REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 30. APRIL 2024

Referat af ekstraordinær generalforsamling i Medicinhaverne den 30.04.2024
Ref. Nanna Mariegaard
Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
Erling Meier blev valgt som dirigent.
2. Den ekstraordinære generalforsamling var lovligt indkaldt. Annoncer på hjemmesiden, i Ø-boen samt mails til medlemmerne.
3. Godkendelse af vedtægtsændringer, som blev besluttet på ordinær generalforsamling den 29.02.24.
Ændringerne blev godkendt.
4. Valg af formand.
Helle Ravn foreslog Jørn Kristiansen, Svendborg. Da der ikke var andre forslag, blev Jørn Kristiansen valgt.
Evt.
Jørn Kristiansen fortalte lidt om, hvad han havde beskæftiget sig med.
Per Mansa takkede for samarbejdet med havegruppen, udtræder af bestyrelsen, men fortsætter i havegruppen.
REFERAT AF MEDICINHAVERNES GENERALFORSAMLING 2. MARTS 2023
Ordinær generalforsamling i Medicinhaverne 02.03.2023 – referat
Valg af stemmetællere:
Helle Ravn, Gitte Dalsgaard og Annie Steen Andersen blev valgt.
Valg af dirigent:
Lars Johansen blev valgt:
Generalforsamlingen er lovligt indkaldt iht vedtægter, via nyhedsbrev, annoncer i Øboen, og på FB.
Kommentar til dagsorden:
Obs at der kun er valg af en suppleant. Per Mansa svarede, at der allerede, inden han tiltrådte som formand, var 2 suppleanter, at det har fungeret godt, og at planen er at nedsætte en gruppe til at gennemgå vedtægterne i 2023.
Beretning for det forløbne år:
Per fremlagde beretning for 2022 – KLIK HER for at læse beretningen.
Kommentar til beretning:
Har bestyrelsen overvejet, om der fremadrettet skal være transportmulighed op i haverne for gangbesværede.
Svar på dette: det er ok at køre gangbesværede op og ned i privatbil, når der køres over græsset bag om haverne. Der har tidligere været snak om at undersøge muligheden af at få etableret en låge, så der kan køres op fra Botofte Strandvej. Der er ikke sket yderligere i forhold hertil.
Der spørges ind til de forslag, der er fremkommet på havegruppens januarmøde, og Per svarer, at det var et rigtig godt møde med mange gode forslag som den nye bestyrelse vil arbejde videre med.
Der blev spurgt ind til Alfio Bonanno-projektet, og Per forklarede, hvordan det vil komme til at se ud, hvis foreningen får de økonomiske midler til det. Det anslås, at projektet kan komme til at koste op imod 500.000 kr., og at foreningens egen betaling kan være i form af levering af de sten der skal bruges (som vi allerede er i besiddelse af), evt køb af egeplanker, deltagelse i opførelsen og levering og plantning af den kaprifolie, som skal gro op af projektet. Der afventes tilbud fra det firma Alfio Bonanno arbejder sammen med, inden der kan søges penge hertil.
Per Mansa takkede de i beretningen nævnte fonde for deres støtte, personerne i havegruppen for deres indsats, og Lene Anker takkes for hendes store indsats for at få oprettet ny profil på Facebook efter hackerangreb.
Regnskab fremlagt af revisor Torben Tranberg:
Kommentarer:
Det ønskedes, at regnskabet var sendt ud med dagsordenen. Torben svarede, at der ifølge vedtægterne ikke skal udsendes regnskab inden generalforsamlingen, men at det kan overvejes.
Regnskabet vil ligge på hjemmesiden.
Der er kommet 13 nye medlemmer til. Udgifter til kørsel er bl.a. brugt i forbindelse med familiedagen.
Der ønskes særskilt regnskab for indtægter for marmelade. Dette vil kræve, at der skal indbetales i 2 forskellige kasser/ MobilePay-numre (marmelade og planter betales pt på samme MobilePay- nummer eller i samme pengekasse), og er dette hensigtsmæssigt i forhold til kunderne?
Bestyrelsen vil tage det op til overvejelse.
Det blev foreslået, at man i stedet hænger en seddel på opslagstavlen i laden, hvor man skriver, hvor mange glas man sætter ud til salg.
Regnskabet godkendes.
Valg af Formand:
Per Mansa genvalgtes som formand
Valg af bestyrelsesmedlemmer:
Ole Jacobsen blev valgt
Jann Poulsen og Kaj Nielsen blev genvalgt.
Bestyrelsen består desuden af Max Jørgen Fischer, Christian Ahlefeldt- Laurvig og Elin Lambertsen.
Valg af suppleanter:
Nanna Mariegaard og Dorte Meyer genvalgtes som suppleanter.
Valg af revisor:
Torben Tranberg genvalgtes som revisor
Emner til behandling:
Indkomne forslag:
Der var ikke modtaget forslag
Næste års kontingent:
Kontingent uændret 200 kr. pr. husstand
Næste års budget:
Per fremlagde budget for 2023 med kommentarer om, at det er med en vis usikkerhed, da der er flere ukendte parametre som fx dårligt vejr om sommeren, eller om folk vil se noget andet, som har indflydelse på besøgstal. Samtidig havde Per dog store forhåbninger i fht flere besøgende, da der har været gode artikler i både Ældresagens blad og i Hjemmet i 2023. Der er i budgettet afsat penge til at lave en plantedatabase.
Kommentarer:
Budgettet er et styringsredskab for bestyrelsen. Per svarede herpå er, at det er vanskeligt at lægge et budget, når man ikke ved, hvad der kommer ind af fondsmidler.
Eventuelt:
Det blev foreslået, at budget og beretning udsendes med dagsordenen.
Helle Ravn takkede Per Mansa for den store indsats i det forgangne år.
Referent Dorte Meyer
REFERAT AF MEDICINHAVERNES GENERALFORSAMLING 2. MARTS 2022
Referat af generalforsamling i Medicinhaverne 02.03.2022.
Referat: Nanna Mariegaard
Formand Per Mansa bød velkommen.
Godkendelse af dagsordenen: godkendt.
Valg af stemmetællere: Niels Ove Nielsen og Helle Ravn.
Valg af dirigent: Peter Dragsbo.
Beretning for det forløbne år: Per Mansa fremlagde beretningen.
Beretningen godkendt.
Regnskab for det forløbne år. Pensioneret statsaut. revisor Torben Tranberg der fremlægger regnskabet.
Det er for 3. år et flot regnskab.
Medlemstallet er steget.
Der er donationer for 116.000 kr.
Årets resultat 168.755 kr.
Foreningens formue er på 1.258.000 kr. hvoraf likvide beholdninger udgør 280.481 kr.
Regnskabet blev godkendt.
Valg af:
a. Formand – Per Mansa genvalgt.
b. Valg af bestyrelsesmedlemmer:
Bestyrelsen består af:
Per Mansa,
Christian Ahlefeldt Laurvig,
Jørgen Fischer,
Kirsten Jørgensen genopstiller ikke,
Kaj Nielsen,
Ole Flintegård Jakobsen trækker sig pga. sygdom,
Jann Poulsen.
Christian Ahlefeldt Laurvig og Jørgen Fischer genvælges.
Nyvalgt til bestyrelsen blev Holger Brodersen og Elin Lambertsen.
c. 2 bestyrelsessuppleanter: Nanna Mariegaard og Lene Anker, der ikke genopstiller.
Nanna Mariegaard genvalgt og ny suppleant Dorte Meyer.
d. 1 revisor- på valg er Torben Tranberg, der bliver genvalgt
e. 1 revisorsuppleant (vælges kun hvert andet år) – På valg er Lars Johansen, der bliver genvalgt.
Emner til behandling
Behandling af skriftlige indkomne forslag fra medlemmerne.
Forslagene skal være formanden i hænde senest otte dage inden generalforsamlingen.
Ingen indkomne forslag.
Fastsættelse af næste års kontingent.
Kontingent uændret 200 kr. pr. husstand.
Budget for næste år.
Per fremlagde budgettet til orientering (Vedlagt)
Eventuelt
Spørgsmål til databasen med alle planter i Medicinhaverne: Ole Due har lavet den i privat regi. Det er meningen, at den på sigt skal lægges i en ny database med billeder. Max 3 personer der kan redigere i databasen. Der er ikke indhentet priser endnu.
Stor ros til Ole Due for at have styr på databasen.
Helle takkede bestyrelsen for godt samarbejde.
Per takkede for valget og takkede bestyrelsen og mange andre for et godt samarbejde. Vi skal passe på haverne og hinanden.
Tak til dirigenten.
Tak til de tre afgåede bestyrelsesmedlemmer: Kirsten, Ole og Lene.
REFERAT FRA MEDICINHAVERNES GENERALFORSAMLING 18. MAJ 2021
Referat af generalforsamling i Medicinhaverne i Tranekær
Tirsdag 18. maj 2021 i Medicinhaverne i Tranekær
Referat: Lene Anker (lara@privat.dk)
Velkomst
Formand Helle Ravn bød velkommen til generalforsamling i utraditionelle omgivelser. På grund af faren for corona-smitte og det deraf følgende forsamlingsforbud inden døre på 25 personer blev generalforsamlingen, som det ses på billedet, afviklet foran laden i Medicinhaverne.
