Der sker en masse i Medicinhaverne, og det vil vi gerne fortælle løbende om – også her. I forvejen har vi Facebook og Instagram, som vi opdaterer løbende med historier fra haverne.
13. december 2022. Is på dammen i Haven for nervesystem og bevægeapparat.13. DECEMBER 2022 Årets sidste arbejdsdag bød på solskin og frostgrader. Her er det Haven for nervesystem og bevægeapparat, hvor der var is på dammen.
13. DECEMBER 2022 Glædelig jul til alle fra Medicinhaverne.
13. december 2022: Hildegard af Bingens Have på en frysende kold sidste arbejdsdag i 2022.13. DECEMBER 2022 Hildegard af Bingens Have på en frysende kold sidste arbejdsdag i 2022.
13. december 2022 Niels Ove fejer både vægge og gulv i laden. 13. DECEMBER 2022 Niels-Ove fejer både vægge og gulv under dagens rengøring og oprydning i laden.
13. DECEMBER 2022  Flemmings bil måtte give en af plæneklipperne strøm under dagens vinterklargøring af maskinparken. Fra venstre Kaj, Ole og Flemming.
13. december 2022 John rengør haveredskaber. 13. DECEMBER 2022 Årets sidste arbejdsdag bød på rengøring og oprydning i laden. Her er det John, der tager sig kærligt af et af Medicinhavernes mange haveredskaber.
13. december 2022: Der skal fremover bo bier i Medicinhaverne. Vi har nemlig lånt to bistader af Langelands Biavlerforening. 13. DECEMBER 2022 Der er flyttet to bistader ind i Medicinhaverne. Bierne kommer dog først en gang i april.
13. DECEMBER 2022 Det var iskoldt at være på arbejde i dag i Medicinhaverne. Så koldt at der var is på vandet i opsamlingsdammen neden for Haven for urin- og kønsveje.
6.DECEMBER 2022 Havegruppens traditionelle julefrokost på Restaurant Generalen i Tranekær. Tidligere kunne vi holde julefrokost i private hjem, men den tid er for længst forbi. I dagens julefrokost deltog 50 frivillige.
6. DECEMBER 2022 Havegruppens julefrokost på Generalen i Tranekær.
6. DECEMBER 2022 Havegruppens julefrokost på Restaurant Generalen i Tranekær med 50 deltagere.
6. DECEMBER 2022 Hvis der til Medicinhavernes julefrokost på Restaurant Generalen i Tranekær havde været en pris til bedste påklædning, så var den uden tvivl gået til Henrik 🙂 Ved siden af Henrik ses Bjarne, der er en af initiativtagerne til Medicinhaverne og haverne første formand.
6. DECEMBER 2022 Ingen julefrokost i Medicinhaverne uden den klassiske pakkeleg arrangeret af Gitte.
29. november 2022: Så er der gran til vinterdækning. Fra venstre Nanna, Ib, Annie, Flemming og Jann.29. november 2022 Arbejdsdagene går i øjeblikket med vinterforberedelser. I dag blev der vinterdækket med gran, som et medlem af havegruppen velvilligt leverer gratis hvert år. Fra venstre ses Nanna, Ib Annie, Flemming og Jann.
Granafhentning hos Ille (som har taget billedet) og hendes mand, Svend, yderst til højre. Fra venstre ses Annie, Ib, Inge, Flemming, Poul, Povl Erik, Niels Ove og Svend. 29. NOVEMBER 2022 Og her er holdet, der hentede gran hos Ille (bag kameraet) og Svend (yderst til højre) Fra venstre ses Annie, Ib, Inge, Flemming, Poul, Povl Erik, Niels-Ove og Svend. Det var en råkold dag, men værtsparret havde sørget for lidt at varme sig på. Læg mærke til “barskabet” nederst til venstre 🙂
I foråret fik Medicinhaverne af Jørgen Langemose (t.v.) foræret af frøformeret aflægger af et valnøddetræ, plantet i 1896 på Emmerbøllegård på Nordlangeland. Træet er plantet i arboretet. Til højre ses Jann Poulsen, der har tegnet og tilrettelagt Medicinhaverne. 29. NOVEMBER 2022 I foråret fik Medicinhaverne af Jørgen Langemose (t.v.) foræret en frøformeret aflægger af et valnøddetræ, der oprindelig blev plantet i 1896 på Emmerbøllegård på Nordlangeland. Træet blev sygt for et par år siden og fældet i 2020. Men det havde nået at lave nogle frøaflæggere, som Jørgen så, da han besøgte gården. En af dem gror nu i hans egen have i Rudkøbing, og det er en aflægger fra dette træ, han forærede til Medicinhaverne, altså er det et “træbarnebarn” af træet fra 1896. Valnødden er plantet i arboretet, hvor der er god plads til, at den kan vokse sig stor og stærk. Jørgen kom i dag forbi med et skilt, han har fået lavet, så gæsterne kan læse historien om valnøddetræet. Til højre ses Jann Poulsen, der har tegnet og tilrettelagt Medicinhaverne.
29. november 2022: Mon ikke det er sidste gang, Kaj behøver at slå græs i år.29. november 2022 Mon ikke det er sidste gang, Kaj behøver at slå græs i år? Det er i hvert fald meget senere, end det plejer at være.
29. november 2022: Erling og Jann sørger for at koglen kommer i vinterhi.29. NOVEMBER 2022 Erling og Jann tømmer vand af koglen i Hildegard af Bingens Have og gør koglen klar til vinterhi.

Der plantes hæk af avnbøg omkring den kommende Haven for de 5 sanser.

22. NOVEMBER 2022 17 medlemmer af havegruppen plantede på tre kvarter 380 hækplanter af avnbøg omkring den kommende Haven for de 5 sanser.

