18. DECEMBER Når man ringer og beder seks-syv stykker om at komme på “ekstraarbejde”, kommer der godt og vel det dobbelte. Og de vidste ikke engang på forhånd, at formanden efter veludført plantearbejde ville servere varm cacao og hjemmebagte småkager.
18. DECEMBER Selv om havegruppen er gået på vinterferie, mødte 15 i dag op for at plante 260 bøgehækplanter og tre Ginkgo-træer i området ved laden. Hækplantningen er en del af den forbedring/forskønnelse, som vi arbejder på at give området ved laden. Til foråret bliver betalingsrøret også flyttet til hertil.
27. NOVEMBER Årets sidste arbejdsdag. Æbletræerne fra depothaven plantes i potter og køres til vinteropbevaring.
20. NOVEMBER Alle kræfter blev i dag kastet ind i at plante buksbom i Haven for infektioner og immunsystem.
20. NOVEMBER 2018 160 buksbomplanter kom i dag i jorden omkring Hildegard af Bingen-området i den nye have, Haven for infektioner og immunsystem.
20. NOVEMBER 2018 Aage er 92. Men alderen forhindrer ham ikke i at komme hver tirsdag og hakke løs på ukrudtet. Han er en guldgrube af viden om planter og frugttræer og et meget afholdt medlem af havegruppen. Og så laver han en fantastisk ginko-snaps, som han gavmildt deler med sine havekolleger ved den årlige julefrokost.
16. NOVEMBER 2018 I dag begyndte Søren fra haveentreprenørfirmaet Stougaard, Svendborg, at lægge de røde klinker i Hildegard af Bingen-afdelingen i Haven for infektioner og immunsystem.
13. NOVEMBER 2018 Man sætter stor pris på Ferguson-traktoren – her med Ole J. bag rattet – på en dag, hvor der skal plantes 100 træer og buske. De fleste i Haven for infektioner og immunsystem, der ligger længst væk fra laden, hvortil de var blevet leveret.
13. NOVEMBER 2018 Ole D. skriver skilte til alle planterne, så han var lige rundt og tjekke, hvad det var, der var blevet plantet i dag.
13. NOVEMBER 2018 Ca. 100 træer og buske fik havegruppen i dag plantet. De fleste i den nye have, Haven for infektioner og immunsystem.
6. NOVEMBER 2018 Så blev køkkenet også færdigt.
30. OKTOBER 2018 Bente og Gunvor gør klar til officiel indvielse af det nye handicapvenlige toilet. Bente havde flettet en flot efeuranke pyntet med toiletpapirsblomster, og Gunvor havde medbragt sin fine røde “indvielsespude” – se længere nede.
30. OKTOBER 2018 Formanden for Trafik- Teknik- og Miljøudvalget i Langeland Kommune, Bo Nissen, klippede “snoren” – en fin efeuranke med toiletpapirsblomster – med en havesaks, han fik overrakt af Gunvor på den samme røde pude, som har været brugt til indvielsen af alle haver. Havegruppen takker Langeland Kommune for med et tilskud på 100.000 kr. at have gjort det muligt at etablerede toilettet, der er handicapvenligt og offentligt tilgængeligt.
30. OKTOBER Ingen toiletindvielse uden en velskrevet ode. Så sådan en leverede Lilly Kristensen fra havegruppen.
23. OKTOBER 2018 Havegruppen fik i dag besøg af Fynske Banks erhvervskundechef Bjarne Andersson, der medbragte en check på hele 138.750 kr. Fynske Bank er uden sammenligning den sponsor, der har ydet den største støtte til Medicinhaverne helt fra projektets start for 10 år siden. De mange penge betyder nu, at havegruppen kan gå i gang med etableringen af det femte haveanlæg, Haven for infektioner og immunsystem.
Bjarne Andersson, Fynske Bank, og Jann Poulsen, Medicinhavernes havegruppe.23. OKTOBER 2018 Den flotte donation fra Fynske Bank blev fejret med en velsmagende brunsvigercheck. Her er det erhvervskundechef Bjarne Andersson, Fynske Bank, og Jann Poulsen fra Medicinhavernes havegruppe, der glæder sig til at sætte tænderne i brunsvigeren.