Godkendelse af dagsordenen
Forsamlingen godkendte den udsendte dagsorden.
Valg af stemmetællere
Niels-Ove Nielsen og Torben Tranberg blev valgt.
Valg af dirigent
Lars Johansen blev valgt som dirigent, og Helle Ravn kunne i øvrigt konstatere, at Lars har været dirigent på samtlige generalforsamlinger i Medicinhavernes historie.
Beretning
I sin beretning sagde Helle Ravn bl.a.:
På sidste års generalforsamling sagde jeg, at året 2019 var gået ufattelig godt. Det samme kan stå med store og fede typer for året 2020. Der er nemlig kommet flere medlemmer, flere der modtager nyhedsbrevet, flere besøgende, og flere indtægter end vi havde drømt om.
Og så må man jo alligevel sige, at det har været et yderst mærkværdigt år. Først troede vi, at der praktisk taget ikke ville komme besøgende på grund af corona-restriktionerne. Derfor trøstede vi os med, at det var et held, at der var overskud fra 2019, så vi kunne komme året igennem uden store skrammer.
Og hun tilføjede, at vi igen, igen kan kippe med flaget for de fonde, som velvilligt har støttet arbejdet. Det gælder Langeland Kommunes udviklingsfond med kr. 20.000 til Børnenes Medicinhave, Havekulturfonden af 2007 med kr. 31.900 til træer i Arboretet, og kr. 80.000 fra Fonden Langelands Elforsyning til udbedring af vejen ind til Medicinhaverne.
Den flotte økonomi satte os blandt andet i stand til at investere i en Massey Ferguson traktor, en kvashugger, en vandvarmer, havemøbler mm.
Regnskab
Pensioneret statsautoriseret revisor Torben Tranberg gennemgik Medicinhavernes regnskab for 2020.
Torben Tranberg: Det er et superflot regnskab. Og for første gang skal vi betale skat: 39.000 kr. som skal indbetales 20. nov. Og vi har også betalt negativ rente, dog kun godt 100 kr. Han fremhævede bl.a. følgende tal:
Entreindtægterne udgjorde i 2020 517.427 kr. I 2019 var det 217.103 kr.
Kontingentindtægter udgjorde i 2020 71.637 kr. mod 61.051 kr. i 2019
Salget af planter, marmelade m.m. var i 2020 på 87.128 mod 55.987 i 2019.
Torben Tranberg fremhævede ligeledes den positive udvikling i antallet af husstandsmedlemmer: 2020: 359, 2019: 329, 2018: 270, 2017: 233, 2016: 190.
Valg
Formanden vælges hvert år direkte på generalforsamlingen. I stedet for Helle Ravn, der ikke ønskede genvalg, blev Per Mansa valgt. På valg var desuden tre bestyrelsesmedlemmer Ole Flintegaard Jacobsen, Kaj Nielsen og Jann Poulsen. Alle tre blev genvalgt. Bestyrelsessuppleanterne Lene Anker og Nanna Mariegaard blev ligeledes genvalgt. Torben Tranberg genvalgtes som revisor. Ud over de nyvalgte/genvalgte er også Christian Ahlefeldt-Laurvig, Kirsten Jørgensen og Jørgen Fischer medlemmer af bestyrelsen. Lars Johansen er revisorsuppleant og kun på valg hvert andet år.
Emner til behandling
Der var indkommet to forslag fra Jan Oskar Andersen:
1) På den generalforsamling hvor vi enedes om at hæve prisen fra de 30 til de nuværende 50 kr., blev der af Ib fremsat forslag om, at vi godtog stigningen mod, at der blev gratis adgang i vintermånederne. Dette skete jo så desværre ikke. Derfor pålægger denne generalforsamling bestyrelsen til fremover at skilte med gratis adgang i november, december, januar og februar måneder. Dette kræver ikke nye pjecer, blot skiltning ved indgangen (pavillonen) i de nævnte måneder.
2) 2020 blev et rekordår for Medicinhaverne. Grunden hertil var at alle danskere skulle holde ferie i eget land. Med en ferie på Langeland er der jo ikke mange turistmål at vælge imellem. Medicinhaverne jo et af dem. Derfor havde vi ekstraordinært mange besøgende sidste år. I år kan vi igen se frem til mange besøgende af samme grund, men hvordan med fremtiden? Min holdning er at indgangsprisen er alt for høj – hvorfor man måske nok ser Medicinhaverne en gang i sit liv (eller hvert 10’ende år), men jeg synes at haverne er lavet for at man skal komme igen og se haverne på de forskellige årstider. Medicinhaverne henvender sig jo hovedsageligt til den ældre generation og især til den langelandske befolkning, som ikke har de store indkomster. Da jeg ikke forventer at prisen sænkes til de 30 kr. igen, vil jeg foreslå at et årskort for en husstand fremover koster 3 x indgangsprisen eller 75 kr. per person. Vi passer ikke haverne for at tjene kassen, men for at give de besøgende gode oplevelser året igennem. Jeg forventer også at såfremt forslaget vedtages, at det vil forøge antallet af medlemmer.
Helle Ravn læste begge forslag op for generalforsamlingen.
Helle Ravn: Bestyrelsen har drøftet forslagene, og vi er ikke enige med Jan Oskar. Èntreprisen er ifølge vores vedtægter en bestyrelsesbeslutning, og vi vil derfor invitere dig med til næste bestyrelsesmøde, så vi kan drøfte dine forslag yderligere.
Generalforsamlingen diskuterede ligeledes Jan Oskar Andersens forslag.
Ole Due: Informationsmængden i haverne er den samme sommer og vinter.
Helle Ravn: Vi har gratis adgang for alle på det årlige plantemarked, og medlemmer og børn og unge under 18 år har gratis adgang. Og vi har tilbudt gratis rundvisninger til tilflyttere.
Gitte Dalskov: Jeg synes, det er rimeligt, at det er billigere om vinteren end om sommeren, og jeg vil gerne lave gratis rundvisninger.
Max Jørgen Fischer: Det er rørende billigt at komme i Medicinhaverne i forhold til mange andre steder.
Chr. Ahlefeldt Laurvig: 50 kr. er ikke dyrt i forhold til, hvad Medicinhaverne byder på.
Marianne Justesen: Er der nogen, der ikke har økonomi til det? Hvis der er, så kunne vi overveje flere gratis rundvisninger.
Jan Oskar Andersen: For mig er det vigtigt, at der også kommer gæster om vinteren, og jeg er derfor skuffet over, at mit forslag om gratis adgang i vintermånederne ikke kommer til afstemning.
Kontingent
Kontingentet blev fastsat uændret til 200 kr. i 2022.
Budget 2021
De samlede indtægter er skønnet til 690.000 kr. mod udgifter på 580.500 kr. Blandt de større poster er 100.000 til renovering af vej, parkeringspladser og vejen i alleen op mod de hvide låger samt 40.000 kr. til en kompoststation. Posten ”Diverse Havegruppen” på 40.000 kr. dækker over den årlige inspirationstur/sommer-udflugt samt julefrokosten til de frivillige.
Eventuelt
Ros og mindre vogn
Flemming Kunkel: Jeg vil rose bestyrelsen, der med indkøb af flere redskaber og materiel har gjort entreprenørgruppens arbejde nemmere, men vi er nogle stykker, der vil bede bestyrelsen om at overveje at bytte den nyindkøbte vogn ud med en mindre og lavere vogn, som er god for os, der skal arbejde med den.
Farvel til Helle og velkommen til Per
Der var stor ros, blomster og gaver til Medicinhavernes afgående formand, der bl.a. fik disse ord med på vejen: Per Mansa: “Helle er pissegod, hun er handlekraftig og knaldgod til at søge fondsmidler. Hun er som Laudrup – hun går, mens hun er på toppen”. Ole Due: “Helle er grundlaget for alt det, der er sket de seneste syv år. Du har været vores mor, og du er god til at skære igennem”. Jann Poulsen: “Du er fantastisk til at søge fondsmidler, derfor har vi kunnet udvikle haverne og arboretet. Vi har fået to fine pavilloner, et toilet, en smuk vandkogle i Have 4, Børnenes Medicinhave og til min store glæde kunne vi i efteråret plante 80-90 træer i arboretet”. Ib Nielsen: ”Tak fordi du har styret skibet så sikkert”.
Helle Ravns afløser som Medicinhavernes formand, Per Mansa, er tidl. ungdomsskoleinspektør og tidl. projektleder på Fjordens Dag, som han selv udviklede og ledede, indtil han gik på pension og flyttede til Langeland. Og så blev han i øvrigt i 2001 valgt som Årets Fynbo. Den nyvalgte formand fortalte på generalforsamlingen, at han bl.a. har disse fokuspunkter: “Fællesskabet – vi skal have det godt og gøre det godt. Planter og haver skal være i fin form, og vi skal være stolte af vores fælles projekt, og så er det vigtigt, at vi hele tiden udvikler Medicinhaverne, så der er noget nyt at komme efter”.