Enkelte træer er gået ud i arboretet og blev i dag erstattet. Her planter Jonathan, Flemming Jann og John en serbisk søjlegran (picea omorika)

22. NOVEMBER 2022 Den tørre sommer har taget livet af enkelte træer i arboretet, og de blev i dag erstattet af nye. Her er det Jonathan, Flemming, Jann og John, der planter en serbisk søjlegran (picea omorika).
Kaj på den helt nye maskine, der netop har afløst den store Ferguson-traktor. Sammen med Bent er han på vej op til Haven for infektioner og Hildegard af Bingens have for at plante buskbom. 22. NOVEMBER 2022 Kaj på den helt nye maskine, som vi netop har anskaffet til afløsning for den store Ferguson-traktor, som er blevet solgt. Sammen med Bent er han på vej op til Haven for infektioner og Hildegard af Bingens have for at plante buskbom. Der er buskbomhæk rundt om haven, og flere planter er desværre gået ud, og de bliver nu erstattet af nye.
Holger og Lone fra plantesalgsgruppen er ved at indrette et nyt sted til opbevaring af de mange potter, som vi bl.a. får doneret fra flere kirkegårde. 22. NOVEMBER 2022 Holger og Lone fra plantesalgsgruppen er ved at indrette et nyt sted til opbevaring af de mange potter, som vi bl.a. får doneret fra flere kirkegårde.
Formand for Langelands Biavlerforening Svend Aage Sørensen med det ene af de to bistader, som fremover bliver placeret i Medicinhaverne. I april 2023 flytter bierne ind, og der kommer til at bo mellem 60.000 og 70.000 fredelige bier i Medicinhaverne.22. NOVEMBER 2022 Svend Aage Sørensen, formand for Langelands Biavlerforening, med et af de to bistader, der fra april 2023 vil stå i Medicinhaverne fyldt med 60.000-70.000 fredelige bier. Medicinhaverne er jo et insektparadis, fordi vi har så mange forskellige planter, og fordi vi ikke sprøjter med pesticider.

Kvashegnet i arboretet står snorlige.

13. NOVEMBER 2022 Kvashegnet i arboretet mellem Haven for urin- og kønsveje og Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring står snorlige.

13. november 2022 Haven for nervesystem og bevægeapparat.

13. NOVEMBER 2022 Haven for nervesystem og bevægeapparat.
Fra venstre: Mette, John , Jann og Annie.8. NOVEMBER 2022 Vi har i dag plantet to spændende træer i henholdsvis Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring og i arboretet (billeder herover). Der er tale om to kinesiske mahognitræer også kendt som kinesisk ceder med det latinske navn Toona sinensis. Toonatræet stammer fra det østlige og sydøstlige Asien. Det er et løvtræ som kan blive op til 20 meter højt. Det får smukke hvide og meget velduftende blomster og blomstrer fra juli og frem. Grenene bruges ofte som røgelsespinde i de asiatiske templer. Bladene bruges  i te. Og i Kina bruges den som en grøntsag med en løglignende smag. Fra venstre er det Mette og John, Jann og Annie.
Lys i mørket-arrangement 5. november 2022.5. NOVEMBER 2022 Der var gratis adgang for alle til Medicinhaverne mellem 17 og 21 under Lys i mørket-arrangementet. Ca. 200 gæster lagde vejen forbi.
Månen lyste om kap med lanternerne og faklerne under Lys i Mørket-arrangementet 5. nov. 2022.5. NOVEMBER 2022 Månen lyste om kap med lanternerne og faklerne under Lys i Mørket-arrangementet 5. nov. 2022.
Lys i mørket-arrangement 5. nov. 20225. NOVEMBER 2022 Ca. 200 lagde vejen forbi Medicinhaverne under Lys i mørket-arrangementet, hvor der bl.a. var mulighed for at smage på forskellige teer, som var lavet på urter, bl.a. citronmelisse, rosmarin, citronverbena, timian og stevia, fra haverne.
5. NOVEMBER 2022 Lys i mørket-arrangementet blev en stor succes med ca. 200 gæster i løbet af de fire timer, der var gratis adgang til haverne. I laden var der mulighed for at smage på forskellige skal te lavet på urter fra haverne og se power point-billeder fra haverne.
Rundvisning ved Lys i mørket-arrangement 5. nov. 20225. NOVEMBER 2022 Rundvisning i mørke! Jo, den er god nok. Helle Ravn viste rundt under Lys i mørket-arrangementet, og deltagerne fik en stemningsfuld og anderledes oplevelse i Medicinhaverne, der var oplyst af fakler og levende lys.
Kaj og Helle gør klar til Lys i mørket-arrangement.4. NOVEMBER 2022 Kaj og Helle gør klar til at hænge glas med fyrfadslys op i plantesalgsboden. Fra kl. 17 i dag er Medicinhaverne en del af arrangementet Lys i mørket, og haverne vil være oplyst af fakler og levende lys. Du kan læse mere HER.
Så er der gjort klar til at oplyse pegolaen i Haven for infektioner med fyrfadslys.04. NOVEMBER 2022 Det bliver stemningsfuldt i Medicinhaverne, når mørket i dag falder på. Der er hængt 100 lysholdere op i pergolaerne i de seks haver, og lysene tændes inden kl. 17.
John og Gitte med fakler til Lys i mørket-arrangementet 5. nov. 2022.1. NOVEMBER 2022 John og Gitte er klar med de første fakler, der bliver stillet op i Medicinhaverne lørdag 5. nov., hvor der er gratis adgang fra kl. 17. Du kan se hele programmet HER
Helle og Tove laver holdere til fyrfadslys, som bliver hængt op i alle pergolaerne i alle haver. 1. NOVEMBER 2022 Helle og Tove laver 100 fyrfadslysholdere til Lys i mørket-arrangementet lørdag 5. november. Der er gratis adgang i Medicinhaverne fra kl. 17. Du kan læse meget mere HER
Ole, Mogens (bag rattet) Kaj og Flemming afprøver den nye minilæsser, som Medicinhaverne netop har købt i stedet for den store Ferguson-traktor. 1. NOVEMBER 2022 Ole, Mogens (bag rattet) i den nye minilæsser, Medicinhaverne netop har investeret i. Til gengæld har vi solgt den store Ferguson-traktor.
29. OKTOBER 2020 Ole, Nanna og Ole repræsenterede Medicinhaverne ved den årlige Kulturdag i Bagenkophallen.
27. OKTOBER 2022 59 deltog i et spændende foredrag i Borgerhuset i Rudkøbing med Hervé Lognonné, der fortalte om betydningen af af kende sin jord, når man vil dyrke sine egne grøntsager. Der er masser af nyttig viden at hente på Hervés hjemmeside https://www.havelab.dk/. På billedet byder Elin, der er medlem af Medicinhavernes bestyrelse, velkommen til foredragsholderen.
Britta Andersen overrækker Nanna Mariegaard, Kaj Nielsen og Christian Ahlefeldt-Laurvig en check på 50.000 kr. 25. OKTOBER 2022 Medicinhaverne, repræsenteret af Nanna, Kaj og Christian, fik i dag overrakt en check på 50.000 kr. af Britta Andersen, Fonden Langelands Elforsyning.
Henrik med nyt lugereskab.25. OKTOBER 2022 Henrik afprøver et helt nyt redskab, vi netop har købt. Og det virker og er nemt at bruge.
Jens Jakob luger omkring vandløbet i arboretet. 25. OKTOBER 2022 Jens Jakob luger omkring vandløbet, der løber mellem Haven for infektioner og Haven for urin- og kønsveje.
Marita luger omkring træerne i arboretet. 25. OKTOBER 2022 Marita luger omkring træerne i arboretet.
Nanna og Mona luger i Haven for infektioner. 25. OKTOBER 2022 Nanna og Mona luger omkring dammen i Haven for infektioner.