23. OKTOBER 2018 Søren fra haveentreprenørfirmaet Stougaard, Svendborg, gik i dag i gang med at anlægge Medicinhavernes femte haveanlæg, Haven for infektioner og immunsystem. Havens undertema er Hildegard af Bingen (1098-1179). Den tyske nonne skrev bl.a. lægeurtebogen “Physica”, der fik stor betydning i de følgende århundreder. Medicinhaverne vil derfor vise en række af de urter, som Hildegard af Bingen anbefalede og via skilte i haven fortælle om hendes betydning. I Hildegard-afdelingen bliver der lagt røde haveklinker, der kommer til at indramme 20 bede med planter, der er omtalt af Hildegard af Bingen. Centralt i haven vil der – når økonomien er til det – blive placeret et trækar med et lille spingvand, magen til de trækar man finder i parterrehaven i Tivoli i København.
16. OKTOBER 2018 Det er imponerende, at det er nødvendigt at vande her midt på efteråret, men det er endnu mere imponerende, at man kan gøre det i bare arme, som Jann gør her i selskab med Helle.
16. OKTOBER 2018 Takket være det forrygende efterårsvejr kan man stadig male udendørs. Her er Kaj igang med at give en af broerne i Haven for nervesystem og bevægeapparat en gang maling.
16. OKTOBER 2018 Stig fører krig mod trådalgerne i dammen i Haven for nervesystem og bevægeapparat.

9. OKTOBER 2018 Entreprenørgruppen, her Jens Jakob, Povl Erik og Bent, bygger en rampe i laden.
9. OKTOBER 2018 Peder klipper træerne i birkelunden i arboretet.
9. OKTOBER 2018  Der er masse af muligheder for at få en lille ting med hjem fra besøget i Medicinhaverne: Planter, marmelade og græskar. Og man behøver ikke at have kontanter med. Der kan betales med MobilePay.
9. OKTOBER 2018 Jørgen er igang med det sidste arbejde på muren til rampen til det nye toilet, som meget snart åbner for offentlig adgang.
9. OKTOBER 2018 Et medlem af havegruppen kom omkring et godt tilbud på små 60 brugte, men aldeles brugbare ens stole. Hidtil har stolesortimentet i laden bestået af 40-50 stole af meget forskellig kvalitet og udseende, men nu er der nye “brugte” stole til alle, og pænt ser det ud.

2. OKTOBER 2018 En smule regn kan ikke ødelægge humøret, især ikke når man ved, at Birthes æblekageklassiker – se længere nede – venter i frokostpausen.

2. OKTOBER 2018 På med regntøjet og igang med riven. Jerry lader sig ikke stoppe af en smule regn.

2. OKTOBER 2018 Birthe kan noget helt særligt med kager – ja og med så meget andet i øvrigt. Det nyder hendes kolleger i havegruppen jævnligt godt af. I dag var en småsur våd arbejdsdag, men så kunne man – midt i jagten på de rigelige mængder af ukrudt, som i øjeblikket vælter frem – gå og glæde sig til frokostpausen og Birthes lækre æblekageklassiker lavet af Filippa-æbler.
18. SEPTEMBER 2018 I forbindelse med det arbejde, der er gjort for at indrette laden mere hensigtsmæssigt og give havegruppens medlemmer bedre forhold, fandt vi i et hjørne en meget slidt gammel vask. Den er blevet sat i stand og hængt op, så nu kan man opleve kø ved håndvasken i Medicinhaverne.
11. SEPTEMBER 2018 Peder har gjort klar til prøvesmagning af frugt fra nogle af de mange æbletræer, der er i Medicinhaverne. Her er det formanden, Helle Ravn, der smager på de gode sager.
11. SEPTEMBER 2018 Tirsdag er arbejdsdag for havegruppen, men denne tirsdag bød på dagsregn, og hvad gør de små 30 medlemmer, der mødte op, så? Ja, Sigrun pudsede vinduer i laden, som i virkeligheden er en gammel kostald, som formentlig ALDRIG før har fået pudset sine vinduer.

11. SEPTEMBER 2018 Dagsregn på en arbejdsdag betyder ikke, at arbejdet i Medicinhaverne ligger stille. Nej, så er der heldigvis en masse, der kan gøres i laden. Her er Jerry og Jens Jakob ved at gøre klar til at isolere en port, og bag dem sætter Bent og Jørn ophæng op til vandslanger.
5. SEPTEMBER 2018 Ud over at drive, vedligeholde og udvikle Medicinhavernes anlæg i Tranekær, tilbyder foreningen bag haverne en lang række aktiviteter, bl.a. kurser, foredrag og specialrundvisninger. Her er det Medicinhavernes formand, Helle Ravn, etnolog og tidl. museumsinspektør, der fortæller om landbohaven gennem 300 år, Fra grønkål til artiskok var titlen på hendes foredrag.
4. SEPTEMBER 2018 Entreprenørgruppen i arbejde, fra venstre Jens Jakob, Ole, Bent og Jørgen.

