt have 5 |
224 | |||||||||||||||
Hamp | Cannabis sativa | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:C | C | Hanf |
Have 5: Frø og blade virker mod kramper, lindrer smerter og er beroligende. Menes at lindre gener ved kroniske lidelser og bivirkninger ved kemoterapi. |
4 | Ja | Cannabaceae (Hampfamilien) | Asien, Iran ,Indien | 1 | Ikke frostsikker | Frø | Nej | 226 | |||||||||||||||||
Humle 'Stockholm' | Humulus lupulus 'Stockholm' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:C | C | 1 | Hopfen | Have 5 Blomster og blade varanvendt mod søvnløshed, angst, muskler bronchitis mm Tekst 2:Udtræk af humleknoppen virker beroligende, modvirker stress, nervøsitet og søvnløshed Have 5: Blomster og blade er beroligende, søvndyssende og krampeløsnende. Afslapper glat muskulatur. Indeholder store mængder planteøstrogen |
5 | Ja | Cannabaceae (Hampfamilien) | Nordeuropa, Nordasien, Nordamerika | Flere | Deling | Nej | 227 | |||||||||||||||||
Humle 'Den fynske landsby' | Humulus lupulus 'Den fynske landsby | 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 4:B, 5:C | B | C | Hopfen | Have 5: :Blomster og blade er beroligende, søvndyssende og krampeløsnende. Afslapper glat muskulatur. Indeholder store mængder planteøstrogen |
5 | Ja | Cannabaceae (Hampfamilien) | Europa, Nordlige Asien | Flere | Rodskud | Nej | 228 | |||||||||||||||||
Humle 'Stensbogaard' | Humulus lupulus 'Stensbogaard' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:C | C | 1 | Hopfen |
Have 5: Blomster og blade er beroligende, søvndyssende og krampeløsnende. Afslapper glat muskulatur. Indeholder store mængder planteøstrogen. |
5 | Ja | Cannabaceae (Hampfamilien) | Europa, Nordlige Asien | Flere | Rodskud | Nej | 229 | |||||||||||||||||
Humle 'Vester Skjerninge' | Humulus lupulus 'Vester Skjerninge' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:C | C | 1 | Hopfen |
Have 5: blomster og blade er beroligende, søvndyssende og krampeløsnende. Afslapper glat muskulatur. Indeholder store mængder planteøstrogen. |
5 | Ja | Cannabaceae (Hampfamilien) | Europa, Nordlige Asien | Flere | Rodskud | Nej | 230 | |||||||||||||||||
Humle 'Odense S' | Humulus lupulus 'Odense S' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:C | C | 1 | Hopfen |
Have 5:Blomster og blade er beroligende, søvndyssende og krampeløsnende. Afslapper glat muskulatur. Indeholder store mængder planteøstrogen. |
5 | Ja | Cannabaceae (Hampfamilien) | Europa, Nordlige Asien | Flere | Deling | Nej | 231 | |||||||||||||||||
Krageklo | Ononis spinosa | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:C | C | 1 | Ononis spinosa | Have 5:Udtræk af hele planten har i folkemedicinen været brug mod diverse gigtlidelser.
|
2 | Ja | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | Europa, Nordafrika, Vest Asien | Flere | Rodskud | Nej | 232 | |||||||||||||||||
Krybende Pil | Salix repens, sakry | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:C | C | 1 | Schleichende Pfeil | Have 5 Barken har været anvendt mod feber og smerter.Bladene anvendt mod febersygdomme Have 5: Udtræk af barken indeholder salicylsyre, som har været anvendt mod smerter og muskelspændinger. |
2 | Ja | Salicaceae (Pilefamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | 233 | |||||||||||||||||
Skjolddrager Almindelig | Scutellaria galericulata | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:C | C | 1 | Gewöhnliche Schilddrache | Have 5:Udtræk af de overjordiske plantedele bl.a. som te afslapper musklerne og virker beroligende. Er smertestillende og bedrer søvnen. |
3 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Europa | Flere | Deling | Nej | 238 | |||||||||||||||||
Snerleklokke | Codonopsis tangshen | 3) Fordøjelse / Ernæring, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 3:H, 5:C | H | C | 1 | Snare-Glocke | Have 3: Den tørrede rod bruges mod kvalme, øget mavesyre, oppustethed og kolik. En vigtig plante i kinesisk medicin. Have 5:Udtræk af roden virker mod træthed, stress, ømme nakkemuskler og hovedpine. |
3 | Ja | Campanulaceae | Kina | Flere | Vinterdækkes | Frø | Nej | 239 | |||||||||||||||
Spyd pil | Salix hastatq, 'Wehrhanii | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:C | C | Speerpfeil |
Have 5::Barken indeholder som andre pilearter salicylsyre, der er smertestillende. |
2 | Ja | Salicaceae (Pilefamilien) | Europa | Flere | Rodskud | Nej | 241 | ||||||||||||||||||
Nyserod, Stinkende | Helleborus foetidus | 1) Åndedræt / Kredsløb, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 1:G, 5:C | G | C | 1 | Stinkende Nieswurz | have 5:Meget giftig. Planten anvendtes mod nervøse lidelser, tandpine og hovedpine |
2 | Ja | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) | Europa | Flere | Deling | Nej | Mangler tekst og skilt have 1 |
242 | |||||||||||||||
Sur-kirsebær | Prunus creases 'Birgitte' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 3:D, 5:C | D | C | 1 | Sauerkirsche | Have 5:Frugten indeholder melatonin som bedrer søvnproblemer. |
2 | Ja | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa, Vestasien | Flere | Frø | Nej | 243 | ||||||||||||||||
Rose 'Dagmar Hastrup' | Rosa Rugosa 'Dagmar Hastrup' | 3) Fordøjelse / Ernæring, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 3:E, 5:C, 5:E | E | C, E | 1 | Rosa Rugosa 'Dagmar Hastrup' | Have 3: Snapseurt. Meget mineral og vitaminrig. Bladene fremmer fordøjelse og appetit. Gavnlig for lever og milt. Have 5:Forskning bl.a. udgået fra Langeland har vist at hybenpulver har effekt på gigtgener Have 5: Rosenolie af kronbladene tilskrives antidepressive egenskaber og kan hjælpe med at lindre angst, stress og nervøs spænding. |
2 | Ja | Rosaceae (Rosenfamilien) | Østasien | Flere | Frø | Nej | Podet hybenrose, tiltrukket 1915 i København |
249 | |||||||||||||||
Amerikansk skjolddrager | Scutellaria laterifolia | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:D | D | Amerikanischer Schilddrache | Have 1: Betændelseshæmmende, feberdæmpende Have 5: Planten har været brugt som smertestillende, til muskelspændinger, migræne og sklerose T |
3 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Nordamerika | 1 | Frø | Nej | 0 | Ja | udgået i have 1- anskaffes + nyt skilt |
251 | |||||||||||||||
Brun daglilje | Hemerocallis fulva | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:D | D | 1 | Braune Taglilie | Have 5:Udtræk af blomsten er krampeforebyggende og smertelindrende. |
2 | Ja | Asphodelaceae (Dødsliljefamilien) | Flere | Deling | Nej | 252 | ||||||||||||||||||
Gotu kola | Centella asiatica | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:D | D | 1 | Gotu Kola | have 2 : Meget brugt i traditionel indisk medicin mod underlivslidelser. Angives at fremme frugtbarhed. Er vanddrivende Have 5:Udtræk af bladene meget brugt i indisk medicin til at styrke koncentration og hukommelse samt fremme meditation. I vestlig medicin brugt mod gigtlidelser. |
5 | Ja | Apiaceae (Skærmplantefamilie) | Asien, Afrika | 1 | Ikke frostsikker | Rodskud | 5 | Ja |
|
255 | ||||||||||||||
Iris UKENDT | Iris UKENDT | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:D | D | Iris | Have 5 Rødderne brugt ved reumatiske sygdomme og som afføringsmiddel |
3 | Ja | Iridaceae ( Irisfamilien) | Østlige Nordamerika | Flere | Rodskud | Ja | 256 | ||||||||||||||||||
Japansk kvæde | Chaenomeles spiciosa | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:D | D | 1 | Japanische Quitte | Have 5: Udtræk af frugten er smertestillende, specielt ved ledsmerter. Ny forskning viser, at den indeholder stoffer der påvirker dopaminstofskiftet til gavn for Parkinson-patienter. |
2 | Ja | Rosaceae (Rosenfamilien) | Østasien | Flere | Frø | Nej | 257 | |||||||||||||||||
Japansk løn, finløvet, grøn | Acer palmatum 'Dissectum' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:D | D | 1 | Japanisches Zwergengehalt | Have 5:Meget brugt i japanske haver. Har ingen kendt medicinsk virkning. |
0 | Nej | Sapindaceae (Sæbetræ-familien) | Østasien, Kina, Japan | Flere | Frø | Nej | 258 | |||||||||||||||||
Kristtorn, hvidbrogede blade | Ilex aquifolium 'Silver Queen' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:D | D | 1 | Stechpalme | Have 5:Bladene har tidligere været brugt mod gigt. Tidligere været brugt i vestlige ritualer og religiøst liv. ”Beskytter mod hekseri og trylleri”. |
2 | Uvist | Aquifoliaceae (Kristtorn-familien) | Europa | Flere | Frø | Nej | 260 | |||||||||||||||||
Lav blånålet dværgfyr | Pinus pumIla 'Glauca' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:D | D | 1 | Zwergkiefer | Have 5:Indeholder terpentin. Ved afbrænding i dampbad lindrer dværgfyr gigtgener. |
2 | Ja | Pinaceae (Gran-familien) | Asien | Flere | Frø | Nej | 262 | |||||||||||||||||
Perikon, bunddækkende | Hypericum calysinum | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:D | D | Bodendeckendes Johanniskraut | Have 5:Evt. medicinsk virkning ukendt, men formentlig den samme effekt som prikbladet perikon. |
0 | Ja | Hypericaceae (Perikon-familien) | Vestasien | Flere | Deling | Nej | 266 | ||||||||||||||||||
Rødbladet japansk løn | Acer palmatum 'Bloodgood' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:D | D | 1 | Acer palmatum 'Bloodgood' | Have 5:Meget brugt i japanske haver. Har ingen kendt medicinsk virkning. |
0 | Nej | Sapindaceae (Sæbetræ-familien) | Østasien, Japan | Flere | Frø | Nej | 267 | |||||||||||||||||
Skovfyr | Pinus sylvestris 'Fastigiata' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:D | D | 1 | Waldkiefer |
Have 5:Nålene har været brugt mod ledbetændelse og rheumatisme. Badesæber og parfumer er ofte tilsat skovfyrsolie. |
3 | Ja | Pinaceae (Gran-familien) | Europa, Nordlige Asien | Flere | Frø | Nej | 268 | |||||||||||||||||
Troldnød | Hamamelis x intermedia 'Nina' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:D | D | Hamamelis | Have 5:Indianerne har brugt udtræk af barken mod muskelømhed og som beroligende middel. |
5 | Ja | Hamamelidaceae (Troldnød-familien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | Ja | 269 | |||||||||||||||||
Engkabbeleje | Caltha palustris | 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 9) Vandløb | 5:D, 5:E, 9:3 | D, E | 1 | Mellem have 5 og have 2 | Wiesenkabelbett |
Have5: Afkog af roden har været brugt ved reumatiske lidelser. Planten er giftig og hudirriterende. Have 5: Hele planten har været brugt mod epilepsi og reumatisme. Giftig. |
2 | Ja | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) | Europa | Flere | Deling | Ja | 270 | ||||||||||||||||
Potentil, lav busk | Potentilla fruticosa 'Long Acre' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:D, 5:E | D, E | 1 | Potenzial | Have 5:Udtræk af hele planten har været brugt som smertestillende og krampeløsende middel. |
1 | Ja | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | 272 | |||||||||||||||||
Iris, Amerikansk sump- | Iris versicolor | 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 9) Vandløb | 5:D, 5:E, 5:H, 9:10 | D, E, H | 1 | 9.10 | Amerikanischer sumpfreis | Have 5: Udtræk af rødderne har været brugt mod reumatiske sygdomme. Have 5: Roden har været brugt mod betændelse og reumatiske sygdomme. |
3 | Ja | Iridaceae ( Irisfamilien) | Nordamerika | Flere | Rodskud | Ja | 273 | ||||||||||||||||
Crassula | Crassula recurve | 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 9) Vandløb | 5:D, 5:E, 5:H, 9:6 | D, E, H | 1 | sø have 5 og vandløb | Crassula recurva | Have5:Ingen påviselig medicinsk betydning. Er vandrensende |
0 | Nej | Crassulaceae ( Stenurtfamilien) | Australien | Flere | Rodskud | Ja | 274 | ||||||||||||||||
Læbeløs, Krybende | Ajuga reptans | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:D | D | 1 | Schleihend Lippenlos | Have 5:Udtræk af overjordiske plantedele angives at være let smertestillende.Dog mest brugt til sårbehandling
|
3 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Europa, Nordafrika, Vest Asien | Flere | Rodskud | Nej | 275 | |||||||||||||||||
Brogetbladet vedbend | Hedera helix ' Argenteovariegata' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:E | E | 1 | Bunter Efeu | Have 5:Udtræk af bladene har været brugt mod muskel- og gigtlidelser. |
3 | Ja | Araliaceae ( vedbendfamilien) | Europa, Vestasien | Flere | Deling | Nej | 276 | |||||||||||||||||
Gulbrogede blade, benved, lav | Euonymus fortune 'Emerald gold' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:E | E | Gelb geflecktes Knochenholz | Have 5:Planten indeholder stoffet dulcitol, som menes at have effekt på diverse cancerformer. |
1 | Ja | Celastrceae (Benvedfamilien) | Asien | Flere | Frø | Nej | 277 | ||||||||||||||||||
Gulgrenet bambus | Thamnocalamus spathaceus | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:E | E | 1 | Gelber verzweigter Bambus | Have 5 Prydplante Ingen medicinsk virkning |
0 | Uvist | Poaceae (Græsfamilien) | Asien | Flere | Deling | Nej | 278 | |||||||||||||||||
Hunderose | Rosa canina | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:E | E | Hagebutte | Have 5:Hybenpulver lindrer gigtsmerter. Er rig på vitaminer og mineraler. |
3 | Ja | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa, Nordafrika, Asien | Flere | Frø | Nej | 279 | ||||||||||||||||||
Jiaogulan | Jiaogulan 'Gynostemma Pentaphyllum' | 3) Fordøjelse / Ernæring, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 3:I, 5:E | I | E | Jiaogulan 'Gynostemma Pentaphyllum' | Have 3:Hele planten sænker blodsukker og kolesterol samt styrker leverfunktionen. Stimulerer immun- og nervesystemet. En af de vigtigste planter i kinesisk plantemedicin Have 5: Te lavet på udtræk af hele planten angives at være beroligende og nervestyrkende |
5 | Ja | Cucurbitaceae (Græskarfamilien) | Asien | Flere | Vinterdækkes | Deling | Nej | 280 | ||||||||||||||||
Japansk løn | Acer palmatum | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:E | E | 1 | Japanische Lohn | Have 5:Ingen medicinsk effekt. Meget brugt plante i klassiske japanske haver |
0 | Nej | Sapindaceae (Sæbetræ-familien) | Østasien | Flere | Vinterdækkes | Frø | Nej | 282 | ||||||||||||||||
Koreakornel | Cornus toussa 'China Girl' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:E | E | 1 | Koreanischer Hartriegel |
Have 5: Frugten brugt meget i traditionel kinesisk medicin. Angives at modvirke sløvhed og øresusen. |
0 | Uvist | Cornaceae (Kornelfamilien) | Østasien, Kina, Japan | Flere | Frø | Nej | 283 | |||||||||||||||||
Fyr, Silke- | Pinus Peuce | 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 8) Arboretet | 5:E, 8:17 | E | 17 | Pinus Peuche | Have 5: Hele planten anvendt i folkemedicinen mod forstuvninger og ledbetændelse. Aboretet:Træet indeholder stoffet resin, som har været brugt ved sårbehandling, åreknuder og hæmorroider :
|
3 | Ja | Pinacea (Ædelgranslægten) | Europa, Asien | Flere | Frø | Nej | 284 | |||||||||||||||||
Soløje, filtet | Helianthemum oelandicum | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:E | E | 1 | Sonnenauge | Have 5 Blomsten har i meget begrænset omfang været brugt ved angst og panikreaktioner. |
1 | Ja | Cistaceae (Soløje-familien) | Europa, Asien | Flere | Rodskud | Nej | 285 | |||||||||||||||||
Spiral lysesiv | Juncus erfusus 'Spiralis' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:E, 9:5 | E | 1 | 9:5 | Helles Schilf |
Have 5:Plantemarv har været brugt som beroligende middel. |
2 | Ja | Juncaceae (Sivfamilien) | Kina | Flere | Deling | Ja | 286 | ||||||||||||||||
Uldpil, Krybende | Salix lanata | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:E | E | 1 | Wollweide | Have 5 :Barken indeholder salicylsyre som er smertestillende. |
2 | Ja | Salicaceae (Pilefamilien) | Europa, Asien | Flere | Frø | Nej | 288 | |||||||||||||||||
Vinget benved | Euonymus alatus | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:E | E | 1 | Geflügeltes Knochenholz | Have 5:Afkog af stamme og grene har været brugt som smertestillende middel. |
2 | Ja | Celastrceae (Benvedfamilien) | Østasien, Japan | Flere | Frø | Nej | 289 | |||||||||||||||||
Vintergrøn, gulbroget 'Fol Var' | Vinca major ' Fol Var' | 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 4:B, 5:E | B | E | 1 | Vinca major ' Fol Var' | Have 4: Udtræk af bladene har været brugt mod halsbetændelse, mundsår og udflår Have 5:Bladene indeholder stoffet vincamin som øger blodgennemstrømningen til hjernen. Øger energien og forebygger muligvis demens. |
3 | Ja | Apocynaceae (Singrøn-familien) | Europa | Flere | Deling | Nej | 290 | ||||||||||||||||
Søjleenebær “ Helle” | Juniperus virginiana ‘Helle’ | 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 4:K, 5:E, 5:H | K | E, H | Thuja Orientalis Àurea Nana` |
Have 5:Frøet anvendes som beroligende, søvnløshed. Stænglerne har været brugt mod reumatisme |
3 | Ja | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Østasien | Flere | Frø | Nej | 291 | |||||||||||||||||
Japansk ahorn, Rødbladet | Acer palmatum 'Atropurpureum' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:E, 5:F | E, F | 1 | Acer palmatum 'Atropurpureum' | Have 5:Meget brugt i japanske haver. Har ingen kendt medicinsk virkning. |
0 | Nej | Sapindaceae (Sæbetræ-familien) | Østasien, Japan | Flere | Frø | Nej | 292 | |||||||||||||||||
Vandranunkel, alm. | Ranunculus aquatilis | 10) VH | Wasseronkel | Have 5:Udtræk af planten har været brugt mod gigtgener. Udgået Have 5 og vandløb |
1 | Ja | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) | Europa | Flere | Frø | Ja | Ja | Ja | 293 | ||||||||||||||||||
Trædebregne | Leptinella squalida (Cotula) | 2) Urin / Kønsveje, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 2:I, 5:B, 5:E, 5:H | I | B, E, H | Fußfarn |
Have 5:Bunddækkeplante uden kendte medicinske egenskaber
|
0 | Nej | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Sydafrika | Flere | Deling | Nej | Plantet i have 2 uden medicinsk betydning |
295 | ||||||||||||||||
Ballonklokke | Platycodon grandiflorus | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:F, 5:H | F, H | Ballonglocke | Have 5:Udtræk af roden har i over 2000 år været brugt som beroligende middel i Kina. |
3 | Ja | Campanulaceae | Asien | Flere | Deling | Nej | 296 | ||||||||||||||||||
Benved, Hvidbroget krybende | Euonymus fortunei 'Emerald Gaiety' | 2) Urin / Kønsveje, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 2:K, 5:F | K | F | 1 | Kriechendes Knochenholz | Have 2:Bærrene har været brugt mod diverse gynækologiske lidelser. Indeholder stoffet dulcitol, som menes at have effekt på flere cancerformer. Planten anses i dag som meget giftig. Have 5:Bærrene har været brugt mod diverse gynækologiske lidelser. Planten anses i dag som meget giftig. Tekst 2 :Planten indeholder stoffet dulcitol, som menes at have effekt på diverse cancerformer. Have 5: Prydplante. Har plantemedicinske virkninger, men ikke svarende til denne temahaves indhold.
|
1 | Ja | Celastrceae (Benvedfamilien) | Asien | Flere | Deling | Nej | Planten op til overvejelse i have 5 |
297 | |||||||||||||||
Klatrehortensia | Hydrangea anatole var. Petiolaris | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:F | F | Kletterhortensie | Have 5: Prydplante. Ingen kendt medicinsk virkning |
0 | Uvist | Hydrangea (Hortensiafamilien) | Asien , Kina | Flere | Rodskud | Nej | 299 | ||||||||||||||||||
Parasolgran | Sciadopitys verticillata | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:F | F | Sonnenschirmtanne | Have 5:Meget brugt i japanske haver. Har ingen kendt medicinsk virkning. |
0 | Nej | Sciadopityaceae (Parasoltræ-familien) | Østasien, Japan | Flere | Frø | Nej | 300 | ||||||||||||||||||
Penselfyr, blånålet | Pinus parviflora 'Glauca' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:F | F | 1 | Buschfeuer | Have 5:Udtræk af bark og nåle bruges bl.a. i bade mod diverse gigtgener |
2 | Ja | Pinaceae (Gran-familien) | Asien, Japan | Flere | Frø | Nej | 301 | |||||||||||||||||
Stedsegrøn kaprifolie | Lonicera Henryi | 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 6) Haven for de 5 sanser | 5:F | F | D | Immergrünes Geißblatt |
Have 5: :Prydplante, men brugt i traditionel kinesisk medicin bl.a. mod gigt. |
1 | Nej | Caprifoliaceae (Gedebladfamilien) | Østasien, Kina, Japan | Flere | Frø | Nej | Nej | skilt til have 6 |
304 | |||||||||||||||
Sydbøg | Nothofagus antarctica | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:F | F | 1 | Südbuche | Have 5 Har balsam-duftende brun bark. Findes i japanske haver. Har ingen kendte medicinske virkninger. |
0 | Nej | Nothofagaceae (Sydbøg-familien) | Japan | Flere | Frø | Nej | 305 | |||||||||||||||||
Træmorder | Celastrusorbiculatus | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:F | F | Baumkiller |
Have 5: : Hele planten er blevet anvendt mod lammelser, gigtgener, hovedpine og tandpine. |
2 | Uvist | Celastrceae (Benvedfamilien) | Asien | Flere | Frø | Nej | 307 | ||||||||||||||||||
Singrøn, Liden | Vinca minor | 1) Åndedræt / Kredsløb, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 6) Haven for de 5 sanser, 8) Arboretet | 1:D, 5:E, 5:F, 6:O | E, F | O | 32a | Vinca | Have 1:Overjordiske plantedele har været brugt mod bronchitis, kighoste og forhøjet blodtryk. Have 5::Bladene indeholder stoffet vincamin,der er etalkaloid, der beroliger og stimulerer hjernen. Har tidligere været brugt mod demens.
|
3 | Ja | Apocynaceae (Singrøn-familien) | Europa, Vestasien | Flere | Deling | Nej | 0 | Ja | er ikke i have 1 skal anskaffes Aboretet: mangler skilt og tekst have 6 hørelse, hud: Henrik Smid tilskriver saften at virke, hvis den dryppes i ørerne (1648) . Når de knuste blade anbringges på hudsår, er de sammentrækkende og fremmmer hudheling |
308 | |||||||||||||
Asparges | Asparagus officinalis | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:G | G | Spargel |
Bærrene er giftige. Have 5:Roden brugt som beroligende middel |
3 | Ja | Asparagaceae ( Aspargesfamilien) | Europa | Flere | Vinterdækkes | Deling | Nej | nyt skilt med anden tekst. er urindrivende og krampeløsen, bruges i andre haver også |
309 | ||||||||||||||||
Cikorie | Cichorium intybus | 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 6) Haven for de 5 sanser, 7) Børnenes medicinhave | 3:A, 4:L, 5:G, 6:D | A | L | G | D | Chicoree | Have 3: Udtræk af kogt rod og blade har været brugt mod fordøjelsesproblemer og leverlidelser. Blev under 2. Verdenskrig ristet og brugt som erstatning for kaffe . Have 4: Udtræk af roden har været brugt mod urinvejsinfektioner, malaria og vorter. Have 5:Udtræk af kogt eller risk rod har været brugt mod forskellige gigtlidelser. |
3 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa, Nordafrika, Vest Asien | Flere | Frø | Nej | Have 6 hud: Latex ( naturgumme) fra stilken har været brugt mod vorter på huden. |
311 | ||||||||||||||
Dværgkastanje | Aesculus hippocastaneum Pumila | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:G | G | Zwergkastanie | Have 5 Flere dele har været brugt mod gigtlidelser. Barken angives at være bedøvende. Alle plantedele er potentielt giftige. |
4 | Ja | Fagaceae (Bøgefamilie) | Balkan, Vestasien ,Himalaya | Flere | Frø | Nej | 313 | ||||||||||||||||||
Farve-visse | Genista tinctoria | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:G | G | 1 | Genista tinctoria | Have 5: Udtræk af hele planten har været brugt mod forskellige gigtsygdomme.
|
2 | Ja | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | Europa, Asien | Flere | Frø | Nej | 315 | |||||||||||||||||
Gederams | Chamerion angustifolium | 2) Urin / Kønsveje, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 7) Børnenes medicinhave | 2:C, 5:G | C | G | Ziegenbock | Have 2:Bladene: Prostatagener, svampeinfektioner (Candida Albicans). Have 5:Udtræk af bladene brugt som te har været benyttet som beroligende middel.
|
2 | Ja | Onagraceae (Natlys-familien) | Europa, Vestasien, Nordamerika | Flere | Frø | Nej | Ja | 316 | ||||||||||||||||
Bjergte,Græsk | Sideritis syriaca | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:G | G | 1 | Griechischer Bergtee | Have 5: Blade og blomster bruges som te. Er beroligende og smertestillende. Ny forskning tyder på effekt mod Alzheimers sygdom. |
0 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Grækenland | Flere | Vinterdækkes | Frø | Nej | 317 | ||||||||||||||||
Høstasters 'Alma Pötsche' HYBRID | Aster novae-angliae 'Alma Pötsche' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:G | G | 1 | Astern | Have 5: Udtræk af roden fra New England asters (Aster novae-angliae), der stammer fra Nordamerika, har været brugt mod smerter.
|
2 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | USA, Canada | Flere | Vinterdækkes | Deling | Nej |
|
319 | |||||||||||||||
Høstasters, lys rosa HYBRID | Aster novaangliae 'Harrington's Pink' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:G | G | 1 | Astern | Have 5: Udtræk af roden fra New England asters (Aster novae-angliae), der stammer fra Nordamerika, har været brugt mod smerter
|
2 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | USA, Canada | Flere | Deling | Nej | 320 | |||||||||||||||||
Kanelbusk | Calycanthus floridus | 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 6) Haven for de 5 sanser | 5:G, 6:I | G | I | 1 | Zimtstrauch | Have 5: Te af rod og bark har været brugt som krampeløsende middel og øjendråber ved svigtende syn. Have 6: Et ekstrakt af roden har som te været brugt mod nedsat syn. |
2 | Ja | Calycanthaceae (Kanelbuskfamilien) | Nordamerika, Kina | Flere | Frø | Nej | Have 6 øjne |
322 | |||||||||||||||
Silkepæon, rød | Paeonia lactiflora 'Karl Rosenfeld' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:G | G | Pfingstrose | Have 5:Roden anvendt i kinesisk medicin. Udtræk af roden har været brugt mod smerter og svimmelhed |
3 | Ja | Paeoniaceae (Pæonfamilien) | Asien | Flere | Vinterdækkes | Deling | Nej | 327 | |||||||||||||||||
Stormhat | Aconitum napellus | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:G | G | 1 | Sturmhut | Have 5:Dødelig giftig. Anvendt som pilegift. I små mængder har alle dele af planten været brugt mod forskellige nervelidelser. |
2 | Ja | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) | Europa, Himalaya | Flere | Deling | Nej | 328 | |||||||||||||||||
Søjleformet enebær | Juniperus communis 'Sentinel' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:G | G | 1 | Säulenwacholder | Have 5:Udtræk af enebærfrugten virker beroligende og afslappende både indvortes og udvortes. Lindrer gigtgener. |
3 | Ja | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Europa, Himalaya, Nordafrika | Flere | Frø | Nej | 329 | |||||||||||||||||
Tobak, Virginia | Nicotiana tabacum | 1) Åndedræt / Kredsløb, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:G | G | Tabak | Have 1: Bladene har tidligere været brugt som slimløsnende middel ved hoste. Indeholder nikotin, som er meget giftig. Have 5:Muskelafslappende. Hæmmer formentlig udviklingen af Alzheimers sygdom. |
2 | Ja | Solanaceae (Natskyggefamilien) | Sydamerika | 1 | Frø | Nej | Ja | udgået i have 1- anskaffes |
331 | ||||||||||||||||
Sølvlind | Tilia tomentosa 'Petiolaris' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:A, 5:G | A, G | 1 | Silbene Linde | Have 5:Te lavet på bladene virker beroligende og lindrer spasmer i luftveje og tarm. |
1 | Ja | Malvaceae (katostfamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | 334 | |||||||||||||||||
Jordbær, Pryd-, 'Pink Panda' | Fragaria 'Pink Panda' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:A, 5:F, 5:G | A, F, G | 1 | Ziererdbeere |
Have 5:: Udtræk af bladene har været brugt mod ledbetændelse og andre gigtgener.
|
0 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa, Nordasien, Australien og Nordamerika | Flere | Deling | Nej | 336 | |||||||||||||||||
Mynte, Vand- | Mentha aquatica | 1) Åndedræt / Kredsløb, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 7) Børnenes medicinhave | 1:L, 5:D, 5:G, 5:H, 9:11, 9:17 | L | D, G, H | mellen have 2 og 5 | Wasserminze | Have 1: Luftvejsinfektioner, betændelseshæmmende.
Have 5:Udtræk af bladene har været brugt som te mod smerter, hovedpine og kramper. BM:Smager lidt som tandpasta og pebermynte-bolcher. Mellen have 2 og have 5: :Står ved søen. Bladene har været brugt mod feber, hovedpine of fordøjelsesproblemer. Som mundskyllevand været brugt mod halsgener, sårdannelser og dårlig ånde.
|
3 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Europa, Nordafrika, Vest Asien, Nordamerika | Flere | Deling | Ja | nyt skilt have 1 |
339 | |||||||||||||||
Aster * Paul Gerber* | Aster novae-angliae 'Paul Gerber' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:H | H | 1 | Astern | Have 5:Salve af roden brugt til bensår og åreknuder tekst 2: Have 5:Udtræk af roden fra New England asters (Aster novae-angliae), der stammer fra Nordamerika, har været brugt mod smerter
|
2 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | USA, Canada | Flere | Deling | Nej | tekst skrives sammen med hybriden |
340 | ||||||||||||||||
Helichrysum arenarium. Evighedsblomst gul | Helichrysum arenarium | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:H | H | Ewige Blume | Have 5:Udtræk af hele planten og særligt blomsten har været brugt mod reumatisme. Indgår i homøopatisk behandling af lumbago. |
2 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa | Flere | Vinterdækkes | Frø | Nej | 342 | |||||||||||||||||
Taks, Fladtvoksende gulnålet 'Summergold' | Taxus baccata 'Summergold' | 1) Åndedræt / Kredsløb, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 1:C, 5:H | C | H | Flach wachsende Gelbnadel-Eibe | Have 1: Indeholder stoffet Taxol og er meget giftig. Bruges som kemoterapi ved lungecancer. Have 5: Indeholder stoffet Taxol og er meget giftig. Tidligere været brugt mod kramper og gigtlidelser. |
4 | Ja | Taxaceae (Taks-familien) | Europa, Asien | Flere | Frø | Nej | 343 | |||||||||||||||||
Hjertebladet asters HYBRID | Aster cordifolius 'Little Carlow' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:H | H | 1 | Herzförmige Astern | Have 5 Udtræk af roden fra Hjertebladet asters (Aster cordifolius), der stammer fra Nordamerika, har været brugt mod gigtgener.
|
1 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | USA, Canada | Flere | Vinterdækkes | Deling | Nej | Ja | 344 | |||||||||||||||
Hvidtjørn, alm. | Crataegus laevigata 'Hugin* | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:H | H | 1 | Weissdorn | Have 5 Blomster og bær brugt som te, virker beroligende. Kombineret med ginkgo biloba været brugt til at forbedre hukommelsen.
|
5 | Ja | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | 346 | |||||||||||||||||
Pengebladet fredløs | Lysimachia nummularia | 2) Urin / Kønsveje, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 2:B, 5:H | B | H | Lysimachia nummularia | Have 2: Udtræk af planten er vanddrivende. Have 5:: Blomst og stængel har været brugt som beroligende middel og mod reumatiske sygdomme.
|
2 | Ja | Primulaceae (Kodriverfamilien) | Europa | Flere | Deling | Nej | 354 | |||||||||||||||||
Påskelilje | Narcissus pseudonarcissus | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:H | H | 1 | Narzisse | Have 5: Løgene indeholder virksomme alkaloider bl.a. med morfinlignende effekt. Tidligere brugt mod hysteri og epilepsi. |
2 | Ja | Amaryllidaceae (Narcis-familien) | Europa | Flere | Deling | Nej | 355 | |||||||||||||||||
Skopolaminurt | Scopolia carniolica | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:H | H | Scopolaminkraut | Have 5:Udtræk af roden har atropinlignende effekt. Er søvnfremkaldende og udvider pupillen. Anses for meget giftig og bør ikke bruges længere. |
2 | Ja | Solanaceae (Natskyggefamilien) | Europa | Flere | Vinterdækkes | Frø | 356 | ||||||||||||||||||
Skvalderkål | Aegopodium podagraria | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:H | H | 1 | Hauchdünner Kohl | Have 5: Alle plantedele blev specielt brugt i middelalderen mod gigtgener og som beroligende middel. |
2 | Ja | Apiaceae (Skærmplantefamilie) | Europa, Vestasien | Flere | Deling | Nej | 357 | |||||||||||||||||
Søjletaks | Taxus beccata 'Fastigiata' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:H | H | Taxus beccata 'Fastigiata' | Have 5:Udtræk fra hele planten virker mod kramper. Er søvnfremkaldende. Tilsat damp lindrer den gigtgener. Have 5::Indeholder stoffet Taxol der er meget giftigt. Tidligere været brugt mod kramper og gigtlidelser. |
4 | Ja | Taxaceae (Taks-familien) | Europa, Iran, Himalaya | Flere | Frø | Nej | 359 | ||||||||||||||||||
Tandlægeplante | Acmella oleracea | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:H | H | 1 | Acmella oleracea | have 5: :Bladene indeholder stoffer, som kan bedøve mundslimhinden i 10-20 minutter. Kan evt. lindre tandpine. |
3 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa | 1 | Frø | Nej | 5 | Ja | 360 | |||||||||||||||
Tempeltræ | Ginkgo biloba | 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 6) Haven for de 5 sanser, 8) Arboretet | 5:H, 6:D, 8:37, 8:53 | H | D | 37, 53 | Ginkgo | Have 5: Verdens ældste nulevende træ. Bladene indeholder ginkgosider, som ikke findes i andre planter. Stimulerer områder i hjernen, som styrker hukommelsen Beskytter muligvis mod demens. Have 6: Udtræk af bladene giver bedre blodcirkulationen i hjernen og virker mod svimmelhed. Er en af verdens ældste planter og meget brugt i traditionel kinesisk medicin. Aboretet: Menes at være verdens ældste nulevende træ.Ca. 230 millioner år. Udtræk af bladene: Bedre hukommelse, blodtryk, Parkinsons sygdom og åreforkalkning. |
5 | Ja | Ginkgoacea (Tempeltræsfamilien) | Kina | Flere | Frø | Nej | Have 6 øre: udtræk af bladene bedre blodcirkulationen i hjernen og virker mod svimmelhed. Er en af verdens ældste planter og meget brugt i traditionel kinesisk medicin. |
361 | |||||||||||||||
Bambus , lav HÆK | Thamnocalamus spaathaceus 'Simba' HÆK | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:A, 5:C, 5:E, 5:F, 5:G | A, C, E, F, G | 1 | Bambus | Have 5:Har ingen medicinsk effekt |
0 | Nej | Poaceae (Græsfamilien) | Kina | Flere | Frø | Nej | 364 | |||||||||||||||||
Åkande pink | Nymphaea | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:D, 5:E | D, E | Seerose | Have 5: Roden har været anvendt mod bronchitis, dysenteri turbekulose Afkog af jordstænglen har været brugt mod smerter, diarre og som beroligende middel.
