7. DECEMBER 2019 Tak til Lolland Falster og Langelands købstæders Brandsocietets Fond for et flot tilskud til dette engelsksprogede pylonskilt, som placeres ved indgangen til Medicinhaverne. Vi har nu velkomstskilte på både dansk, tysk og engelsk og også foldere på de tre sprog. På billedet er det Ole J., der præsenterer det flotte skilt.
3. DECEMBER 2019 Flot fremmøde til den traditionsrige, årlige julefrokost i Medicinhavernes havegruppe.
26. NOVEMBER 2019 Selv om havegruppens sidste officielle arbejdsdag forlængst er passeret, møder en lille flok – her Ole, Bent, Bente, Jann, Jørgen og Jens Jakob – stadig op for at plante. Her er det en udgået kobberbirk i arboretet, der bliver erstattet af en nyt flot eksemplar.
26. NOVEMBER 2019 To tørre somre har kostet en del bøgehækplanter livet. Dem er Jann og Jørgen her ved at erstatte.
26. NOVEMBER 2019 Kurt svejser et stativ til presenning, der vinteren over skal dække koglen i Haven for infektioner og Hildegards Have.
19. NOVEMBER 2019 Der er stadig meget at se på og glæde sig over i Medicinhaverne. Her er det dammen i Haven for nervesystem og bevægeapparat.
19. NOVEMBER 2019 Der er stadig smukt i Medicinhaverne, som nu er klædt i efterårets flotte farver.
19. NOVEMBER 2019 En lille skare møder stadig op for at klare de sidste forberedelser til den kommende vinter. Det gælder om at være klædt godt på, især under frokosten i den kolde lade.
19. NOVEMBER 2019 Formanden (Helle Ravn) støvsuger gulvet i laden. Et medlem af havegruppen har stillet en vældig fin industristøvsuger til rådighed for Medicinhaverne.
19. NOVEMBER 2019 Vinterforberedelserne fortsætter, og her er det Ole (på traktoren) og Bent, der tømmer kompostbunken.
12. NOVEMBER 2019 Så er det slut med at købe planter for i år. Birthe og Bent brugte arbejdsdagen på at rengøre plantebordet.
12. NOVEMBER 2019 Mon eukalyptustræet i Haven for åndedræt og kredsløb overlever vinteren? Ja, det afhænger af, hvor kold vinteren bliver. I dag sikrede Ib, Peder og Jens Jakob, at det i hvert fald ikke bliver blæst omkuld af en eventuel vinterstorm.
12. NOVEMBER 2019 Inge, Niels-Ove og Birgit i fuld gang med vinterpause-forberedelser. I dag begyndte arbejdet med at rense og oliere haveredskaber.
12. NOVEMBER 2019 Mogens og Ole J. med den gamle McCormick-traktor, som vi bruger til græsslåning. Nu får den en velfortjent vinterpause.
12. NOVEMBER 2019 Grethe med et minidrivhus, som vinteren over skal stå i laden og beskytte sarte planter. De mest sarte er fordelt rundt omkring hos medlemmer af havegruppen.
5. NOVEMBER 2019 Povl Erik, Annie og Niels-Ove sørger for at pakke de to gunneraplanter, også kaldet mammutblad, godt ind, så de kan overleve vinteren.
5. NOVEMBER 2019 Dorte, Nanna, Helle og Grethe holder et af årets vigtigste møder, nemlig planlægningen af julefrokosten 🙂
5. NOVEMBER 2019 Uglerne har begejstret mange børn i sommerens løb i Medicinhaverne. Nu trænger de til en vinterpause, hvor manden, der har fundet på dem og skabt dem, Jan Oskar, vil give dem en kærlig overhaling, så de kan komme ud i haverne igen næste forår.
5. NOVEMBER 2019 I dag var det de frivillige i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring, der var “på spanden” i mangel af havemøbler. De er nemllg, som fortalt længere nede på denne side, kørt til vinteropbevaring i laden. Jytte (i gul regnfrakke) laver en dejlig myntete, som hun hver tirsdag forkæler sine havekolleger med. I midten er det Ille og til højre Helle, der er formand for Medicinhaverne.
