Af Ole Due Pedersen, pensioneret gynækologisk overlæge
Navn: Hvidløg hedder på latin allium sativum
Oprindelse og udbredelse
Hvidløg er en af de ældst kendte kulturplanter. Den vilde form for hvidløg stammer oprindelig fra Centralasien. Hvidløg er beskrevet i sanskrit og kinesiske skrifter ca. 3000 år før vores tidsregning. Hvidløg blev brugt til at tilbede guderne og bortjage onde ånder. I flere tusind år har hvidløg været kendt i Ægypten, Babylonien og Grækenland for sine gavnlige egenskaber mod diverse sygdomme.
Man mener, at vikingerne bragte hvidløget til Norden fra deres togter op ad de russiske floder. De medbragte dem i store mængder til lange togter både i øst og vest. Dette kan formentlig forklare, hvorfor de undgik at udvikle rakitis (Engelsk syge p.g.a. c-vitamin mangel), som man så på langtur hos andre søfarende.
Plantebeskrivelse
Hvidløg tilhører løgslægten (Allium ssp.) under liljefamilien.
På grund af den store udbredelse findes der flere hundred forædlede sorter og varianter af hvidløg med forskellig størrelse, farve og smag.
Kan blive op til en meter høj med en enkelt stængel med lange tynde blade og et enkelt hoved med hvide til rosafarvede blomster.
Løget består af et centralt moderløg, der er omgivet af 10-20 hvidløgsfed, som omsluttes af gråhvide løgskæl.
Plantens medicinske historie og anden anvendelse
Hvidløg har været brugt mod sygdomme i ca. 5000 år.
I det egyptiske Papyrus Ebers (ca. 1550 f.kr.), et af verdens ældste velbevarede medicinske opslagsværker, står hvidløg angivet som godt for blodkredsløbet og et medikament mod generel sygdomsubehag, hovedpine, insekt- og parasitinfektioner og endda mod tumorer.
Hippokrates (ca. 460-377 f. Kr.), Aristoteles (384-322 f. Kr.) og Plinius (23-79 e.Kr.) anbefalede alle hvidløg mod diverse lidelser.
På Balkan mente man, at hvidløg kunne bortjage vampyrer og dæmoner.
Hvidløg var en fast bestanddel i de katolske klosterhaver.
Henrik Harpestreng anbefalede hvidløg ved manglende appetit.
Hvidløg har været udbredt som køkkenurt i Europa siden middelalderen.
I Danmark har den været brugt i madlavningen og som medicin frem til 1600-tallet. På grund af den kraftige lugt ophørte brugen herefter helt frem til 1960’erne, hvorefter den igen har indtaget sin plads i madlavningen.
I folkemedicinen har hvidløg siden oldtiden været brugt mod mange forskellige sygdomme. Før fremkomsten af antibiotika blev hvidløg brugt mod forskellige infektioner bl.a. tuberkulose, tyfus, svamp, herpes samt ved sårbehandling bl.a. under 1. Verdenskrig.
Har også været brugt til bedring af kredsløbet, mod diabetes samt til at øge appetitten og bedre fordøjelsen.
Forskning og indholdsstoffer
Et helt hvidløg har ikke nogen markant lugt, men så snart man skærer eller knuser løget, fremkommer den karakteristisk lugt og smag. Dette skyldes, at enzymet alliniase spalter det svovlholdige stof alliin til det aktive stof allicin, som spaltes videre til forskellige svovlholdige lugtstoffer (di-allyl sulfider). Hvis man koger eller marinerer hvidløg inaktiveres allicin, og man mister dermed hvidløgets gavnlige effekter.
Adskillige kontrollerede undersøgelser har bekræftet, at hvidløg sænker kolesterol i blodet og dermed kan være med til at forebygge blodpropper. Det er derimod ikke dokumenteret, at hvidløg også har en gavnlig effekt hos mennesker, der allerede har haft en blodprop.
Meget tyder på, at hvidløg også har en karudvidende effekt og dermed kan sænke blodtrykket. Hvidløg har en blodfortyndende virkning, hvorfor man ikke bør indtage hvidløg i ugerne op til en evt. operation.
Hos nogle kan allicin udløse en overfølsomhedsreaktion i form af mavesmerter.
Undersøgelser kan ikke dokumentere, at hvidløg kan forebygge kræft.
Hvidløg kan i reagensglasforsøg hæmme forskellige bakterietyper, men der er ikke lavet overbevisende kliniske undersøgelser på mennesker.
Dyrkning
Sætter ikke spiredygtige frø, men formeres ved nedsætning af hvidløgsfed i jorden.