|
Ja | Nymphaeales (Nøkkerosefamilien) | Nordamerika | Flere | Deling | Ja | 365 | |||||||||||||||||||
Gul åkande | Nymphaea hybrid. 'Marliacea Chromatella | 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 9) Vandløb | 5:D, 5:E, 9:V2 | D, E | 9:V2 | Gelbe Seerose |
Have 5:Udtræk af rodstokken har været brugt som krampeløsende, beroligende og søvnfremkaldende middel. |
0 | Ja | Nymphaeales (Nøkkerosefamilien) | Europa, Nordlige Asien | Flere | Deling | Ja | 366 | |||||||||||||||||
Rød nøkkerose | Nymphaea hybrid. 'Escarboule' | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:D, 5:E | D, E | 1 | Rote Seerose | Have 5 Roden anvendes som medicin og i mad. Blomsten har også været brugt medicinsk. Krampeløsende, smertestillende, beroligende |
0 | Ja | Nymphaeales (Nøkkerosefamilien) | Europa, Nordasien og Nordafrika | Flere | Deling | Ja | 367 | |||||||||||||||||
Gul åkande | Nuphar lutea | 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 9) Vandløb | 5:D, 5:E, 9:V4 | D, E | 1 | 9: V4 | Seerose |
Have 5:Den friske rod har været brugt som smertestillende. Afkog af rødderne har været brugt mod hævelser. |
2 | Ja | Nymphaeales (Nøkkerosefamilien) | Sydlige Nordamerika | Flere | Deling | Ja | 368 | ||||||||||||||||
Ambra | Artemisia abrotanum | 1) Åndedræt / Kredsløb, 7) Børnenes medicinhave | 1:O | O | 1 | Ambra | Have 1:Bladene har været brugt mod hoste og astma. Dokumenteret hæmmende effekt på diverse bakterie typer. BM:Prøv at stryge hånden gennem planten. Blev før brugt mod dårlig lugt i stuen. Står i dufthaven. |
3 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Nordlige halvkugle | Flere | Frø | Nej | 369 | |||||||||||||||||
Salvie, Ananas- | Salvia Elegans | 1) Åndedræt / Kredsløb, 7) Børnenes medicinhave | 1:N | N | børnenes medicinhave | Ananassalbei | Have 1: Aromatisk plante BM :Kan du dufte ananas? Får røde blomster i november. Står i dufthaven. |
1 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Sydamerika | Flere | Skal ind | Frø | Nej | nyt skilt have 1 |
370 | |||||||||||||||
Appelsin tagetes | Tagetes tenuifolie | 7) Børnenes medicinhave | børnenes medicinhave | 1 | Tagetes tenuifolie | BM:Både blade og blomster dufter af appelsin. Prøv at stryge hånden gennem planten. |
0 | Nej | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Mellemamerika | 1 | Frø | Nej | 371 | ||||||||||||||||||
Jordbær | Fragaria ostara, remonterende | 7) Børnenes medicinhave | 1 | Erdbeeren | BM:Jordbær er sunde, og der er mange vitaminer i dem. Står i flere haver. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa, Nordafrika, Vest Asien, Nordamerika | Flere | Deling | Nej | 389 | |||||||||||||||||||
Kina purløg | Allium tuberosum | 7) Børnenes medicinhave | 1 | Chinese bieslook | BM:Kan du smage, at den smager af hvidløg? Myrerne kan ikke lide den, men det kan bierne. |
2 | Ja | Amaryllidaceae (Narcis-familien) | Kina | Flere | Deling | Nej | 390 | |||||||||||||||||||
Spinat | Spinacia oleracea | 7) Børnenes medicinhave | 1 | Spinazie | BM :Spinat er meget, meget sundt. Der er enormt mange vitaminer i spinat, men også meget syre. |
2 | Ja | Amarantthaceae (Amaranth- familien) | Kina | 1 | Frø | Nej | 391 | |||||||||||||||||||
Taybær | Rubus Tayberry | 7) Børnenes medicinhave | 1 | Taybeere | BM:En ny slags bær, krydsning af hindbær og brombær |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Flere | Rodskud | Nej | 394 | ||||||||||||||||||||
Tomat | Solanum pimpinellifolium | 7) Børnenes medicinhave | 1 | Tomaten | BM :Der er mange vitaminer i tomater, og der er mange forskellige slags tomater. |
2 | Ja | Solanaceae (Natskyggefamilien) | Andesbjergene | 1 | Frø | Nej | 395 | |||||||||||||||||||
Ærter | Pisum sativum var. macrocarpon | 7) Børnenes medicinhave | Erwten | Ærter er sunde og smager herligt. Gule ærter er modne tørrede ærter. De blev brugt meget i gamle dage |
2 | Ja | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | 1 | Frø | Nej | 396 | |||||||||||||||||||||
Aftenstjerne / Natviol | Hesperis matronalis | 1) Åndedræt / Kredsløb, 7) Børnenes medicinhave | 1:H | H | børnenes medicinhave | Abendstern | Have 1: Stærk duft. Ved indtagelse fremmer den sveddannelsen |
1 | Ja | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) | Europa | Flere | Frø | Nej | mangler tekst- skilt Børnenes M |
397 | ||||||||||||||||
Tusindfryd/Bellis | Bellis perennis | 1) Åndedræt / Kredsløb, 6) Haven for de 5 sanser, 7) Børnenes medicinhave | 1:N, 6:M | N | Bellis | Have 1:Blomsten har i folkemedicinen været brugt som slimløsende middel ved bronkitis og astma. |
3 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa, Vestasien | Flere | Frø | Nej | Ja | mangler tekst BM vild spiselig plante bed M og N have 6 |
398 | ||||||||||||||||
Daglilje Citrina | Hemerocallis Citrina | 7) Børnenes medicinhave | 1 | 1 | Ja | Hemerocallidaceae ( Daglilje-familien) | Østasien | Flere | Deling | Nej | 400 | |||||||||||||||||||||
Daglilje orange | Hemerocallis hybrid | 7) Børnenes medicinhave | 1 | 1 | Ja | Hemerocallidaceae ( Daglilje-familien) | Østasien | Flere | Deling | Nej | 401 | |||||||||||||||||||||
Smalbladet klokke | Campanula persicifolia | 7) Børnenes medicinhave | 1 | 0 | Nej | Campanulaceae | Asien | Flere | Deling | Nej | 403 | |||||||||||||||||||||
Rose 'Red Dawn' | Rosa 'Red Dawn' | 7) Børnenes medicinhave | 1 | Ja | Rosaceae (Rosenfamilien) | Flere | Deling | 410 | ||||||||||||||||||||||||
Blomme opal | Prunus Domestica | 7) Børnenes medicinhave | 1 | 2 | Ja | Rosaceae (Rosenfamilien) | Vestasien | Flere | Frø | Nej | 411 | |||||||||||||||||||||
Ribs | Ribes Rubrum | 7) Børnenes medicinhave | 1 | Johannisbeeren | BMTidligere forsøgt brugt mod malaria og feber. Som gurglevand været brugt mod mundinfektioner. Styrker muligvis immunsystemet |
1 | Ja | Grossulariaceae (Ribs-Familien) | Europa | Flere | Rodskud | Nej | 412 | |||||||||||||||||||
Rose Helena Lykkefund | Rosa Helena Lykkefund | 7) Børnenes medicinhave | 1 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Flere | Frø | Nej | 413 | |||||||||||||||||||||||
Vindrue 'Vanessa' | Vitis vinifera 'Vanessa' | 7) Børnenes medicinhave | 1 | 2 | Ja | Vitaceae (Vinfamilien) | Flere | Frø | Nej | 417 | ||||||||||||||||||||||
Vindrue 'Venus' | Vitis Vinifera 'Venus' | 2) Urin / Kønsveje, 7) Børnenes medicinhave | 2:N | N | 2 | Ja | Vitaceae (Vinfamilien) | Flere | Frø | Nej | Mangler tekst og skilt |
418 | ||||||||||||||||||||
Pære, Concorde | Pyrus communis 'Concorde' | 7) Børnenes medicinhave | 1 | 1 | Ja | Rosaceae (Rosenfamilien) | Flere | Frø | Nej | 420 | ||||||||||||||||||||||
Pære, ????? | Pyrus communis '????' | 7) Børnenes medicinhave | 1 | 1 | Ja | Rosaceae (Rosenfamilien) | Flere | Frø | Nej | 421 | ||||||||||||||||||||||
Kirsebær 'Sunburst' | Prunus avium 'Sunburst' | 7) Børnenes medicinhave | 1 | 2 | Ja | Rosaceae (Rosenfamilien) | Flere | Frø | Nej | 423 | ||||||||||||||||||||||
Morgenfrue, Ager- | Calendula avensis | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring | 1:P, 2:K, 3:D, 3:G | P | K | D, G | Feldvinde | Have 1 :Udtræk af kronbladene er bakterie- og virushæmmende. Mest brugt til hudlidelser. Have 2: Kronbladene er bakterie- og virushæmmende. Mest brugt til hudlidelser. |
3 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Middelhavslandene | 1 | Frø | Nej | tekst have 3 mangler
|
469 | |||||||||||||||
Agerpadderok | Equisetum arvense | 2) Urin / Kønsveje | 2:B | B | 1 | Seekuh-Stachelrochen | Have 2: Overjordiske skud har været brugt ved nyrebækkenbetændelse, blærebetændelse, nyresten og prostatagener. |
3 | Uvist | Equisetaceae (Padderok- familien) | Nordlige halvkugle | Flere | Rodskud | Nej | 470 | |||||||||||||||||
Akebia | Akebia quinata | 2) Urin / Kønsveje | 1:E, 1:H, 2:H | E, H | H | 1 | Akebia | Have 2:Udtræk af barken: Vanddrivende, igangsætter menstruation, stimulerer brystmælk.
|
2 | Uvist | Lardizabalaceae (Blåbælgfamilien) | Østasien | Flere | Vinterdækkes | Frø | Nej | 471 | |||||||||||||||
Brombær, Alm. | Rubus fruticosus | 2) Urin / Kønsveje | 2:L | L | Brombeere | Have 1:Brombær tilsat gurglevand har været brugt mod dårlig hals og blegner i mundhulen. tekst 2:Blegner i munden, svampede gummer, dårlig hals Have 2:Blade, bær og rod: Kraftig menstruation, blærebetændelse, urindrivende. |
3 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa, Vestasien, Nordafrika | Flere | Rodskud | Nej |
|
472 | |||||||||||||||||
Alpemandstro | Eryngium alpinum | 2) Urin / Kønsveje | 2:B | B | 1 | Alpenglaube | Have 2:Roden har været brugt mod: Nyrebækkenbetændelse, blærebetændelse, nyre- blæresten, prostataproblemer. |
1 | Uvist | Apiaceae (Skærmplantefamilie) | Alperne | Flere | Deling | Nej | 474 | |||||||||||||||||
Artiskok | Cynara scolymus | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:G | G | Artischocke | Have 3:Blomsterkurv, blade og rod er lever-beskyttende. Bruges ved galdevejslidelser, dårlig fordøjelse og oppustethed. Sænker kolesterol og blodsukker. |
5 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Middelhavslandene | Flere | Vinterdækkes | Frø | Nej | 475 | |||||||||||||||||
Ask, alm | Fraxinus excelsior | 2) Urin / Kønsveje | 2:B | B | Esche | Have 2:Blade og bark: Nyresten, urindrivende.
|
2 | Uvist | Oleaceae (Oliven-familien) | Europa | Flere | Frø | Nej | Nyt skilt have 2 |
476 | |||||||||||||||||
Basilikum | Ocimum basilicum | 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard | 2:F, 4:A | F | A | Basilikum | Have 2:Bladene: Været brugt som elskovsmiddel Have 4:” Planten er kold. Den, der har fået lammet sin tunge, så han ikke kan tale, bør lægge basilikum under tungen og talens brug kommer igen. Mod tre- og firedages feber anbefales basilikum kogt i vin med honning. |
3 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Indien | 1 | Ikke frostsikker | Frø | Nej | 478 | ||||||||||||||||
Bispehue | Epimedium perralcicum | 2) Urin / Kønsveje | 2:F | F | Bischofshut | Have 2: Overjordiske dele har været brugt mod impotens,for tidlig sædafgang. Dyreforsøg viser at planten har Viagralignende effekter. |
3 | Ja | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) | Kina | Flere | Deling | Nej | 479 | ||||||||||||||||||
Bispehue 'Frohnleiten' | Epimedium sagittatum 'Frohnleiten' | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje | 1:O, 2:F | O | F | Elfblume | Have 1: De overjordiske del virker mod bronkitis og astma. Ny forskning har vist at planten har " Viagralignende effekt". Have 2: Overjordiske dele: Impotens, for tidlig sædafgang. Dyreforsøg har vist at planten har viagralignende effekter. |
3 | Ja | Berberidaceae (Berberisfamilien) | Europa, Asien | Flere | Deling | Nej | 480 | |||||||||||||||||
Kvalkved, Blommebladet | Viburnum prunifolium | 2) Urin / Kønsveje, 8) Arboretet | 2:L, 8:69 | L | 69 | Virbunum prunifolium | Aboretet : Udtræk af barken har været brugt mod diverse gynækologiske lidelser. Have 2:Afkog af barken brugt af de nordamerikanske indianere ved kraftig menstruationsblødning, smerter, livmoderfremfald og truende for tidlig fødsel. Have 2: Bark og rodbark indeholder salicin (forstadium til salicylsyre): Menstruationssmerter, truende for tidlig fødsel, klimakterielle gener.
|
3 | Uvist | Caprifoliaceae (Gedebladfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 481 | |||||||||||||||||
Blåbær, Alm. | Vaccinium myrtillus | 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser, 7) Børnenes medicinhave | 2:M, 3:H, 4:K, 6:L | M | C | K | L | Blaubeere | Have 2: Bærrene har været brugt mod: Blærebetændelse. Have 3: Snapseurt.Tørrede bær bruges mod diare. Friske bær mod forstoppelse. Bør bruges med forsigtighed, hvis man får blodfortyndende medicin. Bruges også som snapseurt. Have 4: Te lavet på tørrede blade har været brugt mod urinvejs-infektioner. Er antiseptisk og effektiv mod øjeninfektioner. |
1 | Ja | Ericaceae (Lyngfamilien) | Europa, Kaukasus, Nordasien- | Flere | Frø | Nej |
Have 6 mund/ øjne |
482 | ||||||||||||||
Salvie, Broget = Muskatsalvie | Salvia sclarea | 2) Urin / Kønsveje | 2:F | F | Bunter Salbei | Have 2:Overjordiske skud samt frø: Elskovsmiddel, aromaterapi, parfumeindustrien. |
2 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Asien | 2 | Frø | Nej | 483 | ||||||||||||||||||
Brudurt / Pisseurt | Herniaria Glabra | 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard | 2:B, 4:G | B | G | 1 | Brautkraut | Have 2:Udtræk af plantens overjordiske dele er stærkt vanddrivende. Har også været brugt mod blærebetændelse og nyresten. Have 4: Udtræk af hele planten har været brugt mod blærebetændelse og ved sårbehandling. |
2 | Uvist | Caryophyllacea (Nillekefamilien) | Europa, Nordafrika, dele af Asien- | Flere | Frø | Nej | 484 | ||||||||||||||||
Brændenælde/Stor Nælde | Urtica dioica | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje | 1:G, 2:C | G | C | Brennnessel | Have 1: Bladene har været brugt mod hoste og astma. Dokumenteret hæmmende effekt på diverse bakterietyper. Tekst 2:Udtræk af roden virker antiallergisk og lindrer høfeber, asthma og allergiske hudlidelser Have 2:Overjordiske skud og rødder: Forstørret prostata, urinvejsinfektioner, uregelmæssige menstruationer. |
5 | Ja | Urticaceae (Nælde-familien) | nordlige halvkugle, Australien, Andesbjergene, Sydafrika | Flere | Rodskud | Nej | 2 tekster have 1 Nye tekster Have 1 og 2 |
485 | ||||||||||||||||
Brøndkarse | Nastutium x officinalis | 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 7) Børnenes medicinhave, 9) Vandløb | 2:I, 5:D | I | D | mellem have 2 og have 5 | Waterkers | Have 5:Brugt i antikkens Grækenland mod sygdomme i hjernen. Meget vitamin- og mineralrig plante. BM:Smager krydret og giver appetit. Står ved søen. |
3 | Uvist | Brassicaceae (Korsblomstfamilien) | Europa, Vestasien | Flere | Rodskud | Nej | 486 | ||||||||||||||||
Bukkehorn | Trigonella foenum -graecum | 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring | 2:K, 3:A | K | A | 1 | Trigonella foenum -graecum | Have 2: Har været brugt mod smertefulde veer samt til at øge mængden af brystmælk. Indeholder stoffet Diosgenin, der kan bruges til fremstilling af cortison, progesteron og andre steroider Have 3: Frøene sænker blodsukker hos diabetikere, desuden kolesterolsænkende. Fremmer appetit og fordøjelse. Indgår som vigtigt krydderi i karry. |
5 | Ja | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | Middelhavslandene | 1 | Frø | Nej | 487 | ||||||||||||||||
Rose, Busk-, 'Rose de Rescht' | Rosa damascena 'Rose de Rescht' | 2) Urin / Kønsveje | 2:L | L | Rosa damascena 'Rose de Resht | Have 2:Udtræk af blomsten (rosenolie): Bruges i parfumeindustrien og til madlavning. Blomsten betragtes som et symbol på skønhed. |
1 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Mellemøsten | Flere | Frø | Nej | 488 | ||||||||||||||||||
Chili | Capsicum annuum | 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring | 2:F, 3:G | F | G | Chili | Have 2:Frugten: Elskovsmiddel. Have 3 :Chili stimulerer mæthedsreceptorerne i mavesækken og kan således bruges som slankemiddel. Forskning viser, at chili lammer smertefibre i operationssår i flere dage.
|
4 | Ja | Solanaceae (Natskyggefamilien) | Sydamerika | 1 | Ikke frostsikker | Frø | 100 | 490 | ||||||||||||||||
Citronmelisse | Melissa officinalis | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 7) Børnenes medicinhave | 1:L, 2:B, 3:H, 4:F, 5:G | D, L | B | H | F | G | F | Zitronenmelisse | Have 1:Duftplante. Udviser antibakteriel og antiviral effekt. Udtræk af blade og blomster har været brugt mod forkølelse og forkølelsessår. Have 2:Udtræk af overjordiske plantedele: Virker mod virus, herpes (forkølelsessår). Have 3: Snapseurt. Udtræk af blade og friske skud har effekt på kolik, diare og svangerskabskvalme. Have 4: Udtræk af både tørrede og friske blade har været brugt mod forkølelse og halsbetændelse. Ny forskning har vist, at bladene har antibakteriel og antiviral effekt Have 5: Udtræk fra overjordiske skud virker afslappende, beroligende, antidepressivt og krampeløsende. BM:Kan du dufte citronen? Bladene smager lidt af citron og kan bruges i te. Står i flere haver. |
5 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Europa, Nordafrika, Vest Asien | Flere | Frø | Nej | Have 6 hud: bladene og de unge skud har effekt mod virus. Har været brugt mod forkølelsessår og 8nsektbid. Bruges også i atromaterapi |
491 | ||||||||||||
Dunhammer, Dværg- | Typha minima | 2) Urin / Kønsveje, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 9) Vandløb | 2:I | I | 1 | 9:20 | Zwergenhammer | have 2: Pollen har været brugt mod nyresten, menstruationssmerter, uregelmæssige menstruationer, bylder og lymfekræft. Er vanddrivende. |
3 | Ja | Typhaceae (Dunhammer-familien) | Europa, Østasien | Flere | Rodskud | Ja | 0 | Ja | anskaffes have 5. tekst + skilt |
492 | |||||||||||||
Hindbær, Efterårsbærende | Rubus idaeus 'Autum Bliss' | 2) Urin / Kønsveje | 2:K | K | Herbsttragende Himbeere | Have 2:Blade og bær: Menstruationssmerter, svangerskabskvalme, bedre fødselsveer |
3 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa, Asien, Nordamerika | Flere | Rodskud | Nej | have 2 nyt skilt- tekst |
493 | |||||||||||||||||
Bærmispel, Ellebladet | Amelanchier alnifolia | 2) Urin / Kønsveje, 8) Arboretet | 2:L, 8:1 | L | 01 | Erlenblattmispel | Have 2: Udtræk af planten har været brugt af indianerne mod: Hyppige menstruationer, beskyttelse mod graviditet. Fremmer fødsel af moderkagen. Aboretet: Afkog af planten har været brugt som elskovs- og svangerskabsforebyggende middel- ofte kombineret med andre urter. Aboretet:Afkog af planten, ofte kombineret med andre urter, har været brugt som elskovs- og svangerskabsforebyggende middel |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 494 | |||||||||||||||||
Enebær 'Arnold' | Juniperus communis 'Arnold' | 2) Urin / Kønsveje, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 2:M, 5:G | M | G | 1 | Jeneverbes | Have 2:Bærrene er urindrivende og har også været brugt mod blærebetændelse Have 5: Bærrene er urindrivende og har også været brugt mod blærebetændelse |
3 | Uvist | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Europa, Vestasien, Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 495 | ||||||||||||||||
Ensian gul | Gentiana lutea | 1) Åndedræt / Kredsløb, 3) Fordøjelse / Ernæring, 6) Haven for de 5 sanser | 1:I, 3:I, 6:N | I | I | N | 1 | Enzian | Have 1:Immunstyrkende, feberdæmpende Have 3:Tørrede roddele er fordøjelsesfremmende specielt ved oppustethed. Udgør en væsentlig del af Angostura bitter. |
5 | Ja | Gentianaceae ( Ensianfamilien) | Sydeuropa | Flere | Deling | Nej | Ja | Nyt skilt have 1. |
496 | |||||||||||||
Eucommia | Eucommia ulmoides | 2) Urin / Kønsveje | 2:C | C | Eucommia ulmoides | Have 2:Barken: Vanddrivende. Beskytter mod abort.
|
3 | Ja | Eucommiaceae | Kina | Flere | Frø | Nej | nyt skilt og tekst |
497 | |||||||||||||||||
Fennikel | Foeniculum vulgare | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard | 1:B, 2:H, 4:A | B | H | A | Fennikel | Have 1: Aromatisk plante. et udtræk af frøene kan tages og gurgles ved dårlig hals Have 2: Udtræk fra frøene: Uregelmæssig menstruation, præmenstruelle gener (PMS), menstruationssmerter, klimakterielle gener, ammeproblemer. Have 4:”Fennikel er behagelig varm og hverken tør eller kold af natur. I rå stand skader den ikke mennesker, men giver behagelig varmen, god sved og god fordøjelse. Frø spist på fastende hjerte mindsker dårlig slim eller ondskab, dårlig ånde og giver klare øjne” |
3 | Uvist | Apiaceae ( Skærmplantefamilien) | Afrika | Flere | Frø | Nej | 498 | ||||||||||||||||
Estragon, Fransk | Artemisia dracunculus | 2) Urin / Kønsveje | 2:J | J | 1 | Französischer Estragon | Have 2: Overjordiske skud: Igangsætter forsinket menstruation. |
1 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa, Vestasien | Flere | Ikke frostsikker | Rodskud | Nej | 499 | ||||||||||||||||
Glasbær | Callicarpa americana | 2) Urin / Kønsveje | 2:E | E | Glasbeere | Have 2:Afkog af rodbarken er vanddrivende |
2 | Uvist | Verbenaceae (Jernurt-familien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 500 | ||||||||||||||||||
Lakrids, Glat - Lakridsrod | Glycyrrhiza glabra | 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 2:B | B | J | E | H | 1 | Sūßholzwurzel | Have 1: Udtræk af roden er slimløsende og har været brugt mod bronkitis og astma, hæshed, hoste og influenza. Stort indtag af lakrids øger risikoen for forhøjet blodtryk. Have 2:Roden: Betændelseshæmmende, urindrivende, prostataproblemer, brystspænding, øget produktion af cortison og adrenalin fra binyrerne. Have 3: Snapseurt. Udtræk af roden hæmmer mavesyre. Fordøjelsesfremmende. Stimulerer binyrerne (øger kortison og adrenalin) Virker mod gener i mundhule-tandkød. Kolesterolsænkende. Have 4: Udtræk af roden har betændelseshæmmende effekt. Været brugt mod luftvejs- og urinvejsinfektioner. Hæmmer bakterien Helicobacter pylori, som er årsag til mavesår. Have 5::En af de mest brugte planter mod talrige lidelser. Afkog af roden har bl.a. været brugt mod gigt og som krampeløsende middel.
|
4 | Ja | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | Europa, Vestasien | Flere | Deling | Nej | 501 | ||||||||||||||
Vejbred, Glat | Plantago major | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring | 1:A, 2:B, 3:I | A | B | I | Glatte Straßenbreite | Have 1:Bladene har været brugt til at standse hudblødninger, mod bronkitis og astma. Bladsaften lindrer myggestik. Have 2: Udtræk af bladene har været anvendt mod: Nyresten, blærebetændelse, graviditetsbetinget forstoppelse. Have 3:Både tørrede og friske blade har været brugt mod diare, øget mavesyre, irritabel tyktarm og hæmorider. |
3 | Ja | Plantaginaceae (Vejbred-familien) | Europa | Flere | Frø | Nej | 502 | ||||||||||||||||
Græskar | Cucurbita pepo | 2) Urin / Kønsveje | 2:C | C | Kürbis | Have 2:Græskarfrø har været brugt mod forstørret prostata og urinvejslidelser. Er let vanddrivende. |
3 | Ja | Cucurbitaceae (Græskarfamilien) | Mellemamerika | 1 | Frø | Nej | 504 | ||||||||||||||||||
Bynke, Grå- | Artemisia vulgaris | 2) Urin / Kønsveje, 6) Haven for de 5 sanser | 2:L, 6:K | L | K | 1 | Windhund | Have 2:Blade og rod: Fremprovokerer menstruation, igangsætter fødsel, udtømmelse af efterbyrden. Bruges som Moxa ved akupunktur. |
3 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Nordlige halvkugle | Flere | Frø | Nej | relevant i fht have 1- bladende brugt mod hoste og astma dokumenteret effekt på diverse bakterietyper Strandbed have 6; Blade og blomster brugt som krydderi på øl. Strandbedet have 6 |
505 | |||||||||||||||
Sennep, Gul | Sinapsis alba | 2) Urin / Kønsveje | 2:C | C | Gelber senf | Have 2:Olie fra frøene: Elskovsmiddel. |
3 | Ja | Brassicaceae (Korsblomstfamilien) | Middelhavslandene | 2 | Frø | Nej | 100 | Nyt skilt og ny tekst |
506 | ||||||||||||||||
Solhat, Gul | Rudbeckia fulgida | 2) Urin / Kønsveje | 2:C | C | 1 | Gelber Sonnenhut | have 2 :En af indianernes vigtigste medicinske planter. Blev specielt brugt mod stik og slangebid. Nyere forskning tyder på, at planten stimulerer immunsystemet.
|
1 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 507 | |||||||||||||||||
Gul søjletaks, Robusta | Taxus baccata `Robusta Aurea` | 2) Urin / Kønsveje | 2:J | J | Taxus baccata 'Robusta' | Have 2: Nålene indeholder taxol som bruges i moderne kemoterapi. Æggestokkræft, brystkræft.
|
4 | Uvist | Taxaceae (Taks-familien) | Nordlige halvkugle | Flere | Frø | Nej | 508 | ||||||||||||||||||
Gulfrugtet røn | Sorbus aucuparia `Lemon Drop´ | 2) Urin / Kønsveje | 2:F | F | Eberesche mit gelben Früchten | Have 2: Udtræk af bærrene har været brugt mod udflåd, nyresten og andre nyrelidelser. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | 510 | ||||||||||||||||||
Gyldenris alm. | Solidago virgaurea | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard | 1:H, 2:B, 2:H, 4:E | H | B, H | E | 1 | Normal.goldener Reis | Have 1: Trøske, kronisk næsekatar, dårlig hals, forkølelse, hoste. Have 2: De overjordiske plantedele har været brugt mod: Protastaproblemer,nyrebækkenbetændelse, blærebetændelse, nyre- blæresten, smertefuld vandladning. Have 4: Udtræk af bladene har infektionshæmmende effekt. Har været brugt mod urinvejsinfektioner og mod svamp i de ydre kvindelige kønsveje.
|
3 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa, Nordamerika | Flere | Deling | Nej | nyt skilt have 1 |
511 | ||||||||||||||
Gyvel, alm. | Cytisus scoparius | 2) Urin / Kønsveje | 2:J | J | ![]() |
Besen | Have 2:Udtræk fra friske blomsterskud: Trækker livmoderen sammen efter fødslen. Stærkt vanddrivende. Have 2: såvel blomster som frø er stærkt vanddrivende. Sammentrækker livmoderen efter fødsel og kan således minimere blodtab. |
3 | Ja | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | Strandbedet have 6. |
512 | ||||||||||||||||
Melbærris, Hede- | Arctostaphylos uva-ursi | 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser | 2:M, 4:K, 6:L | M | K | L | Heidebeerenreis | Have 2:Udtræk af bladene: Urindrivende, urinvejsinfektioner. Have 4: Udtræk af de tørrede blade har været brugt af indianerne mod urinvejsbetændelser. Indeholder hydroquinoner. Angives at være stærkt antibakteriel. |
4 | Uvist | Ericaceae (Lyngfamilien) | Nordeuropa, Nordasien, Nordamerika | Flere | Frø | Nej | Have 6 hud: tørrede blade opløst i olie har været brugt af indianerne til hududslæt og andre hudlidelser. |
515 | |||||||||||||||
Himalayafodblad | Podophyllum hexandrum | 2) Urin / Kønsveje | 2:H | H | 4 | Uvist | Berberidaceae (Berberisfamilien) | Asien , Kina | Flere | Nej | Mangler tekst. |
516 | ||||||||||||||||||||
Hjertespand, Alm. | Leonurus cardiaca | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje | 1:F, 2:H | F | H | Herzeimer | Have 1:Overjordiske skud: Brugt i mange hundrede år mod diverse hjertegener. Nyere undersøgelser viser effekt på hurtig puls og forebyggelse af blodpropper. Have 2:Overjordiske skud: Menstruationssmerter. Premenstruelle gener (PMS) |
3 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Asien | Flere | Frø, Deling | Nej | Ny tekst og skilt have 2 |
517 | ||||||||||||||||
Hjortetrøst | Eupatorium cannabium | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring | 1:I, 2:H, 3:H | I | H | H | Hirscg trösten | Have 1: Forkølelse, lungebetændelse,høfeber Have 2: Afkog af roden er urindrivende. Have3; Overjordiske skud og roden har været anvendt ved appetitløshed, fordøjelses- og leverproblemer samt galdevejslidelser. |
3 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa, Vestasien, Nordafrika | Flere | Frø | Nej | 518 | ||||||||||||||||
Hjulkrone, Alm. | Borago officinalis | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard, 7) Børnenes medicinhave | 1:H, 2:C, 4:A | H | C | A | Radkrone | Have 1: Bladene og i mindre grad blomsten indeholder slimløsende stoffer og virker mod hoste. Olie fra frøene menes at sænke kolesterol og blodtryk Have 2: Olie fra frøene: Øvre og nedre urinvejsinfektioner. Have 4:” Hvis man har fået et dårligt syn, bør man brække denne urt i småstykker og fordele urten på et stykke rødt klæde. Dette klæde skal lægges over hovedet om natten. En, der har smerter i brystet, bør drikke hjulkrone i vin og de dårlige væsker som generer vejrtrækningen forsvinder.” |
3 | Uvist | Boraginaceae (Rublad-familien) | Middelhavslandene | 1 | Frø | Nej | tekst BM mangler |
519 | |||||||||||||||
Humle 'Avernakø' | Humulus lupulus `Avernakø` | 2) Urin / Kønsveje, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 2:N, 5:C | N | C | Hopfen | Have 5 Blomster og blade var anvendt mod søvnløshed, angst, muskler Have 2:Udtræk af blomster og blade virker beroligende. Stimulerer brystmælken. Indeholder store mængder planteøstrogen og kan udløse blødningsforstyrrelser og sterilitet hos kvinder. |
5 | Uvist | Cannabaceae (Hampfamilien) | Europa, Nordlige Asien | Flere | Rodskud | Nej | Flerer tekster have 2 og 5 |
520 | ||||||||||||||||
Diktam, Hvid | Dictamnus albus | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje | 1:G, 2:L | G | L | Weißes Sprichwort | Have 1:Slimløsnende, antibakteriel, febersænkende Have 2:Udtræk af bladene: Urindrivende, urinvejsinfektioner. Have 2: Roden har været brugt til: Igangsætte menstruationen, abortfremkaldende. Anses i dag for at være giftig og bruges ikke længere. |
3 | Uvist | Rytaceae (Rude-familien) | Mellemøsten | Flere | Deling | Nej |
2 tekster have 2 nye skilte have 1+2 |
521 | ||||||||||||||||
Hvidløg | Allium Sativum | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 1:I, 2:I, 3:G, 4:E, 5:H | I | I | G | E | H | Knoblauch | Have 1: Løget sænker blodtryk og kolesterol. Hindrer sammenklumpning af blodplader og dermed dannelsen af blodpropper. Have 2:Løget bruges mod: Svampeinfektioner, antibakteriel, blærebetændelser, styrker immunforsvaret. Have 3: Kolesterolsænkende. Har været brugt mod tarminfektioner inklusive tarmparasitter. Have 4: Har været brugt i mange hundred år mod parasitter, svamp og bakterier. Ny forskning viser, at hvidløg har en antibiotisk og antiseptisk virkning. Have 5:Tidligere været brugt mod gigt og kramper
|
5 | Ja | Alliaceae (Løgfamilien) | Centralkina | 2 | Deling | Nej | 522 | ||||||||||||||
Hyld, Alm. | Sambucus nigra | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring | 1:D, 2:C, 3:C | D | C | C | Holunder | Have 1: Hoste forkølelse, influenza, feber. Have 2: Udtræk af blade, bark, blomster og bær er: Urindrivende Have 3:Bruges som snapseurt. Bærrene rige på A og C vitamin. Afkog af bladene og saft fra bærrene er mildt afførende. Muligvis virksom mod diabetes 2. |
3 | Uvist | Adoxaceae (Hyldefamilien) | Europa, Nordafrika, Asien | Flere | Frø | Nej | nyt skilt |
523 | |||||||||||||||
Hør | Linum usitatissimum | 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard | 2:B, 3:J, 4:A | B | J | A | Linum usitatissimum | Have 2:Frø og frøolie: Forstoppelse hos gravide. Have 3: Frøene suger vand i fordøjelses- kanalen og danner en geleagtig masse, der fremmer afføringen. Have 4:” Dette frø er varmt og ikke god at spise. Den, der smerter i siden, bør koge hørfrø i vand og dyppe et hørklæde i vandet. Så skal man komme klædet, uden frø på den ømme side. Smerten vil fortage sig. ” På samme måde afhjælpes brandsår. |
3 | Uvist | Linaceae (Hør-familien) | Middelhavsregionen, Vestasien | 2 | Frø | Nej | 0 | nyt skilt- tekst have 2 |
524 | ||||||||||||||
Ginseng, Indisk / Blærebæger | Withania somnifera | 2) Urin / Kønsveje, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 2:C, 5:H | C | H | Indischer Ginseng | Have 2:Udtræk fra blade og rødder: Ufrugtbarhed, impotens, nedsat lyst. Have 5::Afkog af rod eller pulveriserede blade meget brugt i indisk medicin. Er styrkende og beroligende. Ny forskning har bekræftet |
4 | Ja | Solanaceae (Natskyggefamilien) | Indien, Middelhavsområdet | 1 | Ikke frostsikker | Frø | Nej | 6 | 525 | |||||||||||||||
Ingefær | Zingiber officinalis | 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard | 2:K, 4:G | K | G | Ingwer | Have 2:Rodstokken: Elskovsmiddel, graviditetskvalme. Have 4:Jordstænglen meget brugt i kinesisk og indisk plantemedicin. Er betændelseshæmmende og antiseptisk. |
4 | Ja | Zingiberaceae (Ingefær-familien) | Østasien | Flere | Skal ind | Deling | Nej | I have 4 er det ikke lykkedes at få den til at overvintret. Ingefær lagt til spiring jan/ feb, plantet ud når fare for nattefrost overstået have 2: nyt skilt og tekst |
526 | |||||||||||||||
Kattehale | Lythrum salicaria | 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard | 2:I, 4:G | I | G | 1 | Rohrkolbenpflanzen | Have 2: Overjordiske dele har antibakteriel effekt og er urindrivende. Har været brugt mod uregelmæssige menstruationer, udflåd og kløe. Have 4: Hele planten har i frisk eller tørret tilstand været brugt mod dysenteri. Ny forskning viser, at kattehale har antibiotisk effekt specielt mod tyfus. |
3 | Ja | Lythraceae (Kattehale- familien) | Europa, Nordafrika, Vest Asien, Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 527 | ||||||||||||||||
Schisandra, Kinesisk | Schisandra chinensis | 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring | 2:E, 2:F, 2:G, 2:H, 3:D | E, F, G, H | D | Schisandra chinensis | Have 1:Bærrene har i kinesisk medicin været brugt mod luftvejsinfektioner og hoste. Have 2:Udtræk af den modne frugt bruges mod: Klimakterielle gener, hyppig vandladning, udflåd, nedsat libido. Have 3:Ny forskning tyder på, at bærrene har en leverbeskyttende effekt. Været brugt mod diarre. Menes at virke styrkende på hele kroppen. |
5 | Ja | Schisandraceae | Kina, Korea, Japan | Flere | Frø | Nej | Ja | er ikke i have 1 - udgået ?ifgl Niels har de vist aldrig haft den - har været brugt mod diverse åndedrætslidelser |
528 | |||||||||||||||
Kornel, Korea | Cornus chinensis | 2) Urin / Kønsveje | 2:J | J | 1 | Korea-Hartriegel | Have 2:Bærrene har været brugt i mindst 2000 år i kinesisk medicin mod kraftig menstruationsblødning. |
3 | Uvist | Cornaceae (Kornelfamilien) | Østasien | Flere | Frø | Nej | 529 | |||||||||||||||||
Persille, Krus | Petroselinum crispum var. Crispum | 2) Urin / Kønsveje, 6) Haven for de 5 sanser | 2:C, 6:O | C | O | Petersilie | Have 2:Alle dele er blevet brugt til: Urinvejsgener, prostatagener, igangsætte menstruation, præmenstruelle gener (PMS). |
4 | Uvist | Apiaceae ( Skærmplantefamilien) | Europa | 2 | Frø | Nej | 100 | 530 | ||||||||||||||||
Krybende sar | Satureja spicigera | 2) Urin / Kønsveje | 2:F | F | 1 | Schleichende Wunde | Have 2:Udtræk af hele planten har været brugt mod menstruationsforstyrrelser |
2 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Vestasien, Iran, Kaukasus | 2 | Frø | Nej | 533 | |||||||||||||||||
Kryptomeria 'Lobbii' | Cryptomeria japonica 'Lobbii' | 2) Urin / Kønsveje | 2:L | L | Kryptomerie | Have 2:Udtræk af planten har været brugt ved behandling af gonore. |
1 | Uvist | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Japan | Flere | Frø | Nej | 534 | ||||||||||||||||||
Kvalkved, Alm. | Viburnum opulus | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 1:A, 2:L, 5:G | A | L | G | Gewöhnliches Wachtelholz | Have 1: Udtræk af barken afslapper den glatte muskulatur og har været brugt mod astma Have 2: Udtræk af barken: Menstruationssmerter, vehæmmende. Kan være aborthæmmende. Have 3: Afkog af barken virker muskelafslappende og bruges ved kolik og forstoppelse. Have 5:Udtræk af barken afslapper både på den glatte muskulatur i luftveje og mavetarm samt kroppens tværstribede muskulatur. Lindrer gigtgener og myoser. Have5: Udtræk af barken bl.a. i te virker mod kolik, menstruationssmerter og andre smertegener. Virker også beroligende. |
3 | Uvist | Adoxaceae (Hyldefamilien) | Europa, Nordlige Asien | Flere | Frø | Nej | flere tekster Have 3? |
535 | |||||||||||||||
Kvik, Alm. - Senegræs | Elytrigia repens | 2) Urin / Kønsveje | 2:C | C | Schnelles Gras | Have 2:Jordstænglerne: Urinvejsgener, prostatagener. |
3 | Uvist | Poaceae (Græsfamilien) | Indien | Flere | Rodskud | Nej | nyt skilt- tekst |
536 | |||||||||||||||||
Kyskhedstræ | Vitex agnus castus | 2) Urin / Kønsveje, 6) Haven for de 5 sanser | 2:I, 6:E | I | E | 1 | Keuschheitsbaum | Have 2:Blade og frugter har en dokumenteret effekt på kønshormonerne via hypofysen. Præmenstruelle gener, menstruationsregulerende, polycystisk ovariesyndromPCOS, ømme bryster, fremmer eller svækker libido hos mænd afhængig af dosis. Have 6: Ved langvarig indtagelse af frøene påvirker plantens dopaminstoffer, kønshormonerne og reducerer filipens (akne) gener. |
5 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Middelhavsregionen, Vestasien | Flere | Frø | Nej | 537 | ||||||||||||||||
Natlys, Kæmpe- | Oenothera Erythrosepala | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 1:A, 2:L, 5:H | A | L | H | Riesiges Nachtlicht | Have 1: Udtræk af blade har været brugt mod kighosteog astma. Frøolie indeholder essentielkle fedtsyrer, som sænker kolesteroltal og blodtryk Have 2: Olie udvundet fra frøene anvendes ved: Præmenstruelle gener (PMS), klimakterielle gener, endometriose, prostatagener. Have 5:Udtræk af stængel, bark, blade og blomster virker beroligende og som indsovningsmiddel. Olie fra frøene bruges ved dissemineret sklerose og ægte gigt |
5 | Ja | Onagraceae (Natlys-familien) | Nordamerika | 2 | Frø | Nej | 538 | ||||||||||||||||
Leopardblomst | Belamcanda chinensis | 2) Urin / Kønsveje | 2:J | J | Leopardenblume | Have 2:Rødderne: Abortfremkaldende. |
3 | Uvist | Iridaceae ( Irisfamilien) | Kina | Flere | Deling | Nej | Nyt skilt |
539 | |||||||||||||||||
Lobelia siphilitica | Lobelia siphilitica | 2) Urin / Kønsveje | 2:E | E | 1 | Lobelie | Have 2:Overjordiske dele har været brugt af indianerne og nybyggerne til bekæmpelse af syfilis. Skulle også forebygge skilsmisser? Brugt til tobaksafvænning |
2 | Uvist | Campanulaceae | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 540 | |||||||||||||||||
Lucerne | Medicago sativa | 2) Urin / Kønsveje | 2:I | I | 1 | Lucerne | Have 2:Lucernespirer: Klimakterielle gener, præmenstruel tension (PMS), menstruationssmerter, blødningsuregelmæssigheder. |
3 | Uvist | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | Vestasien | Flere | Frø | Nej | 541 | |||||||||||||||||
Mahonie, Læder- | Mahonia bealei | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:D | D | Mahonia bealeii | Have 1:Tuberkulose, hoste, feberdæmpende
|
2 | Uvist | Berberidaceae (Berberisfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | nyt skilt |
542 | |||||||||||||||||
Jernurt, Læge- | Verbena officinalis | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 1:D, 2:K, 5:G | D | K | G | 1 | Eisenkraut | Have 1: De overjordiske dele har været brugt mod mange lidelser, bla. astma. Forskning har vist at den stimulerer det parasympatiske nervesystem. Have 2:Udtræk af overjordiske plantedele: Præmenstruel tension (PMS), menstruationssmerter, blødningsuregelmæssigheder. Stimulerer mælkesekretionen hos ammende kvinder. Have 5:Udtræk af overjordiske plantedele virker mod nervøs spænding, angst specielt efter langvarig stress. Aktiverer parasympaticus. Lindrer hovedpine. |
3 | Ja | Verbenaceae (Jernurt-familien) | Europa, Nordafrika, Asien | Flere | Frø | Nej | 543 | |||||||||||||||
Stenfrø, Læge- | Lithospermum officinale | 2) Urin / Kønsveje | 2:J | J | 1 | Arzt Steinsamen | Have 2:Alle plantedele hæmmer udskillelsen af LH og FSH fra hypofysen: Svangerskabsforebyggende middel. |
2 | Uvist | Boraginaceae (Rublad-familien) | Nordlige halvkugle | Flere | Frø | Nej | 544 | |||||||||||||||||
Læge-magnolia | Magnolia officinalis | 2) Urin / Kønsveje, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 6) Haven for de 5 sanser | 2:B, 5:C, 6:M | B | C | M | 1 | Magnolie | Have 2:Barken: Urindrivende Have 5:Vigtig plante i den kinesiske urtemedicin. Barken brugt mod stress og angst |
3 | Uvist | Magnoliaceae (Magnoliefamilen) | Kina | Flere | Vinterdækkes | Frø | Nej | Nyt skilt have 2. Have 6 Synssans : udtræk af barken har været brugt od øjensygdomm. Desuden brugt som tonic |
545 | |||||||||||||
Rabarber, Læge | Rheum officinale | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring | 1:G, 2:G, 3:B | G | G | B | Medizinischer Rhabarber | Have 1: Roden: Næseblødning, sår i munden og på tungen. En af de mest brugte planter i traditionel kinesisk medicin. Have 2: Tørret rod: Udebleven menstruation. Meget brugt i traditionel kinesisk medicin. Have 3:Afkog af roden har været brugt mod fordøjelsesbesvær, tandpine og mundbetændelse. P.g.a. det store indhold af oxalsyre været brugt til polering af messingtøj. |
3 | Uvist | Polygonaceae ( Pileurtfamilien) | Kina | Flere | Deling | Nej | 546 | ||||||||||||||||
Salvie, Læge- | Salvia officinalis | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser, 7) Børnenes medicinhave | 1:N, 2:L, 3:B, 3:J, 4:A, 6:H | N | L | B, J | A | H | 1 | Medizinischer Salbei | Have 1:Bladene har været brugt mod sår i munden, tandpine samt halsbetændelse. Olieudtræk fra bladene menes at løsne sekret i luftvejene. Have 2: Udtræk fra bladene: Uregelmæssige menstruationer, klimakterielle gener, hæmmer amningen, udflåd. Have 3: Udtræk af bladene er fordøjelses-fremmende. Virker både mod diare og forstoppelse. Sænker formentlig blodsukker ved type 2 diabetes. Have 4: ” Denne plante gror af solens hede og er varm og tør. God mod for mange safter i kroppen, hjælper mod dårlig appetit, mod dårlig ånde samt besvær med at holde på vandet.” BM :Giver smag til pølser og har smukke blå blomster.