4. NOVEMBER 2019 Det blev noget af et tilløbsstykke, da Lene og Annie fra havegruppen holdt foredrag om Hildegard af Bingen. Godt 100 deltog. Det er faktisk rekorddeltagelse for et arrangement i Medicinhaverne.
31. OKTOBER 2019 Jens Jakob med dagens fangt, en mosegris og en muldvarp. Han har fanget dem ved hjælp af en ny type fælde, Super Cat, der er meget effektiv.
29. OKTOBER 2019 Jørgen og Peder og flere andre i havegruppen kæmper en brav kamp for at komme mosegrisene til livs.
29. OKTOBER 2019 Povl Erik (på stigen) og Bent lægger nyt tag på plantebordet, mens Grethe holder øje med, at det går rigtigt til.
29. OKTOBER 2019 Birthe og Margit rengør et af plantesalgsbordene. Sammen med Grethe udgør de en trio, der laver planter, plukker bær og laver marmedelade til den store guldmedalje. Dermed sikrer de Medicinhaverne en kærkommen indtægt. Det er bl.a. de tre flittige kvinders arbejde, der gør, at Medicinhaverne har råd til at invitere havegruppens medlemmer på en gratis årlig  sommerudflugt og til julefrokost i december.
29. OKTOBER 2019 På spanden i Haven for urin- og kønsveje kunne godt være overskriften til dette billede af Niels-Ove, Poul, Inge og Birgit. Men hvad gør man, når havemøblerne er på vej til vinteropbevaring i laden og man lige skal have en lille hygge/hvile/snakke-pause, ja så griber man selvfølgelig den nærmeste “ukrudtsspand” og slår sig ned og nyder det dejlige vejr og det gode selskab.
26. OKTOBER 2019 Nanna, Lilly, Birthe og to gange Ole – den ene bag kameraet –  deltog i arrangementet Fantastiske Fællesskaber i Bagenkop for at fortælle om Medicinhaverne. Der blev solgt masser af marmelade, og det blev også til et par nye medlemmer.
22. OKTOBER 2019 Flemming arbejder på det nye tag til plantebordet.
22. OKTOBER 2019 I havegruppen er vi så heldige, at vi kan trække på medlemmernes vidt forskellige ekspertise. Her er det Kurt, der svejser et stativ til en gammel ærtesort, som vi fra næste år vil dyrke i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring.
22. OKTOBER 2019 Haven for infektioner og Hildegards Have er nu fuldt tilplantet, og det fejrede Bente, Jørgen, Gudde, Dorte, Ib og Erling med boblevand og kransekage.
22. OKTOBER 2019 Mogens giver havemøblerne en omgang med vandslangen, inden de sættes ind i laden til vinteropbevaring.
20. OKTOBER 2019 Tak til familien der købte det største græskar (se billede længere nede) og snittede dette flotte Halloween-græskar af det. Resultatet kan nu beundres på trappen til Tryggelev Brugercenter.
15. OKTOBER 2019 I Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring vokser der et hjertenøddetræ. Det er en variant af valnød, men frugterne er hjerteformede. Årets høst – en enkelt nød – skulle selvfølgelig smages, og det blev lidt af en opgave, som til sidst blev løst ved hjælp af en skruestik.
9. OKTOBER 2019 Så er der snart mere hybenmarmelade og myntegele i boden. Det sørger bl.a. disse to flittige kvinder, Birthe og Margit, for.
