RØDBEDER

Blandt julens grøntsager og vegetabilske føde hører også de sursyltede grøntsager, der skulle gøre den gammeldags fede og til tider også salte julemad mere varieret. Og hvem kunne måske i dag tænke på at spise julesylte uden rødbeder?

Rødbeder har længe været brugt til at stimulere leverens rensningsprocesser. Rødbedens lilla-røde farve er betacyanin, som er en kraftfuld antioxidant, der menes at undertrykke udviklingen af ​​visse former for kræft.

Rødbeder er også en af ​​de rigeste kilder til glutamin, en aminosyre, som er væsentlig for vedligeholdelse af tarmkanalen.
I Medicinhaverne dyrkes der en ældre og mere bitter sort af rødbeder, end dem der almindeligvis kan købes. Vi tager frø af den til eget brug, for den er sundere end nutidens. Rødbeder er blevet dyrket i de danske bondehaver allerede i 1700-tallet, og allerede da blev den spist til fed mad, og det var den eneste grøntsag, der blev konserveret (eddikesyl­tet).
______________________________________________________________________________________________________________________________________
Medicinhaverne i Tranekær, Botofte Strandvej 2A, 5953 Tranekær, medicinhaverne@mail.dk, mobil 21 84 78 22
______________________________________________________________________________________________________________________________________