|
5 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Europa | Flere | Deling | Nej | 547 | |||||||||||||
Baldrian, Læge- | Valeriana officinalis | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 1:F, 2:J, 5:B | F | J | 5b | Baldrian | Have 1:Rod og jordstængel har tidligere været brugt mod "al dårligdom", således også lidelser i luftvejene Have 2:Rod og jordstængel: Præmenstruelle gener (PMS), underlivssmerter, muskelafslappende. Have 5::Udtræk af rod og jordstængel virker beroligende, muskelafslappende, angstdæmpende og fremmer søvnen.
|
5 | Ja | Caprifoliaceae (Gedebladfamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | 2 tekster have 5 |
548 | |||||||||||||||
Stokrose, Læge- | Althea officinalis | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser | 1:F, 2:C, 4:D, 4:I, 6:N | F | C | D, I | N | Johanniskraut | Have 1: Udtræk af bladene har været brugt mod tør hoste, astma, bronkitis og lungebetændelse. Have 2: Bladene har betændelseshæmmende effekt og har været brugt mod blærebetændelse. Rødderne har været brugt mod bylder Have 4: Alle dele af planten har været brugt mod diverse betændelsestilstande. Varm te af bladene har været brugt mod blærebetændelse. Ny forskning har vist effekt på gram-positive bakterier |
5 | Ja | Malvaceae (katostfamilien) | Europa, Nordafrika, Vestasien | Flere | Frø | Nej | 0 | Ja | nyt skilt have 2 |
549 | ||||||||||||
Løvefod | Alchemilla vulgaris | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje | 1:O, 2:H | O | H | Löwenfus | Have 1: Aromatisk plante Have 2:De overjordiske dele og roden har været brugt mod: Blødningsuregelmæssigheder, endometriose, muskelknuder i livmoderen, udflåd. Fremmer graviditet. Modvirker abort. |
3 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Danmark | Flere | Deling | Nej | Nyt skilt Have 1 |
550 | ||||||||||||||||
Løvstikke | Levisticum officinalis | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard, 7) Børnenes medicinhave | 1:D, 2:F, 4:A | D | F | A | Blattstab | Have 1: Mundsår, forkølelse, hoste, influenza. Have 2: Overjordiske dele: Meget brugt i folkemedicinen. Mente at løvstikke tilsat badevandet øgede kønsdriften. Have 4: ”Løvstikke er jævnt varm. Mod kirtler i halsen tjener den ved varmt omslag. En drik kogt i gammel vin med fennikel og salvie hjælper mod hoste, kold, når hosten er svag, varm når den er heftig. ” BM : Smager godt i suppe, men myg kan ikke lide lugten af den.
|
3 | Uvist | Apiaceae (Skærmplantefamilie) | Asien | Flere | Frø | Nej | Nyt skilt Have 1. |
551 | |||||||||||||||
Majs | Zea mays | 2) Urin / Kønsveje | 2:C | C | Mais | Have 2:Griflerne (=majssilke) har været meget brugt mod: Næsten alle urinvejslidelser, prostatagener. Meget kaliumholdig. Graviditetsødemer. |
3 | Uvist | Poaceae (Græsfamilien) | Amerika | 1 | Frø | Nej | 100 | 552 | |||||||||||||||||
Matrem | Tanacetum parthenium | 2) Urin / Kønsveje, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 2:H, 5:D | H | D | Tanacetum parthenium | Have 2: Friske blade: Fremkalder menstruation. Udstøder efterbyrden. Have 5:Overjordiske skud er smertestillende. Forskning har vist effekt på migræne. Gives mod ægte gigt. |
5 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa, Nordasien, Australien og Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 553 | |||||||||||||||||
Mjødurt, Alm. | Filipendula ulmaria | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 1:J, 2:K, 3:I, 5:C, 5:E | J | K | I | C, E | Metkraut | Have 1:Planten indeholder salicylsyre. Udtræk af blade og blomster bruges ved hoste, bronchitis, forkølelse og feber.. Have 2: Udtræk af blomsten indeholder salicylater: Svangerskabs-opstød, menstruationssmerter, urindrivende. Diverse urinvejslidelser. Have 3:Udtræk af blomster og blade neutraliserer for meget mavesyre. Virker på irritabel tyktarm samt diare specielt hos børn. Have 5: Blomsten indeholder salicylsyre som virker lindrende på diverse gigtlidelser. Have 5: Blomsten indeholder salicylsyre, som er smertestillende. Kan bruges mod underlivssmerter |
3 | Ja | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa | Flere | Deling | Nej | 554 | |||||||||||||||
Mosrose | Rosa centifolia `Henri Martin` | 2) Urin / Kønsveje | 2:E | E | 1 | Rosa centifolia 'Henri Martin' | Have 2:Udtræk af blomsten (rosenolie): Afrodisiakum. Bruges i parfumeindustrien. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | 555 | |||||||||||||||||
Kobjælde, Opret | Pulsatilla vulgaris | 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser | 2:J, 4:J, 6:D | J | J | D | Pulsatilla vulgaris | Have 2: Overjordiske dele: Underlivssmerter, menstruationsproblemer. Betændelse i testikler og bitestikler. Skal tørres inden brug da den ellers er giftig. Have 4:Tørrede overjordiske plantedele har været brugt mod lungeinfektioner bl.a. kighoste. Desuden brugt ved blodforgiftning og diverse hudlidelser. Den friske plante anses for at være giftig. |
2 | Uvist | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) | Europa, Vestasien | Flere | Deling | Nej | Have 6: øjne + følelse: har været brugt mod nethinde lidelser, grå stær og grøn stær. Alkohol udtræk af tørrede overnordiske dele har været brugt mod bakterielle hudinfektioner planten har bløde frøstande |
557 | |||||||||||||||
Passionsblomst | Passiflora incarnata | 2) Urin / Kønsveje | 2:H, 2:J | H, J | 1 | Passionsblume | Have 2:Udtræk fra overjordiske plantedele: Beroligende, nervøse lidelser, søvnløshed, menstruationssmerter, klimakterielle gener Have 5:De overjordiske plantedele inkl. de friske blomster har en dokumenteret effekt mod søvnløshed. Er beroligende og smertelindrende. |
3 | Ja | Passifloraceae (Passionsblomst- familien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | Ja | Udgået have 5 |
558 | |||||||||||||||
Pigæble | Datura stramonium | 2) Urin / Kønsveje, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 2:E, 5:C | E | C | 1 | Mädchenapfel | Have 1: Blade og frø har været brugt mod astma, bronchitis og kighoste. Er meget giftig.
Have 2: I lav dosering har planten været brugt mod diverse urinvejslidelser. Fremkalder i større doser hallucinationer. Brugt af oraklet i Delfi. Pigæble anses i dag for at være dødelig giftig.
Have 5:Blade, blomster og frø indeholder bl.a. atropin og skopolamin. Giver i større doser hallucinationer. I små doser brugt mod Parkinson og som muskelafslappende middel. Bør ikke bruges i dag. |
4 | Uvist | Solanaceae (Natskyggefamilien) | Nordamerika | 1 | Frø | Nej | Er i have !?- relevant |
560 | |||||||||||||||
Pileurt | Sagittaria persicaria | 2) Urin / Kønsveje | 2:B | B | Weidenröschen | Have 2:Afkog af bladene er vanddrivende |
2 | Ja | Polygonaceae (Syrefamilien) | Nordlige halvkugle | Flere | Deling | Nej | 561 | ||||||||||||||||||
Pilblad alm. | Sagittaria sagittifolia | 2) Urin / Kønsveje | 2:I | I | Gewöhnliches Weidenblatt | Have 2:Bladene indeholder C-vitamin og har været brugt mod skørbug. Er vanddrivende. |
1 | Uvist | Alismatales (Skeblad-familien) | Europa, Vestasien, Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 562 | ||||||||||||||||||
Fodblad, Prærie | Podophyllum peltatum | 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard | 2:H, 4:J | H | J | Präriefußblatt | Have 2: Udtræk af roden: Virker mod virus, kønsvorter (kondylomer), kemoterapeutisk effekt. Have 4: En af de mest brugte planter i traditionel kinesisk medicin. Udtræk af roden har været brugt som antiseptisk middel. |
4 | Uvist | Berberidaceae (Berberisfamilien) | Amerika | Flere | Deling | Nej | 563 | |||||||||||||||||
Solhat, Purpur- | Echinacea angustifolia | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard | 1:A, 2:C, 4:H | A | C | H | Lila Sonnenhut | Have 1: Overjordiske plantedele: styrker immunforsvaret. Forkølelse, bronchitis, influenza, hoste Have 2:Såvel blomsterne som roden har været benyttet ved: Blærebetændelse, underlivsbetændelse, svampeinfektion. Have 4: Både roden og den overjordiske del af planten menes at stimulere immunsystemet. Angives også at have antibakteriel effekt. Sælges i dag i stor stil som naturmedicin |
5 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Amerika | Flere | Frø | Nej | 564 | ||||||||||||||||
Purpurøje | Catharanthus roseus | 2) Urin / Kønsveje | 2:J | J | Lila Auge | Have 2:Af blomsten udvindes vinblastin, som er et vigtigt kemoterapeutikum. |
4 | Ja | Apocynaceae (Singrøn-familien) | Madagaskar | 1 | Frø | Nej | 565 | ||||||||||||||||||
Geranium, Rosen-/Ørepineplante | Pelargonium graveolens | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:P | P | Rosengeranie | Have 1: Duftplante. Alle dele af planten har været brugt mod mange forskellige sygdomme både ind- og udvortes. tekst 2:Kronbladene har antibakteriel effekt og har været brugt mod halsbetændelse, bronkitis og diarre. Blomsten bruges i aromaterapi. Tekst 3: Udtræk af hele planten har været brugt mod menstruationsproblemer, kvalme, halsbetændelse og diverse hudgener.
|
3 | Uvist | Geraniaceae (Storkenæbfamilien) | Sydafrika | Flere | Skal ind | Deling | Nej | 3 tekster have 1 |
567 | ||||||||||||||||
Rosenrod, alm. | Rhodiola rosea | 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 2:F, 4:B, 5:C | F | B | C | Rosenwurzel | Have 2:Udtræk fra jordstænglen: Elskovsmiddel. Have 4: Såvel roden som blomsterne angives at styrke immunsystemet. Har været brugt mod tuberkulose. Have 5:Udtræk af rod og blomster har været brugt i flere tusind år som 'antistress plante' Forlænger virkningen af serotonin og dopamin.
|
3 | Ja | Crassulaceae ( Stenurtfamilien) | Arktiske egne af Europa, Kina, Amerika | Flere | Frø | Nej | Der er han og hunplanter Såtid sept- nov |
568 | |||||||||||||||
Rosmarin | Rosmarinus officinalis | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 7) Børnenes medicinhave | 1:M, 2:C, 3:F, 5:C, 5:D | M | C | F | C, D | Rosmarin | Have1:Bihulebetændelse, hoste, astma Have 2: Udtræk af bladene: Urindrivende, betændelseshæmmende, menstruationssmerter. Have 3: Bladene indeholder 1-2% æterisk olie bl.a. rosmaricin, som øger blodtrykket og giver mere appetit. Bladene stimulerer lever og galdeblære. Have 5:Overjordiske plantedele har været brugt mod depression, nervøsitet, træthed og hovedpine. Have 5: Udtræk af bladene har været brugt mod epilepsi og svimmelhed. Ny forskning har vist at rosmarin er let smertestillende. BM: Bladene dufter hele året. Er god mod hovedpine og bakterier. Står i flere haver. |
3 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Europa, Vestasien, Nordafrika | Flere | Frø | Nej | nyt skilt have 1 have 3 mangler tekst og skilt(?) |
569 | ||||||||||||||
Rude, alm. | Ruta graveolens | 2) Urin / Kønsveje, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 2:J, 5:F | J | F | 1 | Ruta graveolens | Have 2: Overjordiske skud har været anvendt til: Svangerskabsforebyggelse, abort, nedsætte sexuallysten hos munke og nonner. Er allergifremkaldende og bør ikke berøres Have 5;Overjordiske skud har været anvendt mod hysteri, epilepsi og svimmelhed. Bør ikke berøres da den kan udløse hudallergi. |
3 | Uvist | Rutaceae | Middelhavslandene | Flere | Deling | Nej | anvendes i dag af herbalister mod overanstrengte øjen. brug handsker, kontakt kan fremkalde voldsom eksem |
570 | |||||||||||||||
Rumpetorn | Tribulus terrestris | 2) Urin / Kønsveje | 2:F | F | 1 | Kaulquappe | Have 2:Afkog af bærrene skulle øge libido og bedre impotens. Stimulerer i dyreforsøg hjernens androgen-receptorer |
3 | Uvist | Zygophyllaceae (Storkenæb.-familien) | Europa, Østasien | Flere | Frø | Nej | 571 | |||||||||||||||||
Russisk rod | Eleutherococcus senticosus | 2) Urin / Kønsveje, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 2:F, 5:B | F | B | 1 | Sibirian Ginseng | Have 2:Roden bruges mod klimakterie problemer, fysisk og psykisk stress. Have 5:Udtræk af roden modvirker fysisk og psykisk stress. Dette bekræftet i nyere under-søgelser. |
5 | Ja | Araliaceae ( vedbendfamilien) | Kina, Japan, Østasien | Flere | Skal ind | Frø | Nej | 572 | |||||||||||||||
Elm, Rød | Ulmus rubra | 2) Urin / Kønsveje | 2:K | K | Rote Ulme | Have 2:Udtræk af inderbarken: Abortfremkaldende, kronisk blærebetændelse, nyresten. |
5 | Uvist | Ulmaceae (Elmefamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 573 | ||||||||||||||||||
Rødkløver | Trifolium pratense | 2) Urin / Kønsveje | 2:C | C | 1 | Rotklee | Have 2:Udtræk af blomsten: Klimakterielle gener, forstørret prostata. |
3 | Ja | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | gror i det meste af verden | Flere | Frø | Nej | Stammer oprindeligt fra Tyrkiet. Meget alm udbredt i Danmark |
574 | ||||||||||||||||
Røllike, alm. | Achillea millefolium | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser | 2:B, 3:A, 4:E, 6:F | B | A | E | F | Gemeine Schafgarbe | Have 1: Overjordiske skud har været brugt mod feber, forkølelse, hoste, influenza, forhøjet blodtryk og åreknuder. Have 2:Overjordiske skud har været brugt til: Vanddrivende, menstruationsregulerende Have 3: Snapseurt. Udtræk af overjordiske plantedele har været brugt ved diverse fordøjelses problemer. Have 4: Hele planten har været brugt mod forskellige sygdomme bl.a. forkølelse, influenza, sår og diverse parasitter. |
4 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa, Vestasien | Flere | Frø | Nej | have 6 hud: blade har i både frisk og tørret tilstand været brugt ved hudsår og hudblødninger |
575 | ||||||||||||||
Sevenbom | Juniperus sabina | 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard | 2:J, 4:G | J | G | 1 | Sieben Boom | Have 2: Et kraftigt men ofte dødeligt abortmiddel. Et gammelt dansk ordsprog siger ”Sevenbom har gjort mangen hore from” Have 4:Udtræk af de friske skud har været brugt mod små bylder, vorter og diverse parasitter.
|
2 | Uvist | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Nordeuropa, Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 577 | ||||||||||||||||
Seljepil | Salix caprea | 8) Arboretet | Weide | Have 2:Barken indeholder salicin som er et forstadium til salicylsyre: Menstruationssmerter, udflåd. |
2 | Uvist | Salicaceae (Pilefamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | Flyttet fra have 2 til aboretet efter aftale med Jann |
578 | |||||||||||||||||||
Pæon, Silke- | Paeonia lactiflora | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard | 1:F, 2:K, 4:H | F | K | H | 1 | Seidenpfingsrose | Have 1: Roden har været brugt i over 1500 år i kinesisk medicin. Er antiseptisk og antibakteriel. Har været brugt mod forhøjet blodtryk. Have 2: Afkog af roden: Menstruationssmerter, menstruationsblødninger, klimakterielle gener. Have 4:Roden anses for at være antibakteriel, betændelseshæmmende og febersænkende. I over 1500 år været brugt i kinesisk medicin.
|
3 | Uvist | Paeoniaceae (Pæonfamilien) | Østasien, Sibirien, Mongoliet | Flere | Deling | Nej | hvis den plantes for dybt blomstrer den ikke |
579 | ||||||||||||||
Skarntyde | Conium maculatum | 2) Urin / Kønsveje | 2:F | F | 1 | Skarntyde | Have 2:Skarntyde blev brugt til at gøre munke og nonner kyske. Planten blev også brugt mod smerter og til bedøvelse. MEGET GIFTIG. Sokrates blev dømt til at begå selvmord med skarntydesaft.
|
2 | Uvist | Apiaceae (Skærmplantefamilie) | Middelhavsregionen, Vestasien | Flere | Frø | Nej | 580 | |||||||||||||||||
Jordbær, Skov- | Fragaria vesca | 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard | 2:K, 2:L, 4:H | K, L | H | 1 | Wilde Erdbeeren | Have 2: Bærrene og afkog af bladene er urindrivende Have 4:Udtræk af bladene har været brugt mod dysenteri.
|
1 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Nordamerika | Flere | Rodskud | Nej | Skovbedet have 6 |
581 | |||||||||||||||
Skærm-sølvblad | Elaeagnus umbellata | 2) Urin / Kønsveje | 2:L | L | 1 | Elaeagnus umbellata | Have 2: Nyere forskning har vist at bærrene indeholder store mængder af stoffet Lycopene, som menes at forebygge prostata cancer og muligvis også andre cancerformer. |
2 | Uvist | Elaeagnaceae (Sølvblad-familien) | Asien | Flere | Frø | Nej | 582 | |||||||||||||||||
Lind, Småbladet | Tilia cordata | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 6) Haven for de 5 sanser, 8) Arboretet | 1:D, 2:K, 5:F, 6:C, 8:45 | D | K | F | C og E | 45 | Kleinblättrige Linde | Have 1: Blomsterne lindrer forkølelse og influenza. Har været brugt mod forhøjet blodtryk og hjertebanken. Have 2: Blomsterstandene: Menstruationssmerter, præmenstruelle gener (PMS). Have 5:Udtræk af blomsterne er beroligende og virker mod ”mavekneb”. Have 6: Trækul lavet af småbladet lind har været brugt mod brandsår. Aboretet: Udtræk fra blomsterne virker mod spasmer. Er slimløsende, blodtrykssænkende, afførende og beroligende |
3 | Ja | Malvaceae (katostfamilien) | Europa, Vestasien | Flere | Frø | Nej | nyt skilt have 2 have 6 hud: trækul lavet af småbladet lind har været brugt mod brændsår |
583 | |||||||||||||
Soja | Glycine max | 2) Urin / Kønsveje | 2:L | L | 1 | Sojabohnen | Have 2:Sojabønnen indeholder østrogenlignende stoffer: Klimakterielle gener. Uvist om soja øger eller formindsker risikoen for brystkræft. |
2 | Uvist | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | Østasien | 1 | Frø | Nej | 584 | |||||||||||||||||
Sort pebermynte | Mentha x pipirata vulgaris | 2) Urin / Kønsveje | 2:G | G | 1 | Schwarze Pfefferminze | Have 2:Udtræk fra overjordiske plantedele: Graviditetskvalme. |
5 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Flere | Frø | Nej | 585 | ||||||||||||||||||
Springknap, alm. | Parietaria officinalis | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje | 2:B | B | Allgemein Sprungtaste | Have 1:Tandpine, lungelidelser, hoste, betændelsesdæmpende Have 2:Overjordiske skud har i ca. 2000 år været brugt til: Urinvejsinfektioner, vanddrivende. |
3 | Uvist | Urticaceae (Nælde-familien) | Nordlige halvkugle | 1 | Frø | Nej | Ja | udgået have 1 |
586 | ||||||||||||||||
Storbladet surbær | Aronia prunifoia ´Viking` | 2) Urin / Kønsveje | 2:L | L | Aronia | Have 2: Bærrene har været brugt mod diverse urinvejslidelser. |
1 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Østlige Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 587 | ||||||||||||||||||
Tranebær, Storfrugtet | Vaccinium macrocarpon | 2) Urin / Kønsveje | 2:M | M | großfruchtige Cranberry | Have 2:Bærrene har dokumenteret effekt på: Forebyggelse af blærebetændelser, svampeinfektioner. Er rig på vitaminer og mineraler.
|
1 | Ja | Ericaceae (Lyngfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 588 | ||||||||||||||||||
Strandnellike | Dianthus superbus | 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard | 2:B, 4:B | B | B | Strandnelken | Have 2 :Hele planten har været brugt specielt i kinesisk medicin (kaldes her Qu Mai): Vanddrivende, blærebetændelse, svangerskabsbeskyttende, abortfremkaldende. Have 4:Hele planten har været brugt i kinesisk medicin i over 2000 år. Angives at være feberdæmpende og antibakteriel. Brugt mod blærebetændelse og hudinfektioner.
|
3 | Uvist | Caryophyllacea (Nillekefamilien) | Europa, Nordlige Asien | Flere | Frø | Nej | 589 | |||||||||||||||||
Søjleenebær 'Blue arrow' | Juniperus virginiana `Blue arrow'` | 2) Urin / Kønsveje | 2:C, 2:D | C, D | Säulenwacholder | Have 2: Bærrene: Urindrivende, urinvejsinfektioner, nyresten, udflåd, uregelmæssig menstruation. |
2 | Uvist | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 592 | ||||||||||||||||||
Søjleformet Ene 'Suecica' | Juniperus communis `Suecica` | 2) Urin / Kønsveje | 2:M | M | Säulenwacholder | Have 2:Bærrene: Urindrivende Blærebetændelse Have 1:Frugten og udtræk af olie fra frugten har været brugt mod bronkitis, astma, influenza og forhøjet blodtryk. Angives at være antiseptisk.
|
3 | Uvist | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Europa, Vestasien, Nordamerika | Flere | Frø | Nej | Ja | udgået have 1 |
593 | ||||||||||||||||
Søjletaks, David | Taxus baccata `David` | 2) Urin / Kønsveje | 2:J | J | Taxus baccata `David’ | Have 2:Nålene indeholder taxol som bruges i moderne kemoterapi. Æggestokkræft, brystkræft. |
4 | Uvist | Taxaceae (Taks-familien) | Nordlige halvkugle | Flere | Frø | Nej | 595 | ||||||||||||||||||
Sølvlys (Amerikansk), alm. | Cimicifuga racemosa | 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard | 2:J, 4:B | J | B | Cimicifuga racemosa | Have 2: Roden indeholder en del medicinsk aktive stoffer hvis effekter endnu er uafklaret: Hede-svedture i overgangsalderen, osteoporose, menstruationsregulerende. Have 4: udtrækken af roden har betændelseshæmmende effekt. Planten dog mest brugt mod diverse kvindelidelser, specielt overgangsalderen. |
4 | Uvist | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 596 | |||||||||||||||||
Tranekærrosen | Rosa Tranekaer | 2) Urin / Kønsveje | 2:N | N | Der står et stort skilt med rosens historie |
0 | Nej | Rosaceae (Rosenfamilien) | Danmark | Flere | Deling | Nej | mangler tekst |
597 | ||||||||||||||||||
Troldhassel 'Contorta' | Corylus avellana 'Contorta' | 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser | 2:J, 3:F, 4:G, 6:N | J | F | G | N | Hamamelis | Have 1: Udtræk af overjordiske plantedele har været brugt mod åreknuder. Have 2: Blade og bark: Kraftige menstruationer, graviditetskvalme. Have 3: Udtræk af barken har været brugt mod diare, hæmorider og kvalme. Have 4:Udtræk af planten har været brugt mod børneorm og øjenbetændelse. Have 6: Blade og bark har en sammentrækkende effekt og har været brugt til fremme af sårheling samt mod herpes.
|
0 | Nej | Hamamelidaceae (Troldnød-familien) | Europa, Vestasien | Flere | Frø | Nej | rodægte have 6 hud: blade og bark har en sammentrækkende effekt og har været brugt til fremme af sårheling samt mod herpes. |
598 | ||||||||||||||
Trådformet pileurt | Polygonum persicaria filiformis | 2) Urin / Kønsveje | 2:B | B | 1 | Weidenröschen | Have 2:Afkog af bladene er vanddrivende |
2 | Uvist | Polygonaceae (Syrefamilien) | Nordlige halvkugle | Flere | Rodskud | Nej | 599 | |||||||||||||||||
Tulipan Hybrid | Tulipa `Apeldoorn´ | 2) Urin / Kønsveje | 2:A | A | 1 | Tulpe | Have 2:Prydplante uden medicinsk virkning. |
0 | Nej | Liliaceae (Lilje-familien) | Sortehavet, Kaukasus | Flere | Deling | Nej | Plantet for et syns skyld. |
600 | ||||||||||||||||
Tyttebær “Korelle” | Vaccinium vitis-idaea`Koralle' | 2) Urin / Kønsveje, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 2:M, 5:G | M | G | Preiselbeeren | Have 2:Udtræk af bladene er antiseptisk og vanddrivende. Har tidligere været brugt mod gonore Have 5: Udtræk af bladene har været brugt mod gigt og ledbetændelse. Indeholder salicylsyre. P.g.a. stort C-vitaminindhold forebygger bærrene skørbug. har antiseptis |
2 | Ja | Ericaceae (Lyngfamilien) | Europa | Flere | Rodskud | Nej | 601 | |||||||||||||||||
Tyttebær “Vacmi” | Vaccinium vitis-ideaea `Vacmi' | 2) Urin / Kønsveje, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 2:M, 5:G | M | G | Preiselbeeren. | Have 2:Udtræk af bladene er antiseptisk og vanddrivende. Har tidligere været brugt mod gonore. Have 5:Udtræk af bladene har været brugt mod gigt og ledbetændelse. Indeholder salicylsyre. P.g.a. stort C-vitaminindhold forebygger bærrene skørbug. |
2 | Ja | Ericaceae (Lyngfamilien) | Europa | Flere | Rodskud | Nej | 602 | |||||||||||||||||
Taks, Vestamerikansk | Taxus brevifolia | 2) Urin / Kønsveje | 2:I | I | Amerikanische taks | Have 2:Taxol udvindes fra barken og bruges i dag mod: Brystkræft, æggestokkræft, abortfremkaldelse. Træet er i dag udrydningstruet.
|
4 | Uvist | Taxaceae (Taks-familien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 604 | ||||||||||||||||||
Vild gulerod | Daucus carota | 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring | 2:G | G | 1 | Wilde Karotte | Have 2:Frø, rod og blade er vanddrivende og har også været brugt mod blærebetændelse og nyresten. Kan fremprovokere menstruation. Frøene bør ikke indtages af gravide da de kan fremkalde abort. |
3 | Uvist | Apiaceae (Skærmplantefamilie) | Europa, Nordafrika, Asien | 2 | Frø | Nej | Ja | Har de den eller skal den anskaffes til .have 3 |
605 | |||||||||||||||
Vild selleri | Apium graveolens | 2) Urin / Kønsveje, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 2:H, 5:C | H | C | 1 | Wilder sellerie | Have 2: Stængel og frø: Vanddrivende. Nyresten pga. urinsyre. Antiseptisk på urinveje. Have 5:Æteriske olier fra frøene har vist sig at have en beroligende og krampeløsende effekt. |
3 | Ja | Apiaceae (Skærmplantefamilie) | Europa | 2 | Frø | Nej | 606 | ||||||||||||||||
Vin Galanth | Vitis vinifera `Galanth' | 2) Urin / Kønsveje | 2:N | N | 1 | Vitis grundstamme 125AA hvid spisedrue |
2 | Vitaceae (Vinfamilien) | Flere | Frø | Nej | 608 | ||||||||||||||||||||
Vin Garanth | Vitis vinifera `Garanth´ | 2) Urin / Kønsveje | 2:N | N | 1 | Weintraube: Garanth | Have 2: Vitis grundstamme 125AA rød spisedrue |
2 | Uvist | Vitaceae (Vinfamilien) | Asien | Flere | Stiklinger, Frø | 609 | ||||||||||||||||||
Sar, Vinter- | Satureja montana | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring, 7) Børnenes medicinhave | 1:N, 2:F, 3:B | N | F | B | 1 | Winternarbe | Have 1: Aromatisk plante Have 2: Blomstrende skud indeholder æteriske olier. Mest brugt som krydderurt. Tidligere været brugt en del medicinsk. Beskrives som varmende og tørrende. Have 3:Blomstrende skud indeholder æteriske olier. Mest brugt som krydderurt. Virker mod diare. Ny forskning viser gavnlig effekt på type 2 diabetes. BM: Planten dufter dejligt, og den er god for maven.
|
3 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Middelhavslandene | Flere | Frø | Nej | Ny tekst have 1. |
611 | ||||||||||||||
Ægte laurbær | Laurus nobilis | 2) Urin / Kønsveje | 2:C | C | 1 | Wahrer Lorbeer | Have 2: Bladene: Fremprovokerer menstruation. Abortfremkaldende, vanddrivende. |
3 | Uvist | Lauraceae (Laurbær- familien) | Middelhavslandene | Flere | Frø | Nej | 612 | |||||||||||||||||
Østasiatisk sølvlys | Cemicifuga dahurica | 2) Urin / Kønsveje | 2:B | B | B | allgemein silbernes Licht | Have 2: Tørret rod: vanddrivende, blærebetændelse Have 2:Roden indeholder en del medicinsk aktive stoffer hvis effekter endnu er uafklaret: Hede-svedture i overgangsalderen, osteoporose, menstruationsregulerende. |
3 | Ja | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) | Østasien | Flere | Deling | Nej | Relevant i fht have 1- kan nr 2 tekst bruges er blevet brugt mod hoste, forkølelse Nyt skilt have 2 |
613 | ||||||||||||||||
Epaulettetræ | Pterostyrax hispida/ halesia hispida | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:O | O | Flügelstorax |
|
0 | Uvist | Asien , Kina | Flere | Frø | Nej | Nyt skilt have 1. |
1131 | ||||||||||||||||||
Feberbusk (hun-plante) | Lindera benzoin | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:O | O | Fieberbusch | Have 1Barken har især været brugt mod forkølelse og hoste. Barken skal høstes frisk, men kan også bruges tørret. tekst 2:Bladene har været brugt som te eller i naturmedicin. Bladene dufter appelsinagtigt, når man knuser dem.
