Chili
Af Ole Due Pedersen, pensioneret gynækologisk overlæge
Inddeling
Der findes flere end 25 forskellige overordnede arter af chili og mange hundrede sorter herunder. Langt de fleste arter er vilde chilier. De arter, der dyrkes, inddeles i fem arter: Capsicum Annuum (f.eks. sorten Jalapenos), Capsicum Chinense (f.eks. Habanero), Capsicum Frutescens (f.eks. sorten Tabasco), Capsicum Baccatum og Capsicum Pubescens.
Oprindelse og udbredelse
Chiliplanten stammer fra Sydamerika, formentlig primært fra Bolivia. Som den eneste dyreart spiser fugle chili, og på denne måde har planten spredt sig til den øvrige del af Syd-  og Mellemamerika. Arkæologiske fund tyder på, at chilien har været dyrket i 6000-10000 år. Columbus bragte chilien til Europa, og herfra har den spredt sig til Afrika, Asien og den øvrige del af verden.
Anvendte plantedele
Frugten: De virksomme og smagsgivende stoffer hedder capsaicinoider herunder capsaicin og er mest lokaliseret i frugtens stilk-ende, svarende til frøstolen, hvor frøene er lokaliseret. Det er således ikke frøene, der er den stærkeste del af frugten.
Måling af chiliens styrke
Den amerikanske apoteker Wilbur L. Scoville udviklede i 1912 Scoville-skalaen, som er en fortyndingsmetode, hvor chiliudtræk fortyndes med vand, indtil den ikke længere kan smages af trænede chilismagere. Skalaen kan strække sig op til mange millioner.
Med højtryksvæskekromatografi kan man måle mængden af capsaicinoider i chilien.
I Norden har man en subjektiv styrkeskala der går fra 1 til 10. Den samme chili kan udvise forskellig styrke afhængig af klima og jordbundsforhold.
Eksempler
Krydderpaprika og peberfrugt: 0 til 100 Scoville
Jalapenos: 2.500 til 10.000 Scoville
Cayennepeber: 30.000 til 50.000 Scoville
Habanero: 200.000 til 300.000 Scoville
Naga Jolokia: 1.001.304 Scoville
Indholdsstoffer
Chili indeholder capsaicinoider. Chiliens farve skyldes overvejende carotenoider bl.a. betacaroten, som er et provitamin til vitamin A. Desuden er den rig på C-vitamin, jern, mangan, brom og antioxidanter. Chiliens søde smag skyldes druesukker. Indholdet af aminosyrer kan give umamismag.
Plantens anvendelse, medicinske historie og aktuel forskning
Columbus kaldte chilien ”indiansk peber”, medens andre lande kaldte den ”spansk peber”. I dag ved vi, at almindelig peber ikke er beslægtet med chili, men chilien blev solgt som ”peberpulver”. Spaniere og portugisere bragte chilien med til Afrika og Asien. Under Napoleonskrigene havde Ungarn svært ved at skaffe peber. Dette medførte, at man udviklede paprikaplanten, som er et andet navn for chili.
”Spansk peber (Cayennepeber)” holdt først sit indtog i dansk madlavning omkring år 1900 og peberfrugten først omkring 1960.
Brugt som lægemiddel
Der foreligger flere videnskabelige undersøgelser af chiliens medicinske virkninger. Undersøgelserne er dog af varierende kvalitet.
Chilien har som creme, plastre og i flydende form været brugt mod muskelinfiltrationer, forebyggelse af mavesår, fordøjelsesproblemer og hjertekarsygdomme.
Forskning tyder på, at capsaicin kan lamme nerveenderne i operationssår, så hjernen ikke registrerer smerte i op til flere dage.
Ny australsk forskning har vist, at capsaicin stimulerer nervereceptorer i mavesækslimhinden, som normalt signalerer mæthedsfølelse. Chili kan således muligvis bruges som et slankemiddel.
Dyrkning
Chili er relativt let at dyrke.
Kilder:
Lene Tvedegaard: Den lille stærke om chili
Lene Tvedegaard: Smagen af chili
 ______________________________________________________________________________________________________________________________________
Medicinhaverne i Tranekær, Botofte Strandvej 2A, 5953 Tranekær, medicinhaverne@mail.dk, mobil 21 84 78 22
_______________________________________________________________________________________________________________________________________