Jørgen, Kaj, Jann, Povl Erik og Bent med tegningerne til det kommende sjette haveanlæg, De 5 sansers have

18. OKTOBER 2022 Jørgen, Kaj, Jann, Povl Erik og Bent med tegningerne til det sjette haveanlæg, De 5 sansers have. Midt i november bliver der plantet en hæk af avnbøg, og den store sti, der forbinder alle haverne, bliver anlagt.
Jørgen, Povl Erik, Bent og Kaj markerer, hvor hækken af avnbøg skal plantes i De 5 sansers have. 18. OKTOBER 2022 Jørgen, Povl Erik, Bent og Kaj markerer, hvor hækken af avnbøg omkring det sjette haveanlæg, De 5 sansers have, skal plantes.
Den kommende Have, Haven for de 5 sanser. 11. OKTOBER 2022 Arbejdet med at anlægge stier og plante hæk (avnbøg) i Haven for de 5 sanser begynder inden længe. Plantningen sker dog først midt i november. De 5 sansers have er det sjette – ja faktisk syvende hvis vi tæller Børnenes Medicinhave med – i Medicinhaverne.
Elever fra 7. klasse på Haahrs Skole i Svendborg smager på azteksukker-planten. i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring. 11. OKTOBER 2022 Elever fra 7. klasse på Haahrs Skole i Svendborg smager på azteksukker-planten i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring.
Rasmus Nagel og Kej Nielsen.
10. OKTOBER 2022 Videofotograf Rasmus Nagel og Kaj  fra Havegruppen. Rasmus laver optagelser på Langeland for Landsbyklyngen – vi samler enderne. Resultatet bliver en godt tre minutters video, der fortæller om fællesskaber i udvalgte frivillige foreninger på Langeland.
Inger, Mona og John til Fælleskabets Folkemøde i Rudkøbing. 9. OKTOBER 2022 Inger, Mona og John deltog for Medicinhaverne i Fællesskabet Folkemøde på ØP i Rudkøbing.
4. OKTOBER 2022 Therese, Tove, Karen Marie og Gudde, fire flittige frivillige, der tager en velfortjent hvilepause.
4. OKTOBER 2022 Grin og græskar 🙂 Jette og Bent i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring med dagens høst af græskar og hjertenødder.
4. OKTOBER 2022 Bent i smukke efterårsfarver med afklip fra vinstokkene, som han passer til perfektion.
27. SEPTEMBER 2022 Jonathan, Flemming og Ole (i traktoren) arbejder på at nedlægger den gamle kompostbunke inde i haverne og flytte indholdet ned i den nye kompoststation, som er anlagt uden for haverne.
Ole flytter den gamle kompostbunke ned i en nyanlagt kompoststation uden for haverne. 27. SEPTEMBER 2022 Det ser ud som om Ole tænker, hvad i alverden har jeg gang i 🙂 Ved hjælp af den store Ferguson – vi har også en lille en – flytter han indholdet i den gamle kompostbunke ned i en ny og noget mere overskuelig kompoststation, der er anlagt uden for haverne.
Povl Erik og Niels-Ove rydder op i laden 27.09.202227. SEPTEMBER 2022 Povl Erik og Niels-Ove rydder op i laden.
Hele fem hvepse hygger sig i druerne i Haven for urin- og kønsveje. 20. SEPTEMBER 2022 Hele fem hvepse har tilsyneladende fundet en særligt sød drue i Haven for urin- og kønsveje.
20. SEPTEMBER 2022 To gamle venner, der har fulgtes ad det meste af livet, nyder en hyggelig stund i solen inden den fælles frokost i havegruppen. Og nu hvor Bjarne og Ole er pensionister har de stadig en fælles interesse: Medicinhaverne. Uden Bjarne (t.v.) var der ikke nogen Medicinhaver. Han var ildsjælen, der fik dannet en forening og startet anlægsarbejdet og var også foreningens første formand. Og da Bjarne ret hurtigt kunne se, at der manglede flittige hænder, ringede han til sin gamle klassekammerat, Ole.
20. SEPTEMBER 2022 Tepause i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring. Henrik har opfundet en ret genial “lænestol”.
20. SEPTEMBER 2022 Rønnehækken omkring Haven for urin- og kønsveje får den helt store tur i år. Her er det Niels-Ove, der er i gang med ørnenæbbet.
13. SEPTEMBER 2022 I Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring har vi et hjertenødtræ. Det er en valnød, men nødderne er hjerteformede. Her har Bente haft en af de få nødder, træet har båret i år, i skruestikken. Skallen er nemlig stenhård, men smuk er hjertenødden.
Flemming, Poul og Ole jævner parkeringspladsen.13. SEPTEMBER 2022 Flemming, Poul og Ole (i traktoren) jævner parkeringspladsen.
Povl Erik og Niels-Ove ved det nye kvashegn neden for Haven for urin- og kønsveje. 13. SEPTEMBER 2022 Povl Erik og Niels-Ove ved det nye kvashegn neden for Haven for urin- og kønsveje.
Gerd tjekker om alle planter er der og står rigtigt i forhold til plantelisten. 13. SEPTEMBER 2022 Gerd tjekker skilte og om antallet og arter af planter i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring stemmer overens med den officielle planteliste.
Kaj og Jørgen sætter læhegn op om Planteriet. 13. SEPTEMBER 2022 Kaj og Jørgen sætter læhegn op ind til Planteriet, området hvor de frivillige, der potter planter til salg, arbejder.
Der er altid plads til én til på bænken i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring. 13. SEPTEMBER 2022 Der er altid plads til én til 🙂 Tepause i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring, hvor det nye bord-bænkesæt bliver udnyttet til sidste plads. Fra venstre er det Peder, John, Lisbeth, Bente og Bent.
6. SEPTEMBER 2022 Ole Jakobsen holder styr på finanserne.
Demonstration af el-transporter6. SEPTEMBER 2022 Bestyrelsen overvejer at købe en lille praktik el-transporter. I dag var der demonstration af maskinen.
De frivillige holder kaffepause i Haven for infektioner og Hildegard af Bingens Have. 6. SEPTEMBER 2022 Når man er frivillig i havegruppen er hyggeligt socialt samvær med kollegerne en vigtig del af “jobbet”. Her er det de frivillige i Haven for infektioner og Hildegard af Bingens Have, der holder en velfortjent pause.