|
3 | Uvist | Lauraceae (Laurbær- familien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 2 tekster have 1 |
1132 | |||||||||||||||||
Gedeblad Alm. (Kaprifolie) | Lonicera periclymenum | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:K, 1:Q | K, Q | Gewöhnliches Ziegenblatt | Have 1: Bladene har været brugt i mundskyllemiddel mod dårlig hals og blegner i munden. Blomstrerne lindrer hoste og har været brugt mod astma |
2 | Uvist | Caprifoliaceae (Gedebladfamilien) | Europa, Nordafrika | Flere | Frø | Nej | 1133 | ||||||||||||||||||
Geranium, Rosen-, 'Lady Plymouth' | Pelargonium 'Lady Plymouth' | 1) Åndedræt / Kredsløb | Duft pelargonie | Have 1: Aromatisk plante |
2 | Uvist | Geraniaceae (Storkenæbfamilien) | Europa, Asien | Flere | Deling | Nej | Ja | udgået i have 1. Problemer med at skaffe den. Nyt skilt |
1134 | ||||||||||||||||||
Rose 'Gertrude Jekyll' | Rosa ' Gertrude Jekyll' | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:M | M | Rosa ' Getrude Jekyll' | Have 1:Aromatisk plante opkaldt efter engelsk havearkitekt. |
0 | Nej | Rosaceae (Rosenfamilien) | England | Flere | Vinterdækkes | Frø | Nej | 1136 | |||||||||||||||||
Thuja, Søjle-, Gul | Thuja occ. `Yellow ribbon` | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 1:Q, 4:H, 5:G | Q | H | G | Thuja occ. 'Yellow Ribbon' | Have 1: Udtræk af bladene været brugt mod feber, halsbetændelse og forkølelse. Tekst 2: : Brugt af indianerne mod feber og hoste. Har antiviral effekt og bruges mod vorter. Udtræk af kvistene i te har været brugt mod luftvejssygdomme. Samme effekt ved inhalation af afbrændte kviste. Have 4: Udtræk af tørrede kviste har været brugt som antiseptisk og betændelseshæmmende middel. Har antiviral effekt og bruges i moderne plantemedicin mod vorter tekst 2: Brugt af indianerne mod feber og hoste. Har antiviral effekt og bruges mod vorter. Udtræk af kvistene har været brugt mod luftvejssygdomme. Samme effekt ved afbrænding af kviste Have 5: Indianerne har brugt udtræk af bladene f.eks. som te mod hovedpine samt gigtsmerter. Have 5: Udtræk af planten kan påføres smertende led og muskler som lokalirriterende middel, der øger blodcirkulationen og derved letter smerter og stivhed. |
3 | Ja | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 2 tekster have 1 2 tekster have 4 |
1138 | |||||||||||||||
Merian, Gylden | Origanum vulgare var. Aureum | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:N | N | Gelbenr Majoran | Have 1: Aromatisk plante |
3 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Flere | Deling | Ny tekst og nyt skilt |
1139 | |||||||||||||||||||
Merian, Have- | Origanum majorana | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:N | N | 1 | Have 1: Overjordiske dele; forkølelse, influenza, bihulebetændelse, bronkitis, astma |
3 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Middelhavslandene | Flere | Deling, Frø | Nej | 1142 | ||||||||||||||||||
Hestemynte | Monarda didyma | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:N | N | 1 | Have 1: Aromatisk plante |
2 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Amerika | Flere | Deling | Nej | nyt skilt have 1 |
1143 | |||||||||||||||||
Ceder, Himalaya- | Cedrus deodara | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:L | L | 1 | Himalaya- Zeder | Have 1: Tuberkulose, antiseptisk, slimløsende |
2 | Uvist | Pinaceae (Gran-familien) | Himalaya | Flere | Frø | Nej | Ny tekst og nyt skilt. |
1144 | ||||||||||||||||
Kinesisk prydæble | Malus hupehensis | 10) VH | Have 1: prydtræ. Ingen medicinsk virkning |
0 | Nej | Rosaceae (Rosenfamilien) | Kina | Flere | Frø | Nej | 1145 | |||||||||||||||||||||
Kinesisk syren | Syringa chinensis | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:O | O | 1 | Fliederbusch | Have 1: Aromatisk plante |
1 | Uvist | Oleaceae (Oliven-familien) | Kina, Korea, Japan | Flere | Frø | Nej | 1146 | |||||||||||||||||
Mynte, Kruse- | Mentha spicata var. crispa | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:L | L | 1 | Grüne Minze | Have 1:Aromatisk krydderurt, der som te har været brugt mod forkølelse. |
3 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Europa | Flere | Rodskud | Nej | 1147 | |||||||||||||||||
Timian, Skotsk | Thymus praecox ssp. arcticus | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:Q | Q | Kriechender Thymian | Have 1: Planten har samme indholdsstoffer som andre timiansorter, bl.a. antioxidanter og eteriske olier, men i mindre mængder. Bruges især som bunddækkeplante. |
2 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Middelhavslandene | Flere | Deling, Frø | Nej | 1148 | ||||||||||||||||||
Kryptomeria | Cryptomeria japonica | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:L | L | Sicheltanne | Have 1: Prydtræ |
1 | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Kina | Flere | nyt skilt |
1149 | ||||||||||||||||||||
Lathyrus | Lathyrus odoratus | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:N | N | Lathyrus | Have 1: Stærkt duftende prydplante. Ingen kendt medicinsk betydning |
0 | Nej | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | Sydeuropa | 1 | Frø | Nej | Nyt skilt |
1151 | |||||||||||||||||
Lavendel, Ægte | Lavandula angustifolia ‘Hidcote Blue’ | 1) Åndedræt / Kredsløb, 3) Fordøjelse / Ernæring, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 6) Haven for de 5 sanser, 7) Børnenes medicinhave, 8) Arboretet | 1:K, 1:L, 1:N, 3:F, 5:D, 5:E, 6:G | K, L, N | F | A | D, E | G | 03 | Lavendelen | Have 1:Aromatisk krydderurt. Udtræk af planten har været brugt mod astma, og som slimløsende, akteriedræbende og antiseptisk middel. Have 3: Udtræk af blomsten har været brugt mod appetitløshed, kolik og sår ved endetarmsåbningen (analfissurer) Have 5 :Æteriske olier fra blomsten virker mod irritabilitet, hovedpine, migræne og søvnbesvær. BM :Hvis blomsterne tørres, dufter de også om vinteren. Prøv at lave te af den eller brug den i sirup på is. Står i flere haver. |
3 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Middelhavslandene | Flere | Frø | Nej | Mangler tekst til aboretet have 6 hud, duft: ægeriske olier bruges i behandl8ng af forbrændinger, solskoldninger, skoldninger og bid. medicinsk duftplante |
1152 | ||||||||||||
Liljekonval | Convallaria majalis | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:L | L | Maiglöckhen | Have 1: Blade og blomster indeholder hjerteglykosider som styrker hjertets pumpefunktion og normaliserer hjerterytmen. Desuden vanddrivende og blodtryksnedsættende. Anses i dag for meget giftig og farlig at indtage. |
3 | Uvist | Ruscaceae (Musetornfamilien) | Nordlige halvkugle | Flere | Frø | Nej | 1153 | ||||||||||||||||||
Lilje, Madonna | Lillium candidum | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard | 1:K, 4:D | K | D | Maiglöckchen | Have 1: Aromatisk plante Have 4: Blomster og løg har været brugt mod hudinfektioner.
|
2 | Uvist | Liliaceae (Lilje-familien) | Asien | Flere | Deling | Nej | nyt skilt have 1 |
1154 | ||||||||||||||||
Marokkansk mynte | Mentha spicata 'Moroccan' | 1) Åndedræt / Kredsløb, 3) Fordøjelse / Ernæring | 1:L, 3:B | L | B | Marokkanische Minze | Have 1: Udtræk af bladene virker kølende og antibiotisk. Udtræk bruges i the og drinks som appetitvækker og antibiotisk. Bruges mod fordøjelsesproblemer som kvalme og kolik Have 3: Udtræk fra bladene virker kølende, appetitvækkende, opfriskende og antibiotisk. Have 3: Bladene bruges i te mod fordøjelsesproblemer bl.a. kvalme og kolik. |
3 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Middelhavslandene | Flere | Deling | Nej | 2 tekster have 3 |
1155 | ||||||||||||||||
Mirakelblomst | Mirabilis Jalapa | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:N | N | 1 | Have 1: Udtræk af roden bruges mod væskeophobning i kroppen. Bladene bruges antiinflamatorisk i tropisk Amerika og Peru |
2 | Uvist | Nyctataginaceae ( Mirakelblomst-familien) | Sydamerika | Flere | Ikke frostsikker | Frø | Nej | 1156 | |||||||||||||||||
Mistelten | Viscum album | 1) Åndedræt / Kredsløb, 8) Arboretet | 1:N, 8:1 | N | 01 | Have 1: Udtræk af blade og unge grene sænker blodtrykket og pulsen. Bærrene meget giftige |
3 | Loranthaceae ( Sandel-familien) | Flere | Frø | halvsnylter, vokser på andre planter, især løvtræer tekst aboretet mangler |
1157 | ||||||||||||||||||||
Geranium, Pebermynte- | Pelargonium tomentosum | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:K, 1:P | K, P | 1 | Minzgeranie | Have 1:Udtræk af blomster og blade brugt mod forkølelse og andre luftvejslidelser. |
2 | Uvist | Geraniaceae (Storkenæbfamilien) | Sydafrika | Flere | Rodskud | Nej | 1158 | |||||||||||||||||
Pagodetræ | Sophora japonica | 1) Åndedræt / Kredsløb, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 1:L, 5:A | L | A | Pagodenbaum | Have 1: Blomster og blomsterknopper: antibakteriel. Træet findes ved næsten alle buddistiske klostre. Have 5:En vigtig plante i kinesisk medicin. Udtræk af frøene har været brugt mod svimmelhed og hovedpine. Udtræk af bladene har været brugt mod epilepsi. |
3 | Uvist | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | Kina, Korea, Japan | Flere | Frø | Nej | 1159 | |||||||||||||||||
Rose 'American Pillar' | Rosa 'American Pillar' | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:Q | Q | 1 | Rosa ' American Pillar | Have 1:Beskeden duft. Ingen kendt medicinsk virkning. HYBRID Have 1 tekst 2: Duftplante uden medicinsk virkning. Hybrid |
0 | Nej | Rosaceae (Rosenfamilien) | Flere | Vinterdækkes | Frø | Nej | Have 1, 2 tekster |
1161 | ||||||||||||||||
Rose 'Jacques Cartier' Hybrid | Rosa ´Jacques Cartier' | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:L | L | Rosa ´Jacques Cartier' | Have 1: Duftrose Hybrid |
0 | Nej | Rosaceae (Rosenfamilien) | Flere | Frø | Nej | 1162 | |||||||||||||||||||
Rose moschata 'Mozart'/Moskusrose | Rosa moschata `Mozart` | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:Q | Q | 1 | Rosa moschata `Mozart` | Have 1: Duftrose. Har ingen medicinsk betydning |
0 | Nej | Rosaceae (Rosenfamilien) | Flere | Frø | Nej | 1163 | ||||||||||||||||||
Rose `Lady Emma Hamilton` | Rosa `Lady Emma Hamilton` | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:P | P | 1 | Rosa `Lady Emma Hamilton` | Have 1: Aromatisk plante |
0 | Nej | Rosaceae (Rosenfamilien) | England | Flere | Frø | Nej | 1164 | |||||||||||||||||
Rose, 'Albertine' | Rosa, 'Albertine' | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:K | K | 1 | Rosa 'Albertine' | Have 1:Stærkt duftende rose. . Ingen kendt medicinsk virkning HYBRID |
0 | Nej | Rosaceae (Rosenfamilien) | Flere | Frø | Nej | 1165 | ||||||||||||||||||
Rose gallica 'Duchesse de Montebello' | Rosa gallica 'Duchesse de Montebello' | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:K | K | 1 | Rosa Duchesse de Montebello (Gallica) | Have 1:Stærk sød duft. Ingen kendt medicinsk virkning. |
0 | Nej | Rosaceae (Rosenfamilien) | Flere | Frø | Nej | 1166 | ||||||||||||||||||
Salvie, Russisk/ sølvperovskia | Perovskia atriplicifolia | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:K, 1:N | N, K | Russischer Salbei | Have 1:Udtræk af planten har været brugt som feberdæmpende middel. tekst 2:Udtræk af planten har været brugt som feberdæmpende middel. |
1 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Himalaya | Flere | Deling | Nej | 1168 | ||||||||||||||||||
Pil, Rødgrenet 'Chermesina' | Salix alba `Chermesina' | 1) Åndedræt / Kredsløb, 8) Arboretet | 1:O, 8:38 | O | 38A | Rot verzweigte Weide | Have 1: Barken indeholder salicin som er et forstadium til salicylsyre. Feberdæmpende. Gurglevand ved betændte mandler. Ondt i halsen. Aboretet: Udtræk af barken brugt afHippokrates. Indeholder salicin der er etforstadium til salicylsyre: Menstruationssmerter og klimakteriegener |
3 | Ja | Salicaceae (Pilefamilien) | Europa, Nordafrika | Flere | Frø | Nej | 1169 | |||||||||||||||||
Iris, Sibirisk | Iris sibirica | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:O | O | Sibirische Schwertlilie | Have 1: Har været brugt som slimløsende middel |
1 | Uvist | Iridaceae ( Irisfamilien) | Rusland | Flere | Deling | Nej | 1170 | ||||||||||||||||||
Sommerfuglebusk, Småbladet | Buddleja alternifolia | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:L | L | 1 | Buddleja alternifolia | Have 1: Duftplante med stort indhold af nektar. Ingen medicinsk betydning |
0 | Nej | Scophulariaceae (Maskeblomstfamilie) | Kina | Flere | Frø | Nej | til overvejelse |
1171 | ||||||||||||||||
Solbær | Ribes nigrum | 1) Åndedræt / Kredsløb, 3) Fordøjelse / Ernæring, 7) Børnenes medicinhave | 1:D, 1:O, 3:D | D, O | D | 1 | Schwarze Johannisbeeren | Have 1:Bladene bruges til gurglemidler mod dårlig hals og blegner. Bærrene har et højt C-vitaminindhold og øger muligvis kroppens immunforsvar. tekst 2: lungebetændelse, blegner, forkølelse, influenza Have 3;Bærrene indeholder mineraler og vitaminer specielt C-vitamin. Saften afhjælper diare og fremmer fordøjelsen. |
3 | Uvist | Grossulariaceae (Ribs-Familien) | Europa, Vest- og Centralasien | Flere | Rodskud | Nej | tekst bm mangler 2 tekster have 1 |
1172 | |||||||||||||||
Salvie, Solbær | Salvia microphylla | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:N | N | Schwarzer Johannisbeer-Salbei | Have 1: Aromatisk plante |
2 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Mellemamerika | Flere | Ikke frostsikker | Frø | Nej | Have 1: Aromatisk plante Ny tekst og skilt- |
1173 | ||||||||||||||||
Salvie Spansk | Salvia lavandulifolia | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:N | N | 1 | Spanische salbei | Have 1:Bladene er slimløsende og har været brugt mod diverse lungelidelser.
|
3 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Europa | Flere | Frø | Nej | 1174 | |||||||||||||||||
Storkenæb, Storrodet | Geranium macrorrhizum | 1) Åndedræt / Kredsløb, 6) Haven for de 5 sanser | 1:L, 6:E | L | E | 1 | Storchenschnabel | Have 1: Duftplante |
1 | Nej | Geraniaceae (Storkenæbfamilien) | Europa | Flere | Deling | Nej | nyt skilt have 1 have 6 bud: meget velduftende blade som har været bruges i aromaterapi. Også været brugt som sårbehandling. |
1175 | |||||||||||||||
Studenternellike | Dianthus barbatus | 1) Åndedræt / Kredsløb, 7) Børnenes medicinhave | 1:L | L | Studentennelliken | Have1:Duftplante uden kendt medicinsk virkning
|
0 | Nej | Caryophyllacea (Nillekefamilien) | Sydeuropa | Flere | Frø | Nej | tekst BM mangler |
1176 | |||||||||||||||||
Syren Rochester (Hybrid) | Syringa vulgaris `Rochester` | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:L | L | Fliederbaum | Have 1: Duftplante uden kendt medicinsk virkning. |
1 | Nej | Oleaceae (Oliven-familien) | Flere | Frø | Nej | Nyt skilt |
1177 | ||||||||||||||||||
Sødskærm/Spansk kørvel/Aniskål. | Myrrhis odorata | 1) Åndedræt / Kredsløb, 3) Fordøjelse / Ernæring, 7) Børnenes medicinhave | 1:K, 3:C | K | C | 1 | Süßer Bildschirm | Have 1: Hoste, astma, slimløsende Have 3:Hele planten har været brugt som snapseurt. Fremmer fordøjelsen og hjælper mod oppustethed. |
3 | Uvist | Apiaceae ( Skærmplantefamilien) | Europa | Flere | Deling | Nej | 2 | tekst bm mangler nyt skilt have 1 |
1178 | ||||||||||||||
Enebær, Søjle, 'Hibernica' | Juniperus communis `Hibernica` | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:N | N | Have 1: Bærrene har været brugt mod bronchitis, astma, influenza og forhøjet blodtryk |
3 | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Nordlige halvkugle | Flere | Frø | Nej | 1179 | ||||||||||||||||||||
Tandpinetræ | Zanthoxylum americanum | 1) Åndedræt / Kredsløb, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 6) Haven for de 5 sanser | 1:O, 5:B, 5:H, 6:C | O | B, H | C | 1 | Zahnmedizinische Anlage | Have 1: Udtræk af bark og bær virker mod dårligt blodomløb i benene og Raynauds fænomen. Indianerne tyggede bark eller bær ved tandpine. Have 5: Har været vigtig medicin for indianerne. Rødder, bark og bær har været brugt mod gigtgener og tandpine Have 5: Pulveriseret bark og rod eller udtræk af samme brugt af indianerne mod gigtgener og tandpine. Anvendes også i vestlig plantemedicin mod gigtgener. Have 6: Udtræk af barken har været brugt mod skinnebenssår og hudkløe. |
3 | Uvist | Rytaceae (Rude-familien) | Nordamerika | Flere | Rodskud | Nej | Have 6: hud, smag udtræk af barken har været brugt mod skinnebenssår og budkløe. |
1180 | ||||||||||||||
Abrikos | Prunus armeniaca | 1) Åndedræt / Kredsløb, 3) Fordøjelse / Ernæring | 1:H, 3:C, 3:D | H | C, D | Aprikose | Have 1: Frøene indeholder små mængder af den meget giftige blåsyre, men har trods det været anvendt i kinesisk medicin mod hoste og astma. have 3:Frugten indeholder fruktose, vitaminer og jern. Er mildt afførende. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Østasien, Kina | Flere | Frø | Nej | 1182 | |||||||||||||||||
Agermåne, alm. | Agrimonia eupatoria | 1) Åndedræt / Kredsløb, 3) Fordøjelse / Ernæring | 1:F, 3:A | F | A | 1 | Feldmond | Have 1: Betændte mandler, mundbetændelse, hoste, astma 3: Snapseurt. Tørrede bær bruges mod diare. Friske bær mod forstoppelse. Bør bruges med forsigtighed, hvis man får blodfortyndende medicin. Have 3: Snapseurt. De overjordiske plantedele har været brugt mod diare, galdelidelser og almindelig fordøjelsesbesvær. |
3 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Danmark | Flere | Deling | Nej | Nyt skilt have 1. 2 tekster have 3 |
1183 | |||||||||||||||
Gran, Balsam Ædel- | Abies balsamea | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard, 8) Arboretet | 1:J, 4:L | J | L | Balsamtanne | Have 1: Resin fra grannålene er stærkt antiseptisk og bruges ved sårbehandling. Udtræk fra grannålene bruges mod feber, forkølelse og hoste. Have 1, tekst 2: Bronkitis, lungesygdomme Have 4: Bark og grannåle indeholder stoffet resin, som har været brugt som antiseptisk og smertestillende middel ved hudsår. Også brugt mod halsbetændelse, diarré og skørbug. Aboretet:Træets harpiks kaldet canadabalsam har været brugt af indianere og nybyggere mod talrige sygdomme. |
5 | Ja | Pinacea (Ædelgranslægten) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | Nej | 2 tekster have 1 aboretet: udgået, |
1185 | |||||||||||||||
Solhat, Purpur-, Bleg | Echinacea pallida | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:J | J | Hellvioletter Sonnenhut | Have 1:Forkølelse, influenza, bihulebetændelse, immunforsvaret |
5 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | USA | Flere | Deling | Nej | Nyt skilt |
1186 | |||||||||||||||||
Bibernelle, Blodstillende | Sanguisorba minor ssp. minor | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:I | I | Artzkraut | Have 1:Overjordiske plantedele har været brugt mod, feber, eksem og blødninger. Som gurglevand været brugt mod tandkødsbetændelse og halsbetændelse. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa, Asien | Flere | Frø | Nej | 1188 | ||||||||||||||||||
Blomsterkarse / Tallerkensmækker | Tropaeolum majus | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard | 1:P, 4:G | P | G | Tellerzertrümmere | Have 1: Hele planter virker imod infektioner i luftvejene. Hosteløsende, desinficerende Have 4:Hele planten og specielt bladene har antibiotisk og antiseptisk effekt. Brugt mod diverse infektionssygdomme. |
3 | Ja | Tropaeolaceae (Tropæolum-familien) | Sydamerika | 1 | Frø | Nej | 0 | 1189 | ||||||||||||||||
Tobak, Bonde- | Nicotiana rustica | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:I | I | 1 | Bauerntabac | Have 1Bladene været brugt mod brystlidelser og forkølelse. Tekst 2:Bladene har tidligere været brugt som slimløsende middel ved hoste. Indeholder nikotin som er meget giftig. |
2 | Uvist | Solanaceae (Natskyggefamilien) | Sydamerika | 1 | Frø | Nej | 2 tekster |
1190 | ||||||||||||||||
Solhat, Smalbladet/ Solhat, Bølgebladet | Echinacea simulata | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:H | H | 1 | Gewellter Sonnenhut | Have 1:Både rod og resten af planten menes at styrke immunsystemet. Har været brugt til at bekæmpe både bakterie- og virusinfektioner. Brugt mod forkølelse, bronkitis, feber og mundbetændelse.
|
5 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | relevant i fht have 4? |
1192 | ||||||||||||||||
Digitalis / Alm. fingerbølblomst | Digitalis purpurea | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:D | D | Digitalis | Have 1:Bladene indeholder bl. a. digoxin og digitoxin, som styrker hjertets pumpefunktion og undertiden kan normalisere abnorme hjerterytmer. Giftig |
4 | Uvist | Schrophulariaceae ( Maskeblomst-familien) | Europa, Nordafrika | 2 | Frø | Nej | 1194 | ||||||||||||||||||
Fyr, Bjerg, Dværg, | Pinus mugo var. 'Mughus' | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:E, 1:K | E, K | Krüppelkiefer | Have 1: Udtræk fra harpiks har været brugt imod: Hoste, forkølelse, influenza |
2 | Uvist | Pinaceae (Gran-familien) | Europa | Flere | Frø | Nej | 1195 | ||||||||||||||||||
Cypres, Dværg, 'Tharendtensis caesia | Chamaecyparis lawsonianna | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1 | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Flere | Frø | Nej | 0 | Ja | Ja | mangler tekst have 1. relevant i forhold til have 1. |
1196 | ||||||||||||||||||||
Døvnælde | Lamium album | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard | 2:E, 4:A | E | A | Brennnessel | Have 2: Blomstrende skud har været anvendt mod diverse underlivs- og nyregener, samt ved hæmorider og åreknuder. Have 4:” En person, som spiser denne urt, vil smile af fornøjelse, fordi det berører hjertet. Hjælper med grå stær i øjet.” |
3 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Europa, Asien | Flere | Frø | Nej | Ja | udgået i have 1- anskaffes + tekst og skilt |
1197 | |||||||||||||||
Enebær 'Suecica' | Juniperus communis `Suecica' | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:B, 1:N | B, N | Juniperus communis | Have 1: Frugten og udtræk af olie fra frugten har været brugt mod bronchitis, astma, influenza og forhøjet blodtryk. Agives at være antiseptisk |
3 | Uvist | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Nordlige halvkugle | Flere | Frø | Nej | have 1: 2 tekster |
1198 | |||||||||||||||||
Galnebær | Atropa bella-donna | 1) Åndedræt / Kredsløb, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 1:I, 5:C | I | C | Krapp | Have 1: Planten betragtes som meget giftig. Atropin bruges i dag ved langsom puls og til at udvide øjenpupillerne før undersøgelse af øjenbaggrunden. Atropin neutraliserer forskellige krigsgasser. Have 5:Blade og rod indeholder bl.a. atropin som virker afslappende, bedøvende og modvirker kolik. |
3 | Uvist | Solanaceae (Natskyggefamilien) | Europa, Vestasien, Nordafrika | Flere | Frø | Nej | 1201 | |||||||||||||||||
Burre, Glat | Arctium lappa | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje | 1:B, 1:D, 2:C | B, D | C | Glatter Grat | Have 1: Frøene har i vestlig og kinesisk medicin været brugt mod feber, fåresyge og mæslinger. Forskning har vist, at roden har antibiotiske egenskaber. tekst 2: Frøene har i vestlig og kinesisk medicin været brugt mod feber, fåresyge og mæslinger. Forskning har vist, at roden har antibiotiske egenskaber; spises som grøntsag i Japan. Have 2:Blade og kurve: Antibiotiske egenskaber, svampemiddel, mildt vanddrivende. |
5 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Danmark | 2 | Frø | Nej | tages op til overvejelse |
1202 | ||||||||||||||||
Potentil, Gåse- | Potentilla anserina | 1) Åndedræt / Kredsløb, 6) Haven for de 5 sanser | 1:H, 6:I | H | I | 1 | Gänzepotenzial | Have 1:Betændelse i mund og svælg, øm hals, feber |
3 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Danmark | Flere | Rodskud | Nej | nyt skilt have 6 hud: hvis hele eller dele af planten trykkes imod ømme budområder, virker den bedøvende |
1205 | |||||||||||||||
Vindrue 'Himrod' | Vitis vinifera `Himrod` | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard, 7) Børnenes medicinhave | 1:C, 1:E, 1:K, 4:J | C, E, J, K | A | Weintrauben | Have 1: Hybrid fra 1928 Have 4: Vin har været brugt som opløsningsmiddel for mange forskellige former for plantemedicin. Hybrid fra 1928 |
2 | Uvist | Vitaceae (Vinfamilien) | Europa, Nordafrika, Vest Asien | Flere | Frø | Nej | tekst BM mangler |
1207 | ||||||||||||||||
Kodriver, Hulkravet | Primula veris | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard, 7) Børnenes medicinhave | 1:F, 4:A | F | A | Primel | Have 1: Luftrørskatar, astma, spytfremmende, slimløsendeIndeholder slimløsnende saponiner; blomster indeholder antioxidanter. Luftrørskatar, astma, spytfremmende, slimløsende. Alle dele af planten var brugt i folkemedicin.
Have 4:” Plantens vitale energi er fra den skarpe sol. Planten er god mod melankoli. Er man nedtrykt placeres denne plante på brystet nær hjertet, indtil man bliver god igen. |
3 | Ja | Primulaceae (Kodriverfamilien) | Danmark | Flere | Frø | Nej | tekst BM mangler nyt skilt have 1 |
1211 | ||||||||||||||||
Morbær, Hvid | Morus alba | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:D, 4:L | D | L | Weiße Maulbeere | Have 1:Udtræk af bladene er slimløsende og har været brugt mod hoste og halsbetændelse. Angives også at være feberdæmpende. Bladene er silkeormens foretrukne føde Have 4:Udtræk fra bladene og olie fra frøene har i folkemedicinen været brugt mod kronisk hoste og astma. Tekst 2: Alle plantens dele har været brugt i traditionel kinesisk medicin. Både tørrede og friske blade angives at være antibakterielle. Har været brugt mod forkølelse, influenza, øjenbetændelse og næseblødning.
|
3 | Uvist | Moraceae (Morbærfamilien) | Østasien, Kina | Flere | Frø | Nej | 2 tekster, hvid og sort morbær samme effekt relevant i alle have |
1213 | ||||||||||||||||
Lungeurt, Hvidplettet | Pulmonaria officinalis | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser | 1:F, 4:D, 6:B | F | D | B | 1 | Lungenkraut | Have 1:Udtræk af blade og blomster har været brugt mod kronisk bronkitis, astma og kronisk hoste. Bladene har en blodstandsende effekt. Have 4: Udtræk af bladene har været brugt mod kighoste, halsbetændelse og bronkitis. |
3 | Uvist | Boraginaceae (Rublad-familien) | Europa | Flere | Deling | Nej | Have 6 følesans: bladene og blomstrende skud har været brugt til at standse hudblødninger Strandbed: Bladene bør bruges rå, da opvarmning ødelægges C-vitamin indholdet. På Grønland brugt som kosttilskud. Bladene kan fx bruges i salat og saften af knuste blade i bagværk |
1215 | ||||||||||||||
Perikon, Lugtende, 'Loke' | Hypericum Hircinum `Loke` | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:A, 1:F | A, F | 1 | Hypericum Hircinum `Loke` | Have 1:Prydplante. Det vides ikke om den har samme effekt som Prikbladet perikon. |
1 | Uvist | Hypericaceae (Perikon-familien) | Europa | Flere | Rodskud | Nej | Sårbehandling tages op til overvejelse |
1217 | ||||||||||||||||
Isop | Hyssopus officinalis | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser, 7) Børnenes medicinhave | 1:E, 1:N, 4:D, 6:J | E, N | D | J | 1 | Ysop | Have 1: Astma, bronkitis, luftvejsinfektioner Have 4: I fortiden blev isop betragtet som en plante, der kunne kurere alt. Blade og blomster har været brugt mod luftvejsinfektioner og sårdannelser. |
3 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Europa | Flere | Frø | Nej | 1 | tekst bm mangler Nyt skilt Have 1. ynder lægeplante blandt munke mod bl.a. ørepine. udtræk har vist evne til at modvirke virus H6 mangler tekst og skilt |
1218 | |||||||||||||
Gedeblad, Japansk | Lonicera japonica | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:C | C | 1 | Japanisches Ziegenblatt | Have 1:Blomster, blade og bark har i traditionel kinesisk medicin været brugt mod infektioner og feber. |
3 | Uvist | Caprifoliaceae (Gedebladfamilien) | Østasien | Flere | Frø | Nej | 1219 | |||||||||||||||||
Jujube/Brystbærtræ | Ziziphus jujube | 1) Åndedræt / Kredsløb, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 6) Haven for de 5 sanser | 1:I, 5:D, 6:Q | I | D | Q | Ziziphus Jujube | Have 1:Bronkial katar, hoste, styrker immunforsvaret, slimløsnende |
3 | Uvist | Rhamnaceae (Vrietornfamilien) | Kina | Flere | Frø | Nej | nyt skilt til have 1 og have 5 Have 6 hud: pulveriseret rod har været brugt ved behandling af sår. Indtagelse af plantes frø, skulle modvirker nattesved og transpiration. I deholder A- og C- vitamin. |
1220 | |||||||||||||||
Julerose, Alm. | Helleborus niger | 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 4:A, 5:G | G | A | G | 1 | Christrose | Have 1:Har samme effekt som digitalis ved hjertelidelser, men anvendes ikke længere, da planten er meget giftig. Have 4: ” Hvis nogen har mistet sin forstand, skal man knuse denne plante sammen med timian og talg og varme det i en gryde og komme denne varme fedtblanding omkring halsen.” Have 5:Meget giftig. Har tidligere været brugt som narkotikum.
|
2 | Uvist | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) | Europa | Flere | Frø | Nej | 1221 | |||||||||||||||
Jødekirsebær | Physalis alkekengi | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:G | G | Jüdische Kirsche | Have 1: Udtræk af bladene har været brugt som slimløsende middel. |
2 | Uvist | Solanaceae (Natskyggefamilien) | Asien | Flere | Deling | Nej | 1222 | ||||||||||||||||||
Kalmus | Acorus calamus | 1) Åndedræt / Kredsløb, 3) Fordøjelse / Ernæring, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 9) Vandløb | 1:J, 3:A, 5:C, 5:E, 5:G, 9:9 | J | A | C, E, G | C | 9:9 | Kalmus | Have 1:Tandpine, feber, bihulebetændelse Have 3: Udtræk af jordstænglen har været brugt mod øget mavesyre, oppustethed, kolik og forstoppelse. Have 5:: Udtræk af jordstænglen modvirker kolik. I indisk medicin brugt i flere tusinde år til at styrke hjerne og nervesystem. Have 5: Udtræk af roden kan virke hallucinerende, smertestillende og beroligende.
|
4 | Uvist | Acoraceae ( Kalmusfamilien) | Indien | Flere | Deling | Ja | Nyt skilt have 1. |
1223 | |||||||||||||
Kamæleonplante | Houttuynia cordata | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:E | E | chamäleonpflanze | Have 1: Afkog af stilke og blade har været brugt mod feber og hoste. Antages at virke mod bakterier og virus samt at styrke immunsystemet.
|
3 | Uvist | Saururaceae (Saururaceae- familien) | Asien | Flere | Deling | Nej | 1224 | ||||||||||||||||||
Bukketorn, Kinesisk / Gojibær | Lycium chinense | 1) Åndedræt / Kredsløb, 3) Fordøjelse / Ernæring | 1:A, 3:F | A | F | 1 | Goji-Beeren | Have 1: Antibakteriel, feberdæmpende- Have 3:Bærrene meget vitamin- og næringsrige. Virker kolesterolsænkende. Bærrene bør undgås ved diabetes, forhøjet blodtryk og indtagelse af blodfortyndende medicin. |
3 | Uvist | Solanaceae (Natskyggefamilien) | Kina | Flere | Frø | nyt skilt have 1 |
1225 | ||||||||||||||||
Gran, Ædel-, Klippe- | Abies lasiocarpa | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard | 1:A, 4:F | A | F | 1 | Gemeine Fichte | Have 1: Udtræk af barken har været brugt mod forkølelse. Harpiks er blevet tygget mod dårlig ånde. Have 4: : Et gummiagtigt stof i barken opløst i vand er stærkt antiseptisk og har været brugt til sårbehandling. Udtræk af bark og blade har været brugt mod feber og forkølelse Tekst 2: Udtræk af stængel, bark, blade og blomster virker beroligende og let søvndyssende. Olie fra frøende bruges ved dissemineret sklerose og ægte gigt.
|
2 | Uvist | Pinacea (Ædelgranslægten) | USA | Flere | Frø | Nej | tekst uden have |
1227 | |||||||||||||||
Kransburre, Alm | Marrubium vulgare | 1) Åndedræt / Kredsløb, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 1:D, 5:B | D | B | Kranztgrat | Have 1: Udtræk af bladene bruges som te mod nysen, hoste og forkølelse. Indeholder bl.a marrubiin der er slimløsnende. Have 5:Udtræk af bladene har en let smertestillende og krampeløsende effekt. |
3 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Europa, Nordafrika, Asien | Flere | Frø | Nej | 1228 | |||||||||||||||||
Enebær, Krybende 'Repanda' | Juniperus communis `Repanda´ | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:D | D | Kreich-Wacholder | 3 | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Europa, Nordamerika | Flere | Nej | have 1: mangler tekst |
1230 | ||||||||||||||||||||
Rosmarin, Krybende | Rosmarinus lavandulaceus | 10) VH | Rosmarin kriechender | Have 1: Aromatisk plante. Antiseptisk. Betændelseshæmmende. |
3 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Sydeuropa | Flere | Vinterdækkes | Frø | Nej | Nyt skilt |
1231 | ||||||||||||||||||
Sommerfuglebusk, gul | Buddleia weyeriana ' Sungold' | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:K | K | Buddleia globosa ' Sungold' | Have 1: Duftplante med stort indhold af nektar. Ingen medicinsk betydning.
|
0 | Nej | Scophulariaceae (Maskeblomstfamilie) | Chile, Argentina | Flere | Frø | Nej | 1234 | ||||||||||||||||||
Vejbred, Lancet | Plantago lanceolata | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard | 1:C, 4:D | C | D | 1 | Lazettenstraßenbrei | Have 1:Plantesaft fra bladene er antibakteriel og har været brugt mod astma og bronkitis. Standser hudblødninger og lindrer insektstik. Have 4: Udtræk af bladene har antibakteriel virkning og har været brugt ved sårbehandling. Frøene har været brugt mod parasitter.
|
3 | Uvist | Plantaginaceae (Vejbred-familien) | Europa, Asien | Flere | Frø | Nej | 1238 | ||||||||||||||||
Ledris, Alm. | Ephedra sinica | 1) Åndedræt / Kredsløb, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 6) Haven for de 5 sanser | 1:I, 5:H, 6:H | I | H | H | Gemeinsamer Reis | Have 1: Stænglen indeholder efedrin, der indgår i forskellige næsespray. Bruges således mod høfeber, influenza, astma, forkølelse. Hæver blodtrykket. Have 5: udtræk af stænglen indeholder efedrin, som stimulerer hjernen og bl.a har været brugt som doping- Buddhistiske munke har brugt planten ved langvarige meditationer |
4 | Uvist | Ephedraceae (Ledris-familien) | Kina, Mongoliet | Flere | Vinterdækkes | Rodskud | Nej | lugt have 6 effedrin har været brugt mod stoppet næse. |
1241 | ||||||||||||||
Alant, Læge- | Inula helenium | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser | 1:G, 4:H | G | H | Medizinischer Atlas | Have 1: Udtræk af roden: Slimløsende og hostestillende. Have 4: Udtræk af roden har været brugt mod tuberkulose samt mod svamp og diverse parasitter. Siges at styrke immunsystemet |
3 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa | Flere | Frø | Nej | udtræk i øl eller vin drikkes og klarer øjnene |
1246 | ||||||||||||||||
Kulsukker, Læge- | Symphytum officinalie | 1) Åndedræt / Kredsløb, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 6) Haven for de 5 sanser | 1:A, 5:H, 6:H | A | H | H | Medizinische Holzhohle | Have 1: Udtræk af rødder og blade har været brugt mod diverse lungelidelser. Indeholder stoffet allantoin, som fremmer celleheling. Indtagelse af større mængder kan skade leveren. Have 5: Indeholder stoffet allantoin, der fremmer cellevæksten. Overjordiske dele af planten har været brugt mod skader af ledbånd og knogler.
|
5 | Ja | Boraginaceae (Rublad-familien) | Europa, Vestasien | Flere | Deling | Nej | Have 6 hud: tørret rod og blade har været brugt som omslag ved snitsår, blå mærker, eksem og åreknuder |
1249 | |||||||||||||||
Mandel | Prunus dulcis | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard | 1:E, 4:B | E | B | Mandlen | Have 1: Slimløsende, stimulerer åndedrættet Have 1 og 4:Olie fra mandlerne har i folkemedicinen været brugt mod kønsvorter (Kondylomer).