Du kan læse hele Helle Ravns beretning og Medicinhavernes årsregnskab for 2020, hvis du klikker på de to links herunder.
BERETNING 2020
ÅRSREGNSKAB 2020
REFERAT AF GENERALFORSAMLING 5. FEBRUAR 2020
Referat af generalforsamling i Medicinhaverne i Tranekær
Onsdag 5. februar 2020 i Borgerhuset i Rudkøbing
Referat: Lene Anker (lara@privat.dk)
Velkomst
Formand Helle Ravn bød velkommen og glædede sig over, at så mange (54 medlemmer) deltog. Helle beklagede, at der har været problemer med mailudsendelsen af dagsorden/budget/regnskab til medlemmerne. De tre dokumenter var derfor kopieret og lå til fri afbenyttelse ved generalforsamlingen.
Valg af dirigent
Lars Lyholm Johansen blev valgt og kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet, hvorefter dagsordenen blev godkendt.
Valg af stemmetællere
Niels-Ove Nielsen og Peter Dragsbo blev valgt. Der blev dog ikke brug for dem, da alle valg foregik ved klapsalver.
Beretning
Helle Ravn, der ledsagede sin beretning med billeder fra haverne, indledte med at konkludere, at 2019 havde været endnu et rigtig godt år for Medicinhaverne: Flere gæster, flere medlemmer og en rigtig god økonomi. Besøgstallet landede i 2019 på 11.063 mod 10.380 i 2018. Heraf var knapt 9.600 betalende gæster. Medlemmer samt børn og unge under 18 år har gratis adgang.
Der var 27 rundvisninger med ca. 513 deltagere mod 40 i 2018. Måske skyldes det, at det ”lokale” marked er mættet. Derfor er der i november sendt direct mails til 76 busselskaber.
Det ærgrede formanden, at firmaet bag MobilePay, bl.a. Danske Bank, ”snupper” 60 øre pr. overførsel. Når dertil lægges et fast månedligt gebyr samt gebyrer af plantekøb og bogkøb betalt med MobilePay, ja så tjener MobilePay-udbyderne en hel del i kraft af godt 50 frivillige pensionisters arbejde.
I 2019 har Medicinhaverne udbudt 14 offentlige arrangementer og deltaget i fire, som var arrangeret af andre.
Helle Ravn takkede de otte fonde og bidragsydere, som også i 2019 med deres donationer gjorde det muligt at videreudvikle Medicinhaverne. Der blev bl.a. opført en betalingspavillon ved indgangen til alleen op mod haverne. Der blev lavet to pergolaer i Haven for infektioner og Hildegard af Bingens Have, der også fik en vandkunst, en thuja-kogle, som vandet risler ned ad. Thujaen er høstet i skovene ved Tranekær.
Helle Ravn takkede ligeledes havegruppen: Uden jeres gode humør, jeres arbejdsomhed, jeres kammeratskab havde der ikke været de Medicinhaver, som vi holder så meget af.
Helle Ravn røbede et par enkelte ting, der kommer til at ske i 2020: Vi håber at kunne skaffe penge til Trin 1 af Børnenes Medicinhave. Vi har bestilt en ny stor port til gavlen af laden, og der er nedsat en firepersoners gruppe, som skal arbejde videre med planerne om et formidlingscenter. Bestyrelsen har valgt at reservere størstedelen af overskuddet i 2019 til et egentligt forprojekt.
Du kan læse Helle Ravns fulde beretning her: https://medicinhaverne.dk/beretning-for-2019/ – hold Ctrl-tasten nede samtidig med at du klikker på linket, så åbner det automatisk.
Regnskab
Statsautoriseret revisor Torben Tranberg gennemgik – og roste – Medicinhavernes regnskab for 2019. Regnskabet kan ses i sin fulde længde på https://usercontent.one/wp/medicinhaverne.dk/wp-content/uploads/2020/02/%C3%85RSREGNSKAB-2019.pdf?media=1732650931 – hold Ctrl-tasten nede samtidig med at du klikker på linket, så åbner det automatisk.
Tranberg, der i 2019 har fungeret som bestyrelsesvalgt revisor, fortalte, at Medicinhaverne skal aflevere selvangivelse, men at der ikke bliver tale om at betale skat af indtægterne i 2019. Som det ses under punktet Valg, er Torben Tranberg i 2020 generalforsamlingsvalgt revisor.
Entreindtægterne udgjorde i 2019 217.103 kr. mod 177.892 kr. i 2018.
Indtægter fra guidede ture var på 23.200 kr. i 2019 mod 12.104 året før.
Kontingentindtægter udgjorde i 2019 61.050 kr. mod 51.500 i 2018.
Medicinhaverne havde ved udgangen af 2019 329 medlemmer mod 270 ved udgangen af 2018.
Valg
Formanden vælges hvert år direkte på generalforsamlingen, og Helle Ravn blev genvalgt. På valg var desuden tre bestyrelsesmedlemmer, Christian Ahlefeldt-Laurvig, Kirsten Jørgensen og Jørgen Fischer. Alle tre blev genvalgt. Kaj Nielsen blev nyvalgt til bestyrelsen i stedet for Stig Joensen, der har flyttet fra øen. Bestyrelsessuppleant Lene Anker blev genvalgt. Bestyrelsen foreslog valg af endnu en suppleant, og her blev Nanna Mariegaard valgt. Som ny revisor valgtes Torben Tranberg, og Lars Johansen blev valgt som revisorsuppleant. Ud over de nyvalgte/genvalgte er også Ole F. Jacobsen og Jann Poulsen medlemmer af bestyrelsen.
Emner til behandling
Der var ikke indkommet emner til behandling.
Kontingent
Kontingentet blev fastsat uændret til 200 kr. i 2021.
Budget 2020
De samlede indtægter er skønnet til 477.000 kr., mod udgifter på 401.800 kr. Blandt de større poster er 55.800 kr. til ny port i laden, 38.000 kr. til anlæg af første trin af Børnenes Medicinhave, 19.000 kr. til foldere og 40.000 kr. til genoptryk af bogen om Medicinhaverne, som lige nu er udsolgt. Posten ”Diverse havegruppen” på 28.000 kr. dækker over den årlige inspirationstur/sommerudflugt samt julefrokosten.
Eventuelt
Entrestigning
Gitte Dalskov udtrykte bekymring over entre-stigningen fra 30 til 50 kr. Helle Ravn: Stigningen blev foreslået på sidste års generalforsamling og derefter vedtaget af bestyrelsen. Der er allerede sat nye skilte op.
Markedsføring
Et medlem foreslog at kontakte Haveselskabets blad, HAVEN, med henblik på omtale. Helle Ravn fortalte, at det er forsøgt flere gange, men foreløbig uden held. Lene Anker orienterede om, at Medicinhaverne har sine egne sider på haveselskabet.dk, som Medicinhaverne selv opdaterer. Lene Sjørup fra havegruppen vil tage en evt. omtale i bladet HAVEN op i Haveselskabets lokalbestyrelse, som hun er medlem af.
Ros
Bjarne Møller Pedersen: Det er flot, at vi på Langeland har Nordeuropas største medicinplante-anlæg. Det er en sand fornøjelse at være med i fællesskabet omkring Medicinhaverne.
REFERAT AF GENERALFORSAMLING 6. FEBRUAR 2019
Referat af generalforsamlingen i Medicinhaverne i Tranekær
onsdag 6. februar 2019 i Borgerhuset i Rudkøbing
Referent: Lene Anker
VELKOMST
Formand Helle Ravn bød velkommen til generalforsamling og glædede sig over, at så mange (52 medlemmer) deltog.
VALG AF DIRIGENT
Lars Lyholm Johansen blev valgt og kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet, hvorefter dagsordenen blev godkendt.
VALG AF STEMMETÆLLERE
Nanna Mariegaard og Lise Munk blev valgt. Der blev dog ikke brug for dem, da alle valg var genvalg og foregik ved klapsalver.
BERETNING
Helle Ravn nævnte bl.a., at der i 2018 har været udbudt 16 offentlige foredrag, kurser og rundvisninger, bl.a. havde et enkelt foredrag 100 deltagere.
Formanden kunne også fortælle om en 23 procents stigning i besøgstallet. I 2018 besøgte 10.380 haverne mod 8.433 i 2017.
2018 blev året hvor Medicinhaverne udgav bogen ”Medicinhaverne i Tranekær – En medicin-botanisk park”, skrevet af Helle Ravn og Ole Due Pedersen. Bogen blev trykt i 700 eksemplarer. Ved årsskiftet var der 240 på lager.
På anlægssiden blev 2018 et meget travlt år. Der blev bl.a. lavet handicapvenligt toilet og køkkenfaciliteter i laden og anlagt endnu en have, Haven for infektioner og immunsystem.
Formanden takkede de 48 medlemmer af havegruppen for deres store indsats, gode humør, entusiasme og ansvarlighed.
REGNSKAB
Bogholder Britta Christiansen gennemgik regnskabet, som viste et resultat i 2018 på 209.147 kr. mod 107.901 kr. året før.