9. OKTOBER 2019 Her gik vi i Medicinhaverne i Tranekær og var ved at harve sommerens labyrint af solsikker op. Men mellem solsikkerne var der sået en masse forskellige slags græskar – nogle til at spise og nogle til pynt. I dag besluttede vi at høste græskarrene, og det blev til fire svingende fulde trillebøre. Og hvilke græskar! Nogle var runde, nogle aflange, nogle lignede ufoer, mens andre var fulde af “vorter”. Det ville være synd og skam at hælde dem på kompostbunken, så i stedet lagde vi dem ud på græsset ved indgangen. Det blev et enormt flot skue, og nu kan de besøgende købe græskarrene. Alt i alt en win-win situation. Om ikke andet vil der blive serveret græskarsuppe i rigtig mange hjem på Langeland og i Svendborg.

9. OKTOBER 2019 Niels–Ove, Birgit og Inge tjekker årets høst af tyttebær og tranebær.
1. OKTOBER 2019 Mon ikke Jørgen og Ole glæder sig over, at de ikke gik i gang med at grave afløbsrende med spader og skovle. Selv gravemaskinen kom på hårdt arbejde, da den stødte på flere meget store fundamenter.
1. OKTOBER 2019 Bent klipper bronzefennikel ned i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring.
24. SEPTEMBER 2019 Hanne og Jørn sørger for, at græsset i arboretet er nyklippet.
24. SEPTEMBER 2019 Bent, Povl Erik, Jens Jakob og Ole lægger nyt tag på plantesalgspavillonen.
24. SEPTEMBER 2019 Kirsten fra Gladsaxe lod ikke en smule regn ødelægge besøget i haverne. Sådan en folder kan da godt tage lidt regn, når man nu ikke lige har en paraply 🙂
17. SEPTEMBER 2019 Vi er glade for, at dyrelivet stortrives i Medicinhaverne, men vi er ikke begejstrede for den lille fyr, som Jens Jakob her har fanget i sin nye Super Cat-fælde. Det er en mosegris, og de elsker bl.a. frugttræernes rødder. Og frugttræer har vi jo mange af – især gamle langelandske sorter – og dem vil vi ikke af med, så vi jagter mosegrisene og i dag med stort held. Fælden var dårligt kommet i jorden, før der var gevinst.

10. SEPTEMBER 2019 Trods silende heldagsregn kom mange fra havegruppen på arbejde. Her er det Erling, Dorte og Ib, der godt formummet kører spagnum ud i Haven for infektioner og Hildegards Have, hvor der skal plantes surbundsplanter.
10. SEPTEMBER 2019 Jens Vind Frederiksen fra Fotoklubben Langeland tager billeder af Peder til en udstilling på Frivilligcenter Langeland i anledning af Frivillig Fredag den 27. september.
3. SEPTEMBER 2019 Vindruestokkene i Haven for åndedræt og kredsløb bugner af frugt, og den hænger ovenikøbet lige i spisehøjde. Dorte og Bent og resten af havegruppen må dog lige vente lidt endnu med at sætte tænderne i de lækre druer, der er af sorten Himrod. De  er ikke helt modne endnu.
3. SEPTEMBER 2019 Vi har mange giftige planter, som vi selvfølgelig advarer mod på skilte ved de enkelte planter. Denne plante, Galnebær, har dog fået en ekstra advarsel, et dødningehoved. Den har nemlig nogle meget fristende, flotte sorte bær, men rør dem ikke. De er giftige.
1. SEPTEMBER 2019 Et par medlemmer af havegruppen har sået en solsikkelabyrint syd for Haven for infektioner og Hildegards Have. Det er et utroligt smukt syn, så vi opfordrer gæster til at gå ind midt i labyrinten og slå sig ned på bænken og nyde synet af de store flotte planter.
1. SEPTEMBER 2019 En stor, flot snog er flyttet ind i dammen neden for Haven for unrin- og kønsveje. Den grønne baggrund af trådalger. Dem kæmper vi en del med, men de fungerer jo som vældig fin fotobaggrund for den sorte snog 🙂
27. AUGUST 2019 Ole renser aquadræn i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring. Drænene fungerer fint og er med til at mindske skaderne på stierne under voldsomme regnskyl.