Annie, der er frivillig i Haven for urin- og kønsveje og guide, med et billede af sig selv. Billedet er taget af Jens Vind Frederiksen.6. SEPTEMBER 2022 Annie, der er frivillig i Haven for urin- og kønsveje og guide, med et billede af sig selv taget af Jens Vind Frederiksen. Billedet er taget i haven, hvor Annie arbejder og har været udstillet på flere biblioteker.
Mogens (i traktoren) Jonathan og Jann vander træer i arboretet. 6. SEPTEMBER 2022 Det har ikke regnet i meget lang tid på Langeland, så vi (Mogens i traktoren, Jonathan og Jann) er nødt til at vande træerne i arboretet.
30. AUGUST 2022 Ole og Birgitte klipper pyntegrønt til juledekorationer.
30. AUGUST 2022 Begge traktorer måtte i brug, da Mogens (på den store traktor) og Flemming tømte den gamle kompostbunke og fragtede indholdet ned i den nye kompoststation, der er anlagt uden for haverne.
30. AUGUST 2022 Jann, der har tegnet og tilrettelagt Medicinhaverne, er stadig frivillig og med i havegruppen. Her sidder han og nyder udsigten til dammen med de smukke åkander og grønne frøer i Haven for nervesystem og bevægeapparat.
25. AUGUST 2022 Der var mange spændende planter at studere i Den Økologiske Have i Odder, hvor årets studietur for havegruppen gik til i dag.
25. AUGUST 2022 I Medicinhaverne er vi alle frivillige, men selv om vi ikke får løn, så er der visse “personalegoder”. En af dem er en årlig studietur, og i år gik turen til Den Økologiske Have i Odder og Glud Museum. Den lækre frokost blev indtaget i drivhuset i Den Økologiske Have.
23. AUGUST 2022 Skal vi skifte den store traktor ud med en meget mindre og langt mere handy en af slagsen? I dag var der i hvert fald mulighed for at se og prøve en Croni-maskine. Her er det Ole, der prøvekører den.
23. AUGUST 2022 Jann, der har tegnet alle haverne i Medicinhaverne, med det kommende sjette haveanlæg, Haven for de 5 sanser. Arbejdet med at anlægge haven går så småt i gang i løbet af efteråret.
23. AUGUST 2022 Vi er simpelthen så heldige med at have vores “egen” smed, Kurt (t.h.). Han kan lave alt og gør det gerne. Her har han lavet et særligt vandingsudtag til højbedene i Planteriet, hvor vi har planter, der klargøres til plantesalgsbordet. Til venstre ses Per, der er formand for Medicinhaverne.
23. AUGUST 2022 Annie viser her en artikel fra Ugebladet Hjemmet. Den blev faktisk lavet sidste sommer, men altså først bragt nu. Det er en rigtig fin artikel, så tak til Hjemmet og Annie for at være med til at udbrede det positive budskab om Medicinhaverne i Tranekær.
23. AUGUST 2022 Så er der et nyt bord-bænke-sæt på vej ind i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring. Fordelen ved de nye havemøbler er, at de kan stå ude hele året og er vedligeholdelsesfrie, men tunge er de, og så er det godt, at Ole, der er gammel landmand, kan liste traktoren så tæt på de nye møblers fremtidige placering som muligt.
Nu findes ugleopgaverne også på tysk, hvis man scanner denne QR-kode med sin mobil. 22. AUGUST 2022 Nu kan tyske børn også få glæde af ugleopgaverne. Hvis man scanner QR-koden under den danske tekst, får man automatisk den tyske tekst. I Medicinhaverne har vi fire tyske frivillige, og en af dem, Sigrun, har oversat store dele af hjemmesiden og nu også sørget for, at tyske børn kan løse ugleopgaverne.
Haven for infektioner.16. AUGUST 2022 Der er mange muligheder for at slå sig ned og lade hvilen og roen falde på sig i Medicinhaverne. Her er en ledig bænk i Haven for infektioner og Hildegard af Bingens Have.
Husk at gå op bag Haven for infektioner for at se dette syn af solsikker. 16. AUGUST 2022 Kommer du i Medicinhaverne så husk at gå op og se dette flotte syn af solsikkerne, syd for Haven for infektioner.
Artiskokker i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring. 16. AUGUST 2022 Artiskokkerne i grøntsagsbedet i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring.
Familien Ahlefeldt-Laurvig, Tranekær Slot. 13. AUGUST 2021 I midten 14-årige Benedicte, der i flot stil indviede Børnenes Medicinhave. Fra venstre ses Britta og Mette Ahlefeldt-Laurvig og til højre Preben og Christian Ahlefeldt-Laurvig. Familien på Tranekær Slot er trofaste støtter af det arbejde, som de mange frivillige udfører i Medicinhaverne. Åbningen af Børnenes Medicinhave var en del af arrangementet Familiedag i Tranekær, der var arrangeret af Medicinhaverne, Kulinarisk Sydfyn, Pichardt´s, Besøgsbigården og Tickon og var støttet økonomisk af Kulturregion Fyn og Kultur i Natur.
Gunvor er klar med saksen, så Benedicte kan indvie Børnenes Medicinhave. 13. AUGUST 2022 Gunvor overrækker Benedicte Ahlefeldt-Laurvig saksen, så hun kan indvie Børnenes Medicinhave.
Formand Per rækker 14-årige Benedicte mikrofonen, så hun kan holde sin tale og indvie Børnenes Medicinhave. 13. august 2022 Medicinhavernes formand, Per Mansa, rækker Benedicte Ahlefeldt-Laurvig mikrofonen. Benedicte er bare 14 år og lige begyndt i 7. klasse på Ørstedskolen i Rudkøbing. Hun holdt en flot tale, som hun selvfølgelig selv havde skrevet, og der var ikke den mindste rysten i stemmen. Benedicte er det tredje medlem af grevefamilien på Tranekær Slot, der indvier en have. Hendes far, Christian, indviede den 3. september 2017 Haven for nervesystem og bevægeapparat, og Bendictes mor, Mette, indviede den 22. august 2021 Hildegard af Bingens Have, der er en del af Haven for infektioner.