Donationer fra fonde og private udgjorde i 2018 i alt 321.308 kr., heraf kom de 157.620 kr. fra en stor donation fra Fynske Bank Fonden samt private CEBI-investorer af de midler, der blev tilbage, da planteavlsprojektet CEBI nedlagde sig selv. I 2017 modtog Medicinhaverne 273.586 kr. i donationer.
Entreindtægterne samt indtægter fra guidede ture var i 2018 på 189.997 kr. mod 130.808 kr. året før. Kontingentindbetalingen udgjorde i 2018 51.500 mod 34.255 kr. i 2017.
Britta Christiansen fortalte, at ledelsen i Medicinhaverne i november 2018 forespurgte SKAT, om foreningen opgør momsen korrekt og om eventuel skattepligt for foreningen. Der ventes svar i marts.
VALG
Formanden vælges hvert år direkte på generalforsamlingen, og Helle Ravn blev genvalgt. På valg var desuden tre bestyrelsesmedlemmer, Jann Poulsen, Stig Joensen og Ole Jacobsen. Alle tre blev genvalgt. Også bestyrelsessuppleant Lene Anker blev genvalgt. Som ny revisor valgtes Lars Johansen. Det lykkedes ikke at få nogen til at stille op som revisorsuppleant.
EMNER TIL BEHANDLING
Der var ikke indkommet emner til behandling
KONTINGENT
Kontingentet blev fastsat uændret til 200 kr. i 2020.
BUDGET FOR 2019
De samlede udgifter er skønnet til 481.530. Indtægterne til 438.000 kr. Blandt de større poster er anskaffelse af en traktor og en havetraktor. Der er ligeledes afsat 48.750 kr. til en ny port i nordsiden af laden og 35.000 kr. til etablering af bassin i Haven for infektioner og immunsystem.
Bjarne Møller Petersen: Ny port i nordsiden af laden samt tilmuring af den gamle port mod øst koster godt 100.000 kr. Det er mange penge, men måske kan det indgå sammen med andet i en stor ansøgning til en af de store fonde?
Helle Ravn: Et flertal i bestyrelsen har vedtaget at udskyde tilmuringen af den gamle port indtil videre.
Lars Johansen: I køber en del maskiner?
Helle Ravn: Ole Jacobsen har hidtil stillet en nyrenoveret Ferguson-traktor til rådighed for Medicinhaverne. Den har vi købt, og så mangler vi en plæneklipper, så arbejdet med græsklipning kan fordeles på flere frivillige. Det tager syv timer at slå græsset i Medicinhaverne.
EVENTUELT
Entre
Helle Ravn orienterede om, at bestyrelsen overvejer, at sætte entreen op til 40 kr. i 2020. Ib Nielsen foreslog, at der bliver gratis adgang i vintermånederne, og Bjarne Møller Petersen bad bestyrelsen overveje, om prisen skal sættes op til 50 kr. og derefter holdes i ro i en længere periode.
Helle Ravn: En stigning fra 30 til 50 kr. er voldsom, men bestyrelsen vil tage forslagene med i sine overvejelser, inden der træffes en beslutning.
Formidlingscenter
Det fremgår af Medicinhavernes vedtægter, at bestyrelsen skal arbejde for at skabe et formidlingscenter for medicinplanter og plantemedicin, og Helle Ravn fortalte kort om bestyrelsens tanker i den forbindelse. De går i retning af en moderne version af et gammeldags herregårdsorangeri, som bl.a. skal rumme foredragssal og plads til temaudstillinger og opbevaring af vinterfølsomme planter. Der skal kunne opsamles regnvand, og bygningen skal have termoglas. Formanden, der kunne fortælle, at Nordea Fonden har takket nej til at gå ind i projektet, vil søge udviklingsmidler hos LAG til konsulentbistand i forbindelse med den indledende planlægning. Bestyrelsen overvejer studieture til andre orangerier.
Lise Munk: Tænk i bæredygtighed. Det er der fondspenge i.
Ole Olsen: Gisselfeld er et besøg værd.
Ib Nielsen: Det er flot med disse visioner.
Ole Due Pedersen: Skal der være både tropiske og subtropiske planter og audiovisuelt udstyr?
Helle Ravn: Ja, til begge dele
Palle Lindegaard: Hvor skal det ligge?
Helle Ravn: Det er ikke besluttet endnu.
Bogen
Peter Dragsbo ville vide, om bogen ”Medicinhaverne i Tranekær – En medicinsk-botanisk park” har givet overskud.
Helle Ravn: Bogen har for nuværende givet ca. 23.000 kr. i overskud.
Børneaktiviteter
Peder Lollesgaard foreslog at lave en bambuslabyrint.
Helle Ravn: Der er nedsat en gruppe, der skal komme med forslag til aktiviteter for børn, for det mangler vi virkelig.
Christoffer Lollesgaard: Tænk gerne i aktiviteter, hvor vand indgår.
Flemming Kunkel: Det er vigtigt, at det bliver aktiviteter, som forældre og børn kan være sammen om.
Anne Mette Wandsøe: Det er vigtigt, at børnene ikke bliver sluppet løs i fri dressur.
Helle Ravn: Der kommer et nyt skilt på indgangslågen, hvoraf det fremgår, at børn kun har adgang ifølge med voksne. Bl.a. af hensyn til de mange giftige bær og planter, bør børn ikke gå rundt uden opsyn af voksne.
________________________________________________________________________________________________________________________________________
Medicinhaverne i Tranekær, Botofte Strandvej, 5953 Tranekær, medicinhaverne@mail.dk, mobil 21 84 78 22
________________________________________________________________________________________________________________________________________
REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN 8. FEBRUAR 2018
Referat af generalforsamlingen i Medicinhaverne i Tranekær
torsdag 8. februar 2018 i Borgerhuset i Rudkøbing
Referent: Lene Anker
VELKOMST
Formand Helle Ravn bød velkommen til generalforsamling i Medicinhaverne og glædede sig over, at så mange (57 medlemmer) deltog.
VALG AF DIRIGENT
Lars Lyholm Johansen blev valgt og kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet, hvorefter dagsordenen blev godkendt.
VALG AF STEMMETÆLLERE
Gitte Dalskov og Niels-Ove Nielsen blev valgt. Der blev dog ikke brug for dem, da alle valg var genvalg og foregik ved klapsalver.
BERETNING (Læs formandens beretning. KLIK HER)
REGNSKAB (Se regnskabet. KLIK HER)
Kasserer Ole Flintegaard Jacobsen gennemgik regnskabet, som viste et resultat i 2017 på 107.901 kr. mod 52.089 kr. året før.
Donationer fra fonde og private udgjorde i 2017 273.586 kr. I 2016 var tallet var på 150.023 kr.
Entreindtægterne samt indtægter fra guidede ture var i 2017 på 130.808 kr. mod 95.498 kr. året før. Kontingentindbetalingen udgjorde i 2017 34.255 kr. mod 27.631 kr. i 2016. Foreningen har p.t. 233 medlemmer.
Ole Jacobsen: På forslag fra revisor Ole Olsen og bogholder Britta Christiansen venter vi med at afskrive investeringen i drivhuset på Hou til 0 kr. i regnskabet for 2018. Vi har i 2017 frasagt os retten til at bruge drivhuset, der ejes af Charlottenlund Gods, fordi det er for besværligt at køre til Hou for at vande og holde opsyn med planterne. Fremover opbevarer vi de mest vintersarte planter på et plantebord i laden.
VALG
Ifølge vedtægterne er formanden på valg hvert år og vælges direkte af generalforsamlingen. Helle Ravn blev genvalgt. På valg var desuden de tre bestyrelsesmedlemmer, Christian Ahlefeldt-Laurvig, Kirsten Jørgensen og Jørgen Fischer. Alle tre blev genvalgt. På valg var også bestyrelsessuppleant Lene Anker og revisor Ole Olsen. De blev begge genvalgt. Det lykkedes ikke at få nogen til at stille op som revisorsuppleant.
EMNER TIL BEHANDLING
Forslag om brug af registreret revisor
Foreningens revisor Ole Olsen havde skriftligt forslået bestyrelsen, at foreningen fra 2019 benytter sig af en registreret revisor, når regnskabet skal revideres. Han anslog, at det vil koste ca. 9000 kr.
Helle Ravn: Bestyrelsen har ikke truffet nogen beslutning, men jeg synes, at det er mange penge ud af vores lille regnskab.
Christian Ahlefeldt-Laurvig: Jeg foreslår, at bestyrelsen indhenter tilbud på revision og derefter tager stilling til det.
KONTINGENT
Kontingentet blev fastsat uændret til 200 kr. i 2019. Ole Olsen påpegede, at det er vigtigt at holde kontingentet lavt. Formand Helle Ravn gjorde opmærksom på, at det er et husstandskontingent, og at det er første gang i foreningens 10-årige historie, at kontingentet er hævet.
BUDGET FOR 2018
Formanden gennemgik budgettet for 2018. De samlede udgifter er skønnet til 378.686 kr. Det er knap 70.000 kr. mere end de 310.000 kr. i indtægter, som der budgetteret med.