4. SEPTEMBER 2018 Medicinhaverne fik i dag en helt unik gave af et medlem af havegruppen. Det meget store, smukke stentrug har stået ved hans “fædrende gård” i mange år, men i dag fik det plads ved indgangen til laden. Det skal bruges til at skylle haveredskaberne i, inden de hænges på plads i laden.

4. SEPTEMBER 2018 Medarbejdere fra Rudkøbing Plejehjem havde i dag inviteret en gruppe ældre med tilknytning til hjemmet på tur til Medicinhaverne. Og humøret var lige så godt som vejret, så det blev en fin tur med bl.a. smagsprøver på flere af de gamle langelandske æblesorter, som haverne i øjeblikket bugner af.
23. AUGUST 2018 ØV, ØV, ØV. Nogen har natten til i dag ødelagt betalingsrøret ved indgangen til Medicinhaverne og stjålet de penge, som gæster i haven har betalt i entre. Vi er nu gået i tænkeboks for at finde et endnu mere tyverisikret betalingsanlæg. Tyveriet er meldt til politiet
21. AUGUST 2018 I dag under havegruppens fælles frokost i laden kunne kasserer Ole F. Jacobsen (til højre) fortælle, at vi allerede har passeret hele sidste års samlede entreindtægter på nuværende tidspunkt. Det blev fejret med is til hele havegruppen. Til venstre ses Bjarne Møller Petersen, der er en af initiativtagerne til Medicinhaverne og også foreningens første formand.