Gunvor med pude og saks som er blevet brugt ved alle haveindvielser i Medicinhaverne.

13. AUGUST 2022 Gunvor med pude og saks som er blevet brugt ved alle haveindvielser i Medicinhaverne.
Elin og Tove med blomsterranken, som Benedicte Ahlefeldt skal klippe og dermed indvie Børnenes Medicinhave. 13. AUGUST 2022 Elin og Tove  med den smukke, flettede blomsterranke, som Benedicte Ahlefeldt-Laurvig senere klippede og dermed indviede Børnenes Medicinhave.
Cirkus Fyr og Flamme.13. AUGUST 2022 Jens Salomonsen, Cirkus Fyr og Flamme, underholdt børn og barnlige sjæle med gøgl, musik og dyr.
Høkildegård solgte toplækre pølser. 13. AUGUST 2022 Der var god søgning til Høkildegård Landhandel, hvor ejeren selv serverede pølser af frilandsgris med tilhørende hjemmebagt brød. I den sorte campingvogn til højre i billedet var der mulighed for at købe øl fra Svendborgsund Bryghus.
13. AUGUST 2022 Der var indrettet cafe i laden, og kagebordet lod ikke det store sønderjyske kagebord noget tilbage. Her er det Bent og Bente, der  bliver betjent af Lissi.
Frivillige fra havegruppen søgte ind i skyggen under indvielsen af Børnenes Medicinhave.13. AUGUST 2022 Lørdag den 13. august vil blandt de frivillige i Medicinhaverne blive husket for to ting: Festlig Indvielse af Børnenes Medicinhave og temperaturer omkring de 30 grader. Solen brændte ubarmhjertigt fra en skyfri himmel, så alle søgte skygge, hvor der var mulighed for det. Her er det Kaj, der dog har fundet sig en plads i solen, Tove, Dorte, Gunvor og Nanna.
10. AUGUST 2022 En falden kæmpe i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring.
Haven for urin- og kønsveje.10. AUGUST 2022 Gederams og solhat klæder hinanden i Haven for urin- og kønsveje.
Peder Lollesgaard klipper Mathildeæbletræet i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring. 10. AUGUST 2022 Peder giver Mathildeæbletræet i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring en tiltrængt sommerstudsning.
Kira sætter en QR-kode på ugleopgaven i Haven for nervesystem og bevægeapparat.
9. AUGUST 2022 Tyske Kira er med mormor på arbejde. Her sætter hun en QR-kode, der linker til en tysk oversættelse af ugleopgaven i Haven for nervesystem og bevægeapparat på ugleskiltet. Kiras mormor, Sigrun, er en af fire tyske frivillige, der bor på Langeland og arbejder i Medicinhaverne. Og det er takket være Sigrun, at Medicinhavernes tyske gæster også kan følge med på vores hjemmeside.
Jan Oskar graver hul til den nye trold i Børnenes Medicinhave. 8. AUGUST 2022 Så er den flotte, nye trold ved at være på plads i pilehytten i Børnenes Medicinhave. Jan Oskar har knoklet for at få ham færdig til den officielle indvielse af haven på lørdag, den 13. august.
Inge, Marita og Jan Oskar med den nye trold til Børnenes Medicinhave. 8. AUGUST 2022 Jan Oskar har brugt rigtig mange timer på at lave en flot ny trold til Børnenes Medicinhave. Her beundres det færdige arbejde af Inge og Marita, der også er en del af Medicinhavernes frivillige skare.
Udsigt til hytten fra Haven for åndedræt og kredsløb. 2. AUGUST 2022 Udsigt til hytten fra duftafdelingen i Haven for åndedræt og kredsløb.
Purpur solhat i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring. 2. AUGUST 2022 Solhatten i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring er populær hos bier og sommerfugle.
Freja er med mor på besøg i Medicinhaverne og tjekker lige vandet. 2. AUGUST 2022 Lille Freja, der er med sin mor i Medicinhaverne, tjekker lige vandet i vandløbet imellem Haven for nervesystem og bevægelse og Haven for urin- og kønsveje.
John og Henrik arbejder i Børnenes Medicinhave-2. AUGUST 2022 John og Henrik giver solbærrene i solbærlabyrinten Champost.
Peder, Henrik, Grethe, Lisbeth og Bente i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring. 2. AUGUST 2022 Peder, Henrik, Grethe, Lisbeth og Bente i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring. Margit plukker solbær. 2. AUGUST 2022 Margit “plukker” solbær i Haven for åndedræt og kredsløb.

Duftafdelingen i Haven for åndedræt og kredsløb.