EVENTUELT
Danke Sigrun
Tyske Sigrun Eisermann har kvit og frit oversat store dele af medicinhavernes hjemmeside til tysk, bl.a. er alle plantelister nu på både dansk, latin og tysk. Som tak for det store arbejde overrakte formand Helle Ravn Sigrun en kurv med langelandske specialiteter.
Renovering af laden
Arkitekt Povl Erik Hansen, der er frivillig i havegruppen, har udarbejdet en plan for istandsættelse og nyindretning af laden. Et hold tager fat på at pudse og kalke væggene, så snart vejret tillader det. Der er søgt penge fra Langeland Kommunes pulje til idrætshaller og klubhuse til et vandskyllende kloset. Det er planen, at det skal være åbent året rundt og også kunne benyttes af vandrere på Øhavsstien.
10 års jubilæum
Bjarne Møller Pedersen spurgte til planerne for fejring af foreningens 10 års jubilæum den 8. april 2018.
Helle Ravn: Det er for koldt på selve jubilæumsdagen, og planterne er heller ikke kommet rigtig i vækst på det tidspunkt, så vi fejrer det sidste lørdag i maj (26. maj) i forbindelse med det årlige plantemarked. Vi har i år rykket plantemarkedet til den sidste lørdag i maj for at koordinere med biavlerne, der samme dag indvier deres nye hus i Tranekær. Vi håber, at kunne trække flere til, når der er to store arrangementer i Tranekær samme dag. Der er flere andre planer for fejring af jubilæet, bl.a. vil vi i juli lave rundvisninger i haverne med forskellige temaer.
Bogudgivelse
Helle Ravn og Ole Due har skrevet manuskript til en bog med beskrivelser af 75 planter i Medicinhaverne samt 15 træer i arboretet. Der trykkes 800 stk. Prisen besluttes, når økonomien er endelig på plads. Bogen finansieres via fondsansøgninger. Bogen er ikke tænkt som en jubilæumsudgave, men udkommer som et led i fejringen af 10-års jubilæet.
Aktiviteter i februar/marts/april/maj
Foredrag torsdag 22. februar i Borgerhuset i Rudkøbing: Der findes ikke ukrudt. Foredragsholder: Gorm Rasmussen, Askeby. Tilmelding til Lene Anker på medicinhaverne@mail.dk.
Podekursus lørdag 17. marts kl. 10 i Borgerhuset i Rudkøbing. Undervisere: Jann Poulsen, Peder Lollesgaard og Aage Hansen. Tilmelding til Helle Ravn på helleravn@gmail.com.
Beskærekursus, lørdag 7. april kl. 10 i haverne. Jann Poulsen underviser. Der er tilmelding til Lene Anker på medicinhaverne@mail.dk.
Gratis rundvisning i løbet af maj med smagsprøver for medlemmer af den nye kommunalbestyrelse samt ægtefæller/kærester.
Plantemarked samt fejring af 10 års jubilæet, lørdag 26. maj.
Flere frivillige
Gitte Dalskov, der er frivilligkoordinator, er tirsdag 20. februar kl. 10 vært for otte nye frivillige, som vil være med i havegruppen. Gitte viser rundt i haverne og fortæller, hvordan vi arbejder. Interesserede kan stadig nå at tilmelde sig til Gitte på gittedalskov@hotmail.com.
Gulerodsfrø
Inden deltagerne forlod generalforsamlingen havde de mulighed for at erhverve en pose med gulerodsfrø af den gamle sort Valoria, som dyrkes i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring.
______________________________________________________________________________________________________________________________________
Medicinhaverne i Tranekær, Botofte Strandvej, 5953 Tranekær, medicinhaverne@mail.dk, mobil 42 83 40 55
______________________________________________________________________________________________________________________________________
REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 2011
Referat fra PRFOs ekstraordinære generalforsamling 24. maj 2011 i “Svinestalden”, hvor ca. 25 medlemmer deltog.
Dagsorden:
1. Godkendelse af de nye vedtægter – Vedtaget uændret
De nye vedtægter:
V E D T Æ G T E R
For Planteressource Foreningen – Langeland
Som vedtaget den 8. april 2008 på den stiftende generalforsamling, og siden godkendt ændringer den 24 maj 2011
-
Navn
Foreningens navn er Planteressource Foreningen – Langeland. Forkortet PRFO
-
Hjemsted
Foreningens hjemsted er Langeland.
-
Formål
Foreningens formål er at:
Fremme udvikling af kommercielle og ikke kommercielle aktiviteter inden for planteressourceområdet og iværksætteri med afsæt i planteressourcer, og afledte udviklingsaktiviteter inden for fremstilling, sundhed, velvære og turisme. Medvirke til at fremme etablering af et Formidlingscenter for Medicinplanter og Plantemedicin, herunder en medicinplantesamling og et marked for salg af lokalt producerede produkter. Medvirke til at fremme en bæredygtig og miljømæssig forsvarlig produktion og forarbejdning af planteressourcer.
Side 3 af 9
Forestå/koordinere arrangementer og aktiviteter besluttet på generalforsamlingen. Tilskynde til dannelse af tema- og arbejdsgrupper inden for foreningens fokusområder, herunder forestå iværksætterarrangementer samt kurser rettet mod foreningens iværksættere og projektudviklere. Fungere som informations- og inspirationskilde for foreningens medlemmer og for det omgivende samfund.
-
Information til medlemmerne
Foreningen vil tilstræbe kvartalsvis information primært via, Hjemmesiden og email.
-
Medlemmer
Enhver kan ved at rette henvendelse til foreningens bestyrelse optages som medlem.
Medlemskabet regnes fra tidspunktet for indbetaling af kontingentet.
Medlemskab regnes pr. kalenderår. Hvis der tilmeldes i andet halvår, beregnes halvt kontingent for den første periode.
Opsigelse af medlemskab skal være formanden i hænde inden udgangen af et kalenderår.
-
1. Generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i 1. kvartal på Langeland.
Bestyrelsen indkalder til ordinær generalforsamling med mindst 14 dages varsel ved offentlig annoncering og e-mail til medlemmerne.
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
Velkomst
Side 4 af 9
Godkendelse af dagsordenen Valg af stemmetællere Valg af dirigent Beretning for det forløbne år Regnskab for det forløbne år Fastsættelse af næste års kontingent Budget for næste år
Valg af: a. Formand b. 3 bestyrelsesmedlemmer c. 1 bestyrelsessuppleant d. 1 revisor e. 1 revisorsuppleant (hvert andet år)
Særlige emner til behandling a. b. c.
Behandling af indkomne forslag fra medlemmerne a, b. c.
Fastsættelse af næste års kontingent
Budget for næste år
Eventuelt
6.2 Forslag fra medlemmerne
Forslag fra medlemmerne, der ønskes behandlet på en generalforsamling fremsendes skriftligt, så de er formanden i hænde senest 1 (én) uge før generalforsamlingen.
Forslag, som modtages mindre end 1 uge før generalforsamlingen, kan drøftes under Eventuelt, men kan ikke komme til afstemning.
7.1. Afstemning
Side 5 af 9
Afstemning på foreningens generalforsamling foretages ved håndsoprækning.
Alle fremmødte medlemmer kan afgive 1 (en) stemme.
Afstemning foretages skriftligt, såfremt det ønskes af mindst 1/10 af de fremmødte medlemmer.
7.2. Beslutningsdygtighed
Beslutninger træffes med almindeligt stemmeflertal, medmindre andet er foreskrevet i disse vedtægter.
-
Valg til bestyrelse
Valg af den del af bestyrelsen, der er på valg, foregår ved afstemning blandt personer, der erklærer at ville acceptere valg og præsenterer sig.
Bestyrelsens medlemmer vælges for en periode på 2 (to) år. Halvdelen af bestyrelsen plus 1 (en) suppleant er på valg hvert år.
Genvalg kan finde sted.
Valg til bestyrelsen kan ske blandt de fremmødte medlemmer, og ved skriftlig fuldmagt fra et medlem, som ikke er til stede, men erklærer at være villig hertil.
Formandsvalg foretages særskilt. Formanden er på valg hvert år.
Hvis der er opstillet mere end det nødvendige antal personer, kan medlemmerne ved skriftlig afstemning afgive 1 (en) stemme på det antal kandidater, der skal vælges.
De personer, der har opnået flest stemmer, er valgt.
Valg af 1 (en) suppleant foregår efter samme procedure. Hvis flere kandidater er opstillet vælges ved skriftlig afstemning den person, som opnår flest stemmer.
Valg af formand foregår efter samme procedure. Hvis flere kandidater er opstillet vælges ved skriftlig afstemning den person, som opnår flest stemmer.
Ved eventuel stemmelighed mellem yderkandidater foretages omvalg blandt disse.
Side 6 af 9
-
Generalforsamlingsreferat
Sekretæren udarbejder et detaljeret referat, som godkendes af bestyrelsen og efterfølgende udsendes til medlemmerne pr. e-mail.
-
Kontingent
Generalforsamlingen fastsætter kontingentet for det efterfølgende kalenderår.