21. AUGUST 2018 Ole Due Pedersen, der researcher på planternes medicinske virkning og skriver tekst til planteskiltene, ses her med et af de nye skilte, der netop er kommet op ved indgangen til alle haver. Skiltene rummer en planteliste med navn på alle planter på dansk og latin. Det er desuden forsynet med et dronebillede af haven, hvor de enkelte bede er inddelt efter bogstaver, hvilket gør det nemt for gæsterne at finde de planter, de måske især vil vide mere om.
14. AUGUST 2018 Kaj stamper den nye slotsgrusbelægning i Haven for nervesystem og bevægeapparat. Vi er igang med at udskifte gruset på alle stier i Medicinhaverne. Og det er en bekostelig affære, for vi skifter til Slotsgrus, som skulle være det ypperste inden for grusbelægning. Det er udviklet i samarbejde med Københavns Universitet og fås kun i en enkelt grusgrav på Sjælland. Vi håber, at slotsgruset fremover vil gøre livet lettere for kørestols- og rollatorbrugere og for havegruppen, som sørger for holde haverne og stierne fri for ukrudt.
14. AUGUST 2018 Grethe plukker havtorn i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring, så hold øje med “marmeladeskabet” i planteboden ved indgangen til Medicinhaverne. Her sælger vi marmelade af de bær, vi kan plukke i Medicinhaverne, bl.a. brombær, solbær, hyben og havtorn. Og du behøver ikke have kontanter med. Der kan betales med MobilePay.
11. AUGUST 2018 Godt 30 deltagere fik en interessant – og våd – eftermiddag i selskab med Leon Brimer (i lyseblå striktrøje midt i billedet) og Claus Dalskov (med ryggen til i ternet skjorte), der viste rundt i naturen bag Tranekær by på jagt efter medicinplanter. Det var endnu solskin, da deltagerne mødtes på parkeringspladsen ved Tranekær Kirke (billedet herover) for at lægge ud på den godt to kilometer lange tur. Claus Dalskov er pensioneret biologilærer og bor i Tranekær. Leon Brimer er dr. pharm. og medforfatter til bogen “Danmarks vilde lægeplanter”.
11. AUGUST 2018 Medicinplanteinteresserede give ikke op på grund af en smule regn. Claus Dalskov (med paraply og i ternet skjorte) fortæller om planten, som tidligere hed “Dansk ingefær”. Den har intet med ingefær at gøre og har derfor officielt skiftet navn til Dansk arum.
7. AUGUST 2018 Alle i Medicinhaverne arbejder ulønnet, og som tak for det store arbejde, der gøres, bliver medlemmer af havegruppen hvert år inviteret på en sommerudflugt. Turen gik i år til Botanisk Have i Aarhus, parken ved Marselisborg Slot og til den privatejede have “Den Kreative Have” i Haldrup ved Horsens. Billedet ovenover er fra formiddagens kaffe-kringle-stop i Skærup ved Vejle.
7. AUGUST 2018 Årets sommerudflugt gik bl.a. til Botanisk have i Aarhus. Her vurderes kvaliteten af stierne i anlægget uden for væksthusene. Der er altid noget at lære og lade sig inspirere af, når havegruppen er på udflugt 🙂
7. AUGUST 2018 Sidste stop på havegruppens sommerudflugt var hos John Andersen og “Den Kreative Have” i Haldrup ved Horsens. Her fortæller John om sine kostbare koikarper, der nu er beskyttet af et elhegn. Det blev sat op for nylig, efter at han en morgen kom ud og fandt syv af sine flotte fisk skambidte og døde. John mener, at en odder fra et nærliggende vandløb er synderen.
6. AUGUST 2018 Birthe plukker brombær, som hun laver den lækreste brombærmarmelade af og sælger i Medicinhavernes plantebod.
1. AUGUST 2018 Himmelstræbende humle i Haven for nervesystem og bevægeapparat.
24. JULI 2018 Bente og Peder vander græskarrene i depothaven.
24. JULI 2018 Jørgen fra firmaet Lars Elektriker, Humble, hænger flotte genbrugslamper op over bordene i “kantinen”. Lamperne har tidligere siddet i toppen af lysmaster rundt om på Langeland.
24. JULI 2018 Jørgen og Jan bygger en stenmur ved indgangen til det-forhåbentlig-inden-alt-for-længe-færdige handicapvenlige toilet 🙂
24. JULI 2018 Bogsalget går flot. Her er det Grete, der er klar til at lange nye eksemplarer af “Medicinhaverne i Tranekær. En medicin-botanisk park” over “disken. Du kan læse mere om bogen, og hvordan du kan købe den. KLIK HER.
17. JULI 2018 Gennemsnitsalderen er faldet betragteligt i havegruppen de seneste tre tirsdag, hvor seks-årige Tristan har været med sin farmor på arbejder i Medicinhaverne.
17. JULI 2018 Kaj graver et rør ned ved de tørkelidende træer i Haven for nervesystem og bevægeapparat, så det bliver lettere at vande.
17. JULI 2018 Konen i muddergrøften 🙂 Lene nød at få lov til at lege lidt med mudder i 27 graders varme under plantning af polejmynte i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring.
17. JULI 2018 Liselotte høstede hvidløg i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring. På trods af tørken var der masser af fine hvidløg.
17. JULI 2018 Niels (t.v.) fra Entreprenørfirmaet Elnegaard begyndte i dag at grave ud til el og vand til det femte haveanlæg, Haven for infektioner og immunsystem. Til højre ses Jann og Ole fra havegruppen.
12. JULI 2018 Det er slut med at lede efter redskaber. Hver have har nu fået sin egen væg med redskaber. Og hver haves redskaber er markeret med en bestemt farve. For nemheds skyld bruger havegruppen tal for de enkelte haver i den rækkefølge, de er anlagt. Have tre, der har fået blå redskaber, er Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring.
10. JULI 2018 På trods af tørken er haverne fyldt med modne frugter. I dag blev der bl.a. plukket ribs og solbæk. Her er det Benta og Liselotte, der plukker solbær i snapseurteafdelingen i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring.
10. JULI 2018 Alle haverne har forskellige hække. I Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring er der bøgebæk, og her er det Bjarne, der søger for, at den holder den ønskede højde på halvanden meter.
09. JULI 2018 64 medlemmer kom til udgivelsesreception af Helle Ravn og Ole Dues bog “Medicinhaverne i Tranekær. En medicinbotanisk park”. Her er forfatterne i gang med at signere bøger. Læs mere om bogen, og om hvordan du kan købe den. KLIK HER. 
3. JULI 2018 Hannu Sarenström er flyttet til Langeland fra Kinnekulle. Han er forfatter til flere bøger om mad og have, som han også blogger om. Og så er han en meget modig mand. Efter 22 år i et smukt, gammelt hus med en veldrevet have i Sverige, valgte han sidste år at rykke sig selv om med rode og flytte til Langeland, og nu har han meldt sig som frivillig i Medicinhaverne. Det er vi glade for.
3. JULI 2018 Peder pusler om træerne, der lider i varmen.
3. JULI 2018 Også i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring blev der vandet flittigt i dag. Her er det Liselotte, der svinger vandkanden.
3. JULI 2018 Der vandes i Haven for urin- og kønsveje. Her er det Niels-Ove og Poul, der sørger for, at planterne overlever sommervarmen.
25. JUNI 2018 Den fine gamle veteran-Ferguson trængte til en ny kobling, og så hidkalder vi en af Medicinhavernes gode venner, veterantraktor-entusiasten Arne Egelund, og så klarer han det.