27. AUGUST 2019 Det blev en af årets aller varmeste arbejdsdage i Medicinhaverne i dag, så der var brug for en pause undervejs. Her er det Inge, Niels-Ove og Annie, der tager et hvil i Haven for urin- og kønsveje.

20. AUGUST 2019 Der er altid tid til en snak og en hyggestund, når man er frivillig i Medicinhaverne. Her er det Elsebeth og Lilly i Haven for åndedræt og kredsløb, der tager sig et hvil.

20. AUGUST 2019 Et lille udsnit af de 25 flotte motorcykler, der i dag stod parkeret ved den gamle lade, mens ejerne var på guidet tur i Medicinhaverne.

20. AUGUST 2019 Annie (til højre i grøn vest) viste i dag en flok motorcykelentusiaster rundt i Medicinhaverne. Besøget var et led i et kursus på Ollerup Gymnastikhøjskole med foredrag, oplæg og ikke mindst oplevelser på motorcykel på de fynske og langelandske landeveje med besøg på udvalgte natur- og kultursteder, bl.a. Medicinhaverne i Tranekær.
14. AUGUST 2019 En af goderne ved at være frivillig i Medicinhavernes havegruppe er den årlige udflugt. Turen gik i år først til det økologiske landbrug Herrens Mark på nordvestfyn, hvor ejeren Michael Mohr Jensen fortalte om sin produktion af fermenteret rødkløver- og mælkebøtteekstrakt.
14. AUGUST 2019 Lene, Bente, Bent og Marianne tager sig et hvil under paraplyen og de store træer i Geografisk Have i Kolding, der var et af målene for havegruppens årlige udflugt.
14. AUGUST 2019 Medicinhavernes formand, Helle Ravn, og havearkitekt Jann Poulsen, der har tegnet og tilrettelagt haverne, måtte have paraplyerne i brug på den årlige udflugt, der bl.a. gik til Geografisk Have i Kolding, hvor de to er fotograferet.
13. AUGUST 2019 Nu kan cyklister og cykelturister også parkere i Medicinhaverne. De nye cykelstativer er lavet af robinietræ.
13. AUGUST 2019 Kurt svejser plantestativer til klatreplanter i haverne.
13. AUGUST 2019 Naturens farver er forunderlige: Her grøn guldbasse på artiskok i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring.
13. AUGUST 2019 Der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning, er det ikke sådan ca. vi plejer, at citere vores tyske naboer. Og de har jo ret. Arbejdsdagen i Medicinhaverne bød i dag på regn, regn og mere regn, og vi kan godt afsløre, at damen til højre blev mest våd.
8. AUGUST 2019 Anlægsfirmaet Stougaard arbejder i øjeblikket i Medicinhaverne for at lave to pergolaer i robinietræ i Haven for infektioner og Hildegard af Bingens Have.
6. AUGUST 2019 Medicinhaverne – nu med slange 🙂 ok, så snog da. Dette fine, en meter lange, eksemplar nød solen på stenene i dammen nedenfor Haven for urin- og kønsveje.
6. AUGUST 2019 Søren fra anlægsfirmaet Stougaard laver cykelstativer af robinietræ. Der bliver fem på række og dermed plads til 10 cykler.
30. JULI 2019 Sommerfuglene er vilde med purpur solhat.
23. JULI 2019 Planterne vokser utroligt meget i år, så indimellem må vi have gang i den store saks og spaden, så det hele ikke vokser os over hovedet. Her er Bente og Jytte på vej til kompostbunken.
16. JULI 2019 (Grethe t.v.) fejrer sin 85 års fødselsdag med kringle til hele havegruppen.
10. JULI 2019 Vandkoglen i Haven for infektioner, der også rummer Hildegard af Bingens Have, kom i dag på plads. Fremover kan gæsterne slå sig ned på en af bænkene i haven og nyde lyden af vandet, der risler stille ned ad koglen. Næste projekt i denne have er opstillingen af to pergolaer i robinietræ.