-
Bestyrelse
Foreningens ledelse er den på generalforsamlingen valgte bestyrelse på 6 (seks) medlemmer. + formanden.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer og sekretær.
Såfremt formanden afgår i valgperioden, skal bestyrelsen konstituere en midlertidig formand af sin midte, indtil nyvalg kan finde sted ved førstkommende generalforsamling.
Bestyrelsens arbejde er ulønnet. Bestyrelsesmedlemmer får sine direkte udgifter dækket.
-
Bestyrelsens arbejde
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Der udarbejdes dagsorden og optages detaljeret referat fra alle bestyrelsesmøder.
Bestyrelsen træffer beslutning ved almindeligt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Formanden sammen med 1 (et) af de øvrige bestyrelsesmedlemmer tegner foreningen.
Sager af væsentlig betydning for foreningens fremtid, samt køb og salg af fast ejendom og værdipapirer kræver bemyndigelse fra generalforsamling eller ekstraordinær generalforsamling.
Formanden kan til foreningens normale drift i enkeltsager overgive sit mandat til næstformanden.
Side 7 af 9
-
Regnskab
Foreningens regnskab følger kalenderåret.
Kassereren fører et detaljeret regnskab over foreningens indtægter og udgifter.
Kasseregnskabet skal afstemmes løbende.
Foreningens kassebeholdning skal indestå på en bankkonto, bortset fra et mindre beløb til porto og andre småudgifter.
-
Revisorer
Generalforsamlingen vælger 1 (en) revisor og 1 (en) revisorsuppleant. Valget gælder for 1 (et) år. Revisorsuppleanten er på valg hvert andet år.
Valg af revisorer følger proceduren for Valg af Bestyrelse, jfr. 8.
Revisorernes arbejde er ulønnet. Revisorer får sine direkte udgifter dækket.
-
Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det hensigtsmæssigt, eller når det forlanges af mindst 1/4 af medlemmerne i en til bestyrelsen stillet skrivelse med begrundet redegørelse for, hvad der ønskes behandlet.
Senest 8 (otte) dage efter modtagelsen af en sådan skrivelse skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling med 2 (to) ugers varsel, ved e-mail og offentlig annoncering.
Med indkaldelsen skal følge dagsorden for generalforsamlingen.
Den ekstraordinære generalforsamling er beslutningsdygtig med almindeligt flertal.
-
Vedtægtsændringer
Side 8 af 9
Ændringer i disse vedtægter kan alene ske på to på hinanden følgende generalforsamlinger evt. ekstraordinær generalforsamling, med mindst 2/3 af de fremmødte medlemmers tilslutning.
-
Eksklusion
Hvis et medlems aktiviteter skader foreningen eller foreningens arbejde, har bestyrelsen hjemmel til at stille medlemmets medlemskab i bero indtil førstkommende generalforsamling, hvor sagen skal behandles.
Kun generalforsamlingen kan træffe beslutning om eksklusion.
-
Foreningens opløsning
Foreningen opløses på en ekstraordinær generalforsamling med dette ene punkt på dagsordenen, hvortil er fremmødt mindst 1/4 af foreningens medlemmer, og hvor mindst 3/4 af de fremmødte medlemmer tilslutter sig beslutning om opløsning.
Er fremmødet blandt medlemmerne på mindre end 1/4, men tilslutningen mindst den ovenfor angivne, indkaldes der efter senest 8 (otte) dage til en ny ekstraordinær generalforsamling med foreningens opløsning som det eneste punkt på dagsorden. På denne ekstraordinære generalforsamling kan beslutning om foreningens opløsning træffes med 3/4 flertal af de fremmødte.
Ved foreningens opløsning tilfalder formuen foreninger eller aktiviteter med et almennyttigt formål.
-
Hæftelse
Foreningen hæfter kun økonomisk for sin formue.
______________________________________________________________________________________________________________________________________
Medicinhaverne i Tranekær, Botofte Strandvej, 5953 Tranekær, medicinhaverne@mail.dk, mobil 21 84 78 22
______________________________________________________________________________________________________________________________________
REFERAT AF GENERALFORSAMLING 22. MARTS 2011
Planteressource Foreningen Langeland
Referat fra: PRFO Generalforsamling 22. marts 2011. i Borgerhuset, hvor knap 40 medlemmer deltog.
Dagsorden ifl. vedtægter
-
Velkomst
2. Godkendelse af dagsordenen. Dagsorden var ”kun” udsendt indeholdt i forslag til Nye Vedtægter. Det blev påtalt!
3. Valg af dirigent Erik Pilegaard Petersen valgt.
4. Valg af stemmetællere Bjarne Mahler Schou og Lars Johansen valgt.
5. Beretning for det forløbne år Se udsendt beretning. Lidt debat, men ingen klarhed over, hvad retning PRFO skal følge fremover? (se under evt.)
6. Regnskab for det forløbne år: Mads Jørgensen fremlagde regnskab. En del spørgsmål. Man så gerne regnskab inkl. noter udsendt på forhånd til medlemmer. Administrationsudgifter burde opdeles mere. Sætte tæring efter næring! Se udsendt regnskab og budget fra Mads Jørgensen.
7. Valg: Formandsvalg. Står ikke i nuværende dagsorden!!! Bjarne Møller Pedersen genvalgt
a. 3 bestyrelsesmedlemmer: Gustav Kaadtmann genopstiller. Valgt. Mads Jørgensen genopstiller. Valgt. Hans Elbers genopstiller ikke. Jan Steendorph Petersen valgt som nyt bestyrelsesmedlem
b. 1 bestyrelsessuppleant Kirsten Jørgensen genopstiller. Valgt.
c. 1 revisor Ole Jacobsen genopstiller. Valgt
d. 1 revisorsuppleant (hvert andet år). Anne Jensen, valgt i 2010, men rejser. Lars Johansen nyvalgt
8. Særlige emner til behandling
a. Vedtægtsændringer. Vedtaget som foreslået, dog således at i Paragraf 3, stk. 1, bibeholdes den oprindelige tekst, især grundet bedre muligheder ved nye fondsansøgninger. Paragraf 10 Fastsættelse af næste års kontingent flyttes frem som punkt 7. Paragraf 11. Budget for næste år flyttes frem som punkt 8. Øvrige paragrafer forskydes så to pladser ned. Alle, minus Klaus Eggert, vedtog så dette forslag til Nye Vedtægter, som skal gennem en Ekstraordinær Generalforsamling snarest muligt?
b.
c.
9. Behandling af indkomne forslag fra medlemmerne
a. Ingen forslag indkommet
b.
c.
10. Fastsættelse af næste års kontingent. Forslag: Uændret. Forslaget vedtaget: 150 kr. pr husstand
11.
12.
13.
14. Budget for næste år.
15. Mads Jørgensen fremlagde dette lige efter regnskab. Ret megen debat. Der ønskes mere overskuelighed. Mere specifikt. Budget sat op efter samme system som regnskab. Bestyrelsens svar: Gerne forbedringer, men der er stor usikkerhed. Fondsindtægter er bedste estimat!
12. Eventuelt. Michael Martin Jensen fandt, at PRFO skulle melde positivt ud omkring Nationalpark Sydfyn. Christian Ahlefeldt afviste klart dette ønske. Formanden slog fast, at PRFO bør være helt politisk neutral, og kun arbejde efter sine formålsparagraffer. Jan Steendorph foreslog et Ide/Visionsmøde for PRFO-medlemmer snarest. Meget vel modtaget.
Annette Sanchez holdt efter generalforsamlingen et meget inspirerende indlæg om Sansehaven Tranegården og anvendelse af denne. Kan blive en interessant samarbejdspartner for Medicinhaverne.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________
Medicinhaverne i Tranekær, Botofte Strandvej 2A, 5953 Tranekær, medicinhaverne@mail.dk, mobil 21 84 78 22
_______________________________________________________________________________________________________________________________________
REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN 2. FEBRUAR 2017
Referat af generalforsamlingen i Medicinhaverne
i Tranekær torsdag 2. februar 2017 i Borgerhuset i Rudkøbing
Referent: Lene Anker
VELKOMST OG DAGENS GODE NYHED
Formand Helle Ravn bød velkommen til generalforsamling i Medicinhaverne. 47 medlemmer deltog. Helle kunne indlede med den gode nyhed om, at Medicinhavernes havegruppe få timer tidligere var blevet tildelt Fyns Amts Avis’ Den Sydfynske Initiativpris på 30.000 kr. (se billedet på side 2) Juryen med formand, bibliotekar Anni Bagge Jensen, Rudkøbing, lagde vægt på havegruppens idealisme og personlige engagement, dens initiativ til at forandre virkeligheden og projektets holdbarhed og synlighed. Ud over de 30.000 kr. fik havegruppen en bronzestatuette af to hænder, der nænsomt folder sig om en spirende plante. Statuetten er udført af kunstneren Bo Larsen.
Valg af stemmetællere
Gitte Dalskov og Niels-Ove Nielsen, begge fra Havegruppen, blev valgt. Der blev dog ikke brug for dem, da alle valg/genvalg foregik ved klapsalver.
Valg af dirigent
Peter Dragsbo blev valgt.