25. JUNI 2018 Arbejdet med at etablere toilet i den gamle ladebygning skrider planmæssigt frem.
19. JUNI 2018 25-30 gæster fik en helt særlig rundvisning af en hvid engel (Gitte Dalskov, næste billede) og en heks (Helle Ravn, billedet herover), der i anledning af den kommende sankthansaften fortalte om nogle af de planter, som hekse har brugt gennem tiden for at flyve til Bloksbjerg. Den hvide engel fortalte til gengæld om de samme planters gode medicinske egenskaber. 
19. JUNI 2018 Den hvide engel (Gitte Dalskov, billedet) var sammen med heksen (Medicinhavernes formand Helle Ravn, billedet ovenover) guide på en helt særlig rundvisning inspireret af den kommende sankthansaften. 

19. JUNI 2018 Bent og Jens Jakob planter en gunnera, men jorden er på grund af tørken som beton, så de er kommet på stenhårdt arbejde.

19. JUNI 2018 Siden Jerry blev frivillig i Medicinhaverne, er der kommet styr på havegangene. De bliver luget grundigt, og der bliver kantet af, så de holder målene på 2,5 meter.

19. JUNI 2018 Buskdamen Benta sørger for, at ribsene i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring får net på, så der kan laves ribsgele, som bliver solgt i planteboden.

19. JUNI 2018 Gunvor og Margit klipper roser og gedeblad i Haven for åndedræt og kredsløb.

19. JUNI 2018 Gitte tjekker kostumet forud for aftenens særrundvisning: “En engel og en heks i Medicinhaverne”.
12.JUNI 2018 Så er der snart også en dør ind til det nye toilet, som er ved at blive indrettet i den gamle lade. Det vil blive tilgængeligt for alle trængende, der lægger vejen forbi, bl.a. frivillige i havegruppen, gæster i haverne og vandrere på Øhavsstien, og det bliver indrettet så også handicappede kan bruge det.
12. JUNI 2018 Toiletbyggeriet skrider planmæssigt frem.
5. JUNI 2018 Pause i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring.

5. JUNI 2018. Det var ikke kun planterne, der trængte til vand i dag i sommervarmen. Her er det de frivillige i Haven for åndedræt og kredsløb, der tager en vandpause.

5. juni 2018 Der blev vandet overalt rundt i haverne. Her er det Annie, der vander i Haven for urin- og kønsveje.