27. JULI 2022 Duftafdelingen i Haven for åndedræt og kredsløb.
Dammen nedenfor Haven for urin- og kønsveje.
27. JULI 2022 Dammen neden for Haven for urin- og kønsveje.
Nyt kvashegn.
27. JULI 2022 Der er etableret yderligere et kvashegn i Medicinhaverne. Denne gang i arboretet mellem Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring og Haven for urin- og kønsveje. Det første kvashegn er i området ved Planteriet, hvor de frivillige, der laver planter til plantesalgsbordet, arbejder.
Haven for urin- og kønsveje. 27. JULI 2022 Solhat i Haven for urin- og kønsveje.
Ole, John, Jørgen, Flemming, Kaj og Poul nyder en velfortjent kold øl. 20. JULI 2022 Ole, John, Jørgen, Flemming, Kaj og Poul nyder en velfortjent kold øl på en 30 grader varm sommerdag.
Mogens, Tove, Jann, Erling og Dorte holder kaffepause i Haven for infektioner. 20. JULI 2022
En familie fra Løsning fandt skygge under et lindetræ i alleen op mod Medicinhaverne. 20. JULI 2022 Termometret viste 30 grader, så en familie fra Løsning fandt skygge under et lindetræ i alleen.
Når termometeret viser 30 grader er det godt at stå i skygge under Kejsertræet. 20. JULI 2022 Når termometret viser 30 grader er det godt at stå i skygge under kejsertræet.
Bent passer vinstokkene i Haven for urin- og kønsveje. 12. JULI 2022 Bent er en ren troldmand, når det kommer til pasning af vinstokke. Her er han på job i Haven for urin- og kønsveje, der har en lille lund med vinplanter.
Bjarne på jagt efter ukrudt i Haven for nervesystem og bevægeapparat. 12. JULI 2022 Tilbage i 2008 tog Bjarne initiativ til Medicinhaverne, som han også blev den første formand for. I dag er han stadig frivillig og kommer hver gang rundt i alle haverne på jagt efter ukrudt.
12. JULI 2022 Axel på to år og Vilda på fem var sammen med deres mor, far, lillebror og farmor på besøg i Børnenes Medicinhave. Axel var bekymret for trolden i pilehytten. Han har nemlig mistet en fod, men vi kan berolige Axel med, at der er en ny fod på vej til den venlige trold.
12. JULI 2022 Axel på to og storesøster Vilda på fem var begejstrede for solbærrene i Børnenes Medicinhave, hvor man må røre, snuse og smage på det hele.
Gæster i Haven for nervesystem og bevægeapparat. 12. JULI 2022 Gæster i Haven for nervesystem og bevægeapparat.
Inge, Niels-Ove, Henrik og Annie på vej til frokost i laden. 12. JULI 2022 Af banen, af banen, her kommer trillebørkaravanen.
Ole og Simon. 12. JULI 2022 Det er et alsidigt job at være frivillig i Medicinhaverne.  Ole er pensioneret landmand, Simon er sømand og sejler på de store have, men når han er hjemme, giver han gerne en hånd med i Medicinhaverne. Fælles for landmanden og sømanden er, at de har hænderne skruet overordentligt godt på.
Ralf og Annie i betalingspavillonen, mandag 4. juli 2022. 4. JULI 2022 Vi har i havegruppen ofte talt om, hvor Medicinhavernes gæster kommer fra. Det satte Annie og Ralf sig for at finde ud af. Mandag 4. juli slog de sig ned i betalingspavillonen i fem timer og talte med alle besøgende i det tidsrum. Hjemme igen lavede de nedenstående meget overskuelige kort over de besøgendes hjembyer. De registrerede i alt 106 besøgende. De fleste danskere, men også gæster fra Tyskland, Norge, England og Østrig. Se mere på de næste to billeder.
Mandag 4. juli 2022: Hvor kommer gæsterne i Medicinhaverne fra. 4. JULI 2022 Annie og Ralf  registrerede i alt 106 besøgende i perioden 10-15 mandag 4. juli i Medicinhaverne. De fleste var selvfølgelig danskere, men der var også gæster fra Tyskland, Norge, England og Østrig. Se mere på næste billede.
Besøgsstatistik mandag 4. juli 2022.4. JULI 2022 Annie og Ralfs statistik over besøgende i Medicinhaverne mandag 4. juli 2022.
Ille luger i Børnenes Medicinhave5. JULI 2022 Ille luger i pergolaen i Børnenes Medicinhave.
Haven for åndedræt og kredsløb. 5. JULI 2022 Lilly, Elsebeth og Niels luger i Duftafdelingen i Haven for åndedræt og kredsløb.
22. JUNI 2022 Entreprenørgruppen holder morgenmøde.22. JUNI 2022 Entreprenørgruppen holder morgenmøde. Flere er både i denne gruppe og arbejder også i haverne, når der er tid til det.
Niels er ballast på et læs grene på vej til rishegnet. 14. JUNI 2022 Det er et alsidigt job at være frivillig i Medicinhaverne. Her fungerer Niels som ballast på et læs grene på vej til rishegnet. Men er der dog ikke også lidt sankthans-stemning over det billede :-)))
7. JUNI 2022 Annie har fået en god ide. Hun er frivillig i Haven for urin- og kønsveje, hvor de bl.a. dyrker rødkløver og lucerne. Harerne plejer dog at barbere netop de to planter ned til ukendelighed. Men så var det Annie kom på ideen om at sætte hvidløg foran de to eftertragtede planter, og viola: Vi kan hermed konstatere, at harer ikke kan lide hvidløg, for nu står både kløveren og lucernen flot.
31. MAJ 2022 I Haven for urin- og kønsveje vokser rosen Rose de Rescht tæt omgivet af timian.
31. MAJ 2022 Niels-Ove på knæ for ukrudtet i Haven for urin- og kønsveje.
24. MAJ 2022 Selv om vejret ikke viste sig fra sin bedste side, var der masser af gæster i haverne i dag, her i Hildegard af Bingens Have, hvor tidligere formand Helle Ravn (med grøn vest) viste en gruppe rundt.
24. MAJ 2022 Formand Per Mansa med den nye folder, som vi udleverer til nye kolleger. Er du interesseret og vil høre mere om at være frivillig i Medicinhaverne så send en mail til Per på medicinhaverne@fynpost.dk. Sidder du nu og tænker, at det der havearbejde ikke lige er dig, så har vi altså mange andre opgaver, der ikke involverer haveredskaber. Vi har bl.a. to Ferguson-traktorer og to plæneklippere, der godt kunne bruge yderligere bemanding. Kom gerne og besøg os helt uforpligtende.
24. MAJ 2022 Vi har haft den store glæde at få (foreløbig) ni nye kolleger i år. Fem af dem, fra venstre Jette, Lissi, Joan og Birgitte samt Pernille, som ikke er med på billedet, arbejder nu sammen med Holger i Planteriet, som plantesalgsgruppen er døbt.
24. MAJ 2022 Per graver en lllaaannnggg 🙂 rende til et vandrør i Børnenes Medicinhave, så den store nedgravede beholder, der leverer vand til pumpen kan fyldes  automatisk.
24. MAJ 2022 Endelig kom regnen, men det gjorde ukrudtet så også… Kaj forsøgte i dag at få bugt med noget af ukrudtet, som gror gevaldigt i den nyplantede solbærlabyrint i Børnenes Medicinhave.
24. MAJ 2022 Vi er så heldige at have en maskinarbejder i entreprenørgruppen. Kurt har sin helt egen smedeafdeling i Medicinhaverne. Og han leverer det ene fine blomsterstativ til haverne efter det andet. I dag svejsede han ben på et bålfad og lavede et stativ til tilbehør til bålfadet, der kommer til at stå i Børnenes Medicinhave.
17. MAJ 2022 I dag havde vi besøg af  journalist Kirsten Skaaning (nr. to fra venstre) og fotograf Lars Skaaning Nielsen (nr. tre fra venstre) fra bladet Ældre Sagen. Til venstre ses Annie Steen Andersen, der viste gæsterne rundt og fortalte om haverne og planterne, nr. to fra højre er Kirstens mand, Hans Erik Skaaning, og yderst til højre ses Medicinhavernes formand Per Mansa.
17. MAJ 2022 De to gule træpæoner, der vokser ved dammen neden for Haven for urin- og kønsveje, blomstrer netop nu.
17. MAJ 2022 Den imponerende rod fra en af de leopardstilke, der i dag blev plantet i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring.
17. MAJ 2022 Nina luger i Haven for åndedræt og kredsløb.
10. MAJ 2022 Gerd vander grøntsagsbedet i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring. I midten ses Kong Gulerod, som er en del af de ugleopgaver, Jan Oskar har lavet til stor glæde for vores yngste gæster.
10. MAJ 2022 Plantesalgsgruppen har fået flere nye frivillige medarbejdere i år. Her er det Holger, Pernille og Birgitte, der arbejder på at fylde de nye højbede med jord.
10. MAJ 2022 Grethe planter sukkerplanten stevia i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring.
10. MAJ 2022 Vi arbejder på at drive Medicinhaverne så bæredygtigt som muligt. Seneste tiltag er vanding med vand fra en gammel ajlebeholder under nabobygningen. Her er det Bent, der pumper vand op i en stor beholder, der køres op i haverne ved hjælp af traktor og vogn.
3. MAJ 2022 Henrik og Per søger for at give den nyplantede bøgehæk madpakke i form af Champost Jordforbedring.
3. MAJ 2022 Jens Jakob på arbejde langs vandløbet mellem Haven for nervesystem og bevægeapparat og Haven for urin- og kønsveje.
26. MAJ 2022 Lissi og Joan har “høstet” planter til salgsboden.