|
3 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa, Asien | Flere | Frø | Nej | 2 tekster have 1 nyt skilt ny tekst have 4? |
1253 | ||||||||||||||||
Mangeløv, Alm. | Dryopteris filix-mas | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser | 1:H, 4:A | H | A | Mangelov | Have 1:Jordstænglen har en antibakteriel og antiviral virkning. Effektivt ormemiddel. Tekst 2:Roden virker mod bakterier, orm og virus. Er feberdæmpende. Selv små doser kan være giftige. Have 4: ” Denne plante besidder så stor kraft at Djævelen må flygte og sjældent er på spil, hvor planten vokser. Hjælper mod døvhed og tab af tales brug. En glemsom person skal bare holde en bregne i hånden, og så vil hukommelsen komme tilbage.” |
4 | Ja | Dryopteridaceae (Mangeløv- familien) | Europa, Nordafrika, dele af Asien- | Flere | Frø | Nej | 2 tekster have 1 |
1254 | ||||||||||||||||
Merian, Alm./Oregano | Origanum vulgare | 1) Åndedræt / Kredsløb, 7) Børnenes medicinhave | 1:F | F | Oregano | Have 1: Udtræk af de overjordiske skud er antiseptisk og slimløsende. Har været brugt mod forkølelse, influenza, hoste, bronkitis og astma. |
3 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Europa, Asien | Flere | Deling | Nej | mangler tekst BM |
1256 | |||||||||||||||||
Mesterrod | Peucedanum ostruthium | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard | 1:E, 4:A | J | A | 1 | Meisterwurzel | Have 1: Roden er blevet tygget ved tandpine. Udtræk af roden brugt mod forkølelse, astma og feber. "Mesterrod kurerer alle sygdomme og kan bringe en død kriger på hesten igen". Have 4:” Enhver form for feber kurreres af mesterrod. Så snart urten er findelt hældes ½ glas vin over den, og den får lov at trække natten over. Næste dag tilsættes mere vin, og man drikker et glas før morgenmaden. Hvis dette gøres i 3 dage , er man kurreret. ” |
2 | Uvist | Apiaceae (Skærmplantefamilie) | Sydeuropa | Flere | Frø | Nej | planten er bitter og roden kan konkurerre med peber. relevant i fht have 6? |
1257 | |||||||||||||||
Bambus, Fure-, Olivensort | Phyllostachys nigra | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:H | H | 1 | Olivenschwarze Kiefernbambus | Have 1:Udtræk af bladstænglerne virker mod feber, hoste og lungeinfektioner. Tekst 2: Hostestillende, slimløsende, beroligende |
3 | Uvist | Poaceae (Græsfamilien) | Østasien, Kina | Flere | Rodskud | Nej | 2 tekster |
1261 | ||||||||||||||||
Valmue, Opium- | Papaver somniferum | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 1:H, 4:A, 5:D | H | A | D | Schlafmohn | Have 1: Mælkesaften indeholder morfin og kodein. Irritationshoste, smertestillende. Er svært vanedannende. Frøene som ikke er vanedannende bruges som "birkes" på brød Have 4: ” Denne plantes frø er varme, men olien fra frøene er kold. Når frøene fra valmue spises, falder man i søvn og undgår slemme drømme. Det virker også mod lus og andet utøj.” Have 5:Den umodne frøkapsel indeholder opium og kodein som er beroligende og smertestillende. |
4 | Uvist | Papaveraceae: (Valmue- familien) | Asien | 1 | Frø | Nej | 0 | 1262 | |||||||||||||||
Oregano / Merian | Oreganum vulgare | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard, 7) Børnenes medicinhave | 1:F, 4:L | F | L | Oregano | Have 1: Udtræk af de overjordiske skud er antiseptisk og slimløsende. Har været brugt mod forkølelse, influenza, bronkitis og astma. Have 4:.I over tusind år har bladene været brugt mod forkølelse, influenza og som febersænkende middel. Angives at være antiseptisk. BM:Den ægte pizza-plante. Den bruges meget i italiensk mad og i dansk leverpostej. Står i åndedrætshaven. |
3 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Europa, Vestasien | Flere | Frø | Nej | 1263 | |||||||||||||||||
Mynte, Peber- | Mentha x Piperita | 1) Åndedræt / Kredsløb, 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 7) Børnenes medicinhave | 1:L, 3:I, 4:J, 5:H | L | I | J | H | Pfeifferminze | Have 1:Overjordiske dele: Bakteriehæmmende. Ved inhalation virker det mod diverse luftvejslidelser. Forkølelsessår, mundhulebetændelse, Udtræk af bladene er antiseptisk og har været brugt som feberdæmpende middel. Indånding af dampe fra pebermynteopløsninger har været brugt mod luftvejsinfektioner.. Have 3: Udtræk af overjordiske skud slapper tarmmuskulaturen. Virker mod kvalme, kolik, oppustethed og maveinfektioner. Have 4 : Udtræk af bladene er antiseptisk og har været brugt som feberdæmpende middel. Indånding af dampe fra pebermynteopløsninger har været brugt mod luftvejsinfektioner. Have 5: Overjordiske skud indeholder bl.a. mentol. Virker afslappende og smertestillende på såvel glat som tværstribet muskulatur. BM:Dufter af tandpasta og bolcher. Er også god som te. |
5 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Europa, Asien | Flere | Rodskud | Nej | 1265 | |||||||||||||||
Peberrod | Armoracia rusticana | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 1:A, 4:G, 5:H | A | G | H | 1 | Meerrettich | Have 1:Høfeber, influenza, infektioner i luftveje, antibiotisk Have 4 :Roden har antibiotisk effekt på gram-negative og gram-positive bakterier samt svamp. Har været brugt mod lunge- og urinvejsinfektioner samt betændte sår. Have 5:Roden har i folkemedicinen været brugt mod gigt.
|
3 | Uvist | Brassicaceae (Korsblomstfamilien) | Europa, Vestasien | Flere | Deling | Nej | nyt skilt have 1 |
1266 | ||||||||||||||
Røllike, Pragt- | Achillea filipendulina | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:O | O | Schöne Verzauberung | have 1: Overjordiske dele har været brugt mod forkølelse, influenza og feber. |
1 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa | Flere | Frø | Nej | 1270 | ||||||||||||||||||
Eg, Søjle-/ Eg, Pyramide- | Quercus robur ´Fastigiata' | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard, 7) Børnenes medicinhave, 8) Arboretet | 1:C, 1:O, 2:I, 2:O, 4:E, 8:68 | C, O | B | E | 68 | Pyramideneiche | Have 1:Udtræk af barken har været brugt mod mund- og halsbetændelse. Have 2:Barken: Kraftige menstruationsblødninger, nyresten, blæresten. Have 4: Udtræk af barken er antiseptisk og betændelseshæmmende. Har været brugt mod dysenteri, mund- og halsbetændelse samt til sårbehandling. Aboretet:Udtræk af barken brugt som gurglemiddel ved halsbetændelse og betændte mandler. Som salve også effekt på diverse hudlidelser. |
3 | Uvist | Fagaceae (Bøgefamilie) | Europa | Flere | Frø | Nej | tekst BM mangler |
1272 | ||||||||||||||
Ramsløg | Allium Ursinum | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:H | H | Wilder Knoblauch | Have 1:Bronkitis, astma, lungeemfysem |
3 | Uvist | Alliaceae (Løgfamilien) | Europa, Asien | Flere | Frø | Nej | Nyt skilt |
1274 | |||||||||||||||||
Hestehov, Rød | Petasites hybridus | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:E | E | Rotes Hufeisen | Have 1:Forkølelse, influenza, bihulebetændelse immunforsvaret |
3 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Sydeuropa | Flere | Nej | nyt skilt |
1275 | ||||||||||||||||||
Skørpil | Salix fragilis bullata | 10) VH | 1:A | A | Skorbutweide | Have 1: Indeholder som andre pilearter salicylsyre, som er feberdæmpende og smertelindrende
|
3 | Uvist | Salicaceae (Pilefamilien) | Europa | Flere | Rodskud | Nej | Ja | Ja | udgået have 1 |
1280 | |||||||||||||||
Slangeurt | Bistorta officinalis | 1) Åndedræt / Kredsløb, 3) Fordøjelse / Ernæring | 1:E, 3:I | E | I | 1 | Schlangenkraut | Have 1:Tandkødsbetændelse, mundsår, blødende tandkød, luftvejskatar Have 3:Udtræk af blade og rodstok brugt som gurglevand ved mund- og tandbetændelse. Effekt på irritabel tyktarm. Iblandet creme brugt mod hæmorider. |
3 | Uvist | Polygonaceae ( Pileurtfamilien) | Afrika, Kina, Indien og Østasien | Flere | Deling | Nej | Nyt skilt have 1. |
1281 | |||||||||||||||
Solhat, Purpur-, Smalbladet | Echinacea angustifolia | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:A, 1:H | A, H | Schmalkrempiger Sonnenhut | Have 1: Både rod og resten af planten menes at styrke immunsystemet. Har været brugt til at bekæmpe både bakterie- og virusinfektioner. Brugt mod forkølelse, bronkitis, feber og mundbetændelse.
|
5 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 1282 | ||||||||||||||||||
Sølvblad, Smalbladet | Elaeagnus angustifolia | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:G | G | Have 1: Udtræk af frøene: forkølelse, bronkitis. |
2 | Elaeagnaceae (Sølvblad-familien) | Europa, Asien | Flere | Frø | Nej | Nyt skilt |
1283 | |||||||||||||||||||
Timian, smalbladet | Thymus serpyllum | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:A | A | Schmalblättige Thymian | Have 1:Dårlig ånde, slim i luftvejene, forkølelse, træthed Have 1: Indeholder eteriske olier med tymol og linalool, garvestoffer og harpiks. Brugt siden oldtiden. Stærkt desinficerende. Bruges som udtræk mod luftvejslidelser. |
3 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Europa | Flere | Frø | Nej | nyt skilt Have 6: Bed M og N |
1284 | |||||||||||||||||
Foldblad, Sort | Veratrum nigrum | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:A | A | Schwarzes Faltblatt | Have 1:Indtil ca. 1850 er den pulveriserede rod været anvendt mod forhøjet blodtryk og dårligt hjerte. Anses for at være meget giftig. |
1 | Nej | Melanthiaceae ( Fodblad- / Gift-familien) | Alperne | Flere | Deling | Nej | 1288 | ||||||||||||||||||
Svaleurt | Chelidonium majus | 1) Åndedræt / Kredsløb, 3) Fordøjelse / Ernæring, 6) Haven for de 5 sanser | 1:I, 3:F | I | F | 1 | Schwalbenkraut | Have 1: Overjordiske skud har tidligere været anvendt mod næsten alle sygdomme. Menes at afslappe den glatte muskulatur i luftvejene. Have 3: Mælkesaften indeholder alkaloider, som har antibakteriel effekt. I folkemedicinen anvendt mod galdesten. Indført af munkene som medicinsk urt. Saften er hudirriterende og kan ætse hornhinden. Meget giftig. |
3 | Uvist | Papaveraceae: (Valmue- familien) | Europa, Asien | Flere | Frø | Nej | Henrik Harpestreng anbefalede svaleurt mod mørke øjne. Giftig- brug handsker ved indsamling, og ikke få plantesaft i øjnene da det kan beskadige hornhinden |
1290 | |||||||||||||||
Syren 'Heather' | Syringa vulgaris ´Heather´ | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:P | P | 1 | Duftplante |
1 | Uvist | Oleaceae (Oliven-familien) | Flere | Frø | Nej | mangler tekst |
1291 | ||||||||||||||||||
Sæbeurt, alm. | Saponaria officinalis | 1) Åndedræt / Kredsløb, 3) Fordøjelse / Ernæring, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 6) Haven for de 5 sanser | 1:G, 3:J, 5:H, 6:C | G | J | H | C | 1 | Seifenschale | Have 1: Bronkitis, hoste, slimløsnende. Have 3: Alle plantedele indeholder saponiner og har været brugt som erstatning for sæbe. Har desuden været benyttet ved lever- galdelidelser. Planten er potentielt giftig Have 5:Afkog af roden har været brugt mod gigt og ledsmerter. |
3 | Uvist | Caryophyllacea (Nillekefamilien) | Europa | Flere | Deling | Nej | Nyt skilt have 1- have 6 hud: et afkog af planten kan lindre kløende hud |
1293 | |||||||||||||
Fyr, Skov-, Søjleformet, 'Fastigiata' | Pinus sylvestris ´Fastigiata´ | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:F, 1:G | F, G | 1 | have 1: Udtræk fra harpiks har været brugt ved talrige lidelser, både ind- og udvortes. Bladene brugt mod luft- og fordøjelsesproblemer. |
3 | Uvist | Pinaceae (Gran-familien) | Europa, Asien | Flere | Frø | Nej | 1294 | ||||||||||||||||||
Taks, Alm. | Taxus baccata | 1) Åndedræt / Kredsløb, 8) Arboretet | 1:A, 1:E, 1:K | A, E, K | Gemeinsame Eibe | Have 1:Alle dele af planten undtagen bærrene har været brugt mod hoste. Indeholder små mængder af som bruges mod lungekræft. |
4 | Ja | Taxaceae (Taks-familien) | Europa, Kaukasus, Iran, Himalaya | Flere | Frø | Nej | Ja | udgået aboretet |
1296 | ||||||||||||||||
Tandstikkerurt | Ammi visnaga | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:G | G | 1 | Zahnstocherkraut | Have 1: Frøene indeholder stoffet khellin, som afslapper den glatte bronkiemuskulatur og således er gavnlig ved astma. |
5 | Ja | Apiaceae (Skærmplantefamilie) | Europa, Nordafrika, Vest Asien | 1 | Frø | Nej | 1297 | |||||||||||||||||
Tretorn | Gleditsia triacanthos | 1) Åndedræt / Kredsløb, 8) Arboretet | 1:A, 8:23 | A | 23 | Baumtorn | Aboretet:Undersøgelser tyder på at frugten har effekt på allergisk astma. Stoffer i tornene har antibakteriel effekt |
2 | Uvist | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | Kina, Mongoliet | Flere | Frø | Nej | Er den i have 1? |
1298 | ||||||||||||||||
Vårguld / Hængeforsytia | Forsythia suspensa ´Lynwood gold` | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:F, 1:G | F, G | 1 | Forsythie | Have 1:Udtræk af frugten været brugt mod forkølelse, influenza, betændte mandler. Har antibiotisk effekt. |
3 | Ja | Oleaceae (Oliven-familien) | Kina, Japan, Østasien | Flere | Rodskud | Nej | 1301 | |||||||||||||||||
Æblerose | Rosa rubiginosa | 1) Åndedræt / Kredsløb, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 1:L, 5:A | L | A | 1 | Apfelrose | Have1: Aromatisk plante. Vitaminrig. Muligvis cancerhæmmende. Have 5:Tørrede kronblade været brugt mod hovedpine og svimmelhed. |
3 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa, Kaukasus | Flere | Rodskud | Nej | Nyt skilt have 1. |
1302 | |||||||||||||||
Ægte kaprifolium | Lonicera caprifolium | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:K | K | 1 | Echtes Geißblatt | Have 1: Aromatisk plante |
2 | Uvist | Caprifoliaceae (Gedebladfamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | obs i forbindelse med renovering af have 1 |
1303 | ||||||||||||||||
Ægte syren 'Charles Joly' (Hybrid) | Syringa vulgaris ' Charles Joly' | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:P | P | 1 | Syringa vulgaris ' Charles Joly' | Have 1:Duftplante uden kendt medicinsk virkning |
1 | Nej | Oleaceae (Oliven-familien) | Flere | Frø | Nej | 1305 | ||||||||||||||||||
Hemlock, Canadisk | Tsuga canadensis | 1) Åndedræt / Kredsløb, 6) Haven for de 5 sanser, 8) Arboretet | 1:D, 6:H | D | H | Tsuga canadensis | Have 1: Barken brugt af indianerne mod forskellige lidelser. Renser blødende sår. Mundskyllevand mod tandkødsbetændelse. Mod diaré, blærebetændelse og udflåd Have 6:Udtræk af barken indeholder garvesyre og har været brugt ved blødende snit- og hudsår. Som omslag været brugt mod hudkløe. Aboretet: Barken har været brugt mod: Blærebetændelse, tandkødsbetændelse, diarre, , desinficerende. |
3 | Uvist | Pinacea (Ædelgranslægten) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | Er den i aboretet?/ skal den anskaffes have 6 hud: udtræk af barken indeholder garvesyre og har været brugt ved blødende snit- og hudsår |
1307 | ||||||||||||||||
Amarant, Rød | Amaranthus cruentus | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:G | G | -Amaranth | have 3: Udtræk af overjordiske skud har været brugt mod diarre og dysenteri. |
2 | Uvist | Amarantthaceae (Amaranth- familien) | Asien | Flere | Deling | Nej | 100 | Skilt rettes? |
1310 | ||||||||||||||||
Bakkeæble fra Nordenbro | Malus domestica-bakkeæble fra Nordenbro | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:C | C | 1 | Malus domestica ‘Bakkeæble fra Nordenbro’ | Have 3:Snapseurt. Æble fremavlet på Langeland. Frugten er let afførende. Neutraliserer mavesyre. Tygning af et æble renser tænder og gummer. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Danmark | Flere | Frø | Nej | 1311 | |||||||||||||||||
Røn, bitterfri (spiselig) | Sorbus aucuparia- Edulis | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:B, 3:E | B, E | 1 | Bitterfreie essbare Eberesche | Have 3Udtræk af barken virker mod diare og hæmorider. Bærrene er C-vitamin-rige. Bærrene indgår som en del af bitteren "Gammel Dansk". Frøene reagerer med vand og danner den giftige blåsyre. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | 1312 | |||||||||||||||||
Boghvede, Alm. | Fagopyrum esculentum | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:B | B | 1 | Buchweizen | Have 3:Forskning tyder på, at blade og blomster fra boghvede har en gavnlig effekt på type 2 diabetes og forhøjet kolesterol. |
3 | Ja | Polygonaceae ( Pileurtfamilien) | Sydøsteuropa, Sydvestasien | 1 | Frø | Nej | 1314 | |||||||||||||||||
Bredbladet persille | Petroselinum crispum var.Naepolitanum | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:H | H | 1 | Blattpetersilie | have 3 :Overjordiske plantedele er mildt afførende, lindrer kolik. Et godt tilskud ved blodmangel. |
4 | Ja | Apiaceae (Skærmplantefamilie) | gror ikke vild i naturen | Flere | Frø | Nej | 1315 | |||||||||||||||||
Æble 'Bredsted' | Malus domestica 'Bredsted' | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:H | H | 1 | Malus domestica ’Bredsted’ | Have 3:Æble fremavlet på Langeland. Frugten er let afførende. Neutraliserer mavesyre. Tygning af et æble renser tænder og gummer. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Asien | Flere | Frø | Nej | 1316 | |||||||||||||||||
Broccoli | Brassica oleracea var. Italica | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:G | G | 1 | Brokkoli | Have 3:Nyere undersøgelser har vist, at broccoli indeholder en del bioaktive stoffer bl.a. vitaminer, som menes at kunne forebygge kræft, diabetes og betændelsestilstande. |
2 | Uvist | Brassicaceae (Korsblomstfamilien) | Europa | 1 | Frø | Nej | 1317 | |||||||||||||||||
Bronzefennikel | Foeniculum vulgare var.- Rubrum | 3) Fordøjelse / Ernæring, 7) Børnenes medicinhave | 3:F | F | 1 | Bronzen venkel | Have 3:Udtræk af frøene lindrer kolik og oppustethed. Hele planten bruges som snapseurt. BM:Smager af lakrids. Spis den sammen med fisk. Står i fordøjelseshaven. |
3 | Uvist | Apiaceae (Skærmplantefamilie) | Middelhavslandene | Flere | Frø | Nej | 1318 | |||||||||||||||||
Bulmeurt | Hyoscyamus niger | 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 2:E, 3:I, 4:A, 5:C, 5:H | E | I | A | C, H | Bilsenkraut | Have 2:Blade og frø indeholder bl. a. atropin. Har været brugt mod nyrestens-smerter. Er meget giftig. Have 3: Blade og frø indeholder bl. a. atropin. Har været brugt mod tandpine og oppustethed. Er meget giftig. Have 4: ” Denne plante har ingen kraft. Hvis nogen spiser af planten eller laver olie af frøene og spiser dette, vil man dø. Olien af planten gavner, hvis man lider af stærk varme i benene og gnider denne olie på de varme steder.” Have 5: Har været lægeplante i årtusinder. Blade og blomstrende skud indeholder tropa-alkaloider som virker beroligende og smertestillende. Effekt på gigtgener. Have 5: Blade og blomster har været brugt som lægemiddel i årtusinder mod smerter, kramper og søvnløshed. Indeholder scopolamin, som har været brugt som 'sandhedsserum' samt hyoscyamin, som også påvirker det autonome nervesystem. Meget giftig. |
4 | Uvist | Solanaceae (Natskyggefamilien) | Europa, Nordafrika, Vest Asien | 1 | Frø | Nej | 100 | Have 6?: Henrik Harpestreng giver opskrift på lægemiddel med bulmeurt mod ørepine og rindende øjne |
1320 | |||||||||||||
Verbena, Citron- / Aloysia, Citron- | Aloysia citriodora | 1) Åndedræt / Kredsløb, 3) Fordøjelse / Ernæring, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 6) Haven for de 5 sanser, 7) Børnenes medicinhave | 1:K, 3:D, 5:B, 6:B | K | D | B | C | 1 | Zitronenverbene | Have 1:Aromatisk plante. Afkog af bladene virker beroligende og er god som te inden sengetid. Have 3: Snapseurt. Udtræk af bladene bruges mod fordøjelsesproblemer specielt kolik og oppustethed. Have 5: Udtræk af bladene bl.a. i te modvirker kolik, er beroligende, ”løfter ånden” og er let antidepressiv. BM:Kan du dufte citronen? Bladene smager lidt af citron og kan bruges i te. Står i flere haver. |
3 | Uvist | Verbenaceae (Jernurt-familien) | Sydamerika | Flere | Ikke frostsikker | Frø | Nej | 1324 | |||||||||||||
Cypres, Gulnålet 'Ivonne' | Chamaecyparis lawsoniana 'Ivonne' | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:J | J | Zypresse | Have 3:Prydplante uden medicinsk effekt i denne have. |
1 | Nej | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 1325 | ||||||||||||||||||
Cypres, Slank 'Wisselii' | Chamaecyparis lawsoniana 'Wisselii' | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:B | B | Schlanke Zypresse |
Have 3:Prydplante uden medicinsk effekt. |
1 | Nej | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | Nyt skilt : prydplante uden medicinsk effekt i denne have
|
1326 | |||||||||||||||||
Dild | Anethum graveolens | 3) Fordøjelse / Ernæring, 7) Børnenes medicinhave | 3:E | E | 1 | Dild | Have 3:Blade og frugter anvendes mod halsbrand, øget mavesyre, oppustethed, kolik, forstoppelse og diare. BM:Drys det på nye kartofler. Frøene er gode at riste på panden. Blev brugt mod hekse i middel-alderen. |
3 | Uvist | Apiaceae (Skærmplantefamilie) | Mellemøsten | 1 | Frø | Nej | 1327 | |||||||||||||||||
Figen, Alm. | Figus carica | 1) Åndedræt / Kredsløb, 3) Fordøjelse / Ernæring | 1:H, 3:D | H | D | Die Feige | Have 1: Det meste af planten kan bruges mod: Tandbylder, slimløsende, tør hoste, bronkitis Have 3:Frugten er let afførende. Indeholder fibre, en del kalcium, mangan, kobber og antioxidanter. |
2 | Uvist | Moraceae (Morbærfamilien) | Vestasien | Flere | Frø | Nej | 1328 | |||||||||||||||||
Fugleredegran | Picea glauca `Viviparum` | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:C, 3:D | C, D | 1 | Vogelnest-Tanne | Have 3:Afkog af granskud og grannåle indeholder en del C-vitamin. |
2 | Uvist | Pinaceae (Gran-familien) | Nord-Og Mellemeuropa, Rusland | Flere | Frø | Nej | 1329 | |||||||||||||||||
Mynte, Grøn | Mentha spicata | 1) Åndedræt / Kredsløb, 3) Fordøjelse / Ernæring, 7) Børnenes medicinhave | 3:F, 3:H | L | F, H | Grüne Minze | Have 1: Aromatisk plante. Udtræk af bladene er antiseptiske og feberdæmpende Have 3:Udtræk af bladene bl.a. som te fremmer fordøjelsen og mindsker kvalme og kolik Have 3: Snapseurt. Udtræk af blade virker mod kvalme, oppustethed, kolik og diare. |
3 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Middelhavslandene | Flere | Rodskud | Nej | tekst bm mangler Henrik Harpestreng siger at saften blandet med honning hjælper på øresmerter have 6? |
1331 | ||||||||||||||||
Grønkål | Brassica oleracea var. sabillica L. | 3) Fordøjelse / Ernæring, 7) Børnenes medicinhave | 3:G | G | 1 | Boerenkool | Have 3: Grønkål, halvhøj kruset Gammel sort med lavet sukkerindhold, dyrket med frø fra NordGen. Ny forskning tyder på at planten virker mod type 2 diabetes. (Brassica oleracea var. sabellica L.) BM :Grønkål er meget sund, og har mange vitaminer. Spis masser af grønkål om vinteren. Står i fornøjelseshaven. Have 3:Grønkålen er en gammel sort med flere bitterstoffer eller metabolitter end nutidens; beskytter bl.a. mod hjerte-kar-sygdomme. Indeholder A- B- C- og K vitamin samt folat, mangan, jern, calcium og kalium mm. Have 3:2.årsplante.Dyrkes til blomstring og frøsætning |
2 | Ja | Brassicaceae (Korsblomstfamilien) | Sydeuropa | 2 | Frø | Nej | 1332 | |||||||||||||||||
Gul snerre | Galium verum | 3) Fordøjelse / Ernæring, 6) Haven for de 5 sanser | 3:B, 6:P | B | P | 1 | Gelbes Knurren | Have 3:Snapseurt. Planten kaldes også "Jomfru Marias sengehalm" da det siges, at jomfru Maria brugte planten som sengehalm for Jesusbarnet i krybben. |
2 | Uvist | Rubiaceae (Krapfamilie) | Europa, Vestasien | Flere | Frø | Nej | Markbedet have 6. Snapseurt. Blomster lagt i mælk, for mælken til at løbe sammen, brugt ved fremstilling af ost ( gammelt råd). Blomster sat på øl, for at få drikken til at virke mere berusende |
1333 | |||||||||||||||
Gulerod | Daucus carota ssp. Sativus `Valoria` | 3) Fordøjelse / Ernæring, 7) Børnenes medicinhave | 3:G | G | 1 | Carotten | •Have 3: Gammel sort med lavt sukkerindhold, dyrket med frø fra NordGen. Ny forskning tyder på at planten virker mod type-2 diabetes. Valoria (Daucus carota ssp. Sativus) Have 3, 2. års plante. Dyrkes til blomstring og frøsætning. BM :Gulerødder er sunde, men de gammeldags gulerødder er sundere. Der er ikke så meget sukker i dem. Står i fordøjelseshaven. Have 3: Ældre sorter er mere bitre og sundere end nutidens. Den har stort indhold af C-vitamin, kalium og jod samt betacaroten, der omdannes til A- vitamin. |
3 | Uvist | Apiaceae (Skærmplantefamilie) | Asien | 1 | Frø | Nej | 1335 | |||||||||||||||||
Hasselurt | Asarum europaeum | 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard | 3:C, 3:D, 4:L | C, D | L | 1 | Haselnusskraut | Have 3: Afkog af blade og rødder har tidligere været brugt som brækmiddel. På grund af toxiditet anvendes planten næsten ikke i dag. Have 4: Udtræk af rod og blade har været brugt mod diverse luftvejslidelser samt øjenbetændelse. |
2 | Uvist | Aristolochiaceae (Slangerodfamilien) | Europa, Sibirien , Kaukasus | Flere | Rodskud | Nej | 1336 | ||||||||||||||||
Havtorn / Sandtorn 'Hulda' Hun-plante | Hippophäe rhamnoides 'Hulda` | 3) Fordøjelse / Ernæring, 6) Haven for de 5 sanser | 3:C, 6:K | C | K | 1 | Sanddorn | Have 3:Bærrene indeholder store mængder vitamin specielt C-vitamin. Meget brugt i kinesisk medicin. |
5 | Ja | Elaeagnaceae (Sølvblad-familien) | Rusland | Flere | Frø | Nej | Ja | Have 6 Strandbedet: Bær bruges til marmelade |
1337 | ||||||||||||||
Malurt, Have- | Artemisia absinthium | 1) Åndedræt / Kredsløb, 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 1:P, 3:D, 4:G, 5:G | P | D | G | G | 1 | Gartenwermut | Have 1: Forkølelse, feber, betændelseshæmmende Have 3: Snapseurt (Absint). Udtræk af overjordiske skud fremmer fordøjelsen og optagelsen af næringsstoffer. Modvirker luft i maven og kolik. Virker mod indvoldsorm. Have 4: Udtræk af blade og blomster har været brugt som antiseptisk og betændelseshæmmende middel, samt mod orm. Have 5:Udtræk af bladene har været brugt mod depression og anorexia nervosa. Har muligvis en gavnlig effekt på Alzheimer |
3 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa | Flere | Frø | Nej | nyt skilt have 1 |
1338 | |||||||||||||
Havenellike | Dianthus caryophylla | 3) Fordøjelse / Ernæring, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 6) Haven for de 5 sanser | 3:F, 5:B, 6:H | F | B | H | Nelke | Have 3.Udtræk af blomsten har været brugt som fordøjelsesfremmende middel. Have 5:Overjordiske skud har været brugt som beroligende og krampeløsende middel. |
2 | Uvist | Caryophyllacea (Nillekefamilien) | Kina | Flere | Vinterdækkes | Deling | Nej | Ja | H6 mangler tekst og skilt |
1339 | |||||||||||||
Hjertenød | Juglans ailanthifolia cordiformis | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:L | L | 1 | Herzinsuffizienz | Have 3:Udtræk af barken har været brugt mod tarmparasitter. Nødderne har et højt indhold af antioxidanter. |
1 | Uvist | Juglandaceae (Valnøddefamilien) | Østasien, Japan | Flere | Frø | Nej | 1340 | |||||||||||||||||
Æble 'Holmegaard' | Malus domestica `Holmegaard` | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:D | D | 1 | Malus domestica ‘Holmegaard’ | Have 3:Æble fremavlet på Langeland. Frugten er let afførende. Neutraliserer mavesyre. Tygning af et æble renser tænder og gummer. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Langeland | Flere | Frø | Nej | 1342 | |||||||||||||||||
Hvidkål, 'Dural' | Brassica oleracea, 'Dural' | 3) Fordøjelse / Ernæring | Weißkohl | Have 3:Gammel sort med lavt sukkerindhold, dyrket med frø fra NordGen Dural (Brassica oleracea var. capitata f.) tekst 2: gammel sort med lavt sukkerindhold. Dyrket med frø fra NordGen. Ny forskning tyder på at planten virker mod type-2 diabetes
|
0 | Nej | Brassicaceae (Korsblomstfamilien) | Europa | 2 | Frø | Nej | Nyt skilt med tekst 2 |
1343 | |||||||||||||||||||
Jasmin | Jasminum | 3) Fordøjelse / Ernæring | 2 | Oleaceae (Oliven-familien) | Asien, Australien | Flere | 0 | Ja | Ja | plante anskaffes til have 3,+ tekst og skilt |
1347 | |||||||||||||||||||||
Kardemomme | Elettaria cardamomum | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:J | J | Kardamom | Have 3:Forskning har vist at frøene indeholder æteriske olier, der afslapper den glatte muskulatur i mave-tarmkanalen og således modvirker kolik. |
1 | Ja | Zingiberaceae (Ingefær-familien) | Indien | Flere | Ikke frostsikker | Frø | Nej | skal ind |
1351 | ||||||||||||||||
Katost, almindelig | Malva sylvestris | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:J | J | Malva sylvestris | Have 3Udtræk af blade og blomsterknopper har været brugt mod mundbetændelse, fordøjelsesbesvær og galdesten.
|
3 | Uvist | Malvaceae (katostfamilien) | Europa, Asien | Flere | Frø | Nej | 1352 | ||||||||||||||||||
Katteurt | Nepeta cataria | 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard | 3:F, 4:A | F | A | 1 | Katzenminze | Have 3:Udtræk af overjordiske skud virker mod oppustethed, kolik og fordøjelsesbesvær. Have 4: ” En person med kirtelsyge (tuberkulose) som endnu ikke er i udbrud bør lægge pulveriseret katteurt på halsen. Denne syge bør af og til spise pulveriseret eller pureret katteurt på brød eller som kager, og så bliver man rask. ” |
2 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Europa, Vestasien | Flere | Frø | Nej | 1353 | ||||||||||||||||
Klitrose ’Rofula’ | Rosa pimpinellifolia `Rofula´ | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:H | H | 1 | Dünenrose | Have 3:Bærrene er meget rige på A, C og E-vitamin. En af de få planter der indeholder de essentielle fedtsyrer. |
1 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | 1357 | |||||||||||||||||
Knoldfennikel | Foeniculum vulgare var. Azoricum | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:G | G | 1 | Knollenfenchel | Have 3:Udtræk af frøene lindrer kolik og oppustethed. Hele planten bruges som snapseurt. |
3 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Middelhavslandene | Flere | Rodskud | Nej | 1358 | |||||||||||||||||
Kruset katost | Malva verticillata var. crispa | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:I | I | Malva verticillata var. crispa | Have 3: Blade og stilke bedrer fordøjelsen. Frøene regulerer afføringen. Udtræk af roden udløser opkastning.
|
2 | Ja | Malvaceae (katostfamilien) | Østasien, Kina | Flere | Frø | Nej | 1359 | ||||||||||||||||||
Kruset skræppe | Rumex crispus | 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard | 3:A, 4:I | A | I | Krauser Mist | Have 3:Udtræk af roden virker afførende. Stimulerer udsondring af galde og har dermed en afgiftende funktion. Have 4: Roden har været brugt mod diverse infektioner bl.a. kønssygdomme. Nyere forskning har påvist antibiotisk effekt specielt mod coli, salmonella og stafylokok-bakterier. |
3 | Ja | Polygonaceae (Syrefamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | 100 | 1360 | ||||||||||||||||
Enebær, Krybende ‘Hornibrookii’ | Juniperus communis 'Hornibrookii' | 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 3:M, 5:D | M | D | Juniperus communis Hornebrookie |
Have 2;Frugten er vanddrivende og stærkt antiseptisk i urinvejene. Tidligere brugt meget ved blærebetændelse. Have 3: Bærrene fremmer appetit og bedre fordøjelse. Modvirker kolik. Have 5:Bærrene har været anvendt ind- og udvortes ved forskellige gigtlidelser og andre reumatiske problemer. Have 5: Bær og ved bruges som beroligende og opkvikkende middel samt mod gigt og muskelsmerter. |
3 | Ja | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Europa, Nordafrika, Himalaya, Nordamerika | Flere | Frø | Nej | Er den ikke i have 2? |
1361 | ||||||||||||||||
Taks, Krybende 'Repandens' | Taxus baccata 'Repandens' | 3) Fordøjelse / Ernæring, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 3:K, 3:L, 5:C, 5:E | K, L | C, E | 1 | Kriechende Eibe | Have 3: Ekstrem giftig. Udtræk af nålene har været brugt mod "mavekramper". Indeholder stoffet Taxol som bruges i moderne kræftbehandling. Have 5:Alle dele af planten undtagen frugten har været brugt som narkotisk og krampeløsende middel. Er meget giftig |
4 | Uvist | Taxaceae (Taks-familien) | Europa | Flere | Frø | Nej | 1362 | ||||||||||||||||
Kuglethuja | Thuja occidentalis ´Danica` | 3) Fordøjelse / Ernæring, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 3:F, 5:B | F | B | Thuja | Have 3:Udtræk af bladene stimulerer immunsystemet og hæmmer virus og bakterievækst. Brugt mod indvoldsorm og virusbetinget tyktarmskræft. Have 5:Udtræk af planten kan påføres smertende led og muskler som lokalirriterende middel, der øger blodcirkulationen og letter smerter og stivhed. |
3 | Uvist | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | Nej | Nej | 1363 | |||||||||||||||
Kvan | Angelica archangelica | 1) Åndedræt / Kredsløb, 3) Fordøjelse / Ernæring, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 7) Børnenes medicinhave | 1:I, 3:A, 3:F, 5:G, 9:16 | I | A, F | G | 9:16 | Was | Have 1: Ondt i halsen, bronkitis, astma Have 2:Rod, blade og frø er slimløsende, bedrer fordøjelsen og stimulerer kredsløbet. Bør ikke bruges af diabetikere, da det øger blodsukkeret. Have 3: Hele planten har været en vigtig C-vitaminkilde i gamle dage specielt på Grønland. Angives at være fordøjelses-fremmende. Kvanfrø bruges som smags-giver i vermouth, chartreuse og gin Have 3: Snapseurt. Kvanfrø bruges som smagsgiver i vermouth, chartreuse og gin. Hele planten har været en vigtig C-vitamin kilde i gamle dage specielt på Grønland. Angives at være fordøjelsesfremmende. Have 5:Brugt meget i kinesisk medicin. Udtræk af frøene har været brugt mod gigtgener. Udtræk af roden brugt mod øre- og tandpine. BM:Kvan indeholder C-vitaminer. Vikingerne havde tørrede planter med, når de var på togter.
|
3 | Uvist | Apiaceae (Skærmplantefamilie) | Europa | 2 | Frø | Nej | nyt skilt have 1
|
1364 | ||||||||||||||
Æble, Pigeon, Hvid, Langelands | Malus domestica `Langelands hvid Pigeon' | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:G | G | 1 | Malus domestica ’Langeland Hvid Pigeon’ | Have 3:Æble fremavlet på Langeland. Frugten er let afførende. Neutraliserer mavesyre. Tygning af et æble renser tænder og gummer |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Langeland | Flere | Frø | Nej | 1366 | |||||||||||||||||
Langelands kæmpe | Malus domestica `Langelands kæmpe` | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:E | E | 1 | Malus domestica ‘Langelands kæmpe´ | Have 3:Æble fremavlet på Langeland. Frugten er let afførende. Neutraliserer mavesyre. Tygning af et æble renser tænder og gummer. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Langeland | Flere | Frø | Nej | 1367 | |||||||||||||||||
Langelandsæble | Malus domestica `Langeland` | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:F | F | 1 | Malus domestica ’Langeland’ | Have 3:Æble fremavlet på Langeland. Frugten er let afførende. Neutraliserer mavesyre. Tygning af et æble renser tænder og gummer. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Langeland | Flere | Frø | Nej | 1368 | |||||||||||||||||
Lejbøllegårds æble | Malus domestica `Lejbøllegård` | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:B | B | 1 | Malus domestica ‘Lejbøllegaards Æble’ | Have 3:Æble fremavlet på Langeland. Frugten er let afførende. Neutraliserer mavesyre. Tygning af et æble renser tænder og gummer.
|
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Langeland | Flere | Frø | Nej | 1370 | |||||||||||||||||
Leopardstilk | Amorphophallus rivieri | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:G | G | 1 | Leopardenstiel | Have 3:Rodknolden indeholder fibre, der kan optage vand mange gange sin egen vægt. Udfylder mave-tarm og forlænger mæthedsfornemmelsen. Kan bruges som slankemiddel, bedrer diabetes og sænker kolesterol.