5. JUNI 2018 Jann kæmper for at holder liv i den buksbomhæk, der blev plantet rundt om Haven for infektioner og immunsystem, som vil blive færdiganlagt i løbet af efteråret 2018.
5. JUNI 2018 Den voldsomme varme holder heldigvis ikke besøgende fra at komme i Medicinhaverne. 29. MAJ 2018 Jørn og Bent skifter standere på de to “velkomstflagstænger” ved indgangen til Medicinhaverne.
29. MAJ 2018 Med 15 nye medlemmer af havegruppen er der heldigvis brug for flere haveredskaber og trillebøre, så Stig har været på storindkøb hos XL-BYG, Rudkøbing.
29. MAJ 2018 Johnny (i gravemaskinen) og Poul fra Tullebølle VVS gravede i dag ud til kloakledning i forbindelse med etablering af toilet i ladebygningen. Ingen længe bliver der savet hul til en dør til toillet i ladens østlige gavl. Toilettet, der i øvrigt er et handicaptoilet, vil kunne bruges af alle, der kommer forbi – altså også gæster i haverne og vandrere på Øhavsstien.
26. MAJ 2018 Som noget nyt havde Medicinhaverne på det årlige plantemarked salg af “Langelandsk kulturarv”, bestående af podede frugttræer af gamle langelandske æblesorter og potter med “Tranekær-rosen”. Og som det fremgår af billedet gik det hele som varmt brød. Efter kun en time var der udsolgt. Peder Lollesgaard fortæller her interesserede om de forskellige gamle langelandske æblesorter.
26. MAJ 2018 Gæster på Medicinhavernes årlige plantemarked blev godt modtaget og orienteret om dagens program af Nanna, Kirsten og Lily.
26. MAJ 2018 Medicinhavernes plantemarked blev igen i år en succes med hele 550 gæster mod 400 året før. Der var flere nye aktiviteter i år. Bl.a. deltog 15 børn i en konkurrence om at finde havenisser gemt blandt havernes planter, og der var  en konkurrence om to flasker af Grevindens Kirsebærvin blandt nye medlemmer, som meldte sig ind på dagen. Endelig var der rundvisning ved Jann Poulsen. Der var i alt 550 besøgende. I 2017 var der omkring 400, så det var en flot fremgang. Som noget nyt havde Medicinhaverne salg af “Langelandsk kulturarv”, det ville sige podede frugttræer af gamle langelandske æblesorter og potter med “Tranekær-rosen”.
16. MAJ 2018 Arbejdet med at indrette et længe ønsket toilet i den gamle ladebygning gik i gang i dag. Her er det Johnny Madsen fra Tullebølle VVS og Blik A/S, der saver hul i gulvet til rørføringen. Toiletbyggeriet er blevet muligt takket være de 30.000 kr. fra Fyns Amts Avis’ Initiativpris, som havegruppen modtog i 2017, samt 100.000 kr. fra Langeland Kommunes udviklingspulje.
16. MAJ 2018 Arbejdet med at anlægge Haven for infektioner og immunsystem, det femte haveanlæg i Medicinhaverne, kom i dag lidt videre, da Fussy med det borgerlige navn Aksel Rasmussen fra entreprenørfirmaet Arthur Pedersen A/S fik jævnet sand- og kompostbunkerne i haven ud. Det er planen at harve jorden nogle gange i løbet af sommeren, så vi får bugt med det meste ukrudt. Og hvis økonomien ellers er til det, vil haven blive færdiggjort i løbet af efteråret.
15. MAJ 2018 Jens Jakob, Jørn og Ole J. kører kompost på området mellem dammen og rækværket, hvor der skal plantes Liden singrøn.
15.MAJ 2018 Jann og Jens Jakob planter Liden singrøn (Vinca minor) rundt om dammen. Den egner sig godt som bunddække og kan forhåbentlig holde ukrudtet på afstand.
15. MAJ 2018 Alle i havegruppen har fået veste med rygmærke. Her forfra 🙂
15.MAJ 2018 – og bagfra 🙂
8. MAJ 2018 Denne samling grønne frøer nød i dag livet og det gode vejr på en kæmpedyne af trådalger i opsamlingsdammen nedenfor Haven for urin- og kønsveje.
5. MAJ 2018 Medicinhaverne – i år ved Dorte, Gitte, Kirsten og Nanna – deltog for femte år i træk i Haveselskabets havemarked på Hvidkilde Gods ved Svendborg for at reklamere for Medicinhavernes eget plantemarked, der i år holdes lørdag 26. maj fra kl. 11-15. Her er gratis at få en bod, og det er gratis at deltage i plantemarkedet, og der er ovenikøbet gratis adgang til haverne i de timer, plantemarkedet er åbent. Hvis du – eller nogen du kender – er interesseret i at sælge planter eller andre haverelaterede ting så kontakt venligt Kirsten på 29 82 31 33 eller på mail kirsten62@sydfynsmail.dk
1. MAJ 2018 Jerry, der er pensioneret kirkegårdsgartner og ny i flokken af frivillige, har kastet sig ud i et arbejdskrævende projekt, nemlig at sætte skik på de 2,5 meter brede havegange mellem de foreløbig fem haveanlæg. Der bliver kantet af og luget ukrudt. Og man kan sandelig se, hvor langt, han er kommet. Det bliver så flot.

 

1. maj 2018 Mogens slog græsset for første gang i år. Selv om kalenderen siger, at der nu kun er en måned til sommer, bød dagen på regn, blæst og SYV grader.

26. APRIL 2018 Når man ikke bliver færdig med det, man har gang i om tirsdagen, så må man jo tage en ekstra dag. Det var i hvert fald, hvad Jørgen, Ole J. og Jann gjorde i dag. Og man skal ikke lade sig narre af de hvide skyer og den blå himmel. 10 minutter senere var himlen mørkegrå, og skyerne hældte lige rigeligt med vand ud over de flittige frivillige, men færdige med at lægge fliser under plantesalgsbordet dét blev de.

24. APRIL 2018 Hvor bliver vandet i opsamlingsdammen mon af? Vi arbejder ihærdigt for at finde ud af, hvorfor vandstanden ind imellem er meget lav i opsamlingsdammen neden for Haven for urin- og kønsveje.