3. MAJ 2022 Peder klargør området, hvor der i morgen skal plantes solsikker ud.

25. APRIL 2022 Gule engkabbelejer og grønne frøer i dammen i Haven for nervesystem og bevægeapparat signalerer forår.
21. APRIL 2022 Medicinhaverne har fået en fantastisk flot donation fra Lolland-Falster og Langelands Købstæders Brandsocietets Fond på 150.000 til etablering af Planteriet, der fremover skal levere planter til haverne og salgsboden. Pengene er bl.a. gået til dette flotte 21,5 kvm. store Julianadrivhus.
19. APRIL 2022 Flemming harver den kommende sjette have, Haven for de 5 sanser. Denne sommer bliver haven dog sået til med blomsterblandingen Bondens Blanding.
19. APRIL 2022 Mogens og Per sætter den sidste af fire bænke lavet af bolværkstræ på plads langs stien mellem Haven for urin- og kønsveje og Haven for nervesystem og bevægeapparat. Vi har fået 40.000 fra Sydfyenske Dampskibsselskabs Fond til at købe bænkene for.
19. APRIL 2022 Så er der også mulighed for at sidde og slappe af i Børnenes Medicinhave.
19. APRIL 2022 Medarbejdere fra PODA sætter hegn rundt om Planteriet. Der bor mange rå- og dådyr i området, og de holder meget af medicinplanter.
12. APRIL 2022 Entreprenørgruppen kører Champost Jordforbedring ud til alle planterne i arboretet.
12. APRIL 2022 De frivillige samler fire nye flotte højbede (købt hos zinkbakken.dk). Området er døbt Planteriet, og her skal dyrkes planter til haverne og til salgsboden.
12. APRIL 2022 Jann og Mogens kører Champost Jordforbedring ud til bambushækken i Haven for nervesystem og bevægeapparat.
12. APRIL 2022 Påskeliljerne blomstrer i Haven for nervesystem og bevægeapparat.
12. APRIL 2022 Opgaverne som løses af de frivillige i havegruppen er meget varierede. Her er Povl Erik og Simon i gang med at rense støvsugeren, som vi bruger til at støvsuge gulvet i laden med.
12. APRIL 2022 Vi har fra Sydfyenske Damskibsselskabs Fond fået 40.000 kr. til køb af fire bænke lavet af bolværkstræ. Bænkene er placeret langs med stierne mellem haverne.
9. APRIL 2022 Forårets sidste aktivitet, et beskærekursus ved Jann Poulsen, blev afviklet i bidende kulde.
9. APRIL 2022 Jan Oskar har brugt masser af timer vinteren igennem på at skabe nye ugleopgaver til børn og barnlige sjæle i Medicinhaverne. Blandt årets nyskabelser er denne imponerende trold. Vi siger ikke, hvor han bor. Det må I selv finde ud af  🙂
1. APRIL 2022 Julefrokosten 2021 blev på grund af corona til en påskefrokost i 2022, hvor Bagenkop Kro var rammen om en hyggelig sammenkomst for de frivillige i havegruppen.  Og som det ses på billedet herunder, så var der rigeligt af alting, og ifølge Bent, der har taget billederne, så smagte maden så godt, at man nemt kom til at forspise sig.
1. APRIL 2022 Maden var toplækker, og der var rigeligt af den, da Havegruppen holdt påskefrokost på Bagenkop Kro.