BERETNING
Læs formandens beretning HER
REGNSKAB
Se: ÅRSREGNSKAB 2016
Kasserer Ole Flintegaard Jacobsen gennemgik regnskabet, som viste et overskud i 2016 på 52.089 kr. Donationer fra fonde og private udgjorde i 2016 150.023,30 kr. – en fin stigning i forhold til 2015, hvor tallet var på 91.033 kr. entreindtægterne samt indtægter fra guidede ture var i 2016 på knap 95.498 kr. mod 74.410 kr. året før. Kontingentindbetalingen udgjorde i 2016 27.631 kr. mod 21.350 kr. i 2015. Foreningen er p.t. tæt på at nå 200 medlemmer.
AKTIVITETER I 2017
Der er allerede fastlagt en lang række arrangementer i 2017. Første arrangement er podekursus ved Peder Lollesgaard, Aage Hansen og Jann Poulsen. Det sker lørdag 18. marts i Borgerhuset i Rudkøbing. Læs mere om kommende aktiviteter i AKTIVITETSLISTEN
KONTINGENT
Efter forslag fra bestyrelsen vedtog generalforsamlingen at forhøje kontingent fra de nuværende 150 kr. til 200 kr. pr. husstand gældende fra 2018. Medlemskab giver gratis adgang til haverne for hele husstanden samt rabat på betaling ved diverse arrangementer.
VALG
Ifølge vedtægterne er formanden på valg hvert år og vælges direkte af generalforsamlingen. Helle Ravn blev genvalgt. På valg var desuden de tre bestyrelsesmedlemmer Mads Rosell Jørgensen, Stig Joensen og kasserer Ole F. Jacobsen. Stig Joensen og Ole F. Jacobsen blev genvalgt. Mads Rosell Jørgensen, der har været med i bestyrelsen siden foreningen blev stiftet 8. april 2008, ønskede ikke genvalg. Bestyrelsen foreslog i stedet Jann Poulsen, der blev valgt. Alle valg og genvalg skete uden modkandidater.
BUDGET FOR 2016
Formanden gennemgik budgettet for 2017, der især er præget af etableringen af vandløbet mellem den nyeste have, Haven for nervesystem og bevægeapparat til Haven for urin- og kønsveje. De samlede udgifter for dette projekt beløber sig til 234.374 kr. Det samlede budget er på 425.051 kr. mod 193.300 i 2016.
EVENTUELT
Der var ikke indkommet emner til behandling.
ÅRETS GANG I BILLEDER
Efter generalforsamlingen viste formand Helle Ravn billeder fra årets gang i Medicinhaverne. Inden deltagerne forlod generalforsamlingen havde de mulighed for at erhverve to poser med grønkåls- og gulerodsfrø af gamle sorter.
______________________________________________________________________________________________________________________________________
Medicinhaverne i Tranekær, Botofte Strandvej, 5953 Tranekær, medicinhaverne@mail.dk, mobil 21 84 78 22
______________________________________________________________________________________________________________________________________
REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN 18. MARTS 2015
Referat af generalforsamlingen i PRFO/Medicinhaverne i Tranekær onsdag 18. marts 2015 i Borgerhuset i Rudkøbing.
Referent: Lene Anker
DAGSORDEN
Formand Bjarne Møller Petersen bød velkommen til den 7. generalforsamling i PRFO/Medicinhavernes historie. Foreningen blev stiftet i april 2008. 32 medlemmer deltog i generalforsamlingen.
Valg af stemmetællere
Gitte Dalsgaard og Niels-Ove Nielsen, begge fra Havegruppen, blev valgt. Der blev dog ikke brug for at tælle stemmer, da alle valg foregik ved klapsalver.
Valg af dirigent
Bestyrer Lars Johansen, Skovsgaard Gods, blev valgt.
BERETNING
Bjarne Møller Petersen præsenterede Medicinhavernes nye logo. Det er skabt af kunstneren Jan Axel Starup.
Han nævnte, at Have 3 indvies søndag den 31. maj, hvor der ligeledes er plantemarked. Arbejdet med Have 4 er godt i gang, og det samme er anlæggelsen af arboretet, der omkranser haverne.
Det har været nødvendigt at udvide området, derfor er dyrehegnet flyttet 40 meter mod øst. Der er indgået en skriftlig aftale med Tranekær Gods om jordleje og brugsret til en traktorlade (11.000 kr. årligt)
Velux Fonden har doneret penge (40.000 kr.) til en hvid pavillon, som nu ligger fint i landskabet lige inden for indgangen ved de hvide låger.
Informationsniveauet er hævet med flere skilte, og Medicinhaverne er kommet på Facebook, hvor der ugentligt er opdateringer om aktiviteter i haverne.
Foreningen har i årets løb afviklet podekursus ved Jann Poulsen, Aage Hansen og Peder Lollesgaard. På plantedagen fortalte forfatteren og krydderurteeksperten Anemette Olesen om krydderurter. Og i efteråret holdt apoteker Hanne Mouritsen foredraget ”Fra folkemedicin til nutidens lægemidler”.
Årets udflugt gik til De Japanske Haver på Fyn.
I Have 4 skal der være en humlekule med gamle langelandske humlesorter, og Medicinhaverne har indledt et samarbejde med mikrobryggeriet Abelgren & Ramvad, Ristinge, om dyrkning af humlen, som bruges ved fremstillingen af øl.
ØKONOMI
God økonomi i 2014 med donationer på i alt 310.000 kr. I 2013 var beløbet på 55.000, og 2015 er begyndt lovende. Vi har indtil nu fået 75.000 kr. via fonde. Formanden oplyste, at det alt sammen kun er lykkedes takket være Helle Ravns utrættelige arbejde med fondsansøgninger.
Entreindtægterne på 46.000 kr. er på niveau med sidste år. Det blev fra sommeren 2014 muligt at betale via MobilePay. Foreningen har i øjeblikket ca. 120 betalende medlemmer, der samlet betaler 18.000 kr. i kontingent.
Næste store udgift er vandanlægget i Have 4, som koster godt 300.000 incl. moms. Vi er begyndt at spare op, fortalte formanden.
REGNSKAB
Regnskabsfører Britta Christensen gennemgik regnskabet. Foreningen har en gæld på 46.129 kr., heraf 41.104 kr. til CEBI. Denne gæld afvikles over de næste to år. Foreningen betaler renter af gælden til CEBI, men et beløb svarende til de betalte renter overføres til Medicinhaverne som en donation, når gælden er betalt.
Næste års kontingent blev fastsat uændret til 150 kr. pr. husstand. Det giver gratis adgang til haverne for hele husstanden samt rabat på betaling ved diverse arrangementer.
VALG
Valg af formand. Bjarne Møller Petersen modtog ikke genvalg. Helle Ravn blev valgt som ny formand.
Tre bestyrelsesmedlemmer var på valg: Anne Jensen (modtog ikke genvalg), Gustav Kaadtmann (modtog ikke genvalg) og Mads Jørgensen (modtog genvalg). Desuden ønskede et fjerde bestyrelsesmedlem Anne Mette Wandsøe af gå ud af bestyrelsen. Der skulle desuden vælges ny suppleant og revisor i stedet for Ole F. Jacobsen, der ikke modtog genvalg.
Til bestyrelsen nyvalgtes Ole F. Jacobsen, Stig Joensen og Jørgen Fischer. Mads Jørgensen blev genvalgt. Lene Anker blev valgt som suppleant og Tommy Rasmussen som revisor.
Ud over de nyvalgte sidder Christian Ahlefeldt og Kirsten Jørgensen i bestyrelsen.
Den nye bestyrelse skal hurtigst muligt samles og opdatere budgettet for 2015.
EVENTUELT
Havegruppen og bestyrelsen takkede den afgående formand, Bjarne Møller Petersen, (billedet) for det store arbejde, han har gjort for Medicinhaverne, ved at gøre ham til æresmedlem af foreningen. Der var ligeledes tak og plantegaver til de afgående bestyrelsesmedlemmer.
Morten Wolgau: Hvor længe kan Medicinhaverne blive ved med at få moms tilbage?
Britta Christensen: Vi betaler moms af entreindtægten, så indtil nu har der ikke været nogen protester.
Gitte Dalsgaard: Hvornår og hvordan fornyer man sit medlemskab? Regnskabsfører Britta Christensen: Vi udsender kontingentopkrævninger i næste måned (april). Hun opfordrer medlemmerne til at huske at give besked, hvis de får ny mailadresse, da al kommunikation med medlemmerne i dag foregår elektronisk.
Gunvor Rosell opfordrede til, at der blev gjort mere reklame for rundvisningerne.
Christoffer Lollesgaard: Hvordan går det med testkøkkenet, og hvem ejer det egentlig?
Anne Mette Wandsøe: Køkkenet blev indviet i maj 2012, men har kun været brugt sporadisk. Det er betalt med LAG-midler, som blev søgt af Langeland Kommune (250.000 kr.) Midlerne er brugt til køkkenmaskiner og udstyr. Køkkenet er indrettet i Tranekær godskontor, og Christian Ahlefeldt stiller bygningen gratis til rådighed. På fredag (20. marts) demonstrerer firmaet de maskiner, der ikke er manual til.