24. APRIL 2018 Planteinteresserede gæster fra hele landet fik i dag en guidet rundtur i Medicinhaverne.
24.  APRIL 2018 Der er endelig ved at komme lidt farve på planterne i haverne. Her er det påskeliljerne i Haven for nervesystem og bevægeapparat, der lyser op.

17. APRIL 2018 Her er beviset på, at det har været et MEGET koldt forår. Sølle tre graders varme er der i jorden, og det er dermed for tidligt at så. Vi må væbne os med tålmodighed og vente til jordtemperaturen er omkring 10 grader.
17. APRIL 2018 Så er der skilte til den nyeste have, Haven for nervesystem og bevægeapparat.
10. APRIL 2018 Ole D. og Gitte sorterer skilte. Hele 172 nye skilte er der lavet i vinterens løb.
8. APRIL 2018 I dag fylder Medicinhaverne 10 år. Det blev fejret med kaffe, rundstykker og kafe. Humble Bageri havde lavet den flotte og meget lækre jubilæumskage.
8. APRIL 2018 Havegruppen havde inviteret ægtefæller og tidligere og nuværende bestyrelsesmedlemmer med til jubilæums-kaffe-kage i den gamle lade. I midten med blå striktrøje, formand Helle Ravn.
8. APRIL 2018 Jann, Gitte, Aage og Peder var blandt de 44, der var med til at fejre Medicinhaverne 10 års jubilæum.
8. APRIL 2018 Gitte og Povl Erik tager hul på den lækre jubilæumslagkage.
7. APRIL 2018 Det årlige beskærekursus blev et tilløbsstykke med 45 deltagere. Underviser var som tidligere år Jann Poulsen. Han ses midt i billedet i en rød/hvid jakke.
3. APRIL 2018 Ille er ny i havegruppen og har påtaget sig som sin første opgave at vaske vintersnavs af alle skilte i Medicinhaverne og rette op på blæstens hærgen, så alle skilte er rene og står ret op og ned. Uden at kunne fortælle nøjagtig, hvor mange skilte vi har, så er det uden overdrivelse en kæmpeopgave. Alene i år har vi fået lavet 172 nye skilte.
3. APRIL 2018 Så har havegruppen anskaffet en ny, gammel traktor – her med Ole J. bag rattet. Vi har købt den gamle McCormick-veterantraktor, som vi tidligere lejede, nu er den blot blevet udstyret med styrtbøjle. Der er rigeligt arbejde til de to veterantraktorer, og to havetraktorer, som vi nu råder over.
3 APRIL 2018 Liselotte er nyt medlem af havegruppen, og så er det godt at have en kollega, der har beskæftiget sig med haver og planter hele sit professionelle arbejdsliv, og Jann deler heldigvis gavmildt ud af sin enorme viden. Her er de to på havearbejde i Haven for fordøjelse, stofskifte og ernæring.
3. APRIL 2018 Selv om årets første arbejdsdag i haverne er tre uger senere i år end i 2017, så var der både brug for regntøj og varmt tøj, som det ses på billedet af Bjarne, der klipper roser ned i Haven for urin- og kønsveje.
3. APRIL 2018 Endelig forsvandt sneen og frosten, og havegruppen kunne mødes til årets første arbejdsdag i haverne. Dagen blev indledt med kaffe og kage og velkomst til nye medlemmer. Og der er rekordtilmelding af nye havegruppemedlemmer i år. I alt 12 har meldt sig. Og der er god brug for alle. For er der økonomi til det, går vi i løbet af året i gang med at anlægge det femte haveanlæg, Haven for infektioner og immunsystem med undertemaet Hildegard af Bingens have.
27. MARTS 2018 Der kommer mange tyske turister i Medicinhaverne. Derfor har vi også en folder på tysk, og hjemmesiden er oversat til tysk, og i dag fik vi så sat et stort pylonskilt med tysk tekst op lige inden for de hvide indgangslåger, så Herzlich Willkommen til vores tyske gæster.
27. MARTS Kaj og Stig og bygger en bænk i Haven for Nervesystem og bevægeapparat, så man kan sidde og holde øje med de grønne frøer og lytte til vandfaldets rislen.
27. MARTS 2018 Grethe og Birthe gør de første planter klar til salg i Medicinhavernes lille plantebod.
27. MARTS 2018 Annie og Ole J. i gang med den store forårsoprydning i Medicinhavernes gamle lade.
23. MARTS 2018 Så slap frosten endelig sit tag i Langeland og kalkearbejdet i laden kunne begynde. Her er det Flemming og Povl Erik, der svinger kalkkostene.
20. MARTS 2018 Bent, Aage og Jann potter æbletræer – både gamle langelandske sorter, bl.a. det populære Mathilde-æble, og moderne, velkendte sorter. Æbletræerne kan købes, når Medicinhaverne afvikler sit årlige plantemarked, i år lørdag den 26. maj.
18. MARTS 2018 Jann, Aage Peder underviser traditionen tro i podning af frugttræer. 34 mødte frem selv om denne lørdag bød på snestorm. Der blev især podet æbletræer, både gamle langelandske sorter og nyere og mere kendte. Men nogle af deltagerne havde selv forskellige grundstammer eller podekviste med, så der blev også lavet pærer- blomme- kvæde og mispeltræer.