9. JULI 2019 Bent fletter grenene i pilehytten, som efterhånden er blevet helt tæt.
9. JULI 2019 Margit og Nina i Haven for åndedræt og kredsløb.
9. JULI 2019 Bent og Jytte dækker ribs- og solbærbuskene i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring med net.
03.JULI 2019 En lille gruppe nappede lige et par timers ekstra arbejde, så vi kunne få det nye skilt i betalingspavillonen på plads. Den slags kalder på kaffe og kage.
03. JULI 2019 Betalingspavillonen – nu med skilt.
02. JULI 2019 Medicinhavernes nye aktivitet for børn er særdeles populær hos vores yngre gæster. Her er det Aviaja, der er på uglejagt.
2.JULI 2019 Der er rigtig meget at se på og glæde sig over i Medicinhaverne i øjeblikket. Her er det rølliken, der blomstrer i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring.
2. JULI 2019 Ole fræser rundt om Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring. Det gør det både nemmere at slå græs og at holde ukrudtet væk fra bøgehækken, som i øvrigt også fik en tur med hækklipperen i dag.
 
25. JUNI 2019 Peder og Aage er et par spørgefugle, der altid spreder glæde og munterhed, når de færdes rundt i haverne for at beskære og passe de mange frugttræer, der gror både i de enkelte haver og i arboretet. Her er de på besøg i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring, der rummer ti gamle sorter af Langelandske æbler.25. JUNI 2019  Benta og Lene arbejder i Hildegard af Bingen-haven. PlanDanmark har netop bevilget Medicinhaverne 72.000 kr. til to pergolaer i haven, der også snart får en vandkunst, der hvor det blå plasticrør stikker op.
25. JUNI 2019 Bente gjorde lidt af et fund i laden i dag. Den stikkende gæst blev dog forsigtigt båret til en mere passende opholdssted.
18. juni 2019 Bobler og brunsviger er en god kombination, når man skal fejre både formandens fødselsdag og indvielsen af en ny betalingspavillon.
18. JUNI 2019 Formand Helle klipper snoren og indvier dermed den nye betalingspavillon. Det er her gæster fremover skal lægge 30 kr. pr. voksen i betalingsrøret. Medlemmer har fortsat gratis adgang til haverne.
9. JUNI 2019 Idyl i Haven for nervesystem og bevægeapparat.
Idyl ved den lille dam i Haven for nervesystem og bevægeapparat. 9. JUNI 2019 Mere idyl i Haven for nervesystem og bevægeapparat.
4. JUNI 2019 Kurt er pensioneret maskinarbejder og kreativ, så han lavede da lige et par plantestativer, da vi fik brug for sådan et par.
4. JUNI 2019 Det er et smukt syn, når Kejsertræerne mellem Haven for urin- og kønsveje og Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring blomster.
28. maj 2019: Peder, Jens Jakob, Bente og Bjarne planter græskar og solsikker ud i depothaven. 28. MAJ 2019 Peder, Jens Jakob, Bjarne og Bente planter solsikker, pyntegræskar og almindelig græskær i depothaven. Tove fra Sydlangeland har foræret Medicinhaverne fire nye bænke til Haven for infektioner og Hildegards Have.
28. MAJ 2019 Tove fra Sydlangeland, en af Medicinhavernes trofaste private sponsorer, har foræret fire bænke til Haven for infektioner og Hildegards Have.
Kejsertræerne i fuldt flor. 28. MAJ 2019 De to kejsertræer mellem Haven for urin- og kønsveje og Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring i fuldt flor.
26. MAJ 2019 Rekordmange gæster (542) besøgte i dag Medicinhavernes årlige plantemarked, der altid ligger sidste søndag i maj. Vejret var vådt og koldt, men det afskrækkede ikke gæsterne, der handlede flittigt i de 24 boder. Du kan læse mere HER.
21. MAJ 2019 Her er en af de fine ugler, som Jan har lavet i forbindelse med den leg, han har udviklet og udformet til børn og deres voksne på besøg i Medicinhaverne.