|
2 | Uvist | Araceae (Arum-familien) | Afrika, Kina, Indien og Østasien | Flere | Skal ind | Deling | Nej | 1371 | ||||||||||||||||
Læge-Kokleare, Kokleare, Skørbugsurt. | Cochlearia officinalis | 3) Fordøjelse / Ernæring, 6) Haven for de 5 sanser | 3:F, 6:K | F | K | Medizinische Cochlea | Have 3 : Planter indeholder C-vitamin og blev medbragt på skibene i gamle dage for at forebygge skørbug som er C-vitaminmangel.
|
2 | Uvist | Brassicaceae (Korsblomstfamilien) | Europa, Asien, Nordamerika | 2 | Frø | Nej | 100 | Strandbedet have 6. |
1372 | |||||||||||||||
Lægestregbælg | Galega officinalis | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:A | A | 1 | Medizinischer Balg | Have 3:Indeholder stoffet guanidin og har indtil 1930 været brugt mod type 2 diabetes. Metformin som er det mest brugte stof i dag mod type 2 diabetes, har en lignende kemisk struktur som guanidin.
|
3 | Ja | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | Middelhavsregionen, Vestasien | Flere | Frø | Nej | 1375 | |||||||||||||||||
Mahonie 'Maqu' | Mahonia aquifolium ´Maqu ´ | 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser | 3:A, 3:I, 4:H, 4:I, 6:E | A, I | H, I | E | 1 | Mahonia | Have 3: Bærrene brugt af de nordamerikanske indianere mod appetitløshed. Bruges i dag ved gastrit (øget mavesyre) samt generel fordøjelsesbesvær. Have 4:Indianerne har brugt udtræk af rod og rodbark mod dysenteri, syfilis og psoriasis. Have 6: Udtræk af roden har været brugt mod eksem, psoriasis, akne, herpes og bylder. |
3 | Uvist | Berberidaceae (Berberisfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | Have 6: øjne |
1376 | ||||||||||||||
Mariebær, japansk klatrerose | Rosa multiflora | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:D | D | 1 | Marienkäfer | have 3 :Blade og frø har været brugt som afføringsmiddel. Blomsten rig på vitaminer, essentielle fedtsyrer og andre bioaktive stoffer.
|
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Japan, Korea, Østasien, Kina | Flere | Frø | Nej | 1377 | |||||||||||||||||
Marietidsel | Silybum marianum | 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser | 3:E, 4:A, 6:N | E | A | 1 | Mariendistel | Have 3: Frøene har været brugt i mindst 2000 år mod lever- og galdevejslidelser, samt forgiftninger og slangebid. Have 4:” Denne plante er kold pga. morgendug og er derfor nyttig. Den, der har stikken i hjertet eller andre steder i kroppen, bør findele planten sammen med salvie til en saft som udrøres i vand. Når smerterne tager til, drikkes dette og man får det bedre.” |
5 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Middelhavslandene | 1 | Frø | Nej | 100 | Have 6. mangler skilt og tekst |
1378 | ||||||||||||||
Mathilde æble | Malus domestica `Mathilde` | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:A | A | 1 | Malus domestica ‘Mathilde’ | Have 3:Æble fremavlet på Langeland. Frugten er let afførende. Neutraliserer mavesyre. Tygning af et æble renser tænder og gummer. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Langeland | Flere | Frø | Nej | 1379 | |||||||||||||||||
Mispel | Mespilus germanica | 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard | 3:D, 4:B | D | B | 1 | Mispel | Have 3:Frugtkødet virker afførende Have 4: Planten har i folkemedicinen været brugt mod dysenteri. |
1 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa, Vestasien | Flere | Frø | Nej | 1380 | ||||||||||||||||
Morgenfrue | Calendula officinalis | 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser, 7) Børnenes medicinhave | 2:G, 3:A, 3:G, 4:H, 6:Q | G | A, G | H | Q | Winde | Have 2: Udtræk af blomsten: Svampeinfektioner, antibakteriel, ømme bryster. Have 3: Udtræk af blomsten har været brugt mod infektioner i mave-tarmsystemet. Have 4:Udtræk af blomsten er antiseptisk og har været brugt mod diverse hudlidelser, svamp og sårdannelser. Indvortes været brugt mod betændelse i mave-tarmkanalen.
|
5 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Sydeuropa | 1 | Frø | Nej | Have 6 hud: Henrik Smid (1648) nævner at en påføring af de knuste stængler på ligtorne og vorter vil gøre dem lettere at fjerne. |
1382 | ||||||||||||||
Moskus katost | Malva moschata | 3) Fordøjelse / Ernæring, 7) Børnenes medicinhave | 3:J | J | 1 | Moschuskatzenkäse | have 3 :Udtræk af blade og blomster evt. som te har været brugt mod mundbetændelse og afføringsproblemer. Anses ikke for at være så effektiv som alm. katost.
|
2 | Uvist | Malvaceae (katostfamilien) | Europa, Nordafrika | Flere | Frø | Nej | mangler tekst/ skilt |
1383 | ||||||||||||||||
Mælkebøtte | Taraxacum officinale | 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 2:B, 3:H, 5:C | B | H | C | Löwenzahn | Have 2: Blade og rødder: Vanddrivende, kaliumrig, nyresten. Have 3: Udtræk af 2 år gamle rødder virker på forstoppelse og diarre. Har en afgiftende funktion og været brugt ved lever- og galdevejslidelser. Have 5:Afkog af roden har været brugt mod diverse gigtlidelser. |
3 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Nordlige halvkugle | Flere | Frø | Nej | Vild spiselig plante bed M og N have 6. |
1384 | |||||||||||||||
Paradisæble Braendkjaer | Malus baccata 'Braendkjaer' | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:D | D | 1 | Paradidiesapfel | Have 3: snapseurt |
0 | Nej | Rosaceae (Rosenfamilien) | Danmark | Flere | Frø | Nej | 1386 | |||||||||||||||||
Polejmynte | Mentha pulegium | 3) Fordøjelse / Ernæring, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 3:H, 5:G | H | G | Poleiminze | Have 2:Overjordiske skud har været brugt til at fremprovokere menstruation. Har også været brugt som abortmiddel. Bør ikke indtages af gravide Have 3: Polejmynte har været brugt mod lever- og galdesygdomme. Polejmynte er svagt giftig på grund af indhold af stoffet pulegon. Har alligevel været brugt siden middelalderen. Have 5: Te af bladene bruges mod hovedpine
|
3 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Sydeuropa | Flere | Ikke frostsikker | Frø | Nej | nyt skilt |
1390 | |||||||||||||||
Porse hanklon | Merica pensylvanica `Myriman´ | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:D | D | Porce | Have 3:Snapseurt men har også været brugt som smagsgiver f. eks. til øl. |
1 | Uvist | Myricaceae ( Porse-familien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 1391 | ||||||||||||||||||
Porse Hunklon | Myrica pensylvanica `Myda´ | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:D | D | 1 | Porce | Have 3:Snapseurt men har også været brugt som smagsgiver f. eks. til øl. |
1 | Uvist | Myricaceae ( Porse-familien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 1392 | |||||||||||||||||
Perikon, Prikbladet | Hypericum perforatum | 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 6) Haven for de 5 sanser | 2:B, 3:D, 5:B, 6:R | B | D | B | R | Perikon | Have 2: Udtræk af blomsterne: Præmenstruelle gener (PMS), klimakterielle gener, nyresten, blærebetændelse, ufrivillig vandladning, svamp. Have 3: Overjordiske dele brugt som snapseurt. Have 5:Blomsten indeholder stoffer som øger mængden af serotonin og andre stoffer i hjernen. Har antidepressiv virkning og kaldes "Den grønne lykkepille". |
4 | Ja | Hypericaceae (Perikon-familien) | Europa, Vestasien, Nordafrika | Flere | Frø | Nej | Henrik Smid tilskriver saften at virke, hvis det dryppes i ørene Hørelse Have 6 |
1393 | ||||||||||||||
Quinoa | Chenopodium quinoa | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:G | G | 1 | Quinoa | have 3 :Frøene indeholder alle de essentielle aminosyrer. Stort indhold af protein, essentielle fedtsyrer og jern. Er et værdifuldt kosttilskud. |
0 | Amarantthaceae (Amaranth- familien) | Andesbjergene | 1 | Frø | Nej | 1394 | ||||||||||||||||||
Rabarber | Rheum rhaponticum | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:C | C | Wein Rhabarber | Have 3: I flere tusind år har roden været brugt i kinesisk plantemedicin mod fordøjelsesproblemer. I små doser stoppes diarre, og i store doser modvirkes forstoppelse.
|
3 | Ja | Polygonaceae (Syrefamilien) | Europa, Sibirien, Østasien | Flere | Rodskud | Nej | 1395 | ||||||||||||||||||
Ribs 'Rolan' | Ribes rubrum ´Rolan` | 3) Fordøjelse / Ernæring, 7) Børnenes medicinhave | 3:C, 3:D | C, D | Johannisbeeren | Have 3: Snapseurt. Bærrene rig på C-vitamin. Fremmer fordøjelsen. |
1 | Grossulariaceae (Ribs-Familien) | Europa | Flere | Rodskud | Nej | 1396 | |||||||||||||||||||
Rifbjerg Skarlagen Pearmain’ | Malus domestica `Skarlagen Pearmin` | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:J | J | 1 | Malus domestica ’Rifbjerg Skarlagen Pearmain’ | Have 3:Æble fremavlet på Langeland. Frugten er let afførende. Neutraliserer mavesyre. Tygning af et æble renser tænder og gummer. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Langeland | Flere | Frø | Nej | 1397 | |||||||||||||||||
Rifbjerg Gylling | Malus domestica `Rifbjerg Gylling` | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:I | I | 1 | Malus domestica ’Rifbjerg Gylling’ | Have 3:Æble fremavlet på Langeland. Frugten er let afførende. Neutraliserer mavesyre. Tygning af et æble renser tænder og gummer. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Langeland | Flere | Frø | Nej | 1398 | |||||||||||||||||
Rucola / Salatsennep | Eruca vesicaria sativa | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:B | B | Rucola | Have 3:Bladene indeholder C-vitamin og tidligere været brugt mod skørbug. |
1 | Uvist | Brassicaceae (Korsblomstfamilien) | Middelhavslandene | 1 | Frø | Nej | 100 | 1399 | |||||||||||||||||
Mælde, Rød Have-, | Atriplex hortensis var. purpurea | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:A | A | Gartenmahlzeit | Have 3: Blade og blomsterstand kan spises som spinat og indeholder vitamin-C. Bladene tilskrives vanddrivende effekt og siges at være stimulerende for stofskiftet. Have 3: Bladene, der kan tilberedes som spinat, er meget vitamin- og mineralrig, specielt C-vitamin og jern. Bedrer fordøjelsen.
|
2 | Uvist | Amarantthaceae (Amaranth- familien) | Europa | 1 | Frø | Nej | 100 | 2 tekster |
1400 | ||||||||||||||||
Rødbede | Beta vulgaris var. conditiva 'Alef.`Crosbys 247' | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:G | G | 1 | Rote Beete | Have 3,:2. års plante. Dyrkes til blomstring og frøsætning. Have3: Højt indhold af C-, B-vitaminer og kalium, der stimulerer leveren samt glutamin. Den lilla-røde farve er betacyanin, en kraftig antioxidant, der menes at undertrykke udviklingen af visse former for kræft.
|
2 | Uvist | Amarantthaceae (Amaranth- familien) | Sydeuropa | 2 | Frø | Nej | 1402 | |||||||||||||||||
Selleri | Apium graveolens var.Rapaceum (mill) Gaudin Àlabaster juvel` | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:G | G | Sellerie | have 3: Nedsætter behovet for diabetes-medicin. Lindrer ”luft i maven”. Have 3: Indeholder A-, B- C- og K vitaminer samt kalk og kalium. Stængel og frø tilskrives vanddrivende virkningd gigt og leddegigt; frøene har antiseptisk virkning. Have 3: 2. års plante. Dyrkes til blomstring og frøsætning. |
3 | Ja | Apiaceae (Skærmplantefamilie) | Europa, Asien | 2 | Frø | Nej | 1404 | ||||||||||||||||||
Skovfyr, smal, langsomtvoksende | Pinus sylvestris ´Watereri' | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:H | H | 1 | Waldkiefer | Have 3:Udtræk af bladene bruges ved "luft i maven". |
3 | Uvist | Pinaceae (Gran-familien) | Danmark | Flere | Frø | Nej | 1405 | |||||||||||||||||
Skovmærke | Galium odoratum | 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 6) Haven for de 5 sanser | 3:C, 4:J, 5:B, 6:A | C | J | B | A | Waldmarke | Have 3:Snapseurt. Udtræk af skuddene har været brugt mod lever- og galdevejslidelser. Have 4:Friske skud angives at være betændelseshæmmende, antiseptisk og sårhelende. Nyere undersøgelser har dokumenteret antibakteriel effekt. Have 5: Udtræk af bladene virker beroligende, fremmer nattesøvnen og lindrer kramper |
3 | Ja | Rubiaceae (Krapfamilie) | Europa, Nordafrika, Sibirien | Flere | Rodskud | Nej | Have 6 i skovbedet: Friske eller tørrede blade koges i en tynd sirup og blandes i drinks som smagsstof |
1406 | ||||||||||||||
Slåen | Prunus spinosa | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:B | B | Der Sumf |
|
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa, Nordafrika, dele af Asien- | Flere | Frø | Nej | 1408 | ||||||||||||||||||
Sommer sar | Satureja hortensis | 3) Fordøjelse / Ernæring | Sommerzar | Have 3:Udtræk fra alle plantedele har været brugt mod diverse fordøjelses-problemer. Nyere forskning tyder også på gavnlig effekt på type 2 Diabetes
|
2 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Østlige Middelhavsområde | 1 | Frø | Nej | 0 | Ja | Ja | Udgået have 3. |
1411 | ||||||||||||||||
Sortkommen, Dudekorn | Nigella sativa | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:B | B | 1 | Schwarzkümmel | Have 3:Frøene virker på mavesmerter, oppustethed og kolik. Er kolesterolsænkende.
|
3 | Ja | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) | Middelhavsregionen, Vestasien | 1 | Frø | Nej | 1412 | |||||||||||||||||
Staudegrønkål | Brassica oleracea var.ramos ´Chou Daubenton` | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:G | G | Mehrjähriger Grünkohl | Have 3:Gammel grønkålssort som i dyreforsøg sænker blodsukkeret og således muligvis vil kunne gavne folk med diabetes 2. Have 3 tekst 2; 2. års plante. Dyrkes til blomstring og frøsætning. |
0 | Nej | Brassicaceae (Korsblomstfamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | 1413 | ||||||||||||||||||
Stevia | Stevia rebaudiana | 3) Fordøjelse / Ernæring, 7) Børnenes medicinhave | 3:A | A | Stevia | Have 3 Stevia bladene søder op til 300 gange mere end almindelig sukker. Har en let bitter eftersmag. Nyere forskning viser at Stevia kan sænke blodsukkeret 10-15% hos type- 2 diabetes patienter |
0 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Sydamerika | 1 | Frø | 11 | 1414 | ||||||||||||||||||
Surkirsebær Safir | Prunus cerasus `Safir` | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:D | D | 1 | Sauerkirsche | Have 3: Bærrene har tidligere været brugt ved fordøjelsesbesvær. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa, Vestasien | Flere | Frø | Nej | 1416 | |||||||||||||||||
Sværtevæld | Lycopus europaeus | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:H | H | 1 | Schwärze | Have 3:Nyere undersøgelser har vist, at de overjordiske plantedele hæmmer en overaktiv skjoldbrugskirtel (Basedows sygdom - hyperthyreoidisme)
|
3 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Europa, Asien | Flere | Frø | Nej | 1417 | |||||||||||||||||
Syren, Alm. | Syringa vulgaris | 3) Fordøjelse / Ernæring, 7) Børnenes medicinhave | 3:C | C | 1 | Syringa vulgaris | have 3 :Udtræk af blomsten har i flere hundred år været brugt mod diabetes. Ny forskning har vist, at blomsten indeholder et stof, der hæmmer leverens produktion af glucose.
|
1 | Uvist | Oleaceae (Oliven-familien) | Europa | Flere | Rodskud | Nej | 1418 | |||||||||||||||||
Søjleformet enebær 'Helle' | Juniperus virginiana `Helle | 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard | 3:I, 3:M, 4:J, 4:K | I, M | K, J | 1 | Säulenwacholder | Have 3: Enebær har været brugt mod dårlig fordøjelse, kolik samt sår i munden Have 4:Udtræk af bladene har været brugt mod kønsvorter og forkølelse. Bærrene blev brugt mod parasitter. |
2 | Uvist | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 1421 | ||||||||||||||||
Søjletaks, gulnålet | Taxus baccata `Fastigiata aurea | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:B | B | Säuleneibe | Have 3:Planten meget giftig, men har tidligere været brugt mod fordøjelsesbesvær. Indeholder stoffet taxol som er en vigtig kræftmedicin i dag. |
4 | Ja | Taxaceae (Taks-familien) | Europa, Kaukasus, Iran, Himalaya | Flere | Frø | Nej | 1422 | ||||||||||||||||||
Taks `Amersfooort` | Taxus baccata Ámersfoort | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:F | F | Taxus baccata ‘Amersfoort’ | Have 3:Har tidligere været brugt indvortes og udvortes ved fordøjelsesbesvær. Planten er ekstrem giftig. Indtagelse af 50-100g taksnåle er dødelig. Indeholder taxol som i dag er en vigtig kræftmedicin. |
4 | Ja | Taxaceae (Taks-familien) | Nordlige halvkugle | Flere | Frø | Nej | 1423 | ||||||||||||||||||
Tandbæger | Ballota nigra | 3) Fordøjelse / Ernæring, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 3:H | H | Zahnbecher |
have 5::Udtræk af overjordiske skud har været brugt mod kramper, nervøsitet og gigtgener. Benyttes ikke meget i dag. |
4 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Middelhavsregionen, Vestasien | Flere | Frø | Nej | 0 | Ja | Ja | Udgået i have 3 og have 5 Henrik Smid skriver at sagtn renser øjnene
|
1424 | ||||||||||||||
Tomat ´Black from Tulsa` | Solanum lycopersium L. ´Black from Tulsa´ | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:G | G | 3 | Uvist | Solanaceae (Natskyggefamilien) | Andesbjergene | 1 | Frø | Nej | Mangler tekst Tomat Solanum lycopercicum ’Cosmonaut Volkov’: Bladene indeholder 1-2% æterisk olie bl.a. rosmaricin, som øger blodtrykket og giver mere appetit. Bladene stimulerer lever og galdeblære. |
1425 | |||||||||||||||||||
Tørstetræ | Rhamnus frangula | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:A | A | Durstbaumen | Have 3:Tørret bark har tidligere været brugt mod kronisk forstoppelse. Veddet har tidligere været brugt ved fremstillingen af sortkrudt |
3 | Uvist | Rhamnaceae (Vrietornfamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | Aboretet mangler tekst og skilt |
1427 | |||||||||||||||||
Kamille, Vellugtende | Matricaria recutita | 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 7) Børnenes medicinhave | 2:K, 3:D, 3:H, 4:J, 5:A | K | D, H | J | A | Duftende Kamille | Have 2:Blomsterkurvene: Graviditetskvalme, ømme brystvorter (kamille creme), menstruationssmerter. Have 3: Kamillete lindrer mavesår, irritabel tyktarm og Crohns sygdom. tekst 2:Afkog af blomsten virker mod øget mavesyre, irritabel tyktarm. Er let afførende. Have 4:Udtræk af blomsterne er betændelseshæmmende, antiseptisk og feberdæmpende. Har også været brugt til sårbehandling. BM:Drik kamille-te hvis du har ondt i halsen. Have 5:Udtræk af blomsterne er beroligende specielt hos børn (kamillete). Lindrer smerter ved menstruation og tarmkolik. |
5 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa, Vestasien, Himalaya | 1 | Frø | Nej | 100 | 2 tekster have 3 |
1428 | |||||||||||||
Brunrod, Vår- | Scrophularia vernalis | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:I | I | Frūhlingsbraune Würzel | Have 3: Udtræk af planten har været brugt som afføringsmiddel |
Ja | Scophulariaceae (Maskeblomstfamilie) | Europa | Flere | Frø | Nej | medicinsk effekt undersøges nærmere tjek om det er den rigtige plante |
1431 | ||||||||||||||||||
Akeleje. Alm. | Aquilegia vulgaris | 4) Infektion / Hildegard | 4:A | A | Akelei | Have 4: ” Den, der lider af feber, bør knuse Akeleje og si saften gennem et klæde og tilsætte vin. Drikken indtages jævnligt, og man bliver feberfri.” |
1 | Ja | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) | Nordlige halvkugle | Flere | Frø, Stiklinger | Nej | 0 | Nej | Nej | 1433 | |||||||||||||||
Aloe vera | Aloe vera | 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard | 2:C, 4:H | C | H | Aloe | Have 2:Bladene: Strækmærker efter graviditet. Have 4:Bladenes gelsaft fremmer sårheling, specielt forbrændingssår. Virker både antiseptisk og antibakterielt. Effekt på salmonella- og streptokok bakterier. |
5 | Ja | Asphodelaceae (Dødsliljefamilien) | Afrika, Europa | Flere | Skal ind | Deling | Nej | 0 | tåler ikke frost ny skilt have 2 have 6 hud? De aflange grønne blade indeholder en gennemsigtig gel, som indgår i mange hudprodukter. Menes at have en blødgørende og helende effekt på huden. |
1434 | ||||||||||||||
Rose gallica 'Versicolor'/Rosa 'Mundi' | Rosa gallica 'Versicolor'/Rosa 'Mundi' | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard | 1:O, 4:B | O | B | Apotekerrose | Have 1: Duftrose 4 : Kronbladene har antibakteriel effekt og har været brugt mod halsbetændelse, bronkitis og diarre. Blomsten bruges i aromaterapi. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | nyt skilt have 1 |
1435 | ||||||||||||||||
Berberis, Alm. | Berberis x stenophylla | 4) Infektion / Hildegard | 4:B | B | Berberitze | Have 4: Udtræk af rødder, bark og blomster har været brugt mod bakterie-, virus- og svampesygdomme. |
2 | Uvist | Berberidaceae (Berberisfamilien) | Europa, Vestasien | Flere | Frø | Nej | 1439 | ||||||||||||||||||
Bjergte | Gaultheria procumbens | 4) Infektion / Hildegard | 4:I | I | Bergtee | Have 4: Udtræk af bladene er blevet brugt af indianerne til behandling af hudinfektion |
3 | Uvist | Ericaceae (Lyngfamilien) | Nordamerika | Flere | Vinterdækkes | Frø | Nej | Surbund, vinterdækkes |
1440 | ||||||||||||||||
Bjørnerod | Meum athamanticum | 4) Infektion / Hildegard | 4:A | A | 1 | Bärenwurzel | Have 4:” Den person, der har høj feber, bør knuse denne urt og drysse pulveret på brød og spise det før eller efter et måltid. En gigtplaget skal spise dette af og til og gigten forsvinder. ” |
1 | Uvist | Apiaceae ( Skærmplantefamilien) | Karpaterne, Mellemeuropa | Flere | Deling | Nej | 1441 | |||||||||||||||||
Blodurt | Sanguinaria | 4) Infektion / Hildegard | 4:J | J | 1 | Have 4: indianerne brugte roden mod halsbetændelse og feber. Indeholder sanguinarine som bruges i tandpasta mod bakterier og belægninger |
3 | Uvist | Papaveraceae: (Valmue- familien) | Nordamerika | Flere | Deling | Nej | 0 | have 6? brugt som snus mod næseblødning |
1442 | ||||||||||||||||
Lavendel, Bredbladet | Lavandula latifolia | 4) Infektion / Hildegard | 4:A | A | 1 | Lavendel | Have 4:”Lavendel er varm og tør, varmen er sund. Når den koges med honning og vand og drikkes lunken lindrer den trykken for brystet, lever – og lunge smerter, bibringer ren viden og ren karakter.” |
2 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Middelhavslandene | Flere | Deling | Nej | Have 4: Obs om det er den rigtige |
1447 | ||||||||||||||||
Broget gedeblad | Lonicera japonica | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard | 1:Q, 4:E | Q | E | Buntes Ziegenblatt | Have 1:aromatisk plante Have 4:Udtræk af stammen og blomsterne har antibakteriel og antiviral effekt. Har været brugt mod lungeinfektioner, dysenteri og syfilis. |
3 | Uvist | Caprifoliaceae (Gedebladfamilien) | Japan, Korea, Østasien, Kina | Flere | Frø | Nej | nyt skilt have 1 |
1448 | ||||||||||||||||
Brunelle, Alm. | Prunella vulgaris | 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser | 4:C, 6:M | C | Gemeine Brunelle | Have 4: Udtræk af de overjordiske plantedele har været brugt mod infektioner og ved sårbehandling. Nyere forskning har vist, at planten har antibiotisk og anti-HIV-effekt. |
3 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Europa, Nordafrika | Flere | Frø | Nej | Have 6:mangler tekst og skilt |
1451 | |||||||||||||||||
Buksbom, alm | Buxus sempervirens - Balder | 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:A, 5:F, 5:G | Hæk | A,F,G | Buchsbaum | Have 4: Udtræk af bark og blade har været brugt mod parasitter bl.a. malaria.
Have 5:Bark og blade har været brugt som beroligende middel og mod gigtgener
|
2 | Uvist | Buxeceae (Buksbom-familien) | Europa, Nordafrika | Flere | Frø | Nej | 1452 | |||||||||||||||||
Kryptomeria 'Elegans' | Cryptomeria japonica -Elegans | 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 4:F | F | Cryptomeria japonica -Elegans | Have 4: Olie og resin udtrukket fra planten har været brugt mod gonore.
|
1 | Uvist | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Kina, Japan, Østasien | Flere | Frø | Nej | 0 | Ja | Udgået have 5 |
1456 | |||||||||||||||
Cypresurt, hvidfiltret løv | Santolina chamaecyparissus | 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 4:C, 5:H | C | H | Zypressen | Have 4: Udtræk af blade og blomster har været brugt mod parasitter. Bladene lindrer insektstik. Anbringes på 'stikstedet'. Have 5: Udtræk af blade og blomster siges at være krampeløsende. Fjerner smerten ved insektstik. |
2 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa | Flere | Vinterdækkes | Frø | Nej | 1457 | ||||||||||||||||
Druemunke | Actaea spicata | 4) Infektion / Hildegard | 4:C | C | Traubenmönche | Have 4 : Udtræk af roden har været brugt mod pest og ved slangebid. |
1 | Uvist | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) | Europa, Asien | Flere | Frø | Nej | 5 | forsøgt sået efterår 2023 |
1458 | ||||||||||||||||
Gran, Dværg balsam- | Abies balsamea 'Nana' | 4) Infektion / Hildegard | G | tekst 2 : Nåle presses til balsamolie som har været brugt ved sårbehandling og talrige andre sygdomme. Indeholder store mængder C- vitamin og har været brugt som te mod skørbug Have 4::Resin fra grannålene er stærkt antiseptisk og bruges ved sårbehandling. Udtræk fra grannålene bruges mod feber, forkølelse og hoste.
|
5 | Ja | Pinacea (Ædelgranslægten) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | have 4, 2 tekster |
1459 | |||||||||||||||||||
Enebær 'Blaauw' | Juniperus chinensis `Blaauw` | 4) Infektion / Hildegard | 4:G | G | Wacholder | Have 4: Udtræk af stammen har været brugt mod parasitter. |
2 | Uvist | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Østasien, Kina, Japan, Mongoliet | Flere | Frø | Nej | 1462 | ||||||||||||||||||
Farvebælg | Baptisia australis | 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser | 4:I, 6:M | I | m | Farbhūlsen | Have 1:Tandkødsinfektion, infektioner i luftvejenes øvre del Have 4: Udtræk af roden har været brugt til sårbehandling. Nyere undersøgelser har vist effekt på immunsystemet specielt ved bakterielle infektioner. |
2 | Ja | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 0 | Ja | have 1: Nyt skilt og anskaffes |
1464 | ||||||||||||||
Farvevajd | Isatis tinctoria | 4) Infektion / Hildegard | 4:I | I | Have 4: Hæmmer betændelse, virus og bakterier. Har været brugt mod bylder og blødninger. Brugt til at farve stof blåt pga. indhold af indigo.l |
3 | Brassicaceae (Korsblomstfamilien) | Danmark | 2 | Frø | Nej | 3 | 1466 | |||||||||||||||||||
Nellikerod, Feber- | Geum urbanum | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser | 1:H, 4:G, 6:J | H | G | J | Mutterkraut | Have 1:Betændelse i mund, tandkød og hals. Feber, dårlig ånde Have 4: Udtræk af roden er antiseptisk og har været brugt som mundskyllevand ved mund- og halsinfektioner. |
3 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa, Vestasien, Nordafrika, Sibirien, Himalaya | Flere | Frø | Nej | nyt skilt have 1 have 6 øjne: hele planten har været brugt til fjernelse af "poser" under øjnene og udslæt i ansigtet |
1467 | |||||||||||||||
Filtet kongelys / Filtbladet kongelys | Verbascum thapsus | 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser | 4:A, 6:D | A | D | Königskerze | Have 1: Udtræk af blade og blomster har været brugt som slimløsende middel ved bronkitis. Også brugt mod øre- og tandpine. Have 4: ”Kongelys er varm og tør. Mod tungsind koges den og spises. Det vil styrke hjertet og gøre en glad igen.Mod brystsmerter, skal kongelys med fennikel kommes i god vin. Det skal drikkes tit, og man bliver rask. ” |
3 | Uvist | Scophulariaceae (Maskeblomstfamilie) | Europa | 2 | Frø | 0 | Ja | udgået have 1 Have 6 hud, øre: omslag af bladeneer en god sårheler. Blomsterne opløst i olivenolie har været brugt som ørepinedråber. Afkog lindrer og køler sprukken hun |
1469 | |||||||||||||||
Valnød, Fliget | Juglans regia ´Laciniata´ | 4) Infektion / Hildegard | 4:G | G | Geschnittene Walnuss | Have 4: Udtræk fra bladene og olie fra frøene har i folkemedicinen været brugt mod kronisk hoste og astma.
Tekst 2: Blade og frugtskallen brugt mod fordøjelses-, luftvejs- og urinvejsproblemer. Virker kolesterolsænkende. |
3 | Uvist | Juglandaceae (Valnøddefamilien) | Europa, Kaukasus | Flere | Frø | Nej | Have 4 : 2 tekster |
1470 | |||||||||||||||||
Følfod | Tussilago farfara | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard | 1:B, 4:J | B | J | 1 | Fohlenfus | Have 1:Udtræk af bladene er slimløsende og har været brugt mod diverse lungelidelser. Udtræk af hele planten menes at styrke immunsystemet. Have 4:Udtræk af blade og blomster har været brugt i mange hundred år som betændelses-hæmmende middel, specielt ved luftvejslidelser. Frarådes i større mængder. Kan muligvis være kræftfremkaldende.
|
3 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa, Nordafrika, dele af Asien- | Flere | Frø | Nej | 1471 | ||||||||||||||||
Gladiolus | Gladiolus communis | 4) Infektion / Hildegard | 4:A | A | Gladiole | Have 4: ”Sindsyge personer bør få serveret roden, så bliver de helbredt. Den, der er ved at blive ramt af spedalskhed, bør smøre sig med roden kogt i æselmælk og talg, indtil man er helt rask.” |
0 | Nej | Iridaceae ( Irisfamilien) | Nordafrika | Flere | Vinterdækkes | Deling | Nej | Vinterdækkes |
1472 | ||||||||||||||||
Grå mynte | Mentha longifolia | 4) Infektion / Hildegard | 4:A | A | 1 | Grau Minze | Have 4:” Den, der plages af gigt, bør knuse mynten og si saften gennem et klæde og tilsætte lidt vin. Hvis det drikkes morgen, middag og aften, går gigten væk. Brugt på rette vis, varmer den maven og giver god fordøjelse.” |
2 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Nordlige halvkugle | Flere | Rodskud | Nej | 1473 | |||||||||||||||||
Hedelyng alm. | Calluna vulgaris | 4) Infektion / Hildegard | 4:K | K | 1 | Heidekraut | Have 4: Udtræk af blomstrende skud indeholder antiseptiske stoffer, som har været brugt mod blærebetændelse. |
2 | Uvist | Ericaceae (Lyngfamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | 1477 | |||||||||||||||||
Hestebønne | Vicia faba | 4) Infektion / Hildegard | 4:A | A | Pferdebohne | Have 4: Bønnen er varm, en god spise for sunde og kraftige mennesker. Bønnemel er godt for sunde og syge, da det er let fordøjeligt” |
0 | Uvist | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | Mellemøsten | 1 | Frø | Nej | 1478 | ||||||||||||||||||
Himlens syv sønner | Heptacodium miconioides | 4) Infektion / Hildegard | 4:H | H | Die sieben Söhne des Himmels | Have 4: Nyere undersøgelser har vist, at udtræk af blade og blomster har antibakteriel virkning
|
0 | Ja | Caprifoliaceae (Gedebladfamilien) | Kina | Flere | Frø | Nej | 1479 | ||||||||||||||||||
Astragel, Hindeagtig | Astragalus membranaceus | 4) Infektion / Hildegard | 4:D | D | 1 | Häutiger Astragel | Have 4:Udtræk af roden har været brugt i traditionel kinesisk medicin til at styrke immunsystemet. Ny forskning har vist, at roden indeholder interferon, som har betydning for infektionsbekæmpelse. |
5 | Ja | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | Østasien, Kina , Mongoliet, Sibirien | Flere | Frø | Nej | 1481 | |||||||||||||||||
Hjortetaktræ 'Tiger Eyes' | Rhus typhina `Tiger Eyes` | 4) Infektion / Hildegard | 4:B, 4:F | B, F | 1 | Hirscheiche | Have 4: Udtræk af roden er antiseptisk. Været brugt af indianerne mod feber. Te lavet på blomsterne har været brugt mod halsbetændelse og plantesaften mod vorter.
|
2 | Uvist | Anacardiaceae (Sumak-familien) | Nordamerika | Flere | Rodskud | Nej | 1482 | |||||||||||||||||
Hjortetunge | Phyllitis scolopendrium | 4) Infektion / Hildegard | 4:A | A | 1 | Hirschzunge | Have 4:”Virker effektivt på lunger, lever og indvolde. Tilsættes vin sammen med ren honning, peber og kardemomme. Si og drik det og lever og lunge blive renset. Virker mod hovedpine, når pulveret slikkes i sig. ” |
2 | Uvist | Aspleniaceae (Radeløv-familien) | Nordafrika | Flere | Deling | Nej | 1483 | |||||||||||||||||
Hortensia | Hydrangea arborescens | 4) Infektion / Hildegard | 4:G | G | 1 | Hortensie | Have 4: Indianerne har brugt udtræk af roden mod parasitter, urinvejsinfektioner og bronkitis |
3 | Uvist | Hydrangea (Hortensiafamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 1485 | |||||||||||||||||
Husløg | Sempervivum tectorum | 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser | 4:A, 6:O | A | O | 1 | Schnittlauch | Have 4:” Hvis en man ikke producere sæd, bør han komme husløg i gedemælk og koge det sammen med et par æg. Denne føde bør spises 3-4 dage. Hans sædkvalitet vil da blive god igen. Hvis en sund og rask mand spiser husløg, vil han blive liderlig og helt gal deraf.” |
3 | Uvist | Crassulaceae ( Stenurtfamilien) | Europa | Flere | Rodskud | Nej | plantesaft dryppes i øre mod ørepine |
1487 | |||||||||||||||
Lupin, Hvid | Lupinus albus | 4) Infektion / Hildegard | 4:A | A | 1 | Weiße Lupine | Have 4:” Den, der har smerter i sine testikler, bør pulverisere denne plante og blande det sammen med brød og lidt fennikelpulver og løvstikkesaft. Kog det sammen og spis det. Hvis det gøres af og til, vil smerterne i testiklerne forsvinde. ” |
1 | Uvist | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | Europa, Nordamerika | 2 | Frø | Nej | 1488 | |||||||||||||||||
Hyld, Rødbladet 'Black Lace' | Sambucus nigra 'Black Lace' | 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser | 4:G, 6:J | G | J | 1 | Holunder | Have 4: Udtræk af blade og blomster har været brugt ved forkølelse, influenza, hoste og øjenbetændelse. Udvortes brugt ved sårbehandling. Have 6: Udtræk af blomsten har været brugt mod øjenbetændelse. Ekstrakt af friske stængler har været brugt mod forbrændinger. |
3 | Uvist | Adoxaceae (Hyldefamilien) | gror i det meste af verden | Flere | Frø | Nej | 1492 | ||||||||||||||||
Høgeurt- håret | Pilosella officinalis | 4) Infektion / Hildegard | 4:A | A | 1 | Haarige Wūrze | Have 4:” At spise denne urt styrker hjertet og fjerner dårlige væsker i kroppen som er blevet ophobet.”… |
3 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa, Kaukasus | Flere | Rodskud | Nej | 1493 | |||||||||||||||||
Karryplante | Helichrysum italicum | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard, 7) Børnenes medicinhave | 1:O, 4:J | O | J | Currypflanze | Have 1: Aromatisk plante Have 4: Udtræk fra planten er betændelseshæmmende og antiseptisk. Fremmer sårheling. Været brugt mod forskellige hudlidelser. BM:Dufter af boller i karry. Giver god smag, men man spiser ikke planten. Står også i åndedrætshaven og infektionshaven. |
0 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Sydeuropa | Flere | Frø | Nej | nyt skilt have 1 |
1500 | ||||||||||||||||
Gærdekartebolle | Dipsacus silvestris | 4) Infektion / Hildegard | 4:A | A | Einfaches Hefe-Kartoffelbrötchen | Have 4:” En, der har indtaget gift, bør tage toppen, roden og bladene af denne urt og lave det til pulver. Hvis den blandet med mad eller drikke, vil den udstøde giften af kroppen |
2 | Uvist | Dipsacaceae ( Kartebolle-familien) | gror i det meste af verden | 2 | Frø | Nej | frøsår sig. Henrick Smid brugte te af bladene til at bade røde øjne. |
1501 | |||||||||||||||||
Kepaløg | Allium cepa | 4) Infektion / Hildegard | 4:F | F | Kepal-Zwiebel | Have 4: Løget er bakteriehæmmende og antiseptisk. Har været brugt mod parasitter. Udtræk af løget kan bruges ved sårbehandling. |
3 | Ja | Alliaceae (Løgfamilien) | Asien | 1 | Deling | Nej | 1504 | ||||||||||||||||||
Kinesertræ | Koelreuteria paniculata | 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser | 4:H, 6:I | H | I | 1 | Chinesischer Baum | Have 4:Udtræk af blomsten har været brugt mod øjenbetændelse. Have 6: Bladene har været brugt mod øjenbetændelse.