29. MARTS 2022 Dammen i Haven for nervesystem og bevægeapparat fik i dag nyt byghalm, som er med til at forebygge, at trådalgerne går helt amok.
29. MARTS 2022 Birgitte og Per samlede i dag det første af adskillige højbede i cortenstål, som vi har købt hos zinkbakken.dk. Her skal planter til salgsboden vokse sig store og stærke.
29. MARTS 2022 Lene og Ille pottede de mange frugttræer, som i dag blev podet – se næste billede.
29. MARTS 2022 Bent, Peder, Jann og Bente podede i dag 70 frugttræer, som snart kommer til salg til plantesalgsboden.
28. MARTS 2022 Disse to leopardstilke har klaret vinteren fint hjemme hos Bente. Når der ikke er udsigt til mere nattefrost, bliver de plantet ud i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring.
21. MARTS 2022 Så er det sidste af i alt otte betonelementer fra Byggebjerg Beton a to ton stykket på plads. Nu skal området rundt om kompoststationen fyldes op, og inden længe er den klar til at modtage det første haveaffald fra Medicinhaverne.
21. MARTS 2022 Tre medarbejdere fra Byggebjerg Beton sætter de første betonelementer på plads til den nye kompoststation.
21. MARTS 2022 To medarbejdere fra haveentreprenørfirmaet Stougaard arbejder i øjeblikket på at anlægge en ny vej gennem området foran laden og op forbi det kommende drivhus, der skal ligge til venstre i billedet, hvor der er lagt fliser.
19. MARTS 2022 Jann Poulsen og Peder Lollesgaard underviste endnu engang interesserede i podning. Her er de med de indkøbte podekviste. Som noget nyt var der i år også mulighed for at pode kirsebær, blomme og pære.
19. MARTS 2022 Der var trængsel i Frivilligcenter Langeland i Rudkøbing, da Medicinhaverne i dag afviklede podekursus. Knap 40 deltog, og der blev podet i alt 106 frugttræer. Her er det Jann Poulsen, der underviser i podning. Bøtten på bordet i forgrunden er fyldt med varm podevæske, en vigtig ingrediens, hvis podningen skal lykkes.
15. MARTS 2022 Sådan et Københavner-havemøbelsæt er vanvittigt tungt, så det var alle mand på dæk i Haven for infektioner, da de frivillige i dag kunne sætte de flotte havemøbler på plads. De er vedligeholdelsesfrie og kan stå ude hele året. Det betyder, at der er mere tid til at passe haverne, når havemøblerne ikke skal transporteres ind og ud og males. Foreløbig har vi dog kun to sæt, for de er meget kostbare, men vi håber at få råd til flere i de kommende år.  15. MARTS 2022 Haveentreprenør Stougaard er tilbage i haverne for bl.a. at grave ud til en kompoststation. Hele området foran laden gennemgår i øjeblikket en stor renovering.
15. MARTS 2022 Peder og Niels er ude med de store sakse for at beskære æbletræerne i haverne og arboretet.
8. MARTS 2022 Povl Erik med vores fine nye “Hørevogn”, som er udtænkt og udført af Povl Eriks søn Simon. Simon har specialbygget vognen, så den passer helt perfekt til vores højttaleranlæg. Den er noget nær genial, og Annie har synet et betræk, der kan trækkes ud over vognen, så anlægget ikke bliver støvet.
8. MARTS 2022 Peder beskærer de gamle langelandske æblesorter, her Langelands Kæmpe, i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring.
8. MARTS 2022 De frivillige (her Ib, Dorte og Erling) i Hildegard af Bingens Have pakkede i dag den smukke trækogle ud af vinterhiet. Det varer dog lidt endnu, inden vandet igen kan begynde at sile ned ad koglen. Den grå tingest i forgrunden er tegnet af Ib og fremstillet af smeden Kurt, der også er frivillig i haverne og en troldmand med et svejseapparat. Den har vinteren over været anbragt uden på koglen og været beklædt med en kraftig presenning.
8. MARTS 2022 Selv om kalenderen kun siger 8. marts, så kan man godt holde en kaffepause (næsten) uden at fryse. Her er det Nanna, Sigrun, Marita og Jesper, der hygger sig i Haven for nervesystem og bevægeapparat.
8. MARTS 2022 Kaj afprøver den nye netrive.
8. MARTS 2022 Så er havegruppen i gang med sæson 2022. Her byder formand Per velkommen. Fire nye har meldt sig til havegruppen. Hjertelig velkommen til dem. Vil du også være med så send en mail til medicinhaverne@fynpost.dk
4. MARTS 2022 Så er Jan Oskars flotte ugler klar til at flyve ud i Medicinhaverne til glæde for vores yngste gæster.
1. MARTS 2022 På traktoren sidder Ole, der har været med i Medicinhaverne stort set siden starten. Han har brugt uendeligt mange kræfter og tid på at arbejde for Medicinhaverne. I december blev han meget alvorligt syg. Han var indlagt på OUH, blev sent på hospice, og da han blev “for god” til det, blev han overført til Plejehjemmet Danahus. I dag havde han fået “udgangstilladelse”. Meningen var, at han bare skulle kigge på, men han slap hurtigt rollatoren og startede traktoren og gik i gang. – Du må ikke tage billeder af mig, sagde han, med et stort smil, for min søster siger, at jeg ikke må køre traktor.
1. MARTS 2022 Finn fra firmaet AutoPartner, Rudkøbing, har haft den lille Ferguson under kærlig behandling, så den er klar til sæson 2022.
24. FEBRUAR 2022 Havekonsulent og havearkitekt Jann Poulsen, der har tegnet og tilrettelagt Medicinhaverne, med tegningen til den kommende have for de fem sanser.
23. FEBRUAR 2022 58 deltagere lyttede interesseret til lic. scient i biologi Bodil Søgaards foredrag om allelopati, det kemiske samspil mellem planter. I forsøg kan man påvise, hvordan de sekundære stoffer både kan være hæmmende og stimulerende for vækst og blomstring. Og hvad sker der, når man forstyrrer den fine balance med gift og kunstgødning? Bodil Søgaard har forsket i planteforædling og har været en meget brugt underviser og foredragsholder om økologi og sundhed. Hun har sammen med Troels V. Østergaard skrevet »Hvad er det, du spiser?« Foredraget blev holdt i Borgerhuset i Rudkøbing.
22. FEBRUAR 2022 Ca. 40 deltog i Havegruppens årlige store planlægningsmøde i Borgerhuset i Rudkøbing.
15. FEBRUAR 2022 Om en måneds tid står der et flot drivhus her. Vi har fået 150.000 kr. af Lolland Falster og Langelands Købstæders Brandsocietets Fond. De penge skal bruges til en “planteskole”, så vi selv fremover dyrker flere planter til plantesalget og haverne. Drivhuset skal bruges til potning af planter og vækst i ydersæsonen. Ud over drivhuset bliver der også anlagt højbede i metal.

15. FEBRUAR 2022 I slutningen af december sidste år donerede Nordea Fonden 30.000 kr. til en gasbrænder og en kantskærer. I dag blev kantskæreren leveret, og her er det Kaj, der afprøver den. Den kommer til at lette havelivet en hel del for havegruppen, der hidtil har klaret lugning og kantning af gange manuelt.
11. FEBRUAR 2022 Der er nye ugleopgaver og nye figurer på vej til Medicinhaverne til glæde for store og små gæster. Her er Kong Gulerod, der kommer til at bo i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring. Vi er så heldige at have en meget handy og kreativ frivillig, der gerne bruger de mørke vinteraftenener på at finde på ny underholdning til de børn og barnlige sjæle, der besøger Medicinhaverne.
18. JANUAR 2022 Muldvarpene har travlt. Det virker nærmest som om, de forsøger at grave den ellebladede bærmispel op.
18. JANUAR 2022 Ansatte og beboere på bostedet Sydbo i Svendborg var i dag på inspirationstur til Medicinhaverne. De har nemlig planer om at anlægge en terapihave.
18. JANUAR 2022 Flemming og Mogens har fremover ansvaret for vores maskinpark. De havde i dag hidkaldt mekaniker Søren Elnegaard fra firmaet AMS Biler, Havnegade i Rudkøbing. Søren er udlært i reparation af Ferguson-traktorer. Og sammen med Mogens og Flemming skal han sørge for, at vi er velkørende, når foråret lige pludselig banker på.
13. JANUAR 2022 Jørgen, Per og Povl Erik er klar til at sætte af til den kompoststation, vi håber at kunne skaffe penge til. Den er en del af et større bæredygtighedsprojekt, som også vil betyde, at vi kan vande haverne med regnvand.
13. JANUAR 2022 Når kulden trænger gennem marv og ben i laden, så kan man i stedet holde stående møde i vores nye opbevaringsrum, der kan opvarmes af en elradiator. Per, Povl Erik og Jørgen brugte i dag rummet til at lægge en slagsplan for det indledende arbejde med et stort bæredygtighedsprojekt, som vi håber at kunne skaffe penge til.
11. JANUAR 2022  Da Bent og Bente i dag beskar vinstokkene i Haven for urin- og kønsveje, stødte de på dette farverige insekt. Det er en harlekinmariehøne, en invasiv art, som med tiden desværre kan fortrænge den almindelige mariehøne.
4. JANUAR 2022 Inden de gik på pension, var Bent maskiningeniør, og Flemming var politibetjent. Nu hygger de sig sammen med resten af havegruppen med at udvikle og vedligeholde Medicinhaverne til glæde for alle vores gæster.
4. JANUAR 2022 Bent har savet siddepladser til bålstedet i Børnenes Medicinhave.
11. JANUAR 2022 Bent beskærer vinstokkene i Haven for urin- og kønsveje. Her dyrker vi sorterne Bolero, Galanth, Garanth og Solaris.