JULEKAKTUS

Julekaktus er en af julens traditionelle potteplanter, og med lidt held og grønne fingre kan den blive rigtig gammel og komme i blomst år efter år. Julekaktus kom til England fra Brasilien i 1821, og den første blomstrende danske julekaktus var i Botanisk have i 1835. Planten blev udbudt til salg fra 1869, men var først almindelig fra omkring 1900.
Oprindelig var der tre forskellige arter, der blev dyrket som stueplanter: jule-, påske- og pinsekaktus, og navnet gav en sikker oplysning om dyrkningstidspunktet, men i dag er de meget krydsede, og holder sig ikke længere til højtiderne. Julekaktus har i modsætning til de to andre uregelmæssige blomster og rundtakkede led på skuddene.
Tidligere var det almindeligt at pode julekaktus, der har en svag rod, på højstammede kaktus som Nattens Dronning. I dag sker det med stiklinger af leddene.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________
Medicinhaverne i Tranekær, Botofte Strandvej 2A, 5953 Tranekær, medicinhaverne@mail.dk, mobil 21 84 78 22
______________________________________________________________________________________________________________________________________