|
1 | Uvist | Sapindaceae (Sæbetræ-familien) | Østasien, Kina | Flere | Frø | Nej | Øj;ne have 6 |
1505 | |||||||||||||||
Kinesisk malurt | Artemisia annua | 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser | 4:F, 6:E | F | E | Chinesischer Wermut | Have 4: Stoffet artemisinin findes i bladene og er i dag det mest effektive middel mod malaria. Dette fund udløste i 2015 Nobelprisen i medicin til den kvindelige kinesiske forsker Youyou Tu .
|
4 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Kina | 1 | Frø | Nej | 1506 | |||||||||||||||||
Klinte | Agrostemma githago | 4) Infektion / Hildegard | 4:A | A | 1 | Agrostemma githago | Have 4:” Denne urt kaldes ”gigturt” indeholder vital energi. God mod mavesmerter, når den indtages i varm vin.” |
1 | Uvist | Caryophyllaceae ( Nillekefamilien) | Afrika, Europa | 1 | Frø | Nej | 1507 | |||||||||||||||||
Knold ranunkel | Ranunculus bulbosus | 4) Infektion / Hildegard | 4:I | I | Butterblumen-Onkel | Have 4: Rodknolden har siden den græske oldtid været brugt ved sårbehandling, fnat og negleinfektioner. |
2 | Uvist | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) | Europa, Nordafrika | 1 | Deling | Nej | 5 | er forsøgt sået efterår 2023 |
1509 | ||||||||||||||||
Kommen, alm. | Carum carvi | 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser | 4:I, 6:P | I | P | 1 | Kommen | Have 4: Udtræk af frøene har antiseptisk virkning. Har været brugt mod bronkitis og som ormemiddel. |
3 | Uvist | Apiaceae (Skærmplantefamilie) | Europa | 1 | Frø | Nej | 10 | Ja | Markbedet have 6. De tørrede frøbrugt som smagsgiver i ost |
1511 | |||||||||||||
Kongekommen | Ammi Majus | 10) VH | 3 | Apiaceae ( Skærmplantefamilien) | Sydøsteuropa | 1 | Frø | Nej | Ja | Ja | Udgået alle haver. Relevant ift have 4. Skal undersøges nøjere |
1512 | ||||||||||||||||||||
Koreamynte | Agastache rugosa | 4) Infektion / Hildegard | 4:B | B | 1 | Koreanische Minze | Have 4: Overjordiske skud meget brugt i kinesisk plantemedicin bl.a. mod feber. Tillægges antibakteriel og antiviral effekt. Nyere undersøgelser viser effekt på svampeinfektioner. |
3 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Asien | Flere | Frø | Nej | 1514 | |||||||||||||||||
Gran, Koreansk ædel- | Abies koreana | 4) Infektion / Hildegard | 4:C, 4:D | C, D | 1 | Gemeine Fichte, koreanisch | Have 4: Nyere undersøgelser har vist, at olie udvundet fra planten har antibakteriel virkning. |
0 | Ja | Pinacea (Ædelgranslægten) | Korea Japan | Flere | Frø | Nej | 1515 | |||||||||||||||||
Krybende pil | Salix repens ´Saret´ | 4) Infektion / Hildegard | 4:L | L | 1 | Schleichender Pfeil | Have 4: Febersænkende p.g.a. indhold af salicylsyre. |
2 | Ja | Salicaceae (Pilefamilien) | Europa, Sibirien , Kaukasus | Flere | Rodskud | Nej | 1517 | |||||||||||||||||
Krybende potentil | Potentilla reptans | 4) Infektion / Hildegard | 4:A | A | 1 | Schleichendes Potenzial | Have 4:'Den, der lider af dårligt syn, skal udtrække planten i vin, og derefter si væsken fra og gemme den i en bronzebeholder. Ved sengetid smører man væsken omkring øjnene, så lidt kommer i øjnene også. Ved gentagne påsmøringer bedres synet
|
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Kina | Flere | Frø | Nej | 1518 | |||||||||||||||||
Kvæde | Cydonia oblonga | 4) Infektion / Hildegard | 4:G | G | 1 | Quitte | Have 4:Frøene opløst i vand har været brugt mod luftvejsinfektioner. Virker også mod svamp særligt hos børn. Saften fra frugten er slimløsende.
|
2 | Ja | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | 1519 | |||||||||||||||||
Betonie, Læge- | Stachys officinalis | 4) Infektion / Hildegard | 4:A | A | Betonica officinalis | Have 4:”Denne plante er varm. En skør person bør have læge-betonie knust som saft og lagt på brystet natten over. Næste morgen er man rask. Hjælper mod for tidlig menstruation samt mod håbløs forelskelse.” |
2 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Europa, Sibirien , Kaukasus | Flere | Frø | Nej | Henrik Harpestreng bruger den md ørepine, Hans Christian Bartsker( 1596) anbefalede at drikke betonie i kogt vand mod slørede øjne. |
1525 | |||||||||||||||||
Ærenpris, Læge- | Veronica officinalis | 4) Infektion / Hildegard | 4:B | B | 1 | Medizinischer Ehrenpreis | Have 4: Overjordiske skud har været brugt mod sår, bylder og pest. |
2 | Uvist | Plantaginaceae (Vejbred-familien) | Europa, Vestasien | Flere | Frø | Nej | 1528 | |||||||||||||||||
Martsviol | Viola odorata | 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser | 4:A, 6:P | A | P | 1 | Märzviolett | Have 4:” Denne plante er god mod et omtåget syn. Tag en god olie og varm op i en gryde og kom violer i så det tykner. Kom det på glas og gem det. Om natten kan man smøre denne olie omkring øjenlågene og øjnene bliver klare igen.”…. |
3 | Uvist | Violaceae (Violfamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | Markbedet have 6. |
1536 | |||||||||||||||
Silkeplante, Orange | Asclepias tuberosa | 4) Infektion / Hildegard | 4:J | J | 1 | Orangefarbene Seidenpflanze | Have 4: Indianerne brugte udtræk af roden som universalmiddel mod bl.a. lungebetændelse, tyfus og dysenteri. Det frarådes i dag at bruge planten, da den er relativ giftig.
|
3 | Uvist | Apocynaceae (Singrøn-familien) | Nordamerika | Flere | Vinterdækkes | Deling | Nej | skal vinterdækkes |
1542 | |||||||||||||||
Portulak | Portulaca oleracea | 4) Infektion / Hildegard | 4:G | G | Portulak | Have 4:Bladene angives at være antibakterielle og stimulerende for immunsystemet. Brugt mod hoste, insektstik og hudlidelser. |
3 | Uvist | Portulacaceae (Portulak- familien) | Sydeuropa | 1 | Frø | Nej | 1546 | ||||||||||||||||||
Pragtlilje | Gloriosa superba | 4) Infektion / Hildegard | 4:B | B | 1 | Maiglöckchen | Have 4: Selvom planten er giftig, har den været brugt i folkemedicinen mod spedalskhed og kroniske sår. |
4 | Uvist | Liliaceae (Lilje-familien) | Asien, Afrika | Flere | Deling | Nej | 1547 | |||||||||||||||||
Prydrabarber | Rheum palmatum | 4) Infektion / Hildegard | 4:B | B | 1 | Zier-Rhabarber | Have 4: En af de mest brugte planter i traditionel kinesisk medicin. Udtræk af roden har været brugt som antiseptisk middel. |
5 | Uvist | Polygonaceae (Syrefamilien) | Kina | Flere | Rodskud | Nej | 1548 | |||||||||||||||||
Purgersnerle | Convolvulus scammonia | 10) VH | Purger knurrt | *Have 4: Roden har været brugt mod mave-tarminfektioner.
|
2 | Uvist | Convolvulaceae (Snerle- familien) | Europa, Vestasien | Flere | Frø | Nej | plante/ frø søgt gennem flere år, og kunne ikke findes |
1550 | |||||||||||||||||||
Pæon/ bonderose | paeonia officinalis | 4) Infektion / Hildegard | 4:A, 4:H | A | Pfingstrose | Have 4:”Denne plante er kraftig, læg roden i vin og drik den ved feber. En person, der har mistet forstanden, bør lægge pæonfrø i honning på tungen, så vil pæonens kræfter gå til hjernen og han vil komme til sund fornuft.” |
2 | Uvist | Paeoniaceae (Pæonfamilien) | Kina | Flere | Frø | Nej | 1553 | ||||||||||||||||||
Rejnfan | Tanacetum vulgare | 4) Infektion / Hildegard | 4:A | A | 1 | Tanacetum vulgare | Have 4: ”Rejnfan er varm. Den, der lider af hoste og halskatar, bør spise rejnfan. Er man ikke i stand til at tisse på grund af sten, bør man drikke rejnfansaft udrørt i vin, dette vil få stenen ud, og man kan tisse igen.”
|
2 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa, Vestasien | Flere | Frø | Nej | 1555 | |||||||||||||||||
Ribs *Rondom' | Ribes rubrum ´Rondom` | 4) Infektion / Hildegard | 4:L | L | 1 | Johannisbeeren | Have 4: Tidligere forsøgt brugt mod malaria og feber. Som gurglevand været brugt mod mundinfektioner. Styrker muligvis immunsystemet |
1 | Uvist | Grossulariaceae (Ribs-Familien) | Europa | Flere | Rodskud | Nej | 1556 | |||||||||||||||||
Rose centifolia | Rose centifolia | 4) Infektion / Hildegard | 4:A | A | 1 | Rosa centifolia ” | Have 4:”Rosen er kold, men denne kulde har et nyttigt princip i sig. Rosenbladene indsamles ved daggry og lægges over øjnene, de gør dem klare og trækker det rindende ud. Er egnede til alle former for lægemidler og salver.” |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Frankrig | Flere | Frø | Nej | 1557 | |||||||||||||||||
Saflor | Carthamus Tinctorius | 4) Infektion / Hildegard | 4:J | J | 1 | Distel | Have 4: Udtræk af blomsten har været tillagt antibakterielle egenskaber. Har været brugt mod mæslinger, bronkitis og urene sår.
|
3 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Nordafrika | Flere | Frø | Nej | 0 | 1560 | ||||||||||||||||
Sanikel | Sanicula europaea | 4) Infektion / Hildegard | 4:A | A | 1 | Sanikel | Have 4:”Sanikel er varm, dens saft er sød og sund, især for svagheder i maven og indvoldene. Mod sår forårsaget af jernværktøj drikker man saften om sommeren, om vinteren pulveret i vand så bliver såret renset indefra.” |
2 | Uvist | Apiaceae (Skærmplantefamilie) | Europa, Nordafrika, Asien | Flere | Frø | Nej | 1562 | |||||||||||||||||
Scorzenerod | Scorzonera humilis | 4) Infektion / Hildegard | 4:G | G | 1 | Scorzone-Wurzel | Have 4: Roden har i folkemedicinen været brugt mod mange smitsomme sygdomme bl.a. i Tyrkiet og Mongoliet.
|
0 | Uvist | Apiaceae (Skærmplantefamilie) | Europa, Asien | Flere | Deling | Nej | 1563 | |||||||||||||||||
Seglbladet hareøre | Bupleurum falcatum | 4) Infektion / Hildegard | 4:G | G | 1 | Sichelblättriges Hasenohr | Have 4: Udtræk af roden anses for at være antibakteriel, antiviral, betændelseshæmmende og febersænkende. Har været brugt mod malaria
|
2 | Uvist | Apiaceae (Skærmplantefamilie) | Europa, Asien | Flere | Frø | Nej | 1564 | |||||||||||||||||
Slangeurt gl. lægeurt | Polygonum bistorta | 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 9) Vandløb | 4:H, 5:E, 5:H, 9:4 | H | E, H, | 1 | 9.4 | Schlangenkraut | Have 4:Roden angives at være antiseptisk og har været brugt mod dysenteri, kolera, blærebetændelse og sårbehandling Have 5:Udtræk af roden har i kinesisk medicin været brugt mod epilepsi samt kramper i hænder og fødder. |
3 | Uvist | Polygonaceae (Syrefamilien) | Europa, Asien | Flere | Frø | Nej | 1571 | |||||||||||||||
Sort morbær | Morus nigra | 4) Infektion / Hildegard, 8) Arboretet | 4:L, 8:42 | L | 42 | Maulbeere | Aboretet: Har en lang historie i Kinesisk medicin, hvor bær og bark har været brugt mod talrige lidelser. Tekst 2: Alle plantens dele har været brugt i traditionel kinesisk medicin. Både tørrede og friske blade angives at være antibakterielle. Har været brugt mod forkølelse, influenza, øjenbetændelse og næseblødning. Have 4: Medicinsk er blade, rod, bark og frugt tilskrevet antiseptisk virkning. Har i århundreder været anvendt i kinesisk medicin. Rig på antioxidanter. |
3 | Ja | Moraceae (Morbærfamilien) | Vestasien | Flere | Frø | Nej | tekst 2 : måske tekst til have 1 |
1573 | ||||||||||||||||
Stedmoderblomst alm. | Viola tricolor | 4) Infektion / Hildegard | 4:H | H | 1 | Wildes Stiefmütterchen | Have 4:Udtræk af planten har været brugt som slimløsende middel ved bronkitis og kighoste. Desuden været anvendt ved blærebetændelse.
|
3 | Uvist | Violaceae (Violfamilien) | Europa, Kaukasus, Sibirien, Vestasien | Flere | Frø | Nej | 1574 | |||||||||||||||||
Surbær/ aronia | Aronia melanocarpa `Aron` | 2) Urin / Kønsveje, 3) Fordøjelse / Ernæring, 4) Infektion / Hildegard | 2:L, 3:F, 4:E | L | F | E | 1 | Saure Beere | Have 2: Bærrene har været brugt mod diverse urinvejslidelser. Have 3:Bærrene har højt indhold af antioxidanter. Kan bruges som kolesterolsænkende middel. Synes også at stimulere immunsystemet Have 4: Bærrene har et stor indhold af antioxidanter. Syntes at stimulere immunsystemet og kan bruges som kolesterolsænkende middel. |
1 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 1578 | |||||||||||||||
Thuja 'Smaragd' | Thuja occ.`Smaragd´ | 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 8) Arboretet | 4:G, 5:E, 8:1 | G | E | 01 | Thuja | Have 4:Brugt af indianerne mod feber og hoste. Har antiviral effekt og bruges mod vorter. Udtræk af kvistene i te har været brugt mod luftvejssygdomme. Samme effekt ved inhalation af afbrændte kviste. Have 5: Udtræk af hele planten har været brugt mod muskelsmerter, migræne og gigt. Have 5:Hele planten har været brugt mod muskelsmerter, migræne, psoriasis og cancer Aboret: Udtræk af bladene har antiseptisk og betændelseshæmmende virkning. Har været brugt mod vorter og polypper. Brugt af indianere mod mange andre lidelser. |
3 | Uvist | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Nordamerika, Østcanada | Flere | Frø | Nej | Er den i Aboretet? |
1583 | |||||||||||||||
Thuja spiralis | Thuja occ.`Spiralis´ | 4) Infektion / Hildegard | 4:D | D | 1 | Thuja occ.`Spiralis´ | Have 4:Brugt af indianerne mod feber og hoste. Har antiviral effekt og bruges mod vorter. Udtræk af kvistene i te har været brugt mod luftvejssygdomme. Samme effekt ved inhalation af afbrændte kviste.
|
3 | Uvist | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 1584 | |||||||||||||||||
Timian | Thymus vulgaris | 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 7) Børnenes medicinhave | 2:D, 3:B, 4:B, 5:G | D | B | B | G | 1 | Timian | Have 2: Overjordiske skud indeholder stoffet thymol: Er bakterie- og svampehæmmende. Have 4:Topskuddene indeholder æteriske olier med antiseptisk effekt. Har været brugt mod luftvejsinfektioner, svamp og som ormekur. Før antibiotika brugt i sårbandager. Have 5: Har en lang plantemedicinsk historie. Udtræk af overjordiske skud har været brugt mod depression, gigt og muskelkramper. BM:Bruges i meget mad. Lav te af timian og honning, hvis du har ondt i halsen. Står i flere haver. |
3 | Ja | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Sydeuropa | Flere | Frø | Nej | 1585 | ||||||||||||||
Tobakspibeplante | Aristolochia macrophylla | 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 4:D, 5:F | D | F | TabakPfeifenpflanze | Have 4: Bladene meget brugt i antik græsk, romersk samt ayurvedisk medicin som antiseptisk middel. Bladene indeholder aristolochic syre, som har vist sig meget giftig og kræftfremkaldende. Have 5. Prydplante. Roden har været til anvendt mod opsvulmende fødder |
1 | Uvist | Aristolochiaceae (Slangerodfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 1586 | |||||||||||||||||
Tranebær | Vaccinium oxycoccos | 4) Infektion / Hildegard | 4:K | K | Preiselbeere | Have 4:Bærrene forebygger blærebetændelse. Indeholder et stof der hindrer bakterierne i at hæfte sig til blæreslimhinden. Har også været brugt mod svamp.
|
1 | Ja | Ericaceae (Lyngfamilien) | Europa, Nordamerika | Flere | Rodskud | Nej | 1587 | ||||||||||||||||||
Ærenpris, Tykbladet | Veronica beccabunga | 4) Infektion / Hildegard | 4:A | A | 1 | Ehrenpreis | Have 4:”Denne plante er god at spise mod gigtsmerter. Hvis man spiser denne plante i kogt stand som puré tilsat olie. Så vil den give løs mave, som om det var et afføringsmiddel.” |
1 | Uvist | Plantaginaceae (Vejbred-familien) | gror i det meste af verden | Flere | Rodskud | Nej | 1589 | |||||||||||||||||
Vedbend (voksenform/ florale skud) | Hedera helix 'Arborescens' | 4) Infektion / Hildegard | 4:E | E | 1 | Efeu Hedera helix 'Arborescens') | Have 4: Bladene har været brugt som et antibakterielt middel. Indeholder også stoffet emitin, som virker mod amøber, samt stoffer der virker mod andre parasitter.
|
3 | Uvist | Araliaceae ( vedbendfamilien) | Europa, Middelhavsområdet, Iran | Flere | Rodskud | Nej | 1590 | |||||||||||||||||
Violrod/ Iris/Sværdlilje | Iris germanica florentina | 1) Åndedræt / Kredsløb, 4) Infektion / Hildegard, 6) Haven for de 5 sanser | 1:F, 4:A, 6:J | F | A | J | 1 | Veilchenwurzel | Have 1: Ondt for tænder, dårlig ånde, lungebetændelse, hoste Have 4:”Planten er varm og tør og den har sin kraft i roden. En person, der har svag mave og tarm, som har svært ved at trække vejret, bør drikke violrod kogt med lidt øl og honning.” |
3 | Uvist | Iridaceae ( Irisfamilien) | Sydeuropa | Flere | Deling | Nej | nyt skilt have 1 have 6 hud: opløsning af den tørrede rod har været brugt til behandling af dybe budsår samt væskeophobnimg i huden |
1593 | ||||||||||||||
Aztekisk sødurt | Lippia dulcis | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:A | A | Aztekenzucker | Have 3: Er mindst lige så sød som stevia, men har ikke dennes eftersmag. Har været brugt i Mellemamerika ved diverse mave-tarm problemer.
|
0 | Ja | Verbenaceae (Jernurt-familien) | Sydamerika | 1 | Skal ind | Frø | Nej | 11 | Ja | 1597 | |||||||||||||||
Magnolie, Agurk- | Magnolia acuminata | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:P | P | 1 | Gurken-magnolien | Have 1: Aromatisk plante |
3 | Uvist | Magnoliaceae (Magnoliefamilen) | Østlige Amerika | Flere | Frø | Nej | Have 1: aromatisk plante, nyt skilt - bark brugt til behandling af bihulebetændelse, tandpine og mod mavepine, kramper, mavesygdomme bruges i have 3? have 4?
|
1598 | ||||||||||||||||
Perlehyacint | Muscari botryoides | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:A | A | 1 | Have 3: Indeholder glykosider, men kun ringe medicinsk virkning. Prydplante. |
0 | Nej | Hyacinthaceae ( Hyacint-familien) | Flere | Deling | Nej | 1599 | |||||||||||||||||||
Marvært Lille Holgers kæmpeært HYBRID | Pisum sativum var. Sativum | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:H | H | 1 | Markwirt | Have 3 :Gammel bælgfrugt. Kaloriefattig, men rig på protein og fibre. |
2 | Uvist | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | 1 | Frø | Nej | 1600 | ||||||||||||||||||
Bjørnetidsel | Acanthus mollis | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:D | D | Have 3: Blade og rødder er astringerende. Indeholder slim og tannin. Har været tilskrevet virkning på slimhinder i fordøjelseskanalen og at mindske uro i maven. |
2 | Acanthaceae ( Akantusfamilien) | Middelhavslandene | Flere | Deling | 1601 | |||||||||||||||||||||
Etageløg | Allium cepa var.”Viviparum” | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:E | E | 1 | Bodenzweibel | Have 3:Løget eller løgsaften fremmer appetit, fordøjelse og galdeproduktion. |
3 | Uvist | Amaryllidaceae (Narcis-familien) | Flere | Deling | Nej | 1602 | ||||||||||||||||||
Rose rugosa “Hansa”, podet hybenrose | Rosa rugosa “Hansa” | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:E | E | Rosa rugosa “Hansa” | Have 3: Udtræk af bladene har været brugt mod menstruations-problemer. Planten er rig på vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer. Have 3: Snapseurt. Meget mineral- og vitaminrig. Bladene fremmer fordøjelse og appetit. Gavnlig for lever og milt.
|
2 | Ja | Rosaceae (Rosenfamilien) | Asien | Flere | Frø | Nej | 2 tekster. |
1603 | |||||||||||||||||
Olieplante | Ricinus communis | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:F | F | 1 | Ölpflanze | Have 3:Udtræk af olie fra frøene har været brugt i over 2000 år som afføringsmiddel. Er kendt under navnet ”Amerikansk olie”. HELE PLANTEN ER MEGET GIFTIG. |
4 | Ja | Euphorbiaceae (Vortemælk-familien) | Afrika | 1 | Frø | Nej | 1604 | |||||||||||||||||
Træspinat | Chenopodium giganteum | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:G | G | 1 | Holzspinat | 0 | Nej | Amarantthaceae (Amaranth- familien) | Asien | 1 | Frø | Nej | 1605 | ||||||||||||||||||
Alpeviol | Cyclamen neapolitanum | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:E, 3:L | L, E | Have 3: Den friske knold har været brugt som kraftigt afførende. Den indeholder cyclamin, et giftigt saponin. |
1 | Ja | Primulaceae (Kodriverfamilien) | Europa, Asien, Nordamerika | Flere | Deling | Nej | skal vinterdækkes |
1606 | ||||||||||||||||||
Vindrue 'Bolero' | Vitis vinifera 'Bolero' | 2) Urin / Kønsveje | 2:N | N | Have 2: Vitis grundstamme SO4 rød drue til vin. 6 stk. |
2 | Vitaceae (Vinfamilien) | Flere | Frø | Nej | Mangler tekst og skilt |
1607 | ||||||||||||||||||||
Vindrue Solaris | Vitis vinifera :.Solaris | 2) Urin / Kønsveje, 4) Infektion / Hildegard | 2:N, 4:A | N | A | 1 | Vitis vinifera :.Solaris | Have 2: Vitis grundstamme SO4 hvid drue til vin. 10 stk |
2 | Uvist | Vitaceae (Vinfamilien) | Asien | Flere | Frø | Nej | m,angler tekst + skilt have 4 |
1610 | |||||||||||||||
Vindrue Golden Champion | Vitis Golden Champion | 2) Urin / Kønsveje | 2:N | N | 2 | Vitaceae (Vinfamilien) | mangler tekst og skilt |
1611 | ||||||||||||||||||||||||
Vindrue Spulga | Vitis Spulga | 2) Urin / Kønsveje | 2:N | N | 2 | Vitaceae (Vinfamilien) | Flere | Mangler tekst og skilt |
1612 | |||||||||||||||||||||||
Påskeklokke | Helleborus orientalis | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:G | G | 1 | Helleborus orientalis | Have 1:Meget giftig. Udtræk af rodstokken har tidligere været brugt til "at stimulere hjertet". Tekst 2:Er en krydsning og det vides ikke om den har samme effekt på hjertelidelser som almindelig julerose.
|
2 | Uvist | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) | Europa | Flere | Deling | Nej | 2 tekster der skal undersøges |
1614 | ||||||||||||||||
Korkelm | Ulmus minor var suberosa | 8) Arboretet | Korkenzieher | Aboretet: Ingen betydning. Står også ved laden. |
0 | Nej | Ulmaceae (Elmefamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | 1615 | ||||||||||||||||||||
Osmanthus, Duft- | Osmanthus x burkwoodii | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:L | L | 1 | Burkwoods Duftblüte | Have1: Aromatisk plante |
0 | Nej | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | gror ikke vild i naturen | Flere | Nej | nyt skilt |
1616 | |||||||||||||||||
Natlys, Kæmpe- | Oenothera glazioviana | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:A | A | Have 1: Udtræk af bark, blade og blomst har været brugt mod kighoste og astma. Frøolien indeholder essentielle fedtsyrer, som sænker kolesterol og blodtryk |
5 | Ja | Oenotheraceae (Natlysfamilien) | Nordamerika | 2 | Frø | Nej | 1618 | |||||||||||||||||||
Nyserod HYBRID | Helleborus argutifolius | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:G | G | Nieswurzel | Have 1: Er en krydsning og det vides ikke om den har samme effekt på hjertelidelser som almindelig julerose.
|
Ranunculaceae (Ranunkel-familien) | Europa | Flere | Frø | Nej | mangler oplysninger. |
1619 | |||||||||||||||||||
Russisk skilla | Scilla sibirica | 10) VH | 1:O | Sternhyazinthe | Have 1: Prydplante |
0 | Nej | Hyacinthaceae ( Hyacint-familien) | Asien | Flere | Deling | nyt skilt |
1622 | |||||||||||||||||||
Rose, pimpinellifolia 'Aisha' | Rosa, pimpinellifolia 'Aicha' | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:L | L | Rose Aiicha- pimpinellifolia | Have 1: Duftrose Hybrid Nyt skilt |
0 | Nej | Rosaceae (Rosenfamilien) | Flere | Frø | Nej | 1623 | |||||||||||||||||||
Uægte Jasmin, Gulbladet | Philadelphus coronarius 'Aureus' | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:M | M | Falscher Jasmin | Have 1: Duftplante uden kendt medicinsk virkning
|
0 | Nej | Hydrangea (Hortensiafamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | Ja | 1624 | |||||||||||||||||
Gedeblad, Broget/Kaprifolie 'Aureoreticulata' | Lonicera japonica 'Aureoreticulata' | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:L, 1:Q | L, Q | Have 1: Aromatisk plante |
3 | Uvist | Caprifoliaceae (Gedebladfamilien) | Østasien | Flere | Frø | Skal anskaffes antibakterielle, mod akut leddegigt, forkølelse, hævelse, kolesterol m.m |
1625 | |||||||||||||||||||
Snebolle, Duft- | Viburnum burkwoodii | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:L | L | Duftender Schneeball | Have 1: Aromatisk plante Hybrid fra 1924.
|
0 | Uvist | Adoxaceae (Hyldefamilien) | gror ikke vild i naturen | Flere | Frø | Nej | Er en krydsning mellem Koreasnebollle ( Virbunum cariesii og Virbunum utile) nyt skilt |
1626 | |||||||||||||||||
Jakobsstige | Polemonium caeruleum | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:N | N | 1 | Polemonium caeruleum | Have 1: Duftplante. Har i folkemedicinen været brugt mod hovedpine, feber, epilepsi og tandpine |
0 | Uvist | Polemoniaceae (Floks-familien) | Europa | Flere | Frø | Nej | 1627 | |||||||||||||||||
Salvie, Broget, 'Tricolor' | Salvie officinalis 'tricolor' | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:N | N | Salbei, Bunter Gewurz | Have 1: Aromatisk plante |
0 | Nej | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Flere | Frø | Nej | nyt skilt |
1628 | ||||||||||||||||||
Æble ‘Aroma’ | Malus domestica, 'Aroma’ | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:N | N | 1 | Have 1: Bakteriedræbende, feber, bronkitis |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Flere | Frø | Nej | 1629 | |||||||||||||||||||
Balsam | Tanecetum balsamita | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:P | P | Frauenminze, Balsamkraut | Have 1: Aromatisk plante
|
2 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Sydeuropa | Flere | Frø | Nej | nyt skilt |
1630 | |||||||||||||||||
Blærenød | Staphylea pinnata | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:P | P | Blasenbeschwerden | Have 1: Prydplante |
0 | Nej | Staphyleaceae (Blærenød-familien) | Europa, Asien, Nordamerika | Flere | Frø | Nej | Have 1: Prydplante nyt skilt |
1631 | |||||||||||||||||
Gran, Blå Douglas- | Pseudotsuga menziesii | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:Q | Q | Have 1: Barken har været brugt af de nordamerikanske indianere mod : hoste og halsbetændelse |
2 | Uvist | Pinaceae (Gran-familien) | Nordamerika, Kina | Flere | Frø | Nej | 1632 | |||||||||||||||||||
Fyr, Pensel- | Pinus parviflora | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:Q | Q | Buschfeuer | Have 1: Aromatisk plante |
2 | Uvist | Pinaceae (Gran-familien) | Japan | Flere | Frø | Nej | nyt skilt have 1 benyttes til nyrelidelser, luftvejslidelse, forkølelser, forbrændinger m.m. benyttes i flere haver? |
1633 | |||||||||||||||||
Rose 'Ghislaine de Feligonde' | Rosa 'Ghislaine de Feligonde' | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:Q | Q | 1 | Rose Ghislaine de Feligonde | Have 1: Duftrose. Ingen kendt medicinsk virkning. |
0 | Nej | Rosaceae (Rosenfamilien) | Flere | Frø | Nej | 1634 | ||||||||||||||||||
Taks ‘Hicksii’ | Taxus media ’Hicksii’ | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:Q | Q | Taxus media’Hicksii’ | Have 1:Bark og skud indeholder taxol som kan bruges mod æggestok-, lunge- og brystkræft. Er meget giftig. |
4 | Ja | Taxaceae (Taks-familien) | Flere | Frø | Nej | 1635 | |||||||||||||||||||
Timian, Citron | Thymus citriodorus | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:L | L | Zitronenthymian | Have 1: Blade indeholder antioxidanter, som siges at øge levetid m. 10% . Benyttes i aromatereapi mod astma og andre luftvejslidelser tekst 2: Indeholder mange antioxidanter. Bruges bl.a. som krydderurt. Smagen forstærkes, jo mere sol den får.
|
2 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Sydeuropa | Flere | Frø | Nej | 1638 | ||||||||||||||||||
Åkande/ nøkkerose | Nymphaea ´Pygmaea `Àlba` | 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 9) Vandløb | 9:V1 | Søen | søen have 5 | Seerose |
Have5:Udtræk af rodstokken har været brugt som krampeløsende, beroligende og søvnfremkaldende middel. |
0 | Uvist | Nymphaeales (Nøkkerosefamilien) | Europa | Flere | Rodskud | Ja | 1640 | |||||||||||||||||
Åkande/nøkkerose | Nymphaea Èscarboucle`(rød) | 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 9) Vandløb | 9:V3 | søen | Seerose |
Have 5: Udtræk af rodstokken har været brugt som krampeløsende, beroligende og søvnfremkaldende middel. |
0 | Uvist | Nymphaeales (Nøkkerosefamilien) | Europa | Flere | Rodskud | Ja | 1642 | ||||||||||||||||||
Iris | Iris | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 9:0 | søen | Iris | Have 5:Rødderne brugt ved reumatiske sygdomme og som afføringsmiddel
|
3 | Ja | Iridaceae ( Irisfamilien) | Østlige Nordamerika | Flere | Rodskud | Ja | 1644 | ||||||||||||||||||
Vandkærte | Pontedera cordata `Rosea` | 10) VH | Wassrkerze | Have 5:Har været brugt som svangerskabsforebyggende middel. |
0 | Uvist | Pontederiaceae (Pontderia , vandkærtefamilien) | Nordamerika | Flere | Rodskud | Ja | Ja | Ja | udgået Have 5. Skal overvejes. Udgår have 5 og vandløb |
1645 | |||||||||||||||||
Hjertevandkærte | Pontederia cordata | 10) VH | søen | Herzwasserkerze | Have 5:Har været brugt som svangerskabsforebyggende middel. Have 5: Prydplante. Ingen påviselig medicinsk virkning. |
0 | Uvist | Pontederiaceae (Pontderia , vandkærtefamilien) | Nordamerika | Flere | Rodskud | Ja | Ja | Ja | Udgået have 5 og vandløb |
1652 | ||||||||||||||||
Kaffelilje | Schizotylis coccigea `Major` | 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 9) Vandløb | 5:D, 9:8 | D | 1 | udløb fra søen have 5 | Kaffeelilie | Have 5 : Prydplante. Ingen medicinsk betydning |
0 | Nej | Iridaceae ( Irisfamilien) | Sydafrika | Flere | Rodskud | Ja | 1653 | ||||||||||||||||
Minisiv/sværdsiv | Juncus ensifolius | 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 9) Vandløb | 5:D, 9:12 | sø og vandløb D | 1 | mellem haverne | Schwertrohr | Have 5: Prydplante uden medicinsk virkning. |
0 | Uvist | Juncaceae (Sivfamilien) | Canada, USA | Flere | Deling | Ja | 1657 | ||||||||||||||||
Lysesiv | Juncus effusus | 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 9) Vandløb | 5:D, 5:G, 5:H, 9:13 | D | 9:13 | Helles Schilf |
Have 5:Plantemarven har været brugt som beroligende medicin. Planten benyttes i den kinesiske urtemedicin. |
2 | Ja | Juncaceae (Sivfamilien) | Kina | Flere | Deling | Ja | Ja | Ja | udgået have 5 og vandløb.skal skaffes |
1658 | ||||||||||||||
Bredbladet dunhammer | Typha latifolia `Variegata` | 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 9) Vandløb | 9:14 | søen | 1 | mellem have 2 og 5 | Typha latifolia 'Variegata' | Have 5 og vandløbet: Pollen, blade og rod er vanddrivende. Blade, blomster og pollen har været brugt mod diverse gynækologiske gener. Blomsterne har været brugt mod blærebetændelse. |
3 | Uvist | Typhaceae (Dunhammer-familien) | gror i det meste af verden | Flere | Rodskud | Ja | 1659 | ||||||||||||||||
Iris | Iris pseudocorus (Gul) | 9) Vandløb | 9:15 | mellem have 2 og 5 | Gelen Iris | Mellen have 2 og have 5:Et stykke af den friske rod siges at lindre tandpine, når den trykkes mod tanden |
2 | Uvist | Iridaceae ( Irisfamilien) | Europa, Nordafrika, Vest Asien | Flere | Rodskud, Deling | Ja | 1660 | ||||||||||||||||||
Søkogleaks | Scirpus lacustris | 2) Urin / Kønsveje, 9) Vandløb | 9:18 | vandløb | have 2 | Seezapfen-Lauch | Have 2:Roden har været brugt som vanddrivende middel.
|
1 | Ja | Cyperaceae (Halvgræsfamilie) | Europa, Afrika, Amerika, Polynesien | Flere | Frø | Ja | 1662 | |||||||||||||||||
Pileurt/tæppepileurt | polygonum affine | 2) Urin / Kønsveje, 9) Vandløb | 2:G, 9:19 | vandløb | 1 | Teppichweide |
Have 2: Udtræk af roden: Uregelmæssig menstruation.
|
2 | Uvist | Polygonaceae ( Pileurtfamilien) | Europa, Asien | Flere | Deling | Nej | 1663 | |||||||||||||||||
Knopsiv | Juncus conglomeratus | 9) Vandløb | 9:21 | 1 | Knospe Schilf | 0 | Nej | Juncaceae (Sivfamilien) | Europa, Nordafrika, Vest Asien | Flere | Frø | Ja | Ja | 1665 | ||||||||||||||||||
Japansk Iris | Iris ensata | 5) Nervesystem / Bevægeapparat, 9) Vandløb | 9:22 | nederste sø | Japanische Iris | Have 5:Rødderne brugt ved reumatiske sygdomme. |
Iridaceae ( Irisfamilien) | Japan | Flere | Deling | Ja | 1666 | ||||||||||||||||||||
Skovkogleaks | Scirpus sylvaticus | 9) Vandløb | 9:23 | 1 | nederste sø | Waldkiefernzapfen | 1 | Cyperaceae (Halvgræsfamilie) | Kina, Korea, Japan | Flere | Ja | 1667 | ||||||||||||||||||||
Æble 'Tullebølle' | Malus domestica `Tullebølle` | 8) Arboretet | 8:57 | 57a | Malus domestica `Tullebølle` | 2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Danmark | Flere | Frø | Nej | Mangler tekst. |
1668 | ||||||||||||||||||
Æble 'Guldborg' | Malus domestica `Guldborg` | 8) Arboretet | 8:57 | 57b | Malus domestica `Guldborg` | Aboretet: Guldborg stammer fra Guldborg på Lolland. Det er en frøplante, dannet i 1870. Guldborg er et spiseæble; modner i slutningen af august |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Danmark | Flere | Frø | Nej | 1669 | ||||||||||||||||||
Æble 'Tranekær' | Malus domestica 'Tranekær' | 8) Arboretet | 8:57 | 57c | Malus domestica `Tranekær´ | 2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Langeland | Flere | Frø | Nej | Mangler tekst. |
1670 | ||||||||||||||||||
Æble 'Ingrid Marie' | Malus domestica `Ingrid Marie´ | 8) Arboretet | 8:57 | 57d | Malus domestica `Ingrid marie´ | Aboretet: Ingrid Marie fremkom i 1910 ved krydsning mellem Cox’s Orange og Cox’s Pomona ved skolen i Høed på Vestfyn.