Administration og udlejning af køkkenet varetages af Langelands Turist- og Erhvervsforening. Køkkenet kan lejes af PRFOs medlemmer og i fremtiden muligvis også af medlemmer af Fødevareforeningen, som har ca 20 medlemmer. Man kan kun bruge det, hvis man er medlem af en forening, så enkeltpersoner kan ikke bruge køkkenet.
Helle Ravn: Hvem ejer maskinerne?
Anne-Mette Wandsøe: Ingen, og de er ikke forsikret.
Christian Ahlefeldt: Da vi gik i gang, var det ikke tilladt af producere fødevarer til offentligt salg i eget køkken. Derfor så vi et behov for et testkøkken, men vi blev overhalet indenom af ny lovgivning, der lovliggjorde brug af egne køkkenfaciliteter. Toilettet er i øvrigt næsten færdigt. Der er ca. en dags arbejde tilbage. Det lejes for tre dage ad gangen. Omkostninger til strøm og varme skal betales via leje.
SÅ LANGT ER VI
Efter generalforsamlingen fortalte havearkitekt Jann Poulsen om, hvor langt vi er nået og om de videre planer. Her var der bl.a. lejlighed til at se Janns smukke tegninger af hele området og alle haverne og lade sig inspirere af hans begejstring og entusiasme for hele projektet.
______________________________________________________________________________________________________________________________________
Medicinhaverne i Tranekær, Botofte Strandvej, 5953 Tranekær, medicinhaverne@mail.dk, mobil 21 84 78 22
______________________________________________________________________________________________________________________________________
REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN 14. MARTS 2013
DAGSORDEN
1. Velkomst.
Formand Bjarne Møller Petersen bød velkommen
2. Valg af stemmetællere.
Jesper Brandt og Asger Kristensen blev foreslået og valgt
3. Valg af dirigent
Lars Johansen blev foreslået – og enstemmigt valgt
4. Beretning for det forløbne år.
Kort opsummering: Den 5. generalforsamling i foreningen, vi har fået en flot turistattraktion, 3000 eksterne besøgende registreret i 2012, vi arbejder nu mod 6 haver i stedet for de oprindelige 9. Urin-og Kønsvejshaven indvies officielt den 2. juni af Joan Ørting og efterfulgt af plante sælge/bytte dag. Fælles udflugt den 9. juni til Botanisk have i København og Naturmedicinsk Museum.
Helle Ravn har overtaget foreningens fundraising med stor succes – flere af ansøgningerne har givet penge.
5. Regnskab for det forløbne år.
Kort opsummering: Fald i medlemskontingenter, måske mest fordi nogen ikke får betalt – besluttet ikke at rykke flere gange – kontingent-opkrævning fremrykkes i 2013. Total 88 medlemmer i 2012.
Ca. 23.000 kr. i frivillige indgangsbidrag, skilt på indgangslågen ser ud til at virke positivt.
Besluttet at man ikke medtager ”tilgodehavende LAG tilskud ” før end det er udbetalt – der står der 0 kr. i 2012 selvom vi har en rate- udbetalingsanmodning på 153.990 kr.
Posten administrationsomkostninger betydelig – dækker over udgifter til udarbejdelse af havetegninger, hjælp til stor ansøgning, regnskabsassistance. Renteudgifter viser en renteudgift i forbindelse med mellemregning til CEBI – det forklares som en regnskabsteknisk opførelse, som vil blive modposteret i 2013 således, at der reelt ikke er betalt renter fra PRFO til CEBI.
Mads Jørgensen havde udsendt regnskab 2012 sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.
Regnskabet blev godkendt og forsamlingen udtrykte tilfredshed over gennemsigtighed i det udsendte og tilfredshed med forklaringerne på generalforsamlingen.
6. Valg af: Formand, bestyrelse m.m.
På valg er: Bjarne Møller Petersen. Blev genvalgt med klapsalver
Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer.
På valg er: Gustav B. Kaadtmann og Mads Jørgensen: Begge genvalgt med klapsalver.
På valg også: Jan Steendorph Petersen – vi har desværre ikke set meget til ham, og han har ikke oplyst om han modtager genvalg
Bestyrelsen foreslår som nyt medlem: Anne E. Jensen, blev valgt med klapsalver
Valg af suppleant
På valg er: Kirsten Jørgensen, blev genvalgt med klapsalver
Valg af revisor.
På valg er Ole Jacobsen der blev genvalgt med klapsalver
Valg af revisor suppleant
På valg er: Lars Johansen der blev genvalgt med klapsalver
7. Særlige emner til behandling
Testkøkkenet blev nævnt og Anne Mette Wandsøe redegjorde for, at det var heldigt, at vi ikke på nuværende tidspunkt havde en meget stor efterspørgsel – der var stadig nogen ting omkring godkendelsen af køkkenet, der ikke var helt på plads – køkkenet er korrekt indrettet – men det, at det skal benyttes af ”tredjemand” gør det noget kompliceret, og det skal levnedsmiddelkontrollen selv finde frem til en fremgangsmåde for – hvilket ikke kan ske førend forholdene er klar til det – der arbejdes med det. Gunvor Rosell har indtil videre testet køkkenet, der er foretaget nogle supplerende indkøb, Anne Dall har forhandlet med myndighederne om krav til os og endelig er der enkelte forhold omkring bygningens toiletforhold, der skal på plads. Der kommer et hold kursister den 8. og 9. april der skal arbejde med tang. Der blev spurgt fra salen om det havde sin rigtighed, at der var købt en rengøringsmaskine til 100.000 kr. for det gik der rygter om (Anne Mette Wandsøe har efter generalforsamlingen fundet bilag på den indkøbte maskine – det lød på 10.000 kr.)
8. Behandling af indkomne forslag fra medlemmerne.
Dirigenten konstaterede, at der med det fornødne varsel var indkommet et forslag fra Peter Lollesgaard om at ændre foreningens navn fra PRFO til Medicinhaverne i Tranekær. Peter Lollesgaard begrundede sit forslag med, at det var medicinhaverne, der var synlige og kendte i daglig tale, en del af de tilstedeværende henledte opmærksomheden på, at det var brochuren om Medicinhaverne, der skabte mest forvirring – her blev alle navne brugt i skøn forvirring. Der er påbegyndt et arbejde med opsætning og ændringer af brochuren, som Helle Ravn står for – Helle Ravn var imidlertid forhindret i at deltage på generalforsamlingen – så det blev foreslået, at formanden sørgede for at sende arbejdspapiret ud til havegruppen og bestyrelsen for tilføjelse af rettelser. Der kom en række forslag til kosmetiske ændringer på hjemmesiden. Derefter fulgte en lang debat om historikken med foreningens stiftelse, udskillelsen af CEBI, tilføjelsen af testkøkkenet m.m. Peter Lollesgaard fastholdt sit forslag som dirigenten sendte til afstemning – der var 7 stemmer for, ud af de der deltog i alt 22. Forslaget var dermed faldet.
9. Fastsættelse af næste års kontingent. Forslag uændret 150 kr. Forslaget vedtaget
10. Budget for næste år – 2013. Kasserer Mads Jørgensen viste bestyrelsens beslutningsgrundlag: regnskab for 2012. Et optimistisk budget med flest mulige indtægter og færrest mulige udgifter (her er der ikke gennemført særlig mange anlægsinvesteringer i Medicinhaverne – det sidste blev kommenteret fra Havegruppen, da få anlægsinvesteringer ikke anses for at være optimistisk) – de store smil bredte sig hele vejen rundt. Et pessimistisk budget, og endelig – bestyrelsens skønnede budget.
11. Eventuelt.
______________________________________________________________________________________________________________________________________
Medicinhaverne i Tranekær, Botofte Strandvej 2A, 5953 Tranekær, medicinhaverne@mail.dk, mobil 21 84 78 22
______________________________________________________________________________________________________________________________________
REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 2016
På den ordinære generalforsamling 16.03.2016 blev der godkendt ændring af foreningens navn fra Plante Ressource Foreningen Langeland til Medicinhaverne i Tranekær med deraf følgende ændringer i vedtægterne. Ifølge vedtægterne skal vedtægtsændringer godkendes på såvel en ordinær som en ekstraordinær generalforsamling.
Den ekstraordinære generalforsamling, der blev afviklet 12. april 2016 i Medicinhaverne, var lovligt indkaldt med annonce i Øboen og mail til samtlige medlemmer. Navneskiftet og de øvrige ændringer blev enstemmigt vedtaget. De nye vedtægter kan ses her.
Bjarne Møller Petersen ønskede ordet. Han redegjorde for foreningens stiftelse og de praktiske ændringer af foreningens virke, der skete, da CEBI Invest ApS blev udskilt. Bjarne Møller Petersen bifaldt navneskiftet.
Longelse 16.04.2016
Helle Ravn
Formand
______________________________________________________________________________________________________________________________________
Medicinhaverne i Tranekær, Botofte Strandvej, 5953 Tranekær, medicinhaverne@mail.dk, mobil 21 84 78 22
______________________________________________________________________________________________________________________________________