8. MARTS 2018. Sådan ser et bestyrelsesmøde ud i Medicinhaverne. Fra venstre formand Helle Ravn, Jann Poulsen, Kirsten Jørgensen, næstformand Christian Ahlefeldt-Laurvig og kasserer Ole F. Jacobsen. To bestyrelsesmedlemmer, Stig Joensen og Jørgen Fischer var på ferie, og suppleant og sekretær Lene Anker stod bag kameraet.

13. MARTS 2018 Vi har fået specialfremstillet redskabsophæng, som nu næsten er klar til at blive taget i brug. Fra venstre ses Ole J., Povl Erik og Bent.

13. MARTS 2018 Grethe – nr. to fra venstre – stod tidligt op og bagte snegle og lavede kaffe, som hun kørte ud og overraskede sine havekolleger med. Det var populært.
13. MARTS 2018 Ole D, Jann og Peder på inspektion i haverne, hvor der stadig ligger meget sne.
13. MARTS 2018 Endelig en dag uden frostvejr, så Flemming kunne komme til at mure et hul til i ladevæggen.
6. MARTS 2018 På trods af masser af sne så er foråret altså på vej.
6. MARTS 2018 Gruppen, der er igang med at renovere laden, holder kaffepause i den lille hvide hytte, som Velux Fonden har sponsoreret.
3. MARTS 2018 Haven for nervesystem og bevægeapparat.
3. MARTS 2018 Velkommen til Medicinhaverne, Nordeuropas største medicinhave.
3. MARTS 2018 Lige da det ifølge kalenderen skulle være forår, blev det for alvor vinter med masser af sne. Her er det vinstokkene i Haven for urin- og kønsveje, der er pakket ind i en halv meter sne.
20. FEBRUAR 2018 Havegruppen står til en flot udvidelse, og godt for det, for vi udvider jo også hele tiden Medicinhaverne, så der bliver mere og mere at lave. I dag kunne Gitte (t.v.) vise en flok interesserede rundt, inden de for alvor beslutter sig for, om de vil være en del af den frivillige, ulønnede gruppe, der driver og udvikler Medicinhaverne.
20. FEBRUAR 2018 Det er stadig for koldt at arbejde i haverne, men en lille gruppe er gået i gang med at renovere væggene i den gamle lade, der fungerer som frokoststue, maskin- og redskabsrum. Inden vi kunne tage fat med kost og spartel, skulle “Skibet”, der har været opbevaret i laden, dog bæres i sikkerhed. Det er planen, at kunstværket skal være en del af udstillingen i Tranekær Slotspark/Tickon.
2. FEBRUAR 2018 I forbindelse med uddelingen af Fyns Amts Avis Initiativpris 2018 havde avisen inviteret læserne på rundvisning i Medicinhaverne, der sidste år modtog den eftertragtede pris. 40 tog imod tilbuddet. Her er det Jann Poulsen (med røde halstørklæde), der viser en gruppe rundt.
4. januar 2018 Gitte viser "slangen" af pilerødder frem.
4. JANUAR 2018 Man forstår bedre, hvorfor drænet i Haven for åndedræt og kredsløb ikke fungerede, når man ser den “slange” Gitte løfter op i. “Slangen” er lavet af pilerødder fra et piletræ tæt på drønrøret. Træet havde fuldstændig overtaget røret.

4. januar 2018 Opsamlingssøen er fyldt til randen.

4. JANUAR 2018 Fyldt til randen er vist det rette udtryk for den nederste sø, hvorfra vandet pumpes tilbage til den øverste sø i Haven for nervesystem og bevægeapparat. Der er dog lukket for strømmen vinteren over, så nu må regnen godt holde en pause – hvis ikke der skal blive oversvømmelse.