|
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Danmark | Flere | Frø | Nej | 1671 | ||||||||||||||||||
Æble 'Grevinde Ahlefeldt' | Malus domestica `Grevinde Ahlefeldt´ | 8) Arboretet | 8:57 | 57e | Malus domestica `Grevinde Ahlefeldt´ | 2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Flere | Frø | Nej | Mangler tekst |
1672 | |||||||||||||||||||
Æble 'Filippa' | Malus domestica `Filippa´ | 8) Arboretet | 8:57 | 57 f | Malus domestica `Filippa´ | Aboretet: Filippa fra Hundstrup på Sydfyn er en frøplante fra omkring 1850. Modner midt i september. Sundt spise- og madæble. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Danmark | Flere | Frø | Nej | 1673 | ||||||||||||||||||
Æble 'James Grieve' | Malus domestica `James Grieve´ | 8) Arboretet | 8:57 | 57g | Malus domestica `James Grieve´ | Aboretet: James Grieve stammer fra Edinburgh ved bestøvning af Pott x Cox Orange i 1880. Modner i begyndelsen af september. Spise- og madæble |
2 | Uvist | England | Flere | Frø | Nej | 1674 | |||||||||||||||||||
Skønheden fra Langeland-æble | Malus domestica `Skønheden fra Langeland´ | 8) Arboretet | 8:57 | 57h | Malus domestica `Skønheden fra Langeland´ | 2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Danmark | Flere | Frø | Nej | ny tekst- skilt |
1675 | ||||||||||||||||||
Skovfogde-æble | Malus domestica `Skovfoged´ | 8) Arboretet | 8:57 | 57i | Malus domestica `Skovfoged´ | Aboretet: Skovfoged stammer fra Lov ved Vordingborg og er fra 1830. Modent i slutningen af august. Spiseæble. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Danmark | Flere | Frø | Nej | 1676 | ||||||||||||||||||
Æble 'Discovery' | Malus domestica `Discovery´ | 8) Arboretet | 8:57 | 57 j | Malus domestica `Discovery´ | Aboretet: Discovery er et engelsk æble fra 1948. Modner sidst i august. Spiseæble |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | England | Flere | Frø | Nej | 1677 | ||||||||||||||||||
Æble 'Lord Lambourne' | Malus domestica `Lord Lambourne´ | 8) Arboretet | 8:57 | 57k | Malus domestica `Lord Lambourn´ | Aboretet: Lord Lambourne er et engelsk æble fra 1907. Modner sidst i september: Spise- og madæble. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | England | Flere | Frø | Nej | 1678 | ||||||||||||||||||
Transparente Blanche-æble | Malus domestica `Transparente Blanche´ | 8) Arboretet | 8:57 | 57l | Malus domestica `Transparente Blanche´ | Aboretet: Æblet er fra Riga i Letland fra år 1800. Kendt i Danmark fra 1875. Modner i begyndelsen af august. Syrligt og hurtigt melet. |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Letland | Flere | Frø | Nej | 1679 | ||||||||||||||||||
Vibeæg pallidiflora | Fritillaria pallidiflora | 4) Infektion / Hildegard | 4:I | I | Fritillaria pallidiflora | Have 1:Slimløsnende, hostestillende |
3 | Uvist | Liliaceae (Lilje-familien) | Kirgistan, Kasakstan | Flere | Deling | Nej | Nej | tekst have 4 mangler Nyt skilt have 1 og have 4 har været brugt i behandling af bylder |
1680 | ||||||||||||||||
Thuja Èlegantissima` | Thuja Occidentalis Èlegantissima` | 4) Infektion / Hildegard | 4:H | Thuja Occidentalis Èlegantissima` | Have 4: Udtræk af bladene har antiseptisk, betændelseshæmmende og antiviral effekt. Brugt af indianerne mod diverse feberlidelser. |
3 | Uvist | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Ja | er den ikke i have 4? |
1682 | ||||||||||||||||||
Æble, 'Marieæble fra Hjortholm' | Malus domestica `Marieæble fra Hjortholm` | 8) Arboretet | 8:57 | 57n | Malus `Marieæble fra Hjortholm` | Æble fremavlet på Langeland. Frugten er let afførende. Neutraliserer mavesyre. Tygning af et æble renser tænder og gummer |
2 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Langeland | Flere | Frø | Nej | 1684 | ||||||||||||||||||
Kinesisk tretorn | Gleditsia sinensis | 10) VH | Chinesischer Dorn |
|
3 | Ja | Fagaceae (Bøgefamilie) | Kina, Mongoliet | Flere | Frø | Nej | 0 | Ja | Ja | udgået have 1 og aboret |
1685 | ||||||||||||||||
Æble, 'Annas æble' | Malus domestica "Annas æble" | 8) Arboretet | 8:57 | 57m | Malus domestica Ànnas æble` | Aboretet: Æble fremavlet på Langeland. Frugten er let afførende. Neutraliserer mavesyre. Tygning af et æble renser tænder og gummer. |
2 | Rosaceae (Rosenfamilien) | Langeland | Flere | Frø | Nej | 1686 | |||||||||||||||||||
Mynte Schweizisk | Mentha spicata ´Swiss’ | 10) VH | Schweizer Minze | Flerårig og robust mynte med smukke rosa blomster og pebermynteagtig smag. Mynte har let antibiotisk virkning og kan bruges ved hoste, dårlig ånde, halsbetændelse og let feber. Tekst 2:Duften af mynte kan hjælpe ved forkølelse fordøjelsen. Stærk spearmint duftende krydderurt.
|
3 | Uvist | Lamiaceae (Læbeblomstfamilie) | Europa | Flere | Rodskud | Nej | Ja | 1688 | |||||||||||||||||||
Radise | Raphanus sativus | 7) Børnenes medicinhave | Radijs | BM:Radiser i masser - køb dem i kasser! Men de smager af meget. |
0 | Nej | Brassicaceae (Korsblomstfamilien) | Kina | 1 | Frø | Nej | 1689 | ||||||||||||||||||||
Asters, Tatarisk | Aster Tataricus | 1) Åndedræt / Kredsløb | Tatarische Astern | Have 1:Roden har i mindst 2000 år været brugt i kinesisk medicin mod bronkitis og tuberkulose. Er slimløsende. Det er dokumenteret, at planten hæmmer væksten af diverse bakterietyper
.
|
3 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Asien | Flere | Deling | Nej | 0 | Ja | Ja | Skal anskaffes |
1690 | ||||||||||||||||
Ægte syren `Heather` HYBRID | Syrena vulgaris `Heather` | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:O | O | Syrena vulgaris `Heather` | Have 1: Duftplante |
0 | Nej | Oleaceae (Oliven-familien) | Flere | Frø | Nej | nyt skilt |
1691 | ||||||||||||||||||
Ægte syren`Gorenziya` HYBRID | Syrena vulgaris `Gortenziya` | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:O | Syrena vulgaris `Gortenziya` | Have 1: Duftplante |
0 | Nej | Oleaceae (Oliven-familien) | Balkan | Flere | Rodskud | Nej | nyt skilt |
1692 | ||||||||||||||||||
Orientalsk thuja | Biota orientalis | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | Orientalischer Thuja |
Have 5:Bladene bruges i kinesisk medicin mod gigt. Frøene er beroligende og bruges mod søvnbesvær |
3 | Ja | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Asien | Flere | Frø | Nej | 0 | Ja | Ja | Udgået have 5. Skal skaffes. |
1693 | ||||||||||||||||
Strand-krageklo | onosis spinosa ssp. maritima | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:C | 5:c | Krähenkralle am Strand | Have 5:Afkog af roden har været brugt mod diverse gigtgener. |
2 | Uvist | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) | Europa | Flere | Rodskud | Nej | 1695 | ||||||||||||||||||
Sandløg, Alm. | Allium vineale var. vineale | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:I | I. | Allium vine ale var. vineale | Have 1: Planten kaldes også vild hvidløg. Hele planten har været brugt mod astma og hoste. |
2 | Uvist | Alliaceae (Løgfamilien) | Europa, Nordamerika | 1 | Deling | Nej | 0 | Ja | Skal anskaffes |
1696 | |||||||||||||||
Kamæleonbusk | Actinidia kolomikta | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:F | F | Chamäleonstrauch | Have 5: Prydplante, rig på C-vitaminer, men har ingen medicinsk betydning. |
0 | Nej | Actinidiaceae (Kiwifrugtfamilien) | Asien | Flere | Frø | Nej | 1699 | ||||||||||||||||||
Slangerod | Aristolochia sp. ” | 10) VH | Schlangenwurzel | Have 4:”Denne urt er varm. Hvis man pulveriserer roden og bladene og blander med matrem og kanel og spiser dette pulver hver dag, så vil man ikke plages af noget indtil den dag man dør. Er man syg og spiser dette pulver, bliver man rask. ” |
3 | Uvist | Aristolochiaceae (Slangerodfamilien) | gror i det meste af verden | Flere | Deling | Nej | Ja | Hildegard tekst- har aldrig været i haven relevant i fht have 1? giftig også ved berøring |
1700 | ||||||||||||||||||
Rød solhat/ Purpursolhat | Echinacea purpurea | 3) Fordøjelse / Ernæring, 6) Haven for de 5 sanser | 3:B, 6:H | B | H | Echinacea purpurea | Have 1:Forkølelse, influenza, bihulebetændelse immunforsvaret Have 3:Udtræk af blomst og rod styrker immunsystemet og virker ved mave-tarminfektioner samt tandkødsbetændelse |
5 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Nordamerika | Flere | Deling | Nej | Ja | Bruges ved kronisk ørepine, tonsilititis herpes have . både rødder ogresten af planten er blevet brugt af indianerne mod sår, forbrændinger, bid og snitsår. 6 høresans, hud |
1701 | |||||||||||||||
Cypres | Chamaecyparis lawsoniana 'Aurea Romana' | 10) VH | Chamaecyparis lawsoniana 'Aurea Romana' | Aboretet: Indeholder stoffet resin, som er kraftigt vanddrivende. |
1 | Uvist | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | Ja | 1702 | |||||||||||||||||||
Rose Santana | Rosa Santana | 8) Arboretet | 8:0 | 0b | Mangler skilt og tekst. |
1704 | ||||||||||||||||||||||||||
Ambratræ | Liquidambar stryraciflua | 10) VH | Virginia Ambergris | Have 1:Harpiks fra planten tygges. Virker angiveligt ved hoste, halssmerter og astma. Aboretet: Harpiks fra planten tygges. Virker angiveligt ved hoste, halssmerter og astma. Aboretet: Bark og ved har antibakteriel effekt. Bark og rod blev brugt mod diarre, mod feber og som beroligende middel. Også kaldet Sweet Gum efter harpiksen, som brugtes i tyggegummi.
|
3 | Ja | Altingiaceae | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | I have 1? |
1705 | |||||||||||||||||||
Rabarber | Rheum rhabarbarum | 3) Fordøjelse / Ernæring | 3:C | C | Rhabarber | Have 3: Stænglen fremmer fordøjelsen og fungerer som et let afføringsmiddel |
3 | Uvist | Polygonaceae ( Pileurtfamilien) | Europa, Østasien | Flere | Deling, Frø | Nej | 1708 | ||||||||||||||||||
Kamille, Romersk | Chamaemelum nobile | 1) Åndedræt / Kredsløb, 2) Urin / Kønsveje, 6) Haven for de 5 sanser | 1:P, 2:I, 6:Q | P | I | Q | Chamaemelum nobile | Have 1:Halsbetændelse, forkølelse, bakteriehæmmende Have 2:Udtræk af blomsten bruges mod menstruationssmerter. |
5 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa | Flere | Frø | Nej | Ny tekst Have 1 Have 6 øre, hud: olie udvundet fra hele planten bruges som lotion mod ørepine, hudinfektioner, forbrændinger og hudsår |
1709 | |||||||||||||||
Stor singrøn | Vinca major | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:D | D | Grosses Immergrün | Have 1: Overjordiske plantedele har været brugt mod bronchitis og forhøjet blodtryk |
3 | Uvist | Apocynaceae (Singrøn-familien) | Europa, Nordafrika | Flere | Deling | Nej | 1711 | ||||||||||||||||||
Amerikansk mjødurt | Filipendula rubra | 1) Åndedræt / Kredsløb | Amerikanischer Metwurz | Have 1:Udtræk af blomster og blade har været brugt som betændelseshæmmende middel. |
1 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Nordamerika | Flere | Deling | Nej | 0 | Ja | Skal tages op |
1712 | |||||||||||||||||
Høsttidløs | Colchinum autumnale | 4) Infektion / Hildegard, 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 3:L, 4:I, 5:E | L | I | E | Colcicum autumnale | Have 4: betændelseshæmmende effekt. Mest brugt mod gigtlidelser,men også anvendt ved familiær middelhavsfeber (genetisk sygdom). Have 3: Indeholder giftstoffet colchicin, som er en cellegift. Har været anvendt mod urinsyregigt og Middelhavsfeber (genetisk sygdom). Tekst 2: Indeholder alkaloidet colchicin. Har været tilskrevet virkning mod mave- og tarmkatar. Alle dele af planten er meget giftige. have 5: meget giftig Udtræk fra løg og frø har smertestillende effekt og har været brugt mod diverse gigtgener. |
3 | Ja | Liliaceae (Lilje-familien) | Europa | Flere | Deling | Nej | 0 | 1713 | |||||||||||||||
Muskatgeranie | Pelargonium graveolens | 2) Urin / Kønsveje, 10) VH | 2:J | Muscatgeranie | Have 2:Udtræk af overjordiske plantedele: Elskovsmiddel |
3 | Uvist | Geraniaceae (Storkenæbfamilien) | Sydafrika | Flere | Frø, Deling | Nej | Ja | udgået alle haver |
1715 | |||||||||||||||||
Robinie, falsk akacie | Robinia pseudoacacia | 8) Arboretet | 8:54 | 54 | Robinia pseudoacacia | Aboretet: Udtræk af blomsten har været brugt som vandladnings - og afføringsmiddel. Tygning har været brugt mod tandpine |
2 | Uvist | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 1716 | ||||||||||||||||||
Solhat, Hvid | Echinacea purpurea 'Alba' | 2) Urin / Kønsveje | 2:C | C | Weiße Sonnenhut | Have 2: En af indianernes vigtigste medicinske planter. Blev specielt brugt mod stik og slangebid. Nyere forskning tyder på at planten stimulerer immunsystemet. |
5 | Ja | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Nordamerika | Flere | Stiklinger, Frø | Nej | 1717 | ||||||||||||||||||
Rose, Apoteker- | Rosa officinalis | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:O | O | Apothekerrose | Have 1: Udtræk af kronblade har været brugt mod forkølelse og bronkitis. Frugten er meget vitaminrig |
2 | Ja | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa | Flere | Stiklinger | Nej | 1719 | ||||||||||||||||||
Jordbærmynte | Menta x villosa | 7) Børnenes medicinhave | Kan du dufte jordbærrene? Kan bruges i te |
mangler oplysninger |
1721 | |||||||||||||||||||||||||||
Balsamgran | Abies balsamea | 10) VH | Træets harpiks kaldes canadabalsam har været brugt af indianere og nybyggere mod talrige sygdomme |
Nordamerika | Flere | Ja | mangler oplysninger |
1722 | ||||||||||||||||||||||||
Helichrysum odoratissimum, evighedsblomst | Helichrysum odoratissimum | 5) Nervesystem / Bevægeapparat | 5:H | Helichrysum Odoratissimum | Have 5:Blade og blomster anvendt mod lumbago og reumatisme |
0 | Ja | Ja | Svær at få fat i |
1724 | ||||||||||||||||||||||
Tamarix | Tamarix canariensis | 10) VH | ' Have 4:Barken har været brugt ved sårbehandling. Ny forskning syntes at bekræfte denne effekt |
0 | Uvist | Nordafrika | Kan den gro i dk? tiltænkt have 4 oprindeligt fra nordafrika og sydvest europa, findes nu kun på ðe canariske øer. De afrikanske og europæiske er tamarix gallica |
1725 | ||||||||||||||||||||||||
Sitkagran | Picea sitchensis | 6) Haven for de 5 sanser | 6:I | I | Have 6: Harpiks har været brugt som plaster ved snitsår, skoldning og sprukken hud. |
2 | Ja | Pinaceae (Gran-familien) | Alaska | Flere | Frø | Nej | 1726 | |||||||||||||||||||
Rød fyr | Pinus resinosa | 10) VH | Rote kiefer | 2 | Uvist | Pinaceae (Gran-familien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 1 | Ja | Have 6: hud terpentin udvundet af rød fyrs harpiks har været brugt som plaster ved mange hudsygdomme og ved forbrændinger skoldninger og snitsår |
1727 | ||||||||||||||||||
Magnolia storblomstrende | Magnolia grandiflora | 6) Haven for de 5 sanser | 6:O | O | Großblumige Magnolie | Have 6: Afkog af barken har været brugt mod kløe. Siges at øge hudens svedproduktion. |
2 | Uvist | Magnoliaceae (Magnoliefamilen) | Nordamerika, Kina | Flere | Frø | Have 6 hud |
1728 | ||||||||||||||||||
Troldpil | Salix babylonica | 6) Haven for de 5 sanser | 6:N | N | Magischer Pfeil | Have 6: Afkog af bladene har været brugt mod bumser og andre hudlidelser. Barken indeholder salicin og har været brugt mod parasitbetingede hudsygdomme. |
3 | Ja | Salicaceae (Pilefamilien) | Kina | Flere | Rodskud, Stiklinger | Nej | Have 6 hud |
1729 | |||||||||||||||||
Tandbladet californisk eg | Quercus agrifolia | 6) Haven for de 5 sanser | 6:P | P | Zahnblatt aus kalifornischer Eiche | 2 | Ja | Fagaceae (Bøgefamilie) | Amerika | Flere | Frø | Nej | 1 | Ja | Have 6 hud: afkog af barkspåner har været brugt til behandling af hudsår |
1730 | ||||||||||||||||
Klitfyr | Pinus contorta | 6) Haven for de 5 sanser | 6:K | K | Clityr | Have 6: Afkog af bark og friske skud har været brugt af indianerne som omslag til sårheling og forskellige hudsygdomme. |
2 | Uvist | Pinaceae (Gran-familien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 1732 | ||||||||||||||||||
Dværgbirk | Betula nana | 6) Haven for de 5 sanser | 6:K | K | Zwergbirke | Have 6: Udtræk af hele planten har været brugt mod hårskæl. |
2 | Uvist | Betulaceae (Birkefamilien) | Polaregne og skandinavien | Flere | Frø | 1733 | |||||||||||||||||||
Engelman gran | Picea engelmannii | 6) Haven for de 5 sanser | 6:R | R | Picea engelmannii | 2 | Uvist | Pinaceae (Gran-familien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | Have 6 hud: aske fra kvistene har været brugt på hudlæsioner |
1734 | ||||||||||||||||||
Sortlind | Tilia american | 6) Haven for de 5 sanser | 6:A | A | Schwarze Linde | 3 | Uvist | Malvaceae (katostfamilien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 1 | Ja | Have 6 hud: en te lavet af den indre bark har været brugt mod forbrændinger. Et udtræk af bladene har som omslag været brugt mod forbrændinger og skaldethed |
1736 | ||||||||||||||||
Koralsumak | Rhus glabra | 6) Haven for de 5 sanser | 6:E | E | Korallenriffe | Have 6: Udtræk af rodbarken samt bladene har været brugt mod hudsår og andre hudlidelser bl.a. kløe. |
3 | Uvist | Anacardiaceae (Sumak-familien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 1737 | ||||||||||||||||||
Amurkorktræ | Phellodendron amurense | 6) Haven for de 5 sanser | 6:D | D | Amurkork | Have 6: Udtræk af barken har vist sig effektiv mod øjenbetændelse. I traditionel kinesisk medicin har den været brugt mod talrige forskellige sygdomme. |
3 | Uvist | Rytaceae (Rude-familien) | Østasien | Flere | Vinterdækkes | Frø | Nej | det unge træ skal vinterdækkes skal ikke beskæres, kun døde grene klippes af |
1739 | ||||||||||||||||
Begfyr | Pinus rigida | 10) VH | Q | Betteln | 2 | Uvist | Pinaceae (Gran-familien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | Have 6 hud: Er tjæreholdig og har været brugt som plaster eller dampbad mod forskellige hudsygdomme, forbrændinger eller skoldninger Jann finde anden fyr- kan ikke skaffes |
1740 | |||||||||||||||||||
Syrisk Rose " Woodbridge" | Hibiscus syriacus "Woodbridge" | 6) Haven for de 5 sanser | 6:D | D | Rote syrische Rose | Have 6: Afkog af blomsten har været brugt som øjendråber samt mod hudkløe og andre hudsygdomme. |
2 | Uvist | Malvaceae (katostfamilien) | Kina, Japan, Østasien | Flere | Stiklinger | Nej | Have 6 øjne, hud afkog af blomsten brugt som øjendråber, samt mod hudkløe og andre hudsygdomme |
1741 | |||||||||||||||||
Alm Avnbøg HÆK | Carpinus betulus | 6) Haven for de 5 sanser | 6:A, 6:D, 6:H, 6:I, 6:O, 6:P, 6:S | A,D,H,I,O,P,S | Spreu Buche | Have 6: En destilleret vandopløsning med bladene har været brugt som øjenlotion. Bladene er blodstillende og bruges som kompressor ved hudblødning og til fremme af hudheling. |
2 | Ja | Betulaceae (Birkefamilien) | Europa, Asien, Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 1743 | ||||||||||||||||||
Koreakornel | Cornus Kousa chinensis | 6) Haven for de 5 sanser | 6:F | F | Cornus Kousa chinensis | 0 | Nej | Cornaceae (Kornelfamilien) | Asien , Kina | Flere | Stiklinger | Nej | 1744 | |||||||||||||||||||
Gul kornel | Cornus serica | 6) Haven for de 5 sanser | 6:P | P | Gelber Hartriegel | Have 6: Afkog af barken har været brugt mod bihulebetændelse og øjenbetændelse; endvidere brugt mod skæl og diverse hudlidelser. |
2 | Ja | Cornaceae (Kornelfamilien) | Amerika | Flere | Frø | Nej | 1745 | ||||||||||||||||||
Mahonie | Mahonia aquifolium | 6) Haven for de 5 sanser | 6:A, 6:S | A og S | Mahonia | Have 6:En opløsning af tørret rodbark har været brugt mod psoriasis og rødme omkring øjnene |
3 | Ja | Berberidaceae (Berberisfamilien) | Nordeuropa, Nordamerika | Flere | Frø | Nej | Ja | Have 6, øjne |
1746 | ||||||||||||||||
Orientalsk thuja | Thuja orientalis ´Aurea Nana´ | 6) Haven for de 5 sanser | 6:G, 6:J | J, G | Thuja orientalis | 3 | Ja | Cupressaceae (Cypresfamilien) | Kina | Flere | Frø | Nej | Have 6 hud: Rodbarken har været brugt mod hudinfektioner. Udtræk af bladene siges at stimulere hårvækst og dermed modvirke skaldethed |
1747 | ||||||||||||||||||
Lægejordrøg | Fumaria officinalis | 10) VH | 3 | Papaveraceae: (Valmue- familien) | Europa | 1 | Frø | Nej | 1748 | |||||||||||||||||||||||
Bittersød natskygge | Solanum dulcamara | 10) VH | 3 | Solanaceae (Natskyggefamilien) | Europa, Nordafrika, Asien | Flere | Frø | Nej | 1749 | |||||||||||||||||||||||
Nådesurt | Gratiola officinalis | 10) VH | 2 | Schrophulariaceae ( Maskeblomst-familien) | Sydeuropa | 1 | Frø | Nej | 1750 | |||||||||||||||||||||||
Strandmalurt | Artemisia maritima | 6) Haven for de 5 sanser | 6:K | K | 2 | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa, Asien | 1 | Frø | Nej | 1751 | |||||||||||||||||||||
Sølvpotentil | Potentilla argentea | 10) VH | 3 | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa, Kaukasus, Sibirien, Vestasien | Flere | Frø, Rodskud | Nej | 1752 | |||||||||||||||||||||||
Gul lærkespore | Pseudofumaria lutea | 10) VH | 3 | Papaveraceae: (Valmue- familien) | Europa | Flere | Frø, Rodskud | Nej | 1753 | |||||||||||||||||||||||
Pomerans høgeurt | Pilocella aurantiaca | 10) VH | 3 | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Europa, Vestasien | 1 | Frø, Rodskud | Nej | 1754 | |||||||||||||||||||||||
Almindelig lungeurt | Pulmonaria obscura | 10) VH | 3 | Boraginaceae (Rublad-familien) | Europa | Flere | Deling | Nej | 1755 | |||||||||||||||||||||||
Hulrodet lærkespore | Corydalis cava | 10) VH | 3 | Papaveraceae: (Valmue- familien) | Europa | Flere | Deling, Frø | Nej | 1756 | |||||||||||||||||||||||
Fuglegræs | Stellaria media | 10) VH | 3 | Caryophyllacea (Nillekefamilien) | gror i det meste af verden | 1 | Frø | Nej | 1757 | |||||||||||||||||||||||
Tyndakset gøgeurt | Orchis masculata | 10) VH | 2 | Orchidaceae (Gøgeurtfamilien) | Europa, Kaukasus | Flere | Deling, Frø | Nej | 1758 | |||||||||||||||||||||||
Slangehoved | Echium vulgare | 10) VH | 2 | Boraginaceae (Rublad-familien) | Europa, Vestasien | 2 | Frø | Nej | 1759 | |||||||||||||||||||||||
Rundbladet katost | Malva neglecta | 10) VH | 2 | Malvaceae (katostfamilien) | Europa, Vest- og Centralasien | 2 | Nej | 1760 | ||||||||||||||||||||||||
Thapsia giftig gulerod | Thapsia garganica | 10) VH | 2 | Apiaceae ( Skærmplantefamilien) | Middelhavslandene | Flere | Frø | Nej | 1761 | |||||||||||||||||||||||
Bidende stenurt | Sedum acre | 10) VH | 2 | Crassulaceae ( Stenurtfamilien) | Europa, Nordamerika | Flere | Deling, Frø | Nej | 1762 | |||||||||||||||||||||||
Farvekrap | Rubia tinctoria | 10) VH | 2 | Rubiaceae (Krapfamilie) | Indien | 1 | Frø, Deling | Nej | 1764 | |||||||||||||||||||||||
Klokkeensian | Gentiana pneumonnathe | 10) VH | 2 | Gentianaceae ( Ensianfamilien) | Danmark | Flere | Frø, Rodskud | Nej | 1765 | |||||||||||||||||||||||
Kantbæger | Nicandra physalodes | 10) VH | 2 | Solanaceae (Natskyggefamilien) | Sydamerika | 1 | Frø | Nej | 1766 | |||||||||||||||||||||||
Bølgekronet storkenæb | Geranium phaeum | 10) VH | 2 | Geraniaceae (Storkenæbfamilien) | Europa | Flere | Deling, Frø | Nej | 1767 | |||||||||||||||||||||||
Lægehundetunge | Cynoglossum officinale | 10) VH | 2 | Boraginaceae (Rublad-familien) | Europa, Nordamerika | 2 | Frø | Nej | 1768 | |||||||||||||||||||||||
Strandfennikel | Crithmum maritimum | 10) VH | 2 | Apiaceae (Skærmplantefamilie) | Flere | Frø | Nej | 1769 | ||||||||||||||||||||||||
Ambra/Colaplante | Artemisia abroatum `cola` | 6) Haven for de 5 sanser | 3 | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Sydeuropa | Flere | Deling, Frø | Har været brugt mod næseblødning have 6 lugtesans |
1770 | |||||||||||||||||||||||
Bjergfyr | Pinus mugo | 10) VH | 2 | Uvist | Pinaceae (Gran-familien) | Europa | Flere | Frø | Har været brugt i næsedråber lugtesans have 6 |
1771 | ||||||||||||||||||||||
Eucalyptus | Eucalyptus ssp | 10) VH | Myrtaceae (Myrtefamilien) | Australien | Vinterdækkes | Destillation af blade i varmt vand, hjælper til at lette åndedrættet ved bihulebetændelse lugtesans have 6 |
1772 | |||||||||||||||||||||||||
Lægeøjentrøst | Euphrasia officinalis | 10) VH | 3 | Ja | Schophulariaceae - Gyvelkvælerfamilien | gror i det meste af verden | 2 | Frø | Familie Scrophulariaceae, er en halvsnylteplante den tørrede plante drikkes som te til behandling af slimhinder. Især ved irritation med produktion af væske, har været brugt til at rense øjet ved øjenbetændelse snylter på andre urter, ofte græsser sentblomstrende |
1774 | ||||||||||||||||||||||
Løgkarse | 'Alliaria petiolata | 6) Haven for de 5 sanser | 6:A | A | Zwiebelkresse | 2 | Uvist | Brassicaceae (Korsblomstfamilien) | gror i det meste af verden | 2 | Frø | Nej | , De unge blade, blomster og skulper er de bedste i smagen, som aftager i løbet af året. Bruges som smagsstof i fx æggekage og supper eller i salater. Skovbed: stilkene har været brugt mod astma, skørbug og antiseptisk. Bladene har været brugt til behandling af astma og bronkitis |
1775 | ||||||||||||||||||
Skovviol | Viola reichenbachiana | 6) Haven for de 5 sanser | 6:A | A | Holzviolett | 2 | Violaceae (Violfamilien) | Europa, Nordafrika, Asien | 2 | Frø | Nej | 15 | Skovbedet have 6. Unge blade og blomster spises rå eller kogte. Når de tilsætte en suppe fortykker de den. Der kan laves te af bladene. Planten har været brugt mod lidelser i brystet f.x. tubekulose. Blade, stængler og blomster har været brugt på sår og til at behandle bid og sår |
1778 | ||||||||||||||||||
Skovsyre | Oxalis acetocella | 10) VH | 2 | Oxalidales (Surkløverfamilien) | Europa, Asien | Flere | Frø | Nej | Skovbedet i have 6 |
1780 | ||||||||||||||||||||||
Kornblomst blå | Centaurea syanus | 6) Haven for de 5 sanser | 6:P | P | Blaue Kornblume | 2 | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Mellemøsten | 1 | Frø | Nej | 15 | Ja | Markbedet i have 6: Den tørrede urt kan ryges som tobak. Friske buketter kan bruges i salater, som grøntsager eller som pynt. Det blå farvestof i blomsten kan bruges til at farve sukker oig konfekt |
1781 | |||||||||||||||||
Engelsk græs | Armeria marittima | 10) VH | 1 | Europa | Flere | Frø, Stiklinger | Nej | Strandbedet have 6. |
1782 | |||||||||||||||||||||||
Strandkarse | Lepidium latifolium | 6) Haven for de 5 sanser | 6:K | K | Seekresse | 1 | Brassicaceae (Korsblomstfamilien) | Europa | Flere | Frø | Nej | Strandbedet have 6. brugt som brækmiddel ved maveonde frøene brugt mod fnat brugt til at modvirke skørbug Henrik Smid; urindrivende |
1783 | |||||||||||||||||||
Strandasters | Tripolium vulgare | 10) VH | 1 | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | gror i det meste af verden | Flere | Deling, Frø, Stiklinger | Strandbed have 6 |
1784 | |||||||||||||||||||||||
Strandvejbred | Plantago maritime | 10) VH | 2 | Plantaginaceae (Vejbred-familien) | Nordlige halvkugle | Flere | Frø | Nej | Strandbedet have 6 |
1785 | ||||||||||||||||||||||
Revling | Empetrum nigrum | 6) Haven for de 5 sanser | 6:L | L | 2 | Ericaceae (Lyngfamilien) | Nordlige halvkugle | Flere | Frø | Nej | 1786 | |||||||||||||||||||||
Skive kamille | Matricaria discoidea | 6) Haven for de 5 sanser | 6:P | P | 2 | Uvist | Asteraceae (Kurvblomstfamilie) | Østasien | Flere | Frø | Nej | markbedet have 6: tørrede blomster er brugt i urteteer. |
1787 | |||||||||||||||||||
Skovhindbær | Rubus idaeus | 10) VH | 3 | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa | Flere | Rodskud, Deling | Nej | Vilde spiselig plante bed M og N have 6. |
1788 | ||||||||||||||||||||||
Hvidmelet gåsefod | Chenopodium album | 6) Haven for de 5 sanser | 6:K | K | 2 | Amarantthaceae (Amaranth- familien) | Europa, Asien | 2 | Frø | Nej | have 6 strandbed: Frøene males fint til mel. Kogte blade bruges so kålerstatning |
1789 | ||||||||||||||||||||
Almindelig syre | Rumex acetosa | 6) Haven for de 5 sanser | 6:P | P | Gewöhnliche Säure | 3 | Polygonaceae ( Pileurtfamilien) | Flere | Frø | Nej | Markbedet have 6: Blade gør sejt kød mørt og velsmagende. Syre kogt i suppe og sovse som appetitvækker. Bruges frisk i fx salat, |
1790 | ||||||||||||||||||||
Gaffelvortemælk | Euphorbia peplus | 10) VH | gror i det meste af verden | Have 6 hud: ? indeholder Ingenol-stoffer, som i dag bruges til behandling af forstadier til hudkræft |
1792 | |||||||||||||||||||||||||||
Skærm vortemælk | Euphorbia helioscopia | 10) VH | Europa, Asien | Have 6 hud? den hvide mælkesaft virker ætsende og giver kraftig lokal irritation på hud og slimhinder. Har været brugt mod vorter, forvorter, ligtorne og ringorm |
1793 | |||||||||||||||||||||||||||
Ræddike | Raphanus sativus | 10) VH | 3 | Uvist | uvis | 1 | Frø | Ræddike skåret i stykker som et æble, drysses med salt i en time, til den afgiver væske. Væsken sies og hældes i ørene. 'Brugt i 3 dage fjerner det al døvhed |
1794 | |||||||||||||||||||||||
Moringa/ Peberrodstræ | Moringa oleifera | 10) VH | 4 | Flere | Skal ind | Frø | Nej | meget potent træ. Næsten alle dele kan spises. Brugt mod hudsygdomme, gigt og mod infektioner. Oplagt når der en gang anskaffes et orangeri |
1795 | |||||||||||||||||||||||
Rødbladet vejbred | Atropurpurea rubrifolia | 6) Haven for de 5 sanser | 6:Q | Q | Rotblättrige Wegerich | Plantaginaceae (Vejbred-familien) | Europa, Asien | 2 | Frø | 0 | Ja | 1796 | ||||||||||||||||||||
Gærde Kartebolle | Dipsacus fullonum | 6) Haven for de 5 sanser | 2 | Dipsacaceae ( Kartebolle-familien) | Europa, Nordafrika | 1 | Frø | Nej | 0 | 1797 | ||||||||||||||||||||||
Sumpeg | Quercus palustris | 6) Haven for de 5 sanser | 6:P | P | Sumpf | 2 | Uvist | Fagaceae (Bøgefamilie) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | Ja | 1798 | ||||||||||||||||||
Jeffrey fyr | Pinus Jeffrey | 6) Haven for de 5 sanser | 6:I | I | Pinus Jeffrey | 2 | Ja | Pinaceae (Gran-familien) | Nordamerika | Flere | Frø | Nej | 1799 | |||||||||||||||||||
Gyldenlak | Cheiranthus cherii | 1:N | 1801 | |||||||||||||||||||||||||||||
Gyldenlak | Cheiranthus cheiri | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:N | N | 1802 | |||||||||||||||||||||||||||
Nordmannsgran | Abies normanniana | 10) VH | 6:B | B | 0 | Nej | Pinacea (Ædelgranslægten) | Vestasien, Iran, Kaukasus | Flere | Frø | Nej | Ja | 1803 | |||||||||||||||||||
Strandbede | Beta vulgaris ssp. maritima | 6) Haven for de 5 sanser | 6:K | K | 2 | Uvist | Chenopodiaceae (Salturtfamilien) | Europa, Nordafrika, Vest Asien | Flere | Frø, Rodskud | Nej | strandbed have 6: Bladene bruges i sammenkogte retter. |
1804 | |||||||||||||||||||
Peberbusk | Daphne mezereum | 1) Åndedræt / Kredsløb | 1:F | F | Pfefferstrauch | 2 | Uvist | Thymelaeaceae ( Dafnefamilien) | Europa | Flere | Vinterdækkes | Frø | Nej | mangler tekst og skilt |
1805 | |||||||||||||||||
Tarmvridrøn | Sorbus torminalis | 10) VH | 0 | Uvist | Frugt har tidligere været anvendt mod tarmslyng og mavesmerter ( verdens største findes ved Moesgård , 1 1/2 meter i diameter og 24 m. Højt) |
1806 | ||||||||||||||||||||||||||
Tornvriderrøn | Sorbus torminalis | 10) VH | 0 | Uvist | Rosaceae (Rosenfamilien) | Europa, Himalaya, Nordafrika | Flere | Nej | 1807 | |||||||||||||||||||||||
Kors vortemælk | E | 1809 | ||||||||||||||||||||||||||||||
Kors vortemælk | Euphorbia lathyris | 10) VH | 2 | Uvist | Euphorbiaceae (Vortemælk-familien) | gror i det meste af verden | 2 | Frø | Nej | fundet i klosterhaver tilbage til 1200 tallet har været brugt mod vattersot, tumorer, og andre alvorlige lidelser. Har en rensende effekt. Har været brugt af tiggere til at fremkalde skindsår mhb på at få medlidenhed og dermed flere penge. Forsigtighed tilrådes da meget giftig. Indtagelse af kapsler kan medføre abort |
1810 | |||||||||||||||||||||
Ambratræ, Virginsk | Liquidambar styraciflua | 1811 | ||||||||||||||||||||||||||||||
Ambratræ, Virginsk | Liquidambar styraciflua | 8) Arboretet | 1812 | |||||||||||||||||||||||||||||
Opret potentil | Potentilla erecta | 10) VH | 3 | Rosaceae (Rosenfamilien) | Flere | mundhygiegne / tandkødsbetændelse ( smag have 6?) |
1813 | |||||||||||||||||||||||||
Skovsyre | Oxaliss acetosella | 6) Haven for de 5 sanser | 2 | Uvist | Flere | Skovbedet have 6: Blomster , blade, stilke bruges som smagsgiver i fx frisk ost og dip |
1814 | |||||||||||||||||||||||||
Strandvejbred | Platago maritime | 6) Haven for de 5 sanser | 2 | Uvist | Frø | Nej | Have 6 strandbed: Bladene har en saltet smag. Har været anvendt i madlavning |
1815 | ||||||||||||||||||||||||
Geranium, Muskat- | Pelargonium 'Fragrans' | 2) Urin / Kønsveje | 2:J | 2:J | 1817 |