Jan Oskar Andersen er manden bag en ny børneaktivitet i Medicinhaverne. 21. MAJ 2019 Takket være Jan er det nu slut med at kede sig, hvis man er et barn eller barnebarn, der er med familien i Medicinhaverne. Jan har brugt vinteren på at udtænke og udforme en leg, som alle kan deltage i. Læs mere. KLIK HER.
14. MAJ 2019 Myntetepause i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring med smagsprøver på Jyttes hjemmebagte quinoabrød og Bentes – næsten – sunde chokoladeguf. Det er ikke hårdt arbejde alt sammen 🙂
14. maj 2019 Lille grøn frø i Haven for nervesystem og bevægeapparat. 14. MAJ 2019 En lille grøn frø i søen i Haven for nervesystem og bevægeapparat holder godt øje med fotografen.
14. maj 2019 De hvide låger er blevet hvide igen efter en gang tiltrængt maling. 14. MAJ 2019 De hvide låger er blevet hvide igen efter en tiltrængt gang maling.
14. maj 2019 Haresikring af spæde bukkehornsplanter i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring14.MAJ 2019 Haresikring af bukkehorn i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring. Harerne ELSKER bukkehorn.
14. maj 2019 Bent, Jørgen og Jens Jakob lægger røde klinker i den nye betalingspavillon. 14. MAJ 2019 Bent, Jørgen og Jens Jakob lægger røde teglklinker i den næsten færdige betalingspavillon.
7. MAJ 2019 Trædebregnerne i Haven for nervesystem og bevægeapparat stortrives. Planten, der ikke har nogen medicinsk virkning, menes at stamme fra New Zealand.
7. MAJ 2019 Haven for nervesystem og bevægeapparat.
4. MAJ 2019 Nanna, Lilly og Gudde fra Medicinhavernes havegruppe og Kirsten (billedet) fra bestyrelsen deltog traditionen tro i plantemarkedet på Hvidkilde. På trods af blæst og kulde var der mange gæster og stor interesse for Medicinhavernes bod. Især Tranekærroser og æbletræer var populære – og sandelig også de smagsprøver på pebermynteboller med tandsmør, som blev udleveret sammen med en flyer om Medicinhavernes eget plantemarked søndag den 26. maj. Her er det gratis at få en stand, gratis at deltage, og der er fri adgang til haverne denne dag. Du kan læse om plantemarkedet HER.
30. APRIL 2019 Der er knald på farverne i Haven for urin- og kønsveje, når tulipanerne blomstrer. 30. APRIL 2019 Idyl ved vandløbet i Haven for urin- og kønsveje.20. APRIL 2019 Nanna og Bent med dagens forsyninger af nye planter. I forgrunden planten rosenrod, som man bl.a. vil kunne købe til vores plantemarked søndag den 26. maj.23. APRIL 2019 Nanna og Marianne luger i Haven for nervesystem og bevægeapparat.
23. APRIL 2019 Formand Helle Ravn med sponsortavlen som fornyes hvert år. Det er først og fremmest takket være Medicinhavernes mange sponsorer, at havegruppen har kunne udvikle haverne til det nuværende niveau. At Helle Ravn samtidig er både flittig og ualmindeligt god til at skrive ansøgninger, skader jo heller ikke 🙂
23. APRIL 2019 Bent arbejder på at pilehytten skal blive fin og tæt.
16. APRIL 2019 Der har efterhånden været flere løsninger i spil med hensyn til en vandkunst i Hildegard af Bingen-afdelingen i den nye have, Haven for infektioner og immunsystem. I dag havde vi besøg af indehaverne af firmaet GURO, der laver skulpturer af træ. De er bl.a. kendt for deres store kogler. Om det bliver en “vandkogle-løsning” a la den på billedet – dog med en større kogle – må tiden vise.
16. APRIL 2019 I Medicinhavernes havegruppe er vi – som fortalt flere gange – gode til at finde noget at fejre. I dag var det Majestætens 79 års fødselsdag, og det burde da fejres, tænkte Bente, så hun ryddede Stæhrs Bageri i Tullebølle for brunsvigertærter. Det var et særdeles populært initiativ.
16. APRIL 2019 Det er en tradition, at havegruppens medlemmer spiser fælles frokost hver tirsdag. Kl. 12.30 bliver redskaberne hængt på plads, og vi slår os ned med bordene i laden og nyder den medbragte madpakke og det gode selskab. Det er også her, formanden orienterer om store og små nyheder i haverne, og kassereren fortæller om besøgstal og økonomi.
11. APRIL 2019 Malearbejde er hyggeligt, når man er nogle stykker, og snakken går lystigt. I dag var en lille folk frivillige mødt og for at male træet til den pavillon, der skal opstilles ved indgangen til lindealleen. Det er her, Medicinhavernes gæster fremover skal lægge betalingen for besøg i haverne.
11. APRIL 2019 Ole D. er Medicinhavernes “skiltemand”. Han researcher på planternes medicinske egenskaber og skriver tektsten til alle skiltene. I dag hentede han 120 nye skilte. De fleste skal placeres i den nye have, Haven for infektioner og immunsystem, men der er også skilte til de øvrige haver, så der forestår et større sorteringsarbejde, inden de frivillige i de enkelte haver kan afhente deres skilte.
9. APRIL 2019 Med nogle og halvtreds frivillige, der har et langt arbejdsliv bag sig og dermed en masse erfaring at trække på, så kan vi næsten klare alt selv. Og siden Kurt er kommet med i havegruppen, kan “vi” også svejse. Og det blev der god brug for, da frontlæsseren på veteran-traktoren knækkede. Det har Kurt fixet, så nu arbejder den gamle maskine igen upåklageligt.
2. APRIL 2019 Forberedelserne til byggeriet af en åben pavillon, som fremover skal rumme betalingsrøret, er i fuld gang. Der skal lægges røde klinker, og betalingsrøret skal flyttes. Hytten bliver leveret i denne uge, og når den har fået et par lag maling, bliver den sat op. Og så har havegruppen igen noget at fejre 🙂
2. APRIL 2019 Mogens slog græs for første gang i år – en hel måned tidligere end sidste år!
2. APRIL 2019 Kurt og Flemming har indrettet et velordnet og velassorteret værksted i den gamle lade, og i dag inviterede de til indvielse med snoreklip ved formand Helle og tale af Kurt.
26. MARTS 2019 I dag afleverede fragtmanden hele 250 kg foldere på dansk, tysk og engelsk.
26. MARTS 2019 Stig renser vandløbet for blade og trådalger.
Ole D. rengør skilte, som skal genbruges. 19. MARTS 2019 I Medicinhaverne går vi ind for genbrug. Her er “skiltemanden”, OIe D., igang med at rengøre skilte, som skal opdateres med ny tekst.
Stig hænger en stærekasse op i humlekulen. 19. MARTS 2019 Et medlem af havegruppen har lavet fuglekasser, og her er Stig kravet til tops i humlekulen, så stærene får værelse med udsigt.
12. MARTS 2019 Ole, Kurt og Flemming kører de første havemøbler ud.

12. MARTS 2019 Entreprenørgruppen holder stående møde.
5. MARTS 2019 Formanden og “skiltemanden”, Helle og Ole, er på årets første arbejdsdag rundt at kontrollere skiltene.
5. MARTS 2019 Nanna, Stig, Kaj og Jann tjekker, hvordan planterne i Haven for nervesystem og bevægeapparat har klaret vinteren.
5. MARTS 2019 Årets første arbejdsdag faldt en hel måned tidligere end sidste år, og dagen bød på flot solskin.
14. JANUAR Aktivitetsniveauet er meget højt i Medicinhaverne. Vi er nu midt i januar, og der har allerede været holdt et havegruppemøde, to bestyrelsesmøder, og i dag var det så Frøgruppens tur til at mødes og få styr på frø til både den kommende vækstsæson og til salg